Spanien i Norden. Unge musikere på turné spiller ny europæisk musik

Komponisterne Jesús Rueda og Erik Højsgaard blandt de opførte kunstnere ved orkesterfestival.

DMTs udsendte har turneret med musikerne og oplevede danske konservatoriestuderende spille i Berlin.

Det unge spanske symfoniorkester såvel som de 20 andre ungdomsorkestre (deriblandt Det kgl. danske Musikkonservatoriums symfoniorkester) har været på turné i Europa, arrangeret af EFNYO (Federation of European National Youth Orchestras). EFNYO har eksisteret i et par år og allerede i 1998 var der et komponisttræf for de deltagende komponister og orkesterledere fra hvert land i Cité de la Musique i Paris. Ved rundbords-samtaler og pressemøder blev der på forhånd tegnet et billede af en ekstraordinær begivenhed for ny musik, også fordi en symfoni af en betydelig komponist fra hvert deltagende land uropføres ved EFNYO's turné. Mødet i Paris fejredes ved en festkoncert hvor to karismatiske komponistskikkelser i europæisk ny musik var til stede: Pierre Boulez og Karlheinz Stock-hausen.

Byen Berlin arrangerede i august måned en imponerende koncertrække, hvor 17 nationale og 3 internationale unge symfoniorkestre på turné i Europa lagde vejen omkring Berlin. Koncerterne fandt hovedsageligt sted i Konzerthaus Berlin am Gendarmen-markt. Young Euro Classic-programmet transmitteres gennem den tyske radio ARD, der i august og septembers natradio giver lytterne mulighed for at få et indblik i europæisk musik fra det 20. århundrede såvel som det 21. århundrede, idet hvert land præsenterer en symfoni af en nulevende komponist skrevet til lejligheden.

Inden der zoomes ind på denne artikels emne rettes opmærksomheden mod den danske optræden i dette musikalske panorama. Det kgl. danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester under ledelse af Michel Tabachnik kunne opleves i Konzerthaus Berlin den 25. august. Orkestret har siden 1995 været ledet af dirigent Michel Tabachnik. Michel Tabachnik har bl.a. været assistent for Pierre Boulez, har ledet Det Philhar-moniske Orkester i Lorraine de Metz og er nu professor ved Det kgl. danske Musikkonservatorium. Sammen med Michel Tabachnik opfører konservatoriets Symfoniorkester 3-4 gange årligt et symfonisk program, og orkestret kan endvidere opleves en gang årligt i samarbejde med Det Kongelige

Kapel.

Programmet i Berlin var Sieben frühe Lieder af Alban Berg (sopran Mariann Amdisen), Symfoni nr. 5 Opus 50 af Carl Nielsen og en symfoni skrevet til lejligheden af Erik Højsgaard.

La Jonde fra Spanien

»Spaniens unge symfoniorkester indtager Europa«, skrev den spanske presse før turnéens begyndelse, og denne sproglige grænsedragning mellem Spanien og Europa kommer ligeledes til udtryk i eksisterende musikalske skel. Et nord-europæisk publikum har meget til gode at stifte bekendtskab med, og hvem repræsenterer bedre dette store potentiale end de helt unge musikere med et værk af den yngre spanske komponist Jesús Rueda. Derfor en artikel om fremtidens musik fra Spanien, som det 'gamle' Europa kunne opleve ved musikalske møder i de historiske koncertsale.

Under ledelse af gæstedirigent Ernest Martínez-Izquierdo indledtes Europaturnéen i Konzertgebouw i Amsterdam den 1. august. Dagen efter rejste de 111 musikere videre til verdensudstillingen i Hannover, som var ramme om endnu en fantastisk koncert. Tilbage i musikkens hellige haller afsluttedes turnéen i Konzert-haus Berlin am Gendarmenmarkt den 4. august, hvor orkestret, ligesom i Amsterdam, spillede for fulde huse.

