Mor, hva' er det, hva' er det?
Omstillingsparate generalister og specialiserede individualister -
et portræt af FIGURA Ensemblet
'Mor, hva' er det, hva' er det?
- Det er musik.
Mor og barn i Louisianas have
Vejrudsigten lover heldagsregn. Alligevel er der gjort klar til et lille ensemble på fliserne foran Louisianas café: Klarinet, bratsch, cello, bas og slagtøj. Det er sælsomt at se en marimba på terrassen. To torveparasoller skærmer af for sol og småregn, og et par plexiglasplader sikrer at noderne ikke hvirvler væk. Ensemblet står med ryggen mod Øre-sund. Publikum har sat sig på stentrappen foran med udsigt over plænen og sundet med badebro og sejlere - kun en spytklat fra Hven. Den spæde klang af cello drukner først i sanseindtryk. Så samles koncentrationen om en sats fra Bachs cellosuiter. Nogle lukker øjnene. Dog ikke museets musikchef:
»Jeg ser ikke på musikerne men på publikum. Hvis bare ét nummer er en kikser, ser man det straks. De går simpelthen. Men jeg ser, at folk er ekstremt åbne og tolerancen er høj - de når ikke at få forsvarsværkerne op. Det er fordi, det er udendørs. Al ny musik bliver pludselig behagelig at lytte til,« siger en tilfreds Lars Fenger. Han har hyret FIGURA og cellisten Hege Waldeland til fire søndagskoncerter under åben himmel, og folk bliver faktisk siddende selvom Bach bliver til Stubbe Teglbjærg.
FIGURA blev dannet i sommeren 1992 på initiativ af komponisten Klaus Ib Jørgensen. Et af hans værker - Höhe des Sommer for mezzosopran, bratsch og slagtøj - blev udtaget til Ung Nordisk Musik i Helsinki i 1990, og Klaus Ib sammensatte en trio til lejligheden. Alle involverede blev så begejstret for resultatet, at man kort efter hjemkomsten planlagde et fast ensemble. Trioen blev udviddet med klaver, kontrabas og dirigent, og debuterede som FIGURA6 (6-tallet illustrerede antallet af medlemmer) ved en koncert i januar 1993. Visionen var at skabe et ensemble med en særlig klangkarakter:
»Da vi valgte besætningen tænkte vi kun på klangen - ikke på repertoiret. Vi ville have et ensemble med en mørk og dyb klang, og vi gik helt klart efter, at ensemblet skulle opbygge sit eget repertoire,« fortæller Klaus Ib Jørgensen, der blev FIGURAs første kunstneriske leder. Man lagde ud med fem uropførelser + en Skandinaviensturné og slog dermed fast, at selvom alle medlemmer stadig studerede på Det kgl. danske Musikkonservatorium, var det ikke noget skoleorkester.
Helene Gjerris: »Jeg fik mit første ny musik-chock før jeg kom på konservatoriet. Jeg var begyndt at synge i Ars Nova, og fik bare slask en Nørgård-node stukket ud. Men da jeg omsider fik det lært, tænkte jeg: Gud hvor er det fedt at kunne. Jeg elsker, at få et partitur, som ingen nogensinde har fremført - jeg elsker at sætte mig ind i det og tilegne mig det. At åbne en helt ny node, det er virkelig et thrill - det er så sjovt. Og vanvittig vigtigt.«
Kasper Thiesson: »Det, der er det virkelig sjove, er arbejdet med kompo-nisterne, før der overhovedet er noget, der hedder noder. Dialogen med dem. At være med til at udvikler nye teknikker og udtryksmåder - og vide, at man har haft indflydelse på, hvordan netop dét værk kom til at lyde.«
Det er en egenartet instrumentsammensætning. Jeg har aldrig hørt noget
lignende
Svejtsisk turist og kammermusiker
Gennem årene har FIGURA oparbejdet et omfangsrigt repertoire for den specielle besætning, og medlemmerne, hvoraf den hårde kerne stadig holder ud, har forladt konservatoriet. Men FIGURA er forblevet en base for de seks, der hver på sin måde blev bemærkelsesværdige profiler i dansk musikliv: Slagtøjsspilleren Thomas Sandberg var med til at grundlægge ensemblet. For et par år siden opgav han dog FIGURA til fordel for en solokarriere, hvorefter Kasper Thiesson ubesværet er gledet ind i på hans plads og nu farver spillet med sin fine klangfornemmelse.
