Kunstnerudtalelser: krydsfelt

Af
| Årgang 75 (2000-2001) nr. 07 - side 227-229

Opiate alias Thomas Knak om inspirationskilder

Brian Eno var nok den første store inspiration for min musik. Det var hans tanker, ideer og lyd, som for alvor satte mine tanker om musikhistorie i gang … ikke at han ene har skabt det ambiente udtryk, men han satte ord på, så selv en 10-årig knægt kunne forstå meningen med det reducerede lydbillede.

Senere blev jeg opmærksom på den amerikanske minimalisme inden for såvel musikken som billede/installationskunsten, og man kan sige, at mine egne produktioner også har rødder i denne tradition.

Komponister som Steve Reich, John Cage, Raymond Scott og Morton Feldman er vigtige, men også malere som Rothko, Warhol, Rauchenberg og Wesselmann har været en stor inspirationskilde for mig. Flere af disse står for et minimalistisk udtryk, som dog har tråde til andre mere komplekse udtryk uden at forfalde til noget højpandet teori … værket er vigtigere end formlen!

I de seneste år har navne som Oval, Pole, Richard D. James og Mouse on Mars været meget inspirerende at lytte til.

B9 alias Benny Robert Jørgensen om musik og teknologi

En ting, der interesserer mig ved den elektroniske musik, er muligheden for at bruge computeren som et direkte udtryk med et fysisk resultat til følge (lydbølger). Musik/lyd har tydeligvis en effektiv alliance med teknologien. Mens computeren i mange andre kreative sammenhænge ofte henviser til noget andet, er computeren i den elektroniske musik et 'instrument' i sig selv. Musik/lyd er desuden for mig den ultimative kunstform, hvis man måler på abstraktionsniveauet. Og samtidig formår den endda at være absolut nutidig.

B9 har i sit stykke arbejdet med lyde fra gamle elektroniske værker af Fuzzy.

Om krydsfelt siger Fuzzy:

For mig har krydsfelt fremstået som et vellykket og inspirerende initiativ til at fremme og udvikle dele af musiklivet, som ikke altid har nogen egentlig platform at virke ud fra. krydsfelt er efter min mening et initiativ, der er med til at give den latente talentmasse, der arbejder med elektroakustisk musik uden for konservatoriemiljøet, mulighed for at gøre sig synlig.

Hans Hansen om maskiner vs. musik

Det er interessant at lave en musik, hvor man ikke kan høre, om det er en rigtig guitar eller ej. Det er altid rart at have et rigtigt instrument ved hånden, men måske opnår man noget nyt, hvis man blander dette instruments tone op med en ukendt lyd, således at man ikke længere ved, hvad der er 'rigtige' og 'forkerte' lyde.

Det handler om at kende sine maskiner, sine værktøjer, så godt, at man kan glemme dem igen, for så at bruge dem på andre ikke-intenderede måder og derved fremskaffe en række nye lyde, som man så kan bruge som udgangspunkt for en ny komposition.

Jacob Kirkegaard om minimal musik og egen poetik

Jeg kan finde minimalistisk og repeterende musik fascinerende, når gentagelsen åbner mine sanser. Når jeg har lyttet længe nok på et stykke repeterende musik, kan jeg få følelsen af, at jeg selv har gjort en opdagelse og det synes jeg er interessant. Minimalistisk musik skubber mig ikke som lytter i en bestemt retning. Jeg får selv lov at bestemme, hvor klimakset kan ligge.

Jeg arbejder med lyde, som man ikke normalt forstår ved 'musikalske lyde', men som mere forstås som hverdagslyde. Jeg optager alle mine lyde selv, primært konkrete lyde fra mine omgivelser. Musik og lydkunst skal helst svinge, for at det tænder mig, men svingningerne behøver ikke nødvendigvis at basere sig på rytmer. Det kan også være i form af fikspunkter og stramhed i musikken. Hver lyd skal være interessant i sig selv.

Runar Magnusson om lyde og instrumentation

Det var en stor oplevelse for mig at opdage, at jeg kunne lytte på lyde - naturlyde eller hvilke som helst lyde … bare lytte på dem som var de musik, der kunne give en musikalsk oplevelse. Siden da har jeg altid ledt efter skønheden i støjen.

Jeg vil gerne prøve at tænke instrumentation på en ny måde ved at skifte den gestik ud, som vi kender så godt i normal musik med en anden … prøve at pille musikken fra hinanden for at bygge den op påny. Jeg vil gerne på utraditionel vis forsøge at genopbygge et nyt landskab af lyd.

Biosphere om billeder, rum og elektroakustik

Den musik, som står mig nærmest, er den musik, som skaber billeder.

Med min musik prøver jeg at skabe et rum, hvor der er behageligt at være - en slags drømmetilstand eller drømmeverden, som man kan gå ind i rent mentalt.

Jeg mener, at den type ikke-akademisk musik, som kommer op nu, er den rigtige samtidsmusik frem for den såkaldte elektroakustiske musik, hvis teori måske nok er interessant, mens musikken til gengæld hurtigt bliver tilsvarende uinteressant.