Schlenkert versus Winther

Tidligere direktør for forlaget Engstrøm & Sødring, Helge Schlenkert, sagsøger bestyrelsesformand Nils Winther for uberettiget bortvisning.

Den 15. februar 2000 mødte direktør Helge Schlenkert som sædvanlig op på arbejde i firmaet Engstrøm & Sødring i Borgergade. Klokken 16 var der bestyrelsesmøde, hvor Helge Schlenkert deltog sammen med Nils Winther, advokat Jesper Bang, Arne Svendsen og Mihoko Winther. Forud for mødet havde advokat Jesper Bang på foranledning af Nils Winther udarbejdet et brev, formuleret som en bortvisning af Helge Schlenkert. Jesper Bang læste brevet op, og det gik op for Schlenkert, at han skulle bortvises, fordi han angive-ligt havde undladt at informere bestyrelsen om tidligere problemer i forhold til forlaget C.F. Kahnt omkring rettighederne til Carl Nielsens 3. Symfoni.

Nils Winther mente, at C.F. Kahnt kunne rejse betydelige krav, og Winther afsatte til formålet 500.000 kr. i regnskabsåret 2000 i det tilfælde at C.F. Kahnt skulle rejse erstatningskrav.

Jesper Bang gjorde det ved mødet den 15. februar 2000 tydeligt, at selskabet Engstrøm & Sødring ikke længere havde tillid til Helge Schlenkert, og at han måtte aflevere sine nøgler, sin mobiltelefon, tage sit tøj og gå. Siden den dag har Helge Schlenkert ikke sat sine ben i forretningen i Borgergade, og det er ikke lykkedes ham at få sine personlige ejendele fra forretningen, som var Schlenkerts andet hjem. Kun et maleri, foræret af direktør Peter Augustinus, fik Schlenkert med sig den 15. februar 2000. "Man har endda den frækhed at bruge mit gamle nodestativ i forretningens udstillingsvindue", forklarede Schlenkert i Byretten den 3. august.

Efter bortvisningen ringede Nils Winther til Helge Schlenkert og tilbød ham en anden stilling i firmaet, idet en likvidation af firmaet kunne komme på tale, hvorfor man gerne ønskede Schlenkerts medvirken til afviklingen. Dette tilbud afviste Schlenkert.

Aktiepost til 1 kr.

Bortvisningen af Helge Schlenkert kom efter 18 års ansættelse. Schlenkert blev tilknyttet som direktør for Engstrøm & Sødring i 1982 vel vidende, at firmaet havde økonomiske vanskeligheder. Han kom fra stillinger i Edition Wilhelm Hansen og Nordisk Musikinstrumentimport og havde betydeligt kendskab til branchen. Schlenkert skød 100.000 kr. ind i firmaet og blev aktionær og direktør. Han begyndte at rydde op og organisere i de ca. 1000 titler, som firmaet var i besiddelse af. Dette forklarede Schlenkert i Byretten den 3. august.

De økonomiske forhold blev i første omgang rettet op, fortalte Schlenkert videre, og aftaler med kreditorer gennemført. Det lykkedes bl.a. Schlenkert at få forhandlet distributionen af Niels W. Gades samlede værker. For at få yderligere økonomisk stablitet kontaktede Schlenkert Winther, der tidligere havde ytret ønske om at indgå i firmaet. Nils Winther, der først havde sikret sig 51 % af aktierne i firmaet købte i 1997 også Schlenkerts aktier (49 %) for 1 kr. En af betingelserne for den uhørt lave pris var, at Nils Winther skulle påtage sig at udrede nogle økonomiske forpligtelser i størrelsesordenen 2 mio. kr. Dette punkt blev forklaret af både Winther og Schlenkert i retten og synspunkterne konvergerede på dette punkt.

Sagen omkring den manglende afregning til C.F. Kahnt fik for alvor momentum, da Helge Schlenkert omkring årsskiftet 2000 fik tilsendt et eksemplar af Nielsens 3. Symfoni fra Edition Wilhelm Hansen, som udgav den nye, videnskabelige udgave. Schlenkert underrettede Winther om dette, og førstnævnte foreslog, at man tog kontakt til Wilhelm Hansen for at få afklaret sagen. Winther mente, at der skulle hyres en advokat, idet han antog at Edition Wilhelm Hansen uretmæssigt udgav Nielsens 3. Symfoni. Sagen rullede.