Anna Klett er ensemblets første og eneste klarinettist. Hun er en fremragende instrumentalist, og vokser stadig gennem sit engagerede arbejde med de spritnye værker. Samtidens musik er hendes speciale og levebrød - foruden engagementet i FIGURA er hun fast medlem af Athelas Sinfo-nietta Copenhagen. Som publikum bliver man fornøjeligt fængslet af hendes udstråling, der aldrig virker larmende eller distraherende, men lyser af sund spilleglæde.
Det samme gælder bassisten Jesper Egelund Pedersen, der på flere måder danner ensemblets bund. Med et velafbalanceret temperament, evne for diplomati og økonomi samt forhand-lingserfaring i småt og stort, styrer han ensemblets administration fra sit spisebord. Han har en fortid i jazz-rock, en nutid på de københavnske teaterscener og håndterer både el- og kontrabas. Den ene aften kan man opleve ham i hvid plisseret nederdel som pigegarder i årets TIVOLI-Show, den næste som fordybet fortolker af Rihm eller Crumb.
Bratschisten Ola Røkkum har også et dobbeltliv som ny musik-freak og showmand. Det første praktiseres som assistent i Athelas foruden FIGURA, det sidste som fastansat i Radio-Underholdnings Orkesteret, hvor man spiller alt fra Mozart til Mc Cartney. (Ola afløste bratschist Ulf Johnsson i 1995).
Pianisten Anne Mette Stæhr er en af Danmarks fremmeste solister i det 20. århundredes musik: Ravel, Nielsen, Gubaidulina og Nordentoft hører til hendes kernerepertoire. Foruden FIGURA og sit solistiske arbejde er hun medlem af Trio Passage og underviser på Det kgl. danske Musikkonservatorium. (Den første pianist var Bo Lundby Jæger, der også har skrevet flere værker til ensemblet).
FIGURAs faste dirigent hedder stadig Henrik Vagn Christensen, selvom en travl karriere uden for København, og engagementer som dirigent på Det kgl. Teaters ballet, ofte betyder, at han må sende en assistent. Klaus Ib Jørgensen, der grundlagde ensemblet, er i dag formand for Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. Komponisten Niels Rosing-Schow er i øjeblikket kunstnerisk leder, og Jens Hørsving er tilknyttet som konsulent i elektro-akustik.
Men det er mezzosopranen Helene Gjerris, der i offentligheden har givet FIGURA profil og identitet. Hendes power på scenen kan fange og fastholde publikum gennem volapyk og vokaliser - uden at slippe det kammermusikalsk samspil. I dag gør hun karriere som operasanger, men holder fast ved sit freelanceliv blandt andet for at få tid til at arbejde med FIGURA.
Helene: »FIGURA har været utrolig vigtig for min karriere. Jeg kom tidligt ud i situationer, hvor det virkelig var alvor, og jeg fik en fantastisk træning i at levere varen. Mine sanser blev åbnet på en god måde, fordi jeg hele tiden mødte noget nyt og uventet. Det tager jeg med over i det traditionelle repertoire.«
Vi sidder og hører noget mærkelig musik, ligesom opvarmningen i et eller andet orkester
Ung mand i mobiltelefon
Repertoireprofilen har siden starten været nye værker af unge eller yngre danske komponister blandet med solostykker af markante internationale navne.
