Nørgård på tysk

Leif Thomsen: Unendlicher Empfang. Per Nørgård und seine Musik. Edition Wilhelm Hansen, Kopenhagen. 193 S. ISBN 87 598 1016 5.

Af Lutz Lesle

Essaysamlingen The Music of Per Nørgård. Fourteen Interpretative Essays, som blev udgivet af Anders Beyer i 1996, blev desværre sparsomt omtalt i tysk musikpresse, som hovedsagelig anmelder tysksproget litteratur, selv i Neue Zeitschrift für Musik. På den baggrund ligner Leif Thomsens monografi Unendlicher Empfang en introduktion til komponisten Per Nørgård i det tyske sprogområde. Bogen bør være tilgængelig på de offentlige biblioteker i Tyskland, Østrig og det tyske Schweiz. Alene ud fra denne kendsgerning er det beundringsværdigt, at dette eksamensarbejde af pædagogen Leif Thomsen fra Osnabrück udkommer på tysk. Forfatteren, der som Flensborgfødt taler dansk, har i øvrigt studeret guitar ved Det Fynske Musikkonservatorium i Odense.

Denne første bogudgivelse på tysk om Per Nørgård, hvis navn efterhånden begynder at dukke op, når man spørger efter en »betydelig dansk komponist efter Carl Nielsen«, er heldigvis mere end en introduktion til det musikalske univers hos denne store lærer og stifinder i den nordiske tonekunst. Allerede i opbygningen opfylder publikationen kravet til en håndbog, som man ikke læser fra begyndelsen til enden, men bruger som opslagsværk, fx til at forberede eller efterbehandle en lytteoplevelse.

Thomsens bog adskiller sig fra et rent personleksikon og kommenterende værkkatalog derved, at forfatteren bringer afsnit, der handler om stilistiske træk og æstetiske ideer, som komponisten har beskæftiget med i bestemte tidsperioder af det skabende virke. Den læser, som søger noget principielt om Nørgårds musikalske tænkemåde, der ikke knyttter sig til et bestemt værk, men snarere til en musikfilosofisk tradition eller til kompositionstekniske overvejelser, vil således finde grundlæggende og oplysende overvejelser om fx uendelighedsrækken, hvis egenskaber Nørgård efterhånden fandt ud af, endvidere om fænomenet hierarkisk musik og de såkaldte tonesøer.

Hvad der synes at være en mangel i bogen er, at værkanalyser af forfatteren og andre videnskabsfolk savnes efter læsningen af Nørgårds mange fortolkninger. Dette er samtidig bogens fortrin: Lige meget hvor læseren slår op i bogen, møder han udtalelser af komponisten, som ikke har noget imod at kommentere sin tænkning og skaben. Det giver værkoplysningerne en autentisk karakter og en særlig nærhed til komponistens værksted og åndelige verden. Desuden indeslutter forfatteren sine værkforklarende kapitler med ind- og udledende afsnit, som giver komponisten mulighed for at ytre sig i direkte tale om biografiske detaljer, for så vidt de har påvirket det skabte, de kunstneriske begreber og de æstetiske anskuelser.

Gennemvævet af Per Nørgårds selviagttagelser leder det første kapitel Den menneskelige tid læseren først og fremmest til komponistens lejlighed i det københavnske barndomshjem på Nørrebrogade over for Assistens Kirkegård, hvor H. C. Andersen og Søren Kierkegaard ligger begravet.

På denne måde bliver læseren klar over komponistens rodfæstning i den hjemmehørende kulturjordbund, der bød ham holdning nok til at bevæge sig - som han selv udtrykker det - på skråplaner. Uden at bryde broerne til sin egen fortid, stræber Nørgård altid mod det fremmede, fx ved at studere fremmede kulturer (Bali, Korea, Indien) eller at blande sig i samfundsmæssige diskussioner. Endog i 'spændingsforholdet' mellem Nørgårds bylejlighed i København og hans komponisthytte på øen Langeland ser Thomsen en afbildning af yin-yang-princippet, der afspejler sig både inden for enkelte værker og i komponistens 'skabens-spiraler'.

I det samme kapitel introduceres også de komponistnavne og grundbegreber, som Nørgård igen og igen anfører for at forklare vigtige forudsætninger: Sibelius, Holmboe, den nordiske tone, flertydighed, interferens (på det tidsmæssige plan), entelekien (i det melodiske), musikkens flod, de opfattelige klangvirkninger.

Ved bogens slutning bringer Thomsen en samtale, som han førte med komponisten i 1996. Emnet var Nørgårds selvforståelse som komponist og hans musikanskuelse. Skønt interviewet forløber i spring, og Nørgård (som vanlig) svarer metaforisk, bliver det tydeligt, at komponisten vil bidrage til at »genfortrylle verden«. Han ønsker at skabe en musik, som annullerer begrænsningen af jeg'et og adskillelsen fra naturen, som ethvert menneske gennemgår fra barnsben, idet det indretter sig efter den sociale ydre-verden. Nørgård vender sig mod »den monofone gengivelse af vore fornemmelser, tanker og handlinger« - mod »utilladelig forenkling«, fordi »vi er vel polyfone væsener«. Musik skal ifølge Nørgård give mennesker barndommens rige tilbage.

Dette kunne have været udgangspunktet for en kulturhistorisk overvejelse, fordi den romantiske grundidé finder genklang i komponistens formulering: Den uendelige længsel efter menneskeslægtens morgengry (Menschheitsdämmerung), efter den tabte barndom, efter kulturens begyndelse, efter myten, eventyret, paradiset, efter den blå blomst, efter en tid, hvor alt kunne blive forbundet med alt, og alt var åbent i alle retninger.

En metafor for denne åbenhed er citatet fra Rainer Maria Rilkes Sonette an Orpheus, som Nørgård i 1997 valgte som titel til sin duo for to klaver: Unendlicher Empfang. I forbindelse med udvalget af kompositionerne, som Thomsen drøfter mere eller mindre udførligt, har det for forfatteren spillet en afgørende rolle, at værket foreligger på cd og/eller at der findes studier og kommentarer til værkerne. Thomsen holder sig i det væsentlige til instrumentalværker og især til synfonierne (seks indtil nu) og andre nøgleværker som fx Rejsen ind i den gyldne skærm, som han forklarer med mange nodeeksempler. Desværre holder han fast ved den tyske forlagstitel på Wölfli-operaen Die göttliche Kirmes (Det guddommelige Tivoli), skønt 'Tivoli' efter min mening skal oversættes med 'Jahrmarkt'. Dette ord hører til rigsmålet, mens Kirmes er et regionalt udtryk (Rhinsk og sydtysk).

Thomsen begrunder sin tilsidesættelse af de musikteatralske værker med den kendsgerning, at operaen ikke er genren, hvor der sker innovationer. Til gengæld udvikler og fremstiller han anskueligt grundtræk i de åbne hierarkier i Nørgårds musik, hans holistiske filosofi, egenskaberne i uendelighedsrækken og tonesøerne samt deres iboende kosmiske symbolik. Selvom der findes skrivefejl og alt for ordrette oversættelser af danske citater, må man håbe, at bogen bidrager til at gøre Nørgårds musik kendt også syd for Elben i Tyskland.

Lutz Lesle er docent ved Musikhochschule i Lübeck og medarbejder ved forskellige aviser og tidsskriftter, fx Die Welt, Neue Zürcher Zeitung, Neue Zeitschrift für Musik og Das Orchester.