Bøger

Hans Buhl: Sfærernes harmoni - en viden-skabshistorie om forholdet mellem musik og fysik. Steno Museets Venner 2000. 87 sider, kr. 98,00. ISBN 87-88708-26-8

Forfatteren til denne lille, men

interessante bog, Hans Buhl, er cand. scient. i musik og fysik, og tillige museums-inspektør for videnskabshistorie ved Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum.

Der er en del fysik i bogen, men udgangspunktet er musikken, og historien om koblingen mellem disse to videnskaber er fascinerende. Den ydre anledning for bogen er en særudstilling på Steno Museet med titlet Sfærernes harmoni, hvor der især søges svar på hvorfor to fag, der siden oldtiden har være i nær og frugtbar vekselvirkning med hinanden nu nærmest er blevet hinandens modsætninger.

Til trods for at bogens omfang er beskedent og rigt illustreret, får forfatteren alligevel meget med i denne videnskabshistoriske gennemgang.

Bogen starter - selvfølgelig - med Pythagoras og monokorden. Pythagoræerne studerede primært den rene matematik, da de opfattede matematikken som et udtryk for den højeste orden og dermed det bærende princip i verden. Derfor var det nærliggende at se en sammenhæng mellem de grundlæggende principper og talforhold i fx musik og astronomi. Heraf udsprang tanken om sfærernes harmoni, dvs. idéen om, at himmellegemerne var anbragt på kugler, der - når disse roterede - frembragte lyde: Sfærernes musik.

At de gamle grækeres musikteori blev båret videre til middelalderen skyldes overvejende Boethius (ca. 480-524), og frem mod renæssancen arbejdede flere teoretikere med konsonansteorier i et forsøg på at opstille et teoretisk fundament for intervallerne, og da helst et fundament, der kunne forklare - matematisk - hvorfor nogle intervaller er konsonerende og andre dissonerende.

Også Kepler forsøgte sig og fik opstillet dels en 'harmonisk' planetteori (der også rummede en planetskala), dels de så berømte og centrale tre love.

Buhl anskueliggør meget klart, hvorledes erkendelsen af tingenes rette sammenhæng var et resultat af mange små skridt, og læseren følger udviklingen via Galilei og Descartes over spørgsmålet om den tempererede stemning og tidlig akustik frem Helmholtz og Rayleigh.

At den tætte samhørighed mellem de to videnskaber brydes undervejs har flere grunde, som Buhl forsøger at give bud på i bogens sidste kapitel. Væsentligt er det naturligvis, at studiet af musik og konsonanser som fysiske fænomener efterhånden formaliseres i akustikken, og da principperne herfor i det store og hele er klarlagte, udfoldes frontforskningen inden for andre områder.

Andre grunde kan findes i det, Buhl kalder for 'musikkens romantisering'. På to korte sider giver han en fin og klar beskrivelse af det paradigmeskift, der finder sted netop mellem barok og romantik. Med romantikkens strømninger blev fokus imidlertid flyttet fra denne store helhed til komponistens personlighed, geniet og de stærkt subjektive udtryk. Det er logisk, at interessen for musikkens jordbundne fysiske lovmæssigheder må vige for den transcende-rende, romantiske stræben.

Et lille appendiks skitserer intervaller, overtoner og stemningstyper, og litteraturlisten giver gode 'links' til videre fordybelse i disse emner. Det er afgjort en indbydende og udbytterig lille bog, som fortjener at blive læst og benyttet.

•

Henrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition 1569 - 1973. Forlaget ANIS 2000. 256 sider, indbundet, kr. 349,00.

ISBN 87-7457-254-7.

Mon ikke dette fornemme bind er et

født standardværk? Prof. emer. Henrik Glahn har gennem et langt liv ydet en stor indsats for dansk salmesang, og det foreliggende værk er en smuk frugt af dette arbejde. Bogens hovedsigte er at give et overblik over melodistoffet til den danske salmesang fra reformationen og op til vore dage. I praksis vil dette sige fra Hans Thomissøns salmebog fra 1569, frem til Den Danske Koralbog.

Glahn har registeret det samlede melodistof i de melodisamlinger, der siden reformationen har været forbundet med de officielt forordnede danske salmebøger. Registranten er opbygget med en systematik, der fortæller om melodiernes oprindelse og kildeforhold. Selve registranten er opstillet som en kronologisk gennemgang af de enkelte melodisamlinger. Dette sikrer overblikket. En søgning vil så kunne foretages via et af de tre registre. At der er tre registre, skyldes hensynet til afvigelser i kildeforhold, da den samme melodi kan forekomme under forskellig titler. Register I viser alle danske titler, register II titler, »som i senere samlinger forekommer med andre tekster end dem, hvortil melodierne er knyttet i de tidligste kilder«. Register III indeholder en afdeling med ikke-danske titler.

Bogens første, indledende del er en historisk oversigt med beskrivelser af de melodisamlinger, der danner grundlag for registranten. Det er ganske interessant at læse om baggrunden for de forskellige melodisamlinger, og om hvordan forskellige strømninger har afspejlet sig i skiftende tiders valg af salmemelodier. Herved sættes det registrerede materiale ind i en sammenhæng. Alene denne oversigt giver bogen stor værdi. Udstyret er som sagt fornemt, og værket bør blive et standardredskab for enhver, der seriøst arbejder med dansk salmesang. Mere er der faktisk ikke at sige om den sag.