Klang er åndens energi

En samtale med den tyske trompetist Markus Stockhausen, som netop har været på turné i Danmark med sit ensemble 'Michaelstrompeterne', der spillede ny musik af

Karlheinz Stockhausen, Arvo Pärt, Isabel Mundry og den danske komponist Niels Rosing-Schow i Aarhus, Aalborg, Odense og

København.

Markus Stockhausen, du er en global musiker - du spiller europæisk musik og musik fra andre kulturer, komponeret og improviseret musik, ny musik og gammel musik - hvor befinder du dig idag mellem alle disse muligheder?

»Jeg befinder mig i klangen. Der findes et budskab i musikken, en svingning, der bliver overført i klang, og der findes helt forskellige musikalske sprog - i dem alle søger jeg at formidle noget - et åndeligt indhold, der er nedlagt i musikværket, eller ideer, der gennem mit sind kommer ud i verden som klang, når jeg improviserer. Musik handler om kommunikation, om resonans. Det forekommer mig ofte, at jeg er en forkynder af klang, som en præst der udfører forskellige ritualer - det kan være i en jazzklub eller en kirke eller koncertsal eller opera - altid tjener man en idé, noget åndeligt eller noget der vil manifestere sig i øjeblikket - jeg spiller også helt frie improvisationer.«

- Hvad er musikkens urkilde - er det legeme, ånd, kontakt, kommunikation - hvor begynder musikken?

»Musikkens urkilde er den samme kilde som alt opstår af - det er Gud - Gud der har skabt klangen, planterne, menneskene. I Østens filosofi findes begrebet Nada Brahma: »Gennem klang er verden blevet til«. I Bibelen hedder det »I begyndelsen var ordet« - det er naturligvis også et symbol for klang, for en svingning der udsendes, og som alting opstår af, hvorved verden manifesterer sig. I praksis bliver musikken til i glæden ved at musicere, af lysten til at frembringe toner, hvad enten det er komponeret musik eller fri improvisation, af lyst til at kommunikere med andre musikere og af taknemmeligheden over at have mulighed for det. Det er for mig en glæde, at musik er et sprog som ikke har ord, et sprog som i høj grad lader det mentale i fred. Ved at skabe toner udtrykker man sig på et sprog som alle forstår, i Danmark, Grækenland, Tunesien, Sydamerika - musik er det mest universelle sprog på denne planet. Musik kender ingen grænser, kender ingen politiske systemer, kender ingen kamp om forskellige ideologier - musik er åndens frie form, og det gør den suveræn, gør den til den stærkeste kunst på denne planet.«

- Hvis musik er et universelt sprog, findes der meget forskellige dialekter. Hvordan kan nutidens musik forbinde sig med den gamle musik?

»Michaelstrompeterne har i København spillet en koncert i Radiohuset med ny musik og et værk af Guillaume Dufay fra det 15. århundrede, tre dele af en messe - Kyrie, Credo og Gloria. Denne gamle musik svinger i en helt enkel rytme, en urrytme, det er som en renvaskning, en dåb kunne man sige. I denne harmonisk changerende klangverden bliver man lutret og forberedt, og ørerne åbner sig. Direkte derefter spillede vi et stykke af den tyske komponist Isabel Mundry - hun er en stor beundrer af Dufay, og hendes værk er inspireret af Dufays musikalske ideer, hans kredsen omkring et bestemt tema. Vi spillede også et kort værk af Arvo Pärt - det er nutidig musik der har forbindelse langt tilbage i tiden. Arvo Pärts musik er som en genfødsel af middelalderen, han skaber dybt sakral musik i enkle former, hans ideer er arkaiske, men han får klangen til at at bevæge sig på en måde, som først er blevet mulig i vor tid. Sammenstillingen af gammel og ny musik skaber en forbindelse til publikum, som er udgangspunkt for at lade den ny musik blomstre i hele sin kraft. Netop i modstillingen udvikler denne kraft sig endnu mere, tror jeg.«

- Koncerten med Michaelstrompeterne var udelukkende kompositionsmusik, men improvisation betyder lige så meget for dig. Hvilken styrke finder du i komposition, og hvilken i improvisation?

