Musik til tiden. 11 spørgsmål til dacapos direktør Henrik Rørdam

Det går ikke så godt med salget af dacapo-cd'er. Det danske pladeforlags distributør i USA, Naxos America, vil sende de fleste cd'er retur til afsender.

Ny teknologi truer branchen - udviklingen på alle områder vil medføre ændringer i produktionsformer, nogle mener, at selve markedet ændres.

Læs også artiklen Fanget i Nettet andetsteds i dette nummer.

Kan du give en situationsbeskrivelse i dacapos lejr dags dato (den 23. oktober 2000)?

»Da vi fik meddelelsen om de dårlige salgstal i USA, havde vi møde med Statens Musikråd. Vi kan ikke forvente yderligere økonomisk hjælp fra Musikrådet, som forventer at dacapo tager de nødvendige skridt for at få økonomien til at balancere ved udgangen af 2001. Vi forhandler netop med Naxos America, idet vi mener, at de har forpligtet sig til at aftage en del af cd'erne, men størsteparten vil sandsynligvis blive returneret, med mindre Naxos vil have et fjernlager for dacapos cd'er i USA.

Vi har planlagt produktioner som tidsmæssigt rækker ind i 2004. De ting, som kommer i 2001 er allerede indspillet og vil udkomme. Så prøver vi i øvrigt at rykke så meget som muligt til 2002. Men i det kommende år vil vi også mangle indtægter fra cd'erne i USA, så de faldende salgsindtægter vil påvirke os i flere år fremover. Vi kan kun gøre to ting i den nuværende situation: Spare på produktioner og foretage nedskæringer i administrationen, altså medarbejderstaben.«

- Mulige fremtidsperspektiver beskrives i Jeremy Rifkins artikel Fanget i Nettet (se artikel på det foregående sider, red.). Han mener, at markedstransaktioner vil være for langsomme i forhold til Nettets udveksling af hele pladesamlinger hurtigere end musikforretningens kasseapparat kan nå at registrere salget af en eneste cd. Skal dacapo ikke opruste til den situation?

»Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, vi har nu. Download er nu fortrinsvis noget, som finder sted inden for pop- og rockmusikken. Det er den musikform, publikum interesserer sig for. Som det er nu, vil det tage en eftermiddag at downloade 15 minutters musik i forringet lydkvalitet. Piratkopiering er heller ikke et reelt problem. Omfanget af piratkopiering har været overdrevet, i hvert fald er der ingen sammenhæng mellem den ulovlige kopiering og de vanskelige tider for cd-branchen. Ulovlig kopiering har eksisteret til alle tider, og det vil også fremover være ulovligt at kopiere digitale medier til andet end privat brug. Det betyder ikke, at man skal læne sig tilbage og sige, at nu har vi 10 år mere i fred og ro. Cd-salget er under nedsmeltning.«

- Vores børn vil have et andet forhold til mediet, end vi har...

»Ja, jeg tror, at mange voksne mennesker i dag gerne vil have en cd med tekst og logo. En cd er en skøn ting, et statussymbol, noget man kan vise frem og spille på anlægget. Vores identitet er bygget op omkring cd'erne - der knytter sig en historie til hver enkelt af disse cd'er. Der vil ske en ændring i denne specielle ejendomsfornemmelse. Med film er det min fornemmelse, at det at eje originalkassetten er mindre væsentligt, bare man kan se filmen i en god kvalitet. Det hele er et spørgsmål om tilgænge-lighed og vaner. I det øjeblik hvor musikken kan overføres fra Nettet uden problemer, er det naturligt, at vores opfattelse af ejerforhold ændres. Dette vil ske, når den digitale netstruktur er så udbygget, at det ikke længere er et problem at overføre tunge filer. Om 2 år kan man sandsynligvis downloade alle former for lydfiler via mobiltelefon. Om 5 år kan man gøre det samme med film. Når det sker, har vi en ny situation, og vi vil revurdere forholdet omkring at eje musikken i form af en cd, som står på hylden.«

- Beskriv dacapos rolle i denne udvikling.

»Vores opgave er at finde ud af, hvad publikum gerne vil have. Vi må undersøge mulighederne med at kombinere musik og billede, bruge billedet til at udbygge og perspektivere. Måske i samarbejde med tunge kulturinstitutioner som fx Danmarks Radio. Her kan Streaming via digital radio have en fremtid (at lytte til musik/billede fra Nettet som man ikke downloader). DVD, der kan beskrives som en slags videreudviklingen af cd-rom'en, kan også have en fremtid.

Alt står åbent, alt er muligt. Hvad vil vi så satse på? I den nye markedsvirkelighed vil den ny musik blive endnu mere klemt, end den er nu. Avantgardens fremtrædelsesformer vil pladeforretninger rense ud i. Her kan Nettet vise sig at være en fremragende mulighed for niche-musikken. Jeg tror også på mulighederne for en direkte dialog mellem afsender og modtager. Det vil være muligt, at komponisten er i direkte dialog med lytteren, mens denne høre musikken. Det er fremtidsmusik. Nu må vi arbejde med den virkelighed, vi har foran os. Vi kan ikke holde op med at producere de næste 5 år, indtil teknikken er til direkte transmission fra Nettet.«

- At være i kontakt med komponisten, men man spiller musikken. Hvad er det næste - at stille et kamera op i kunstnerens lejlighed, så man kan følge ham døgnet rundt. Er musikken ikke nok i sig selv?

