Hvordan skal det gå humanismen?

»Højere, højere endnu. Din komethale brøler af nyfødte sole. Hele menneskets kraft samlet i een eneste åndeløs accelleration. Mennesket hæver sig over sig selv i en sky af brint og stjerner. Mennesket ophæver sig selv. Dette er menneskets styrt i højden.«

Sådan hedder det et sted i Anders Brødsgaards billed- og tekstrige musikdrama Rejse Operatorium Rejse, til tekster af Klaus Høeck. Værket og komponisten nyder den ære at være stærkt omdiskuteret: Er forestillingen vellykket eller mislykket eller bare halvgod? DMTs udsendte giver syv stemmegafler og efterlyser en fortsættelse af historien. For både underlig og dragende er forestillingen, der rummer det stort anlagte kosmiske syn samtidig med at plat tegneseriefremstilling trænger i forgrunden i især anden halvdel af værket. Underligt nok har ingen henvist til inspirationen fra Stockhausens Licht-projekt, ikke mindst hvad angår det visuelle, det overnaturlige, menneske/maskine-problematikken, afvisningen af kukkasseteatret, og endelig den initierende 7-stemmige svingning, der er grundlaget for alt det følgende. Vi sætter Brødsgaard og Stockhausen sammen i dette nummer, og lader deres værker tale sammen gennem underjordiske gange i det musikalske materiale og i de sceniske fremstillinger.

Operatorium og Operformance er nye opfindelser i musikdramatikken og de er mere end leg med ord. De er opfundet for at bryde med traditionen og konventionernes spændetrøje. At operere med opera som tilforn er passé, traditionens former og figurer har svært ved at sige noget væsentligt til moderne mennesker. Rent visuelt er meget af det forrige århundredes musikdramatik endimensional, fremtidens opera er multidimentional og forsøger at frigøre sig fra rumlige normer. Det fanger Brødsgaard i sit nye værk, det fangede Nørgård i Nuit des Hommes, og det har været et projekt for Stockhausen siden slutningen af 1950erne.

Læs inde i bladet om Gunner Møller Pedersen nye musikdramatiske projekt, Rottesken, til tekst af Günter Grass - også her sporer man interessen for at udvide rummet for at bryde med vante forestillinger. Det er tænkeligt, at vi er på vej ud af den Gutenbergske epoke, hvor den klassiske udviklingslogik overtages af en flydende dynamik, som er kendetegnet ved ahierarkiske systemer, rigt repræsentere i de ovennævnte værker. Skærmkulturen er ved at tage over, hvilket Brødsgaards værk næsten overtydeligt peger på. Måske kommende tiders dannelsesrejser vil foregå på internettets uendelige og grå ocean, hvor gamle områder som humanisme og fornuft vil blive erstattet af nye sæt af normer og værdier. Det stiller en række spørgsmål vedrørende kollektiv erindring, om relevansen af den lange hukommelse, og det stiller spørgsmål ved vores opfattelse af menneskelighed slet og ret. De nye erkendelses- og livsformer, som tager udgangspunkt i det teknokratiske imperium, kan, som stadigt flere peger på, let munde ud i et teologisk tyranni eller anden sekulær fascisme - uhyggeligt foregrebet i Poul Ruders' Tjenerindens Fortælling.

DMT sætter i årgangens første nummer fokus på Ensemble Nordlys. I hvert nummer vil der være stof om musikere og ensembler, og vi vil orientere om begivenheder i ny musik-foreninger landet over. Anmeldelser, debat og rapporter fra ind- og udland vil fortsat være at finde i DMTs spalter. Velkommen til DMTs 75. årgang.