Det unge spanske symfoniorkester (Joven Orchesta Nacional de España) med det for danske ganer svære navn La Jonde (det spanske J udtales, synes det den skrivende, som et kraftigt uvejr bagest i ganen), blev dannet af det spanske Kulturministerium i 1983 for at stimulere de unge talenter på vej ud i det professionelle musikliv. Musikerne er mellem 16 og 24 år og opholder sig max. 2 år i orkestret, der mødes 7 gange årligt. Leder af orkestret er siden 1995 Llorenç Caballero Pamies.

»Ideen bag dannelsen af dette ungdomsorkester er at udvide de unge musikeres kendskab til kammermusik såvel som symfonisk musik gennem mødet med store dirigenter og komponister og ikke mindst samspillet og koncertrækkerne«, fortæller Llorenç Caballero Pamies. Mange store dirigenter og komponister har allerede lagt vejen forbi La Jonde i dets unge liv. Komponist Jesús Rueda, der har komponeret sin 25 minutter lange Symfoni I til denne turné, var i 1998 selv Composer in Residence ved La Jonde. Men ikke bare de unge har udbytte af samarbejdet, komponisten såvel som dirigenten sætter stor pris på samarbejdet med orkestret. Dirigent Ernest Martínez-Izquierdo siger: »Det er ikke første gang jeg arbejder med La Jonde, og det er i høj grad en stimulerende erfaring. Jeg oplader batterierne til resten af årets samarbejde med de mere erfarne musikere«. Ernest Martínez-Izquierdo har bl.a. dirigeret ONE Spaniens Nationale Symfoniorkester, Ensemble Inter Contemporain i Paris samt flere andre europæiske orkestre.

Jesús Rueda og hans musik

Koncertprogrammet var præget af det 20. århundredes nationalistiske spanske musik. De tre koncerter havde et vekslende program med værker af Isaac Albéniz, Francisco Guerrero, Manuel de Falla, Joaquin Rodrigo, Xavier Monsalvatge, med solistoptræden af harpenisterne Luisa Domingo og Cristina Badia. I forbindelse med koncerten ved EXPO medvirkede flamenco sangerinden Ginesa Ortega, som er fortolkeren per excellence af El amor brujo af Manuel de Falla. Endvidere optrådte ved koncerten i Konzertgebouw i Amsterdam to hollandske solister, den 19-årige harpenist Gwyneth Wentick med Xavier Monsalvatges Concierto Capriccio for harpe og orkester, og guitaristen Izhar Elias med Koncert for guitar og orkester af Aranjuez. Men lad os forlade den allerede så kendte spanske musikalske kultur og gå den nye i møde.

Den ny spanske musik var som sagt repræsenteret af den 38-årige spanske komponist Jesús Rueda, som jeg talte med under turneen. Symfonien som var skrevet til lejligheden, var ventet med spænding i Holland og Tyskland, hvor komponisten tidligere har vundet flere vigtige priser, bl.a. i 1992 West Deutsche Rundfunks pris Forum Junger Komponisten. Komponisten har desuden fået bestillinger og er blevet opført af førende ensembler, herunder det franske Ensemble Inter Contemporain. Symfoni I høstede stort bifald fra publikum og kritikken og tilbud om indspilninger faldt allerede ved premieren i Holland. Komponisten fortalte mig om forudsætningerne for den aktuelle spanske musik:

»Det netop afsluttede 20. århundrede har efterladt en bred palet af musikalske stilretninger og sproglige udtryk, der ligesom andre kulturelle og videnskabelige strømninger har været genstand for en gennemgribende forandring. De forskellige musik-kulturers æstetik og teknik, såvel som indflydelsen fra videnskabsteorien, har ændret de hidtil gældende musikalske parametre og opløst fundamentale æstetiske kriterier. Sideløbende hertil er vi vidner til en genopdagelse af mange elementer, som var blevet forkastet af de gældende musikstrømninger i tiden efter den første verdenskrig. Denne forsvundne tids skoler, som gennem årtier udøvede en stærk indflydelse på musiklivet, er i dag blevet afløst af næsten ligeså mange forskellige musikalske sprog, som der findes komponister. Naturligvis forfægter nogle stadig de tidligere tiders musikalske retninger, og fra tid til anden træder tendenser frem, som ikke var ganske forsvundet, i et nyt lys«.