Jesper: »Man mærker en udvikling i de værker vi får. En overgang - i midten af 90erne - fik vi kun tyste værker. Uanset hvem der skrev til os, endte det med noget meget sart og fint. Til sidst var der også en anmelder, der bemærkede, at de »stille stunder« var ved at tage overhånd. I dag får vi en helt anden type værker. Mere virtuose og ekspressive. Det er som om komponisterne er blevet bedre til at udnytte vores specielle klanglige sammensætning, de tør mere og vil mere.«
Helene: »Vi er også blevet mere erfarne og mere bevidste, når vi bestiller værker. I begyndelsen sad vi pænt og ventede på, at det bestilte værk skulle dukke op. Så kom der noget - og så tænkte vi: "Okay, nu prøver vi det". Vi havde en lang periode, hvor vi fik utrolig mange vokaliser, og det blev meget, meget kedeligt. Det kan være et nødvendigt valg for en komponist i enkelte tilfælde, men jeg synes, man afskærer mange af de udtryksmuligheder, der ligger hos en sanger ved helt at droppe teksten, og pludselig havde vi en hel stime af ting, der var på den måde. Så begyndte vi at blande os lidt mere, at styre processen, så vi ikke bare er et redskab, der skal levere et partitur, men i stedet selv mærke efter og spørge: Hvad er det vi vil fortælle?«
FIGURA atomiseres ofte i trio, duo eller soli, ligesom man jævnligt udvider ensemblet med gæsteinstrumentalister. Man går heller ikke af vejen for et godt arrangement, i enkelte tilfælde bliver arrangementet ligefrem en del af repertoireprofilen, som fx når man beder en dansk komponist omarrangere Bach i tidens tonesprog. Medlemmerne i FIGURA er travlt optaget af engagementer uden for ensemblet, og det er derfor nødvendigt at tilpasse sig skiftende forhold. I perioder må et enkelt medlem skrives helt ud af prøveplanen, og man klarer sig i stedet med assistenter eller tilrettelægger programmer, der ikke kræver netop det instrument. Denne kamelionagtige tilpasningsevne er en del af forklaringen på ensemblets overlevelse. En anden, at de aldrig blev ramt af 90ernes volumen-syge, hvor vækst blev målt i større, flere, mere. I stedet har FIGURA holdt fast ved en kerne på seks musikere, et overskueligt antal koncerter og et minimum af administration.
Jesper: »Det er et afsindigt dejligt hold at være sammen med - musikalsk fungerer vi bare bedre og bedre, og vi har det godt socialt. Vi spiser middage og drikker vin (vi har en vinbank, et arkiv med gode flasker, som der må drikkes af, når vi mødes), det giver en bandagtig stemning i ensemblet. Det hænger selvfølgelig også sammen med den musik, vi spiller. Det er en hånd fødsel nogle gange. Og ikke spor lukrativt.«
FIGURA er stadig et filantropisk projekt. Alle beslutninger træffes i fællesskab og alle medlemmer får samme hyre, uanset om de er solist, dirigent eller kunstnerisk leder. Lønnen er ca. 2000 kr. pr. koncert incl. prøvearbejde. Ud af et årsbudget på ca. 250.000 kr. støtter Statens Musikråd med 50.000 kr. (tal fra 2000), resten finansieres gennem fonde, samarbejdsaftaler og arrangørernes honorarer. Ensemblet lægger ikke skjul på, at sliddet med at rejse de nødvendige midler, har været tæt på at knække dem. Der kan skaffes penge til bestillingshonorarer, administration og PR, mens det er stort set umuligt at finde støtte til det mest centrale - musikernes løn. Repertoireprofilen, med mange uropførelser og få standardværker, kræver et solidt, langvarigt prøvearbejde forud for hver koncert, og i de senere år har man bevidst samlet kræfterne om få, gennemarbejdede projekter. Det bliver til 18 koncerter i år 2000.
Jesper: »Men den tid er forbi, hvor vi præsenterer seks uropførelser på en aften. Det er simpelthen for indspist og uinteressant. Man ved ikke, hvad man får - og vi skal ikke kun spille for hinanden. Det er ikke en kvalitet i sig selv, at værket er en uropførelse. Nu går vi efter at præsentere værker, som vi virkelig kan stå inde for. Det er lysten der driver det, og vi skal selv synes, at vi står med et godt projekt.«
Der er skrevet så meget dejlig musik, hvorfor spiller de ikke noget af det?
Uimponeret dansk operasanger
og museumsgæst
Medlemmerne af FIGURA kan karakteriseres med to fællestræk: De er omstillingsparate generalister og specialiserede individualister. Spændvidden mærkes når ensemblet overrasker med tiltag som fx Sanselige Sommeraftner, der gennem en række iscenesatte shows har ord og digte som bærende konstruktion. Eller som disse luftige Louisiana-eftermiddage hvor Bach bliver det gennemgående tema. Men som ny musik-forbruger er det FIGURAs stædige, stille arbejde med de helt almindelige koncerter, der står stærkt. Det er præcise og fokuserede uropførelser som Ivar Frounbergs To arrive where we started..., eller det velafbalancerede klangregi der smelter sammen med sang og akustiske instrumenter som i Anders Brøds-gaards Orakler. Et godt program er ifølge FIGURA en koncert, der tør blande nyt og gammelt, rummer et værk der »virkelig river«, repræsenterer både udenlandsk og dansk - og til sidst måske en uropførelse.