»I komponeret musik skabes en organisme, der er enestående, hvor en bevidsthed gennem uger og måneder har koncentreret sig om at skabe en musikalsk form, en organisme, der er evig, og som kan gentages. I improvisationen sker der noget, som har sin virkelige betydning i øjeblikket. Klangen opstår i nuet, på en bestemt måde, på et bestemt sted, for bestemte mennesker der er til stede, i harmoni med tiden og rummet. Improvisation kan være ligeså inspireret som komponisten der sidder i stilhed ved sit skrivebord. Ofte er der en energi i publikum, der er som et spørgsmål, som musikeren svarer på, uden at han helt nøjagtig ved, hvorfor han spiller sådan, og hvorfor han svarer på den måde. Jeg spiller mere og mere improviseret musik, solokoncerter i kirker og improvisationer med venner, der fornemmer musik på samme måde som jeg - improviseret musik der aldrig kan gentages, uhyre kraftfuld, sommetider stærkere i sit budskab end komponeret musik, fordi noget bliver endnu præcisere udtrykt som svar på et spørgsmål i rummet. For mig er det at spille kompositionsmusik og improvisationsmusik komplementært - jeg skifter fra det ene område til det andet fra dag til dag eller fra uge til uge - og det oplever jeg som en stor rigdom.«

- Og improvisationen gør det muligt at spille sammen med musikere fra andre kulturer.

»Ja, det begyndte for mange år siden med mit venskab med den chilenske bassist, sanger og guitarist Enrique Diaz - vi har indspillet 3 CD'er og turneret i Sydamerika. Det var ham, der opsøgte mig og ville spille sammen med mig, og deraf udviklede sig et musikalsk venskab, der varer ved til i dag. For øjeblikket har jeg en koncertrække over temaet "Musik og Mystik" løbende ved Expo-udstillingen i Hannover. I Kristus-pavillonen spiller jeg sammen med musikere, der bringer en stærk indre spiritualitet til udtryk i deres musik. Foruden Enrique Diaz er det bl.a. den irske sangerinde Noirin Ni Riain, der synger en vidunderlig smuk spirituel musik og den tunesiske Sufi-sanger Dhafer Youssef. Min bror, Simon Stockhausen, spiller også med. For mig handler det om at få ideer ved at lytte - jeg er flexibel og kan indstille mig på de andres ideer og musik fra forskellige kulturer, ledsage den og skabe kontrast og improvisere omkring den, så der skabes forbindelser i et nyt musikalsk sprog. Det er frem for alt hjertet, der forbinder mig med disse mennesker, det er hjertets sprog, som føles i dybden, og det kan siges med ét ord - det er kærlighed. Man elsker et menneske og skaber musik med ham eller hende - og denne måde at elske og kommunikere på kan sommetider være stærkere end den kærlighed man kan opleve med en kvinde, det er så intimt og så dybtgående, at det fremkalder en stærk lykkefølelse.«

- Kan du stadig tro på, at musik er en vej til højere bevidsthed?

»Musik vil altid have en meget vigtig funktion på denne planet, i dag mere end nogensinde. Der findes musik til alle mulige menneskelige funktioner og formål: Dansemusik, disco, hallucinatorisk musik til folk der tager stoffer, brugsmusik, gademusik, koncertmusik, kirkemusik, og så findes der også spirituel musik, musik der i særlig grad tjener til at røre hjertet, til renselse og harmonisering af mennesker - 'uplifting' er det engelske ord, en åndelig opløftelse af mennesket. Det er kun et fåtal af publikum og musikere, der søger det, men det vil altid findes.

I dag er den generelle tendens i massekulturen den modsatte - der finder en almen banalisering og forenkling sted, præget af en meget stærk materialisme. Men jo stærkere den bliver, des flere mennesker er der, der længes og søger efter noget andet, også i oplevelsen af musikalsk klang. Jeg har et eksperiment for tiden i Køln - en koncertrække hvor jeg hver måned giver en solokoncert i en bestemt kirke. Langsomt kommer der flere og flere mennesker, og de samme mennesker kommer igen, og de forstår, at her finder en anden slags musik sted - jeg finder det meget spændende, hvad der sker lige nu, fordi man kan udtrykke mere med musik end nogensinde før.«

Mere information på: www.aktivraum.de

og www.jazzpages.com

Foto denne side: Michaels Trompeterne. Foto s. 58: Markus Stockhausen.

Erik Christensen er programmedarbejder i DR, hvor han redigerer magasinprogrammet Lyt til Nyt i P2musik.