»Godt spørgsmål. Det bliver sværere og sværere at sælge musik. Det betyder ikke, at interessen er dalende, problemet er den manglende distribution. Det er svært at nå forbrugeren. Her ser jeg nye muligheder i den digitale radio, men det er ikke noget, vi kan arbejde med alene. Som dacapo-mand er det ikke nok at lave en hjemmeside og så tro, at verden kommer rendende for at lytte til vores musik. Vi må satse på tunge samarbejdspartnere som fx DR, der har en public service forpligtelse.«

- Dele af pladebranchen har været ude og tilbyde brænde til dacapos bål, konkurrenter vejrer morgenluft, men glemmer at oplyse om, at også de selv er dybt afhængige af offentlige og private tilskud. Hvorfor gør du ikke opmærksom på dette i den til tider ophedede debat?

»Det er først og fremmest, fordi jeg finder diskusionen useriøs. Hele musikområdet er dybt afhængigt af ekstern støtte. Det gælder i øvrigt ikke kun i Danmark. Se fx på plademærket Chandos: På deres cd'er kan kan se listen over bidragydere til produk-tionerne. Næsten al national musik er støttet af interessegrupper, der gerne vil have musikken udgivet. Peter Olufsen fra Olufsen Records har utallige gange sagt, at dacapo tømmer fondene. Det er naturligvis ukorrekt. Vi er alle afgængige af offentlige og private støtteordninger.«

- Det påstås, at omkostningerne vil minimeres i et nyt marked på Nettet i og med, at der kun laves en cd, som så distribueres på Nettet. Hvad siger du til dette?

»Hvis distributionen er gratis, minimeres omkostningerne. Men det er jo ikke gratis at have den portal, der skal præsentere produktet. Omkostningerne vil i fremtiden forskydes fra produktet til formidlingen, altså vedligeholdelse af den portal, hvorfra informationerne udgår. Musikerne og producerne skal stadig have penge. For dacapo er produktionen af musik blevet stadig dyrere. Det hænger sammen med, at lønninger er steget, gamle aftaler kan ikke opretholdes. En almindelig cd med musik med en vis sværhedsgrad vil tage 4-5 dage at indspille. Der skal også indkalkuleres prøvetid. Efter indspilningen ligger 10 dages redigeringstid. Hvis vi så i fremtiden skal have billeder og andre ting med, så skal vi regne med kamera-folk osv. Udfordringen bliver at markedsføre effektivt fra den nye portal/hjemmeside, hvor det vil blive svært at få solgt en cd med en ukendt dansk komponist.«

- Hvad ligger der bag Finn Slumstrups (formand for Statens Musikråd og medlem af dacapos bestyrelse) udtalelse om, at man må sætte tæring efter næring i dacapo, og at man må undersøge, hvordan man bedst kan sikre dansk musik i fremtiden?

»Det må man spørge Musikrådet om. Hvis der i udtalelsen ligger en kritik i den måde, vi har forvaltet vores opgave på indtil nu, er kritiken fejl-placeret. Vi har kørt helt efter bogen efter de instrukser, der er fastlagt af Musikrådet. Det gælder også i forhold til regnskaberne, der gennem alle årene har tilstræbt et nul-resultat, da vi ligesom den gamle kommunale model har tilbagebetalingspligt af evt. over-skud. Jeg mener ikke, vi kan være for ambitiøse, når regnskaberne balancerer, og udgivelserne gennemføres, som det er sket gennem årene. Jeg er selv af den opfattelse, at Musikrådet har fået overordentlig meget for sine årlige dacapo-bevillinger. Mht. den fremtidige sikring af dansk musik er dacapo mig bekendt er ikke blevet inviteret til at komme med et oplæg. Det vil undre mig, hvis ikke man ønsker at gøre brug af den ekspertise, der gennem årene er opbygget hos os.«

- Oplever du, at dacapo er blevet desavueret?

»Musikrådet er i sin gode ret til at gøre sig forskellige overvejelser og træffe beslutninger, som det finder nødvendigt. Jeg understreger blot, at der i dacapo er samlet en lang erfaring inden for området og opbygget et netværk herhjemme og internationalt, som vi helt kan stå inde for - også når det gælder fremtidens teknologibaserede distribution. Jeg kan i øvrigt forestille mig, at kvalitetskravene hele vejen igennem produktionen - fra repertoireudvælgelse over produktion til præsentation - vil blive skærpet i de kommende år. Vi skal kunne stå 100 % bag vores aktiviteter og prioritere ressourcerne i henhold til dette.«

- Ud med jazzproduktioner, eksempelvis?

»Rent økonomisk har vi sat penge til på jazzudgivelserne, og det er gået ud over de klassiske produktioner. Vi kom ind på markedet med jazzproduk-tioner på grund af, at bl.a. Radioens Big Band manglede en platform at udgive på, men beslutningen var dengang rigtig. Det er den stadig, hvilket jeg mener fremgår af dacapos hidtidige jazzudgivelser. Man må blot indstille sig på, at jazzområdet lige som alt andet kræver ressourcer for at klare sig. Og har vi ikke dem, må vi nødvendigvis se på jazz'en i de kommende år. Men som vores situation er nu, er ingen områder fredet.«