Fanget i Nettet

Af
| DMT Årgang 75 (2000-2001) nr. 03 - side 84-85

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Stealing our copyright provisions in the dead of night when no-one is looking is piracy. It's not piracy when kids swap music over the Internet using Napster. There were one billion downloads last year but music sales are way up, so how is Napster hurting the music industry? It's not. The only people who are scared of Napster are the people who have filler on their albums and are scared that if people hear more than one single they're not going to buy the album.

Courtney Love, NME, 29. juni 2000

I den elektroniske handelsverden er Napster på alles læber. Det unge foretagende tilbyder millioner af musikelskere verden over mulighed for at downloade gratis musik fra Internettet. I USA anklagede musikindustrien det for brud på ophavsretten. Så dømte en underret det til at indstille sin praksis. Men sidst har en Forbundsdomstol udsat sagen og dermed sikret, at Napster kunne fortsætte lidt endnu.

Stridens æble er en modsætning, der rækker langt ud over musikindustrien. Vi oplever begyndelsen på en epokal kamp mellem to store økonomiske systemer. På den ene side står den gamle markedsøkonomi med købere og sælgere, på den anden side den nye netbaserede økonomi af udbydere og brugere. Før udvekslede man ejendom, på Nettet deler man adgangen til tjenesteydelser og erfaringer.

Tilsammen skaber de nye informations- og telekommunikationsteknologier, den elektroniske handel og globaliseringen forudsætningen for en ny økonomisk tidsalder. I det nye århundrede viger markederne stadig mere for netbaserede firmatyper. Og dét har vidtrækkende følger for fremtidens samfund. Midt i det 21. århundrede vil markederne - kapitalismens grundsten - i store træk være forsvundet og erstattet af et nyt økonomisk system, der bygger på netværksforhold, adgangsretter og aftaler, der kan indgås hele døgnet og alle ugens dage.

Napster er derfor ingen anomali. Det er en ny slags leverandør, der virker efter netværksmentalitet og ikke efter markedslogik. Her er nogle af grundene til, at modellen bliver forbillede for forretningspraksis på alle områder:

For det første vil markedet i det kommende århundrede virke for langsomt i forhold til distributionen på Nettet, der næsten sker med lysets hastighed. Med et klik kan man sende musik til millioner af mennesker i hele verden og udveksle hele pladesam-linger, hurtigere end musikforretnin-gen kan nå at sælge én eneste cd. For det andet gør Nettet, at omkostningerne ved transaktionen bliver lig nul. Man behøver alene sammenligne priser for emballering, lagerføring og transport med omkostningerne ved at formidle musikken over Nettet. For det tredje er det vigtigt for markederne, at produktionen hele tiden maksimeres. Napster behøver kun én cd. Her taler man om peer-to-peer computing. Da musik foreligger som ren information i digital form, kan den fordeles til så mange mennesker det skal være, uden at ejeren tjener på det.

Men hvordan tjener internet-firmaer som Napster penge? I opstartsfasen tilbyder de sig gratis. Derefter forvandler de deres vigtigste kapital - det store netværk af brugere - til betalende abonnenter eller medlemmer og opkræver gebyrer, når deres website reklamerer for andre grupper eller overtager deres markedsføring. Napster regner endda med at ville fortsætte med at tilbyde sine tjenester gratis - dog er det interessant, at under halvdelen af studenterne ved en rundspørge erklærede sig villige til at betale de $50 om måneden, det koster at have adgang.

EMI, Universal og Sony har allerede oplyst, at deres musik sidst på året bliver tilgængelig for abonnenter på Internet. Ifølge en undersøgelse fra Jupiter Communications vil der i 2005 blive omsat for $980 mill. musik via online-abonnementer, samtidig med at omsætningen for online-bestillinger af cd'er kun vil andrage 531 mill. I netværkerne vil de fleste brugere blive abonnenter, medlemmer, licenshavere.

Abonnementerne fortrænger salget af enkelte cd'er og fører en vældig forskel på markeds- og netøkonomi med sig. På markedet udveksles materiel ejendom mellem køber og sælger. Med et online-musikabonnement betaler man for den mulighed, det er altid at kunne høre sin yndlingsmusik. Man betaler ikke for en genstand, men for en oplevelse. I netværkerne viger besiddelse for adgang til oplevelser og erfaring. Det giver stadig mindre mening at købe og eje en cd. Hvorfor skulle nogen ønske at købe noget, når alt det nyeste står til rådighed på de kommercielle netværker - præcis når man behøver det, og tilmed billigere end hvis man købte det? Dette er grunden til at Napster har succes.

Leverandørerne tilbyder en øjeblikkelig og næsten gratisk adgang til musik. Og endelig tillader de nye software- og kommunikationsteknologier et uafbrudt feedback, så den uafbrudte adgang til elektroniske netværker træder i stedet for markedernes mere 'diskrete' transaktioner. Man betaler ikke mere for én enkelt cd, men for en stadig og næsten ubegrænset strøm af musik.

Napster er kun toppen af isbjerget. Hackere har allerede udviklet et dekoder-program til DVD'ere; ejeren af dette program kan kopiere og bytte spillefilm på DVD, helt som Napster-brugere gør det med musik. Den nye kode hedder De CSS (Descrambled Content Scramble System). Med denne teknologi bliver op imod 300.000 spillefilm downloaded fra Internet hver dag, og iagttagere mener, at antallet af downloads vil nå en million inden årets slutning. Derfor mener Jack Valenti, præsident for Motion Picture Association of America: »Vi kan ikke lægge koden ud på Internet, sådan som man gør det med musikstykker.« Ikke desto mindre har filmindustrien næppe en chance for at stoppe lavinen. På længere sigt vil selskaberne følge musikindustriens eksempel og komme overens med Nettet. De vil åbne egne websites, hvorpå deres film står parat. For abonnenter og medlemmer.

Det er ofte diskuteret, hvordan man beskytter ophavsretten og sikrer, at rettighedshaverne får erstatning. Men de færreste har gjort sig tanker om, hvor Net-processerne og adgangsbetingelserne vil føre samfundet hen. Napster står for en stadig dybere økonomisk forvandling, der vil få vidtrækkende konsekvenser for vores måde at handle på. Udbydere og brugere er ved at opgive fænomenerne 'køber' og 'sælger'. I det 21. århundrede vil den kortvarige forbindelse mellem udbydere af og brugere af tjenester - mellem servers og clients på Nettet - eftertrykkeligt forandre dynamikken i vores forretningsliv. Endnu er Napster kun en undtagelse. I fremtiden vil deres måde at drive forretning på blive reglen.

Oversat og bearbejdet af

Søren Hallundbæk Schauser

Årgang 75/2000-2001, nr. 03