Noget om at sætte pris på kvalitet

Af
| DMT Årgang 74 (1999-2000) nr. 06 - side 181-181

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

»I sin skønhed forener Lonh storslåethed med enkelhed. Med sin brug af gammel-provençalske tekster i et klangligt raffineret sopranparti kombineret med et mesterlig anvendelse af moderne teknologi, spænder Kaija Saariaho i vid bue mellem fortid og fremtid. Lonh er et tidløst værk i skiftet mellem to årtusinde.«

Sådan lyder motiveringen for Nordisk Råds Musikpris 2000, som tilfalder den finske komponist Kaija Saariaho. Musikprisen bliver uddelt sammen med Nordisk Råds anden store pris, litteraturprisen, i forbindelse med Nordisk Råds konference i København den 6. marts. Prisceremonien er arrangeret for Nordisk Råds delegater og et indbudt publikum. I tillæg til denne begivenhed, ønsker DMT at sætte fokus på komponisten og hendes musik i forhold til en bredere offentlighed. Ambitionen er at skabe baggrund for udveksling af ideer i de faglige miljøer, samt at give andre interesserede mulighed for at få et indblik i musikken og tankerne bag musikken. Det sker i form af præsentation og artikel i dette nummer og det sker i form af koncerter og møder med kunstneren. DMT har i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Musikvidenskabeligt Institut og Den Finske Ambassade planlagt aktiviteter, som finder i begyndelsen af marts. Læs mere om programmet inde i bladet.

Den nye musiks interessenter kan ikke klage over manglende initiativer i nærmeste fremtid. Arrangementer næsten træder hinanden over tæerne: Operapremiere på Det Kgl. Teater med Poul Ruders' Tjenerindens fortælling, nyopsætning af Per Nørgårds Nuits des Hommes på Musikteatret i Albertslund, Komponistforeningens Biennale med opførelse af mere end 40 danske komponisters værker og med etablering af diskussionsforum om børn og ny musik.

Glædesrus over den ny musiks succes og vi-løfter-i-flok-stemning hele vejen rundt? Kun næsten, for midt i jubelen er vi vidner til en langsom nedsmeltning af den institution, der bør være den vigtigste formidler af ny og gammel musik: Danmarks Radio. Gennem flere år er forholdene for de ansatte blevet så markant forringet, at selve arbejdsglæden er truet. Det er rent ud sagt forstemmende at opleve en radioledelse der i den grad er ude af takt med medarbejdernes ønsker og kreative tanker om virksomhedskultur. Den faglige kompetence som er samlet i det område, som har særlig interesse for dette blads læsere, P2musik, bør ikke alene fastholdes, den skal udbygges og gives bedre udfoldelses-muligheder. Nu må prikke-runder, nedskæringer, udflytningsplaner, maniske seer- og lyttertalsfikseringer og andre uigennemtænkte projekter stoppes. Vi kan ikke ha' det.