Hvordan går det så spørgsmålet vedrørende rettighederne til Nielsens 3. Symfoni og den nye, videnskabelige udgave på Edition Wilhelm Hansen? Direktør Tine Birger Christensen, Edition Wilhelm Hansen, siger til DMT, at man hørte fra Engstrøm & Sødrings advokat Jesper Bang i juli og november 2000. Wilhelm Hansen svarede i form af en redegørelse primo december 2000: Wilhelm Hansen mener, at forlaget har holdt sig inden for lovens rammer med udgivelsen af Nielsens symfoni. Edition Wilhelm Hansen har ikke siden hørt fra Engstrøm & Sødrings advokat.

Helge Schlenkert fremhævede i Byretten, at han ved sin ansættelse i 1982 blev bekendtgjort med, at forholdet til C.F. Kahnt var afsluttet, og at alle uregelmæssigheder hidrørte fra perioden før Schlenkert tiltrådte firmaet i 1982. De papirer, som er fremlagt i sagen i retten, hidrører da alle også til perioden før Schlenkerts ansættelse. Da der ikke har været rettet henvendelse fra Kahnt i 20 år, følte Schlenkert sig på sikker grund ud fra de oplysninger, han fik i forbindelse med sin ansættelse.

Sagen er klar (næsten)

Historien begyndte helt tilbage i 1913, da Carl Nielsen overdrog rettighederne af 3. Symfoni til C.F. Kahnt. I 1951 overdrog C.F Kahnt ved Maria Hoffmannn rettig-hederne til Engstrøm & Sødring mod, at E&S afregnede 10 % af salget til C.F. Kahnt. Der skulle afregnes hvert år. C.F. Kahnt, der oprindelig blev drevet som firma i Leipzig, blev gradvist overtaget af staten for til sidst at blive overtaget af Edition Peters i Vesttyskland.

I 1980 sendte det nye C.F. Kahnt gennem Edition Peters adskillige breve til Engstrøm & Sødring vedrørende rettighederne. C.F. Kahnt opsagde aftalen med Engstrøm & Sødring. Daværende direktør Kurt Manscher svarede ikke på brevene, og sagen blev overdraget til advokat med henblik på retslig afgørelse. I 11. time opnåede Manscher en ordning: Manscher rejste ned til C.F. Kahnt og betalte et beløb og aftalte, at fremtidige indtægter skulle tilfalde Engstrøm & Sødring. Efter længere tids sygdom afgik Manscher ved døden, men forinden nåede han at meddele Schlenkert og den tidligere bestyrelse, at der ikke var nogen sag i forholdet til C.F. Kahnt. Sådan forklarede Schlenkert i retten. Han selv blev, som ovenfor nævnt, ansat som direktør for Engstrøm & Sødring i 1982.

Da Schlenkert ca. 18 år senere opdagede, at der alligevel er en sag, meddelte Schlenkert Winther, at han ved sin tiltrædelse som direktør i 1982 havde fået at vide, at sagen var afsluttet.

Sagen om rettighederne til Nielsens 3. Symfoni kom ikke heldigt for Engstrøm & Sødring, der længe havde haft økonomiske vanskeligheder. I de sidste to år af Schlenkerts ansættelse gik direktøren med til en lønreduktion fra 27.000 kr. til 25.000 kr. månedligt, og resten af personalet accepterede at gå 1.000 kr. ned i løn om måneden.

Det forklarede Schlenkert også i Byretten. Efter bortvisningen har Schlenkert ikke fået nogle af de mange job, han har søgt, og han har derfor påbegyndt en uddannelse som kordegn. Da Schlenkert blev bortvist, ophørte udbetaling af løn og feriepenge øjeblikkelig. Nu skal retten afgøre, hvorvidt Schlenkert uretmæssigt er bortvist fra sin stilling som direktør for Engstrøm & Sødring, eller om bortvisningen er berettiget som følge af tilbageholdelse af information i sagen om rettigheder til Carl Nielsens 3. Symfoni.

Sagen var til doms i Byretten i februar 2001, men dagen før retsmødet meddelte Nils Winthers advokat, Jesper Bang, at han ikke var advokat på sagen mere, og bad om at sagen blev udsat. Der blev dog afholdt retsmøde den 23. februar, hvor der blev afsagt udeblivelsesdom. Dommen lyder: "Thi kendes for ret. Sagsøgte Engstrøm & Sødring Musikforlag A/S betaler inden 14 dage 411.000 kr. til sagsøgeren, Helge Schlen-kert, med den til enhver tid gældende procesrente fra 1. marts 2000, samt sagens omkostninger på 44.000 kr."

Nils Winther fik dog sagen genoptaget med ny advokat, og sagen var som overfor anført til behandling den 3. august 2001. Der falder dom i sagen den 14. september. - Musik er liv - i dette tilfælde især til advokatstanden.

Af Anders Beyer