En engel lige inde i hovedet ...

Tanker fra en nordisk verdensborger, der er tildelt Nordisk Råds Musikpris 2001. I den anledning gør kunstneren sig tanker om det danske, det nordiske og det globale.

Da jeg fik at vide, at jeg er modtager af Nordisk Råds Musikpris 2001, blev jeg glad og taknemmelig. Et par meditations-stunder ved vandet var fine til at justere begreberne: Hvorfor mig ...? Fortjener jeg den ære ...? osv. osv. Og ud af tågen dukker klarheden: Hold nu op! Gode mennesker har tænkt sig grundigt om og har truffet deres valg - og tro på det! Det har jeg - med glæde - valgt at gøre.

Med den ydre anledning i bevidstheden tænker jeg: Findes der en nordisk sound og hvis ja, hvordan lyder den så?

Jeg har i mit (lange) liv rejst meget ud, er kommet hjem, og har stor set været glad for begge aspekter ved denne livsform. Jeg har på disse rejser til mange steder haft glæden af at møde og spille med musikere med mange forskellige kulturbaggrunde og har tit fundet stor og stærk inspiration til mit ydmyge, hjemlige univers. Både når baggrundene var vidunderligt forskellige, og når de sproglige I can hop, I can run-problemer meldte sig fra begge sider og gav anledning til mange gode grin, men i sund erkendelse af at næsten alle disse nærhedsoplevelser i musikkens og lydens verden måske (undskyld eventuel banalitet ...) blomstrer allerbedst netop, når sproget bliver for lille eller ikke findes.

Dette har jeg meget stærkt og kunstnerisk lykkeligt oplevet adskillige gange, som da jeg første gang mødte Dino Saluzzi (argentinsk bandoneon-spiller, red.), som ikke talte andet end spansk og jeg ikke, og alligevel opnåede vi en nærhed og 'samtale' og til sidst stærk duomusik. Et møde der har fået stor betydning for os senere, nu hvor Dino taler engelsk og jeg stadig ikke spansk.

For, det lag der kreeres på (hvis der kreeres - selvklart), har jo samme grundlæggende ønske: At ville røre et hjerte, fugte et øje, tale varmt til dansebenet, og nu og da at ville sprænge en trommehinde. Måske fordi jeg gerne vil bekræfte, at At the end of the day er Alt saare godt, som Poul Goos siger det. Om jeg vil nå at blive en del af denne ultimative afklaring i 'denne omgang' er nok tvivlsomt, men jeg er taknemmelig for, at musikken har givet mig nøglen til ... at måske engang ...?

Men - til det nordiske. Jo, jeg er nordisk. Dansk. Født, opvokset og bosiddende i København. Det har på det sidste, i mine tankestunder, slået mig, at jeg måske slet ikke er den rigtige til i musisk forstand at definere mig selv som nordisk, skandinavisk eller dansk, men må overlade det til 'de andre'? I mine musiske møder har det stort set været sådan, at vi, med de ovennævnte kreativitetsønsker som guide, alene brugte løs af det medbragte liv og dets erfaringer - uden at lave analyse af hvorfor han/hun eller jeg er kommet dertil. »Sådan er det bare,« som det vist siges.

To oplevelser kommer alligevel klart i erindring, og ikke mindst på baggrund af min 'indre' glæde ved dem begge. For en del år siden havde jeg den gode oplevelse at turnere med den anerikanske komponist, orkesterleder og filosof George Russell og hans overvældende musik - jeg var i øvrigt eneste skandinav i orkestret. George Russells interesse for skandinaviske musikere er velkendt, og han bad mig, uden bremsende råd, om at åbne koncerterne med en fri kadence med brug af mine 'electronics', inden han satte orkestret ind. Det gjorde jeg med stor glæde.

