Nu rykker vi (?)

Den teknologiske udvikling er ikke noget vi bliver tilbudt, det er noget vi forventes at adoptere. Alt andet vil billedligt talt blive opfattet som tilbage til 'halm i træskoene'. Nu er det jo ikke sikkert at de nye opdagelser vil være til skade for mennesket, en del tyder faktisk på at det modsatte er tilfældet. Eksempelvis kan det meget vel tænkes, at udviklingen vil skaffe mennesket mere tid til at foretage sig noget meningsfuldt. Noget meningsfuldt kunne eksempelvis være et eller andet med musik. Man kunne bruge det nye isenkram til at komponere med, hvil-ket i høj grad er blevet muligt for almindelige mennesker. Udstyr der før var forbeholdt de få formuende, kan nu erhverves for det, der svarer til en mellemsvær børneopsparing. Sammenligningen er hentet fra en artikel inde i bladet, der omtaler den komponistkonkurrence, Statens Kunstfond skabte sidste år. Målet med konkurrencen var at finde ud af, om der uden for de kendte cirkler går unge mennesker rundt og bruger deres tid på at skabe god musik med computere. Det kom der interessante ting ud af. Læs om projektet i dette nummer - vi vedlægger en cd med vinderværkerne fra konkurrencen og takker i den forbindelse Kunstfonden for støtte til produktionen og distributionen af cd'en.

Når vi i årenes løb herfra har gjort opmærksom på, at vi er i gang med at påføre os en udvikling, vi ikke kan gøre os realistiske begreber om konsekvenserne af, er det ikke for at antyde en særlig profetisk evne - mange andre har tidligt gjort opmærksom på forandringernes radikalitet. Når vi gør det er det for at fastholde ambitionen om at diskutere denne udvikling, i sidste instans fordi vi med stor sandsynlighed kommer til at miste et værdigrundlag, et kulturelt ståsted. Vi er bange for at miste, hvilket netop kommer til udtryk i angsten for det fremmede og de fremmede. Hverken Kulturministeriet eller andre artige kontorer kan ændre noget som helst på det, der nu for alvor er ved at tage form. Det er helt andre højere (eller lavere) magter, der styrer den proces. Men retten til at diskutere forholdene er umistelig.

Diskusionen om ophavsretten er blot en del af det større kompleks, som trækker mange områder med sig i udviklingen. Den seneste tids fusioner inden for især pladebranchen, hvor alverdens mest salgbare musik reelt er samlet på kun en håndfuld multinationale selskaber, viser noget om den manifeste oprustning. Kampen om pengene og brugernes gunst er skånselsløs, og snart vil det være muligt at hente musikken direkte hjem i højttalerne uden om cd'en. Den 1. december sidste år åbnede en ny web-portal med navnet Net4Music, som reklamerer med den største samling musik, som kan downloades til private brugere. Ved åbningen af portalen tilbød Net4Music 40.000 titler og MIDI-filer. Hver måned tilføjes 10.000 nye titler. Undersøgelser har vist, at ca. 25% af USA's befolkning over 12 år er udøvere af musik. I begyndelsen af 2001 vil 3 millioner amerikanske private hjem surfe på nettet efter musik, i 2003 vil tallet være 18 millioner. Selv med en sund skepsis over for undersøgelser, der ofte er sat i værk for at understøtte en bestemt sag, er det ikke rimeligt af afvise tallene. Musik bliver i fremtiden i endnu højere grad beskæftigelsen for mennesket, der får mere tid til rådighed. Musik i form af nodebillede og klingende lyd over nettet og ned i de tusind små hjem er en realitet i nær fremtid. www.net4music.com er et af de nyere netselskaber som skyder frem med rasende fart, og flere er på vej. Hvilket må få hjemlige node- og pladeforlag til at overveje situationen og fremtiden meget nøje. Heller ikke her er det fornuftigt at holde 'det plejer vi' frem som en holdbar model.