Noder

Noder

Vladimir Vysotskij. Den sentimentale bokser. 26 sange på dansk ved Per War-ming. Forlaget ATTIKKA 1999. 64 sider i A4 format. ISBN 87-7528-3670. 12 af sangene indspillet på cd'en Den sentimentale bokser af Per Warming sammen med Perry Stenbäck. Gyps Fulvus GF 9914.

En af de mere spændende vise

udgivelser i de senere år står forfatter, komponist og tidligere højskolelærer Per Warming for.

Jeg skal ikke kunne sige hvor mange i Danmark, der kender Vysotskij , men det er formodentlig et mindretal, og det har Warming sat sig for at gøre noget ved.

Vladimir Vysotskij (1938 - 1980) var en legende i Sovjet, han var digter, komponist og fortolker af egne sange, ganske som en Wolf Biermann i Tyskland eller en Victor Jara i Chile. Og som sådan var han enormt populær hos masserne og ugleset hos myndighederne. Hans sange blev spredt via illegale kassettebåndoptagelser fra koncerter, og det er fra sådanne optagelser, at hans viser er blevet nedskrevet dels af Warming, dels af andre før ham.

Vysotskij fortolkede sine egne værker som en folkesanger eller en jazzsanger, hvilket betyder, at udførelsen varierer fra koncert til koncert. Derfor, anfører Warming i efterskriftet, er melodilinierne forenklinger og sammendrag, der giver et udgangspunkt for den, der vil udtrykke sig gennem Vysotskijs sange.

På cd'en kan man høre Warmings egne fortolkninger, og selvom jeg ikke er bekendt med originalerne, så virker Warmings fortolkninger tilpas usmyk-kede, nærværende og intense. Der er ikke de store variationer i hverken melodier eller harmoniseringer (sigøjnermoll er gennemgående), men det er heller ikke det afgørende.

Teksterne er det bærende, og de kredser om hverdagens sorger og glæder i Sovjetsamfundet i kølvandet på tøbruddet efter 1956. Vysotskij perspek-tiverer den almindelige russers livserfaringer ved at trække på den litterære tradition fra Majakovski, Jevtusjenko og Okudzjava. Men også ved at bruge billeder fra folkloren og fra de såkaldte 'tyvesange' (sange fra fangelejrene).

Samtidig var Vysotskij en eminent skuespiller på Tagankateatret og medvirkede i film, radio og tv. Da han døde af et hjertetilfælde i 1980 foranledigede begravelsen den største spontane massedemonstration siden Stalins død 27 år tidligere, og af mange anses denne begivenhed som den egentlige begyndelse på den række af begivenheder, der førte til Sovjetregimets fald et tiår senere.

Warming fortæller om alle disse ting i den glimrende introduktion, og det er fascinerende læsning. Vil man vide mere, er der sågar en litteraturliste.

Bogens satser er meget brugervenlige. En fin detalje er alternative angivelser af akkordskemaerne, hvis viserne spilles med påsætning af capo i et givet bånd. Man kan så klare sig med gængse akkorder i stedet for at skulle slås med Fis-dur og c-mol. Det er jo ikke alle, der er lige glade for at spille barré-akkorder.

For dem, der beskæftiger sig med den folkelige sang i Danmark, er Per Warming allerede et kendt navn. Flere af hans melodier er med i højskolesang-bogen, og især melodien til Du kom med alt det der var dig er forlængst blevet en nyklassiker. Med denne visesamling er der igen grund til at sende en varm tak til Warming.

Søjledale. 21 danske sange med musik af Carsten Johannes Mørch. Edition Wilhelm Hansen 2000. 44 sider i A4 format. Kr. 172,00. ISBN 87-598-1013-0.

Præsentationen af denne node er langt

mere ambitiøs end den foregående. Man bemærker det allerede på omlsaget: Et træsnit af Bjørn Nørgaard. Satserne er opstillede med sangstemme og klaverledsagelse samt becifring. Teksterne er af kendte danskere fra H. C. Andersen og Jeppe Aakjær til Jesper Jensen og Niels Brunse. Det vedlagte pressemateriale fortæller om den officielle præsentation af bogen, der var udformet som en koncert med blandt andet Louise

Fribo og Musica Ficta samt komponisten selv.

Hvor den foregående samling inde-holdt viser skrevet fra og til et usminket folkeligt miljø i opposition, så er Mørchs sange en rejse tilbage til kultiveret dansk fællessang fra første halvdel af højskole-bevægelsens tid. Oluf Ring og Thorvald Aagaard har sandelig ikke levet forgæves. Mørchs melodier betegner ikke nogen mærkbar landvinding i forhold til den tid, de to nævnte udfoldede sig i.

Mange af melodierne er da udmærkede, sangbare og velformede, men underligt outdatede i deres aura. Fornyelsen i den folkelige danske sang kommer ikke umiddelibart fra denne kant. Så er der mere at hente hos Erling Lindgren, Erik Sommer eller Leif Varmark.

Carsten Johannes Mørch markerede sig dog for den brede offentlighed med vindersangen til indvielsen af Storebæltsbroen, Godmorgen, lille land, med tekst af Niels Brunse. Det er en udmærket sang, der også er med i denne samling, og som godt kan tænkes at få en vis levetid. Den synges allerede mange steder, og vil også være at finde i den kommende udgave af DGI-sangbogen. En væsentlig kortere levetid spår jeg Carsten Johannes Mørchs nye melodier til klassikere som Hvor skoven dog er frisk og stor og Jylland mellem tvende have.

Indimellem kan klassiske tekster få en vældig renæssance med en tidssvarende melodi, som det fx er set med Erik Gribs melodi til Grundtvigs tekster. En stor sang som Nu skal det åbenbares er jo blevet meget populær hos unge mennesker i kraft af Gribs melodi.

Bo Holten har også haft en heldig hånd med flere nye melodier. Det kan jeg næppe tro, at vi vil opleve i disse to tilfælde. Dertil er de gamle melodier i for høj grad i pagt med deres tekster og for indarbejdede, også hos et ungt publikum.

Men nu må sangene da afprøves, og så må vi se.