Lige nu forberedes vinterens koncerter, der bl.a. sammenstiller et værk af George Crumb med en uropførelse af Peter Bruun. I et samarbejde med Ensemble Nord opføres det 30 minutter lange Crumb-værk: Songs Drones And Refrains Of Death (1968), for sang, el-guitar, el-bas, amplificeret klaver og mere end 50 forskellige slagtøjsinstrumenter.
Bruun er blevet bedt om at skrive for samme besætning + klarinet og opfordret til også at benytte brudstykker af det Lorca-digt, der indgår i Crumbs værk. Bestillingen er et eksempel på FIGURAs bevidste arbejde med at udvikle et repertoire i dialog med danske komponister ved samtidig at præsentere prægtige udenlandske værker for sit publikum. Koncerten finder sted på Diamanten, der bliver FIGURAs foretrukne tilholdssted i hovedstaden denne vinter.
Jesper: »Når man sidder med alt det administrative arbejde, kan man være tæt på at opløse det hele. Men det går over, når man spiller koncerterne. Vi kan mærke, at det store benarbejde er ved at være overstået, vi har fået et godt renommé, folk kan lide at komme til vores koncerter, og vi har fået flere henvendelser fra udlandet (blandt andet Spanien, hvor ensemblet i september spiller på en international festival i Alicante). Jeg kan sagtens forestille mig at FIGURA eksisterer om 10 år. Formen er sikkert som nu med 4-6 intense produktioner fordelt på ca. 20 koncerter om året. Vi har aldrig søgt om at blive statsensemble, og det kan jeg heller ikke forestille mig. Et kammerensemble er en meget sensitiv størrelse, og man kan let komme til at vælte læsset med for store ambitioner.«
Helene: »Jeg tror, vi kommer til at træde mere i karakter - med vores egen måde at holde koncerter på, vores egen stil. Jeg kan mærke, at vi bliver modigere og modigere.«
Det kører op og ned, der skal bare 12 fingere til at spille
det der
Imponeret jysk turist
Tilbage på Louisiana, hvor musikerne har væddet om vejret: »Kommer vi til at spille i dag eller ej«. Koncerterne er ikke annonceret på forhånd, for idéen er netop at give museets gæsterne en uventet oplevelse. »Det er ikke en koncert«, siger Lars Fenger flot - »det er en gave«. Der spilles to gange i løbet af eftermiddagen, og selv om himlen virker sammenbidt for tredje søndag i træk, har man endnu ikke aflyst: »Det beviser bare, at vi gør det rigtige. Hvis det var en møgidé, havde det pisregnet«, siger Fenger og smiler mod en blå himmel efter pludselig opklaring. FIGURA sætter i med 4 Bac H Spejle af Hans Peter Stubbe Teglbjærg, mens en enkelt kuldslået turist springer i fra badebroen. Alting høres skarpt - plasket, bølgerne, toget, kameraknips og teskeer. Lidt af stemningen smitter af på de mængder af videofilm, der i vinter vil gå verden rundt med historien om ferieliv i Danmark. Et barn lægger sig på maven på plænen og forsøger at sparke rytmen.
Kasper: »Det er opsøgende virksomhed. Der kommer mange her, der aldrig kunne finde på at gå til koncert med ny musik. Men her sætter de sig frivilligt. Man skal ikke forkæle publikum, men man må godt være lidt imødekommende.«
Jesper: »Vi har regnet ud at ca. 4000 mennesker vil høre koncerterne i løbet af de fire søndage, vi er her. Men selvfølgelig hører de ikke det hele. Når det er udendørs går folk til og fra, og hvis der er noget, de ikke kan li' så rejser de sig bare og går. Det gør man ikke i en koncertsal.«
Lars Fenger: »Nej, de går ikke - men de kommer heller ikke.«
Fotos af FIGURA: Knud Rauff Nielsen.
