Erik Højsgaards Symfoni opført

Til orkesterfestivalen i Berlin sendte hvert deltagende land sit symfoniorkester. Fra Danmark var det konservatoriets orkester, som foruden Erik Højsgaards Symfoni opførte Bergs Sieben frühe Lieder og Nielsens 5. Symfoni.

Højsgaard skriver om sit værk:

»Siden jeg i slutningen af 70erne første gang læste Svend Aage Madsens roman Jakkels Vandring, har jeg haft et ønske om at lave en musikalsk pendant i form af en symfoni. I 1980 komponerede jeg en scherzo, som var tænkt som 3. sats i symfonien. Symfo-nien blev imidlertid ikke fuldført, og scherzoen blev kasseret. Da jeg næsten 20 år senere modtog bestillingen på det orkesterværk, der her bliver opført, var det oplagt at forsøge sig igen, og det er således en gammel idé, der er blevet realiseret.

Tilbage til Jakkels Vandring: Det var især romanens form og opbygning, der vakte min interesse. En form, som man genfinder i bl.a. Alexandria kvartetten og i evangelierne synoptisk fremstillet. Synsvinkelrelativisme, som det kan ses benævnt i litteraturkredse.

I symfonien er det en historie, der fortælles af fire personer. På den måde er det ikke en normal "symfoni i fire satser", men snarere en symfoni i én sats, der bliver spillet fire gange. Alligevel er satserne ganske forskellige: I én af satserne dvæles måske længe ved ét sted i historien, mens det måske knapt nok bemærkes i en anden af satserne. Satserne har ikke samme varighed, idet tidsoplevelsen aldrig vil være den samme. Osv. En objektiv beskrivelse af forløbet får man altså ikke, men ved at sammenstykke elementer fra de enkelte satser kan man forhåbentlig danne sig en tydeligere indtryk af den histore, der ligger bagved.«