Aarhus Unge Tonekunstnere - fremtidsplaner og fortidshistorie

Det er et stykke tid siden (1991)

Bo Gunge skrev en artikel i tidsskriftet her om AUT's daværende visioner og opnåede mål. I kor med de andre UT'er (og Nova'er etc.) vil jeg forsøge det samme - der er sket meget siden dengang.

Det har været tankevækkende at grave i min forenings fortid. Meningen med artiklen her skulle nemlig også være at få nogle hovedtræk ved AUT's historie bragt frem i dagens lys, og vanskelighederne ved dén opgave viste sig at være store. Vi har ikke et særlig godt overblik over vores egen fortid, hvilket er interessant, for vi er jo som forening tænker ganske meget på fremtiden.

Det mest smigrende, en forening som vores ville kunne sige om sig selv, ville være, at »VI VAR MED TIL AT AFSTIKKE VEJENE TIL FREMTIDENS MUSIK!«, eller noget lignende, mens »VI VISTE VERDEN NOGET AF DET ÅRHUSIANSKE MUSIKLIVS NYERE LOKALHISTORIE!« ville være lidt af en falliterklæring for en Ung Tonekunstner-forening. Foreninger for ny musik ser meget fremad, og det matcher på en næsten arketypisk måde AUT's forhold til foreningens fortid. Derfor vil jeg først og fremmest skrive om AUT's mere aktuelle historie, og i en parentes nævne nogle tørre facts om AUT's fortidshistorie, konstaterende at vores overblik over de betydningsbærende historiske linier i AUT i øjeblikket er mangelfuldt. Men de ville kunne rekonstrueres via f.eks. tidligere AUT-forretningsfører Jens Bruno Hansens store AUT-arkiv, og det arbejde burde gøres en dag (opfordring!).

Først om, hvordan AUT bevarer sin ungdommelighed. På samme måde som i Musica Nova, er det en naturlig del af komponistmiljøet på Det Jyske Musikkonservatorium, at man som komponiststuderende på en eller anden måde inddrages i arbejdet i AUT. Hvilket betyder, at der hele tiden kommer unge mennesker til foreningen, ikke nødvendigvis med nye idéer fra den første dag i foreningen, men med følelsen af, at her er der noget, der skal gøres. Det er det sted i byen, hvor det er muligt at gøre noget godt for, hvad der for de fleste komponister er hjertebarnet: Den nye musik.

Jeg har iagttaget, at de nye idéer begynder at komme, når man har været med i foreningen i nogle år. Da jeg selv kom ind i foreningen, var jeg fuld af underdanig respekt for dette stykke musikpolitik og det præge-udviklingen-agtige, og var vældig stolt af mig selv, når nogen blandt bestyrelsesmedlemmerne syntes, at det, jeg sagde, var brugbart. Men jeg var ikke fyldt til randen af musikpolitiske strategier. Det har aldrig været hovedsagen for ret mange komponister at forbedre vilkårene for den nye musik »i en verden præget af...« etc.etc.. Det er som regel vigtigst at skrive musik. Det er det i øvrigt næsten altid. Nogle få kæmper har overskud til at brænde lige meget for både det musikpolitiske og det musikalske, men hovedlinien er klar: Den udfarende 'UT-ånd' er oftest noget, der kommer hen ad vejen. Hvilket er godt, for når man så måske en dag bliver formand, så er man på toppen af, hvad man kan præstere af idérigdom og revolutionsånd.

Tit kommer de nye idéer for alvor på bordet ved et formandsskift, og de af mine forgængere, som jeg oplevede som menigt medlem, Bo Gunge og Lasse Laursen, bidrog begge med en stor idérigdom. Af de idéer, der på det seneste har revolutioneret AUT-miljøet er udviklingen af vores førhen så beskedne medlemsblad Autograf til at være et spændende og læseværdigt forum for den nye musiks undergrund og vækstlag. Autograf fungerer stadig som AUT's medlemsblad, men er fløjet fra reden, er blevet en selvstændig enhed uden redaktionelt ansvar overfor AUT.