En dag hvor vi sidder i bussen på vej fra A til B, får jeg lyst til at spørge George, hvad det er, der gør, at han generelt er glad for skandinaviske musikere og i dette tilfælde for mig. Hans tankevækkende svar var som følger: »Mange sender toner med reverb og delay ud i rummet, men ikke alle vil som du/jer tage sig tiden til at vente på, at ekkoet kommer tilbage.«

Min anden oplevelse var, da en svensk journalist, efter en koncert i kulturhuset i Stockholm med min orkestermusik for en del år siden, kommenterede koncerten ved blandt andet at sige: »Det er tydeligt, at du er en komponist, som kommer fra H.C. Andersens hjemland.« Jeg ved dog, at musikken er skabt uden egentlig tanke på bøgeskov, Vesterhav, Nielsen/Andersen/Kierkegaard osv., men måske i virkeligheden med 'globale' bagtanker. Men jeg kunne ikke løbe fra min baggrund (hvad jeg heller ikke kunne drømme om at forsøge ...), løbe fra vores særlige lys. For der er jo også lyset - et meget seværdigt bevis på forskellen mellem det nordiske og det andet, ligeså stærke, ligeså smukke, men så anderledes lys.

Jeg har netop været på det smukke Ordrupgaard Museum for at se udstillingen Maleriets musik, med maleren Delacrois og hans utrolige farve- og lysmættede malerier. I et lokale i en anden fløj af museet hænger en meget fin samling af Vilhelm Hammerhøjs malerier (deri-blandt nogle af mine favoritbilleder) og det slog mig hvor stor forskellen er, og hvor stor lighed der, på et andet plan, også er. Forskelligt lys, men samme ønske, og igen kom jeg til at tænke på Bob Moores kloge ord: »You can't solve a problem from the level of the problem« (læs og forstå venligst ordet problem på rigtig måde!).

Hvor mærkeligt - måske - men bogstaveligt talt i skrivende stund modtager jeg en 'gave' fra forskningsadjunkt Kirsten Fink-Jensen, som for nogle år siden lavede en afhandling om et antal børns oplevelser ved at lytte til musik. Hun havde valgt at bruge musik fra forskellige tidsperioder, af forskellig karakter, deriblandt min musik: Prince of Peace (fra cd'en Anything but Grey). Børnene reagerer både i ord og tegninger efter at have ligget på gulvet og lyttet til musikken. Jeg må sige, at jeg er blevet dybt grebet af deres reaktioner og fik igen glædeligt vendt op og ned på nogle forestillinger om dét at opleve. Børnenes helt vidunderlige tegninger med titler og kommentarer som for eksempel: »Melodien var som ved et vandfald«, »En fe, der svæver over hele byen«, »Det er noget med en bagerbutik«, »Så stod der en engel lige inde i hovedet på mig«, »En hest«, »Det var en mand og en dame - og så kom der én og skød damen«, osv.

Et eller andet sted føler jeg, at det har meget med identitet og dermed med emnet det nordiske at gøre. Om det at genrer udviskes, om fantasi, om mistet uskyldighed, om det åbenbart uundgåelige intellekts styrke, som måske af og til kommer til at bremse for den 'egentlige' oplevelse.

Frits Helmuth, som jeg hørte blive interviewet til Danmarks Radio, sagde i en interessant bisætning, at hans lærer på elevskolen i bedste mening havde sagt: »Det skal være KULtur ikke Natur«. Og jeg tænkte - jo - helt rigtigt, hvis det er et KUNSTVÆRK man skal lave, som i hans tilfælde. Men der er også den helt anden måde at nærme sig genstanden på, nemlig ovenfor omtalte børns naturlige måde at opleve og videregive sansninger på. Begge måder hører til i verden, synes jeg, og lykkeligst måske, når begge måder bliver til én (som for eksempel hos Frits Helmuth).