FIGURA uropførelsesliste
Andersen, Bo*: Nocturnal mirroros. vla, pf
Andersen, Bo*: Sådan som jeg drømmer. mezz, pf, cl, vla
Becker, Irene: Heart we will forget him. mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Britten, B/inst. Niels Rosing-Schow: Funeral Blues + Calopsy mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Britten, B/inst. James Price: Tell me the truth about love + Johnny. - mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Brødsgaard, Anders: Blackbird. cl. pf
Brødsgård, Anders*: Algol 8. mezz, pf, cl, vla, cb, perc, elec.
Brødsgård, Anders: 3 Orakler. mezz, cl, pf
Danielsen, Morten*: Fragmente aus "Aus...". mezz, pf, cl, perc
Danielsen, Morten*: Ventende. mezz, pf, cl, perc
Dørge, Pierre*: Quomodo in aqius... mezz, cl, vla, cb
Frandsen, John*: De Profundis. mezz, pf, vla, cb, perc
Fundal, Karsten*: Memory. mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Fundal, Karsten: Wowen lines. cl
Fundal, Karsten*: arr. Bachs Wohltemperierte Klavier.
Frounberg, Ivar*: To arrive where we started. mezz, pf, vla, db, perc
Frounberg, Ivar*: Matinata. cb, trp, perc, elec
Frounberg, Ivar: Vouelles I-II. mezz, pf, cl, vla, cb, perc, elec
Hegaard, Lars*: Night Flower. mezz,pf, vla, db, perc
Henze, Jesper*: Miles Beyond. mezz, pf, cl, vla, el-bass, perc, synth, elec
Holmen, Jesper*: Hvide vintergækmarker pf.
Holmen, Jexper*: Min ærede kan. mezz, pf, vla, db, perc
Hørsving, Jens*: Drones af Expression. cb, elec.
Hørsving, Jens*: Gå med fremmede. rec, bascl, db, perc
Hørsving, Jens*: Gå med fremmede. mezz, basscl, cb, elec
Hørsving, Jens*: Drones of Expression. cb
Hørsving, Jens*: Lithium. perc, elec
Hørsving, Jens*: Son ic Metro. cb, trp, perc, elec
Hørsving, Jens*: Rahpsodies. mezz, pf, cl, vla, cb, perc, elec
Hørsving, Jens*: Odd Sonny. el-bas, elec
Ikilikian, Arshack*: The Death. mezz, perc
Jørgensen, Klaus Ib*: Figurae Fuidae et flexibiles. pf, vla, ch, perc
Jæger, Bo Lundby*: Artefakt. pf
Jæger, Bo Lundby*: Ritual. mezz, pf, cl. vla, ch, perc
Kanding, Einar*: Adå 'Nai Rå'i. mezz, pf, vla, cb, perc
Kanding, Einar*: Zweschen den Hämmern. vl, vla, vc, cb, 2 perc, elec
Kanding, Einar*: Das Offene. cl.basso, cb, perc, elec
Koch, Jesper*: Berceuse. mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Lester, Thomas*: Nu vågner eng. mezz, cl, db, perc (tale)
Liljeholm, Thomas S*: Corpo. pf, cb, perc
Marthinsen, Niels*: Craddle Song. mezz, pf
Matej, Daniel*: (Another two) Lullabies. mezz, pf, cl, vla, cb, perc, elec
Nielsen, Svend Hvidtfelt*: Through the darklands. mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Nordstrøm, Hans Henrik*: La Rosa, la noche ... mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Nørholm, Ib*: Måske et Requiem. mezz, pf, cl, vla, cb, perc
Rosing-Schow, Niels*: Vocabulary II. mezz, pf, cl, vla, perc, elec
Rosing-Schow, Niels: Miniature. cb, pf
Rosing-Schou, Niels: Turning Points. cl, vc, pf, hf, perc
Rosing-Schow, Niels: Llanto. mezz, cl, pf, vla, cb, perc
Siegel, Wayne*: Terra. mezz, elec
Stubbe Teglbjærg, Hans Peter: Mere Lys. mezz
Stubbe Teglbjærg, Hans Peter: To arabesker. mezz, cl. basso, pf
Stubbe Teglbjærg, Hans Peter: Mere Lys. mezz, elec
Stubbe Teglbjærg, Hans Peter*: 4 Bac H Spejle. pf, cl, vla, perc
* = bestilt af FIGURA