Et andet tiltag, som den tidligere formand Lasse Laursen satte i værk sammen med DIEM, det Danske Institut for Elektroakustisk Musik, er koncertserien Biograf for Øret. I Århus findes der en 'undergrundsbiograf', Øst for Paradis - en østjysk pendant til københavnernes Vester Vov Vov - og idéen var at bruge biografen og dens sale til 'fremvisning' af elektroakustiske værker.

Det gav samtidig mulighed for at inkludere koncerter med videokunst i serien, og sådan indledtes projektet da også, i efteråret 1998: Ny lyd-og videokunst af Kassandra Wellendorf, Trine Vester, Svend Hvidtfelt Nielsen, Ib Nørholm, Anders Nordentoft, Dan Marmorstein, Vagn Olsson og Reynold Weydenaar. En spændende koncert, der blev starten på en spændende række af koncertserier, som AUT holder fast ved, stadig i samarbejde med DIEM.

Vekslende mellem video/lydkunst og ren elektroakustik. Biografen er en perfekt ramme om også den rene lydkunst, med sit sceneløse rum og fornemmelsen af, at objektet for éns opmærksomhed ikke er artister på en scene, men luften, der bringes til svingning i mørket.

Lasse Laursen gik beklageligvis af som formand for AUT i år før sommerferien, og den nye formand blev så mig. Bestyrelsen og jeg har sat ekstra tryk på projekt 'Bedre Koncerter', som skal bringe lidt mere sprængstof ind i vores koncertsæsoner. Vi vil prøve at sætte fokus på, at vi som forening er med til at føre musikpolitik, dvs. ikke blot afspejler, hvad der er derude af musik, som nogle ensembler gerne vil spille, men i høj grad også vælger, hvad vi vil præsentere for publikum og for os selv. Man kan vælge mere eller mindre; man kan fx fra-vælge. Og det gør alle musikforeninger - det er nok det letteste valg. Men man kan også aktivt vælge den musik, man vil spille i sin forening. Det er et besværligt valg, der efter hvad jeg kan se ikke gøres særlig tit, og det betyder, at forening-erne alt for ofte kun afspejler musikeres musiksmag. Mindre hvad musikere uden at vide det måske kunne komme til at ønske at spille, for slet ikke at tale om: Den musik, musikere hader at spille - her er der afgjort nogle mesterværker, der gemmer sig!

Der findes musikere, der elsker at springe ud i noget de aldrig har prøvet før. Men (sagt forsigtigt) der ofres for tit spændende musik på bevidsthedens mageligheds alter, og derfor er det vigtigt, at musikforeningerne tager initiativer til de skæve, usædvanlige og provokerende koncerter. Det er en praksis, som vi er begyndt at bruge i AUT, og det er der indtil nu kommet nogle meget spændende projekter ud af. Det handler om at være på forkant med planlægningen, også ensembler-nes, og prøve at sætte projekter i gang, som vi gerne vil præsentere for publikum og for os selv. Derfor har vi planer om en række serier de kommende år, der allerede så småt er ved at blive sat i værk.

I efteråret 2001 planlægges en serie koncerter med ny musik for barokinstrumenter. Mogens Rasmussen er ved at samle et gambe-ensemble, og AUT og ensemblet vil i fællesskab bestille værker hos danske (og udenlandske?) komponister. En barokensemblekoncert med Nørgårds Seadrift er uomgængelig, ligesom der er planer om at præsentere det glemte instrument KLAVICHORDET på en KLAVICHORD SPECIAL-koncert! Det efterfølgende forår skulle stå i sangstemmens tegn. I 1998 blev der bestilt en række værker for sangkvartet til sangere fra Vokalgruppen Ars Nova, og der kom flere frapperende gode værker ud af det. Ved at fokusere på sangstemmen i en hel serie, kunne vi følge op på idéen fra dengang og samtidigt opføre nogle værker, som vi hører sjældent og som er uhyre spændende, fx sangene af Charles Ives. Hvordan opfattes den menneskelige stemme af de unge komponister, også uden elektronik?