Er det interessant, at ordet Kunst er de fem første bogstaver i Kunstig? (Art/Artificial) - altså en meget kvalificeret og velment konstruktion til lejligheden og bekræftende for KUL- og ikke Natur-udsagnet. Hm ... Og sidst i denne sammenhæng spørger jeg blidt, om børn i Marocco, Kina, Rusland eller Peru ville have reageret på Prince of Peace med en lignende arketypisk symbolverden, blot med deres baggrund og hverdag som kulisse? Mon ikke? Mere NA- end KULtur.

Meget vigtigt er det naturligvis at undgå den nærliggende fare for at blive pladder-sentimental - Åh ... det nordiske ... børnene ... kulturernes egenart og gaver til hinanden ..., osv. Jeg tillader mig at sige, at jeg tror, jeg har været dét igennem og føler stor glæde ved den 'ægte' vares mangfoldighed og rigdom, men det er - og det har længe været klart for mig - utroligt vigtigt, at jeg/vi kender egne grænser, det vil sige erkender, at visse, og måske meget attraktive kunstneriske udtryk, er og bliver 'nogens', og at man i nogle tilfælde bør undgå respektløs indblanding og dermed undgå det triste at blive 'deltids-et-eller-andet', men tværtimod nyde inspirationen og 'byde op til dans' på egen baggrund.

I denne stund, inspireret af det nordiske lys, må jeg også udtrykke mit håb om, at vi ikke glemmer vore egne kvaliteter og lader os overrumple af store og stærke energier og trends, der kommer til os fra mange sider (og måske særlig meget fra

én ...), men står fast ved vor 'storhed trods lidenhed'.

Jeg synes virkelig, at der er en utrolig livsbekræftende mangfoldighed i vores musikliv, med masser af talent og kreative 'spirits'. Dette på trods af den for mange vel ikke alt for lyse udsigt til at få omsat ånd til materie. Det skulle glæde mig, at denne rejse ville blive lettere. Det skulle også glæde mig, om vejen til det lige så livsbekræftende store og positive publikum, der også findes, måtte blive lettere, så ingen kunne drømme om at måtte give køb på niveau og krav eller at måtte behøve at pynte sig med flere lånte fjer end højst nødvendigt (hvor mange dét så end er?).

Jeg glæder mig selvklart over de mange flotte 'lys', der allerede er tændt overalt af vores kreative nordiske energi, og at der er 'more to come ...'. Jeg ønsker held og lykke til alle på vej og tillader mig at være taknemmelig over at være nordisk - hvis det at være nordisk betyder, at jeg og mit har fortalt en historie til nogen om det gode sted, jeg kommer fra, og hvis de, der har lyttet, også har forstået, at det er et godt sted at komme fra, så er jeg glad over at være dansk og nordisk. Selvom jeg vel nok i arketypsik forstand mener, at jeg hører til overalt og derfor, til syvende og sidst, føler mig som verdensborger.

Epilog: Hvis dét at være afklaret og i balance står at læse i det lille Zen-citat: »Those who speak do not know .../ Those who know do not speak ...«, har jeg med disse mange ord bevist, at jeg har et godt stykke vej at gå. Jeg glæder mig til rejsen.

Fotos: Stella Nova, Gorm Valentin, Niels Hertz, Per Morten Abrahamsen.

Nordisk Råds

Musikpris

Nordisk Råds priser i litteratur og musik vil bliver overrakt i forbindelse med Nordisk Råds temakonference Hållbart Norden den 2.-3. april 2001 i Oslo. Selve prisceremonien finder sted den 2. april kl. 19 i Jakobs Kirke i Oslo, for Nordisk Råds medlemmer og et indbudt publikum.

Nordisk Råds Musikpris blev stiftet af de nordiske landes regeringer i 1964. Prisen blev første gang uddelt i 1965 i forbindelse med rådets session. Indtil 1988 blev prisen uddelt hver andet år, til et nordisk værk. Derefter blev reglerne ændret. Siden 1990 uddeles prisen hver år. Prisen er i 2000 på 350.000 danske kroner. Nu gives prisen hver andet år til det skabende musikområde og i det mellemligggende år til det udøvende musikområde. Hensigten med prisen er at øge interessen for nabolandenes musik og for det nordiske kulturfællesskab. Musikprisen kan ikke søges. NOMUS under Nordisk ministerråd udpeger prisvinderen.