»Jeg mener, at vi i dag oplever den 'udenforstående' kulturs renæssance, en perifær kultur, som opstår i de geografiske områder, som traditionelt set ikke har ret meget til fælles med vores vestlige kultur. De enorme mængder af information, som nu er tilgængelige gennem de forskellige massemedier, har givet denne del af verden mange indgange til det såkaldt kulturelle centrum i centraleuropa, men samtidig giver deres geografiske placering udenfor de store musikalske begivenheders tyngdefelt og den stive musikalske skoling dem en afstand, der til gengæld tilbyder en vis frihed og uafhængighed. Disse nye frirum skaber en ny dimension i musikken, som stiller spørgsmålstegn ved det særegne nationale musikalske udtryk. De autoktone elementer revideres samtidig med at komponisten besidder en absolut frihed til at indoptage det fremmede i sin musik.«

- Hvorledes blev Symfoni I til?

»Det falder altid svært at beskrive skabelsesprocessen, og hver komponist griber den forskelligt an. Selve musikoplevelsen varierer fra person til person. Nogle oplever musikken grafisk, som billeder, der oversættes til klang. Andre fortolker musikken som en verden af sanseindtryk, medens atter andre forstår den som abstrakte klangrum med logiske strukturer. Min tilgang til musikken forbliver en gåde for mig selv, ligesom mange andre situationer i mit liv, der ikke berører min umiddelbare eksistentielle behovstilfredsstillelse, forbliver gådefulde for mig.«

»Imidlertid er musikken dog på det nærmeste blevet et basalt behov for mig. Den er for mig muligheden for at oversætte uoversættelige 'kompleksiteter' i et eget kodesprog. Et sprog som har træk til fælles med det talte og skrevne sprog, og som kan udvide hverdagssprogets uoverskridelige grænser. En ven sagde engang: »Vi er som antenner, som opfanger signaler og nødvendigvis må give dem videre gennem musikken«. På samme måde som livstegn fra det ydre rum eller fra jordens center møder vi et gådefuldt ingenmandsland, hvor musikkens sanseindtryk, følelser og logik bliver en del af hver-dagens virkelighed og vores kvalfulde søgen efter vor eksistens kilde«.

Symfoniens opbygning

Om den musikalske struktur i værket fortæller Jesús Rueda: »Som en stor del af min musikalske produktion udgør også Symfoni I en vej... et forløb....en rejse gennem tid. Værket, som bærer undertitlen Labyrint, deler sig i fire på hinanden umiddelbart følgende hoved-satser, som alle indledes af et proem (præludium). Det består videre af 3 små 'broer', som bærer titlen Sfinks 1,2 og 3. Hver sfinks omfatter den kryptiske nøgle til den pågældende sats (som i Schumanns Karneval).

INDGANG: Denne sats udvikler sig fra en besættende indledning byggende på en node til et klimax. Kun gennem ekstasen og den rituelle indvielse er det muligt at træde ind i labyrinten.

I LABYRINTEN: En lang melodi strækker sig fra det dybe mod det høje register, som hér trækker sig sammen for så dér at mangfoldiggøre sig i musikalske forløb, som danner nye labyrintiske veje.

NOWHERE-NOW HERE: Tiden standser i labyrinten, satsen udgør en musikalsk fremstilling af et virtuelt rum, der undslipper rytmiske holdepunkter.

MINOTAURUS: Satsens personifikation af labyrintens centrum tager sit udgangspunkt i den mytiske figur, som vi benævner Minotaurus (menneske med tyrehovede), som er et symbol for middelhavsområdets kulturelle udspring. Denne sidste sats forløber i et næsten frenetisk tempo, som var det en dans om liv eller død.

Fotos: Mette Perregaard.