Projekter, der udgår fra os og planlægges i god tid vil altså være en vigtig ting for AUT i de kommende år. Hvis man ser denne idé sammen med den kendsgerning, at der nu er kommet et landsdækkende sekretariat for den nye musik, SNYK, er det fristende at få den tanke, at disse projekter og lignende projekter fra de andre UT'er og Nova'er etc. kunne blive til fællesprojekter og sendt rundt mellem foreningerne. Der ville for alvor blive råd til at honorere det ekstra store arbejde, musikerne sættes til, når de skal have et helt program uden repertoireværker op at stå. Og værkerne ville få flere opførelser, komponisterne og værkerne til gavn. Så en drøm kunne være, at der blev oprettet et forum under SNYK, hvor foreningerne for ny musik i Danmark kunne skabe et fællesskab om sådanne projekter. Det håber jeg sker.

Aahus Unge Tonekunstnere lever og har det godt, prøver at være mere initiativrig på koncertfronten igen, uden dog at ville bestemme alting selv. Foreningen vil også prøve at pleje den akustiske musik ekstra godt, nu hvor "Biograf for Øret"-projektet er sat på skinner. Hvilket igen ikke betyder, at Biograf for Øret på nogen måde vil blive nedprioriteret, men blot at vi husker, hvor vigtig den levende musiceren, kunsten at få "træ til at synge", også er.

AUT FAKTA

AUT grundlægges i 1966, første formand: Mogens Helmer Petersen.

De første år både koncert- og foredragsvirksomhed, med foredragsholdere som Bent Lorentzen, Per Nørgård og Mogens Helmer Petersen, og fra udlandet bl.a. Jürgen Uhde og Jolanda Rodio.

I løbet af 1967 færre seminarer, fokus på koncerterne.

Præges af sin tid: Fra slutningen af 1960erne og op gennem 70erne ses begreberne happening, fluxus, gruppeimprovisation og husaktion mere og mere i koncertprogrammerne. Arrangerede diskussioner i forbindelse med en del af koncerterne.

I 1975 dannes ensemblet the Elsinore Players, som kommer til at præge koncerterne i anden halvdel af 70erne. Karl Aage Rasmussen er dirigent og kunstnerisk leder. I 1976 spiller ensemblet på en UNM/AUT-koncert med Peter Maxwell Davies som dirigent.

1978: Karl Aage Rasmussen bliver formand for AUT, og grundlægger festivalen for ny musik i Århus: Numus, der indtil slutningen af firserne er knyttet økonomisk til AUT.

Århus præsenteres i løbet af firserne både gennem Numus og AUT for mange internationale navne: Kagel, Berio, Castiglioni, Ives, Crumb, unge italienske komponister, imens de danske unge også plejes.

1991 starter AUT's kampagnevirksomhed med foredrag og levende musik på skoler, i foreninger og på virksomheder, for at finde nye lyttere op til AUT-koncerterne i april og til Numus festivalen.

I 1993 udvekslingprojekt med komponister fra Wolfgang Rihms komponistklasse i Karlsruhe. Rejser, koncerter, seminarer og gæstespil. Nye kontakter skabes og plejes sidenhen.

1998: Højttalerkoncertserien i biografen Øst for Paradis, Biograf for Øret, søsættes.

1999: Autograf bliver større, får nyt layout og bliver uafhængigt af AUT.

AUT's formænd

1966-1968Mogens Helmer Petersen

1969-1971Henning Nielsen

1972-1975Mogens Helmer Petersen

1976-1977Kjeld Mardahl

1978-1981Karl Aage Rasmussen

1982Svend Nielsen

1983-1984Kjeld Mardahl

1985-1988John Frandsen

1989-1990Niels Marthinsen

1991-1997Bo Gunge

1998-1999Lasse Laursen

2000- ?Thomas Agerfeldt Olesen

Oplysningerne beror delvist på en rekonstruktion af data fra Jens Bruno Hansens AUT-arkiv, hvis eksistens har været til stor hjælp.