Nomineringer til

Nordisk Råds Musikpris 2001

Priskomiteen for Nordisk Råds Musikpris 2001 nominerede ved et møde i Stockholm den 23.-24. september 2000 følgende kunstnere:

Danmark

Marilyn Mazur (slagtøjsspiller)

Palle Mikkelborg (trompetist)

Færøerne

Magnus Johannesen (keyboard-spiller, komponist, orkesterleder)

Grønland

Ole Kristiansen (pianist, sanger, komponist)

Finland

Kari Kriikku (klarinettist)

Raoul Björkenheim (guitarist)

Åland

Vladimir Shafranov (jazzpianist)

Island

Sigur?ur Flosason (saxofonist)

Skúli Sverrisson (bassist)

Norge

Sidsel Endresen (sanger)

The Brazz Brothers (jazzensemble)

Sverige

Benny Andersson (pianist, komponist)

Bobo Stenson (jazzpianist)

Palle Mikkelborg

Selektiv diskografi

Med Radio Jazz Gruppen: The Mysterious Corona (Debut SDEB 150 - 1967)

Med Radio Big Bandet: Brownsville Trolley Line/Tempus Incertum Remanet (Sonet SLPS 1520 - 1969)

Palle Mikkelborg: Ashoka Suite (Metronome MLP 15374 - 1970)

Med Peter Herbolzheimer: My Kind of Sunshine (MPS 2121331-5 - 1971)

Med Ed Thigpen; Action Re-action (Sonet SLP 2558 - 1973)

Med Karin Krog: You Must Believe in Spring (Polydor 2382044-1974) (CD Meantime Records MR 5 1993)

Med Philip Catherine: September Man (Atlantic 40562 - 1974)

Med Herb Geller: An American in Hamburg (DX 628332 - 1975)

Dexter Gordon & Orchestra arranged and conducted by Palle Mikkelborg: More Than You Know (Steeple Chase SCS-1030 - 1975)

Med Edward Vesale: Satu (ECM 1088 - 1977)

Med Entrance: Entrance (Metronome MPL 15612 - 1977) (Exlibris EXLCD 50018)

Med Entrance: Live as Well (Metronome MPL 15631 - 1978) (Exlibris EXLCD 50018 )

Med George Gruntz: The George Gruntz Concert Jazz Band (MPS 1533 - 1978)

Med George Guntz: Trumpet Machine (MPS 1503 1978)

Med Terje Rypdal: Waves (ECM 1110-1978)

Med Terje Rypdal: Descendre (ECM 1144 - 1979)

Med Entrance: Palle Mikkelborg's Journey To (Metronome MLP 15826 - 1984) (Exlibris EXLCD 50020)

Med L. Shankar and Jan Garbarek: Visions (ECM 1226 - 1984)

Med Dino Saluzzi: Once Upon A

Time - Far Away In The South

(ECM 1309 - 1986)

Med Kenneth Knudsen & Niels-Henning Ørsted Pedersen: Mikkelborg - Knudsen - N.H.Ø.P.

Heart To Heart (Storyville SLP 4114 - 198)

Med Gary Peacock: Guatama. (ECM 1352 - 1987)

Med M. Davis: Aura (CBS 463351 - 1989)

Med N.H.Ø.P.: Hommage (Sonet SLPCD 1662 - 1990)

Palle Mikkelborg: ANYTHING BUT GREY (Columbia 471614 2 - 1992)

Soundscape (Promusic 9505 - 1995)

The Garden is a Woman (Replay - 1997)

A Noone of Night (dacapo - 1999)

Song... Tread Lightly

(Col 498202 - 2/2000)

Aura (Columbia

CK 63902 - 2000)