BØGER

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 03 - side 101-103

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Af Erik H. A. Jakobsen

Jakob Levinsen: 'Den store sang. En guide til opera med mere'. Høst & Søn 2001. 447 sider, indbundet. Kr. 299,95. ISBN 87-14-29680-2.

Journalist, mad-, film-, bog- og musikanmelder ved Berlingske Tidende Jakob Levinsen skrev for et par år siden Den store musik. En guide til klassisk musik med mere, og nu kommer så Levinsens guide-bog til operaen. Det er et omfattende værk i et ambitiøst og tiltalende udstyr, der nok skal finde sin målgruppe. Har man adgang til Schepelerns Operabogen og Inger Sørensens Gads operaleksikon vil denne bog kunne være et fint supplement.

På de 447 sider formår Levinsen at præsentere ikke færre end 428 operaer. Målet har da også været at give korte præsentationer af indholdet sammen med personlige kommentarer, så man hurtigt kan danne sig et overblik over det centrale repertoire. Hertil kommer korte faktuelle oplysninger om udenlandsk og dansk titel, uropførelse og dansk første-opførelse, hvor en sådan har fundet sted.

For den, som stadig måtte synes at dette er for omfattende, har Levinsen forsynet hver opera med et pointgivningssystem gående fra nul til fire prikker. Halve prikker indgår også, og hermed får Den store sang en umiskendelig lighed med fx Leonard Maltins Movie & Video Guide.

Levinsens store og alsidige filminteresse in mente er dette ikke helt far fetched - inspirationen nævnes sågar i forordet, hvor forfatteren samtidig understreger, at vurderingerne og de enkelte ratings netop er personlige og i høj grad tænkt som oplæg til debat og diskussion.

Dermed er det også svært at angribe Levinsen for noget specifikt. Bogen kommer vidt omkring, lige fra Monteverdi til Poul Ruders, fra det kendte standard-repertoire til obskure sekunda-kreationer. Det er altså en let og hurtig måde at få overblik på, også over mere ukendte værker.

Fælles for alle de udvalgte værker er imidlertid, at de foreligger indspillet på cd og dermed kan høres af enhver interesseret. De faktuelle oplysninger har jeg ikke umiddelbart noget at udsætte på, men jeg kan ikke lade være med at løfte det ene øjenbryn over den tiltagende McDonaldisering, der nu også har bredt sig til musiklitteraturen.

Den amerikanske sociolog George Ritzer har anvendt dette begreb, McDonaldisering, for den omsiggribende rationalisering og effektivisering, der medfører en ensretning og forudsigelighed med det formål at gøre det lettest muligt for forbrugeren at få dækket sine behov.

Og for den der har lyst, kan man også her lynhurtigt finde vurderinger at handle ud fra - tygget mad, om man vil. Men nydeligt pakket ind.

Ulrich Michels: 'Musikatlas. Teori. Instrumenter. Historie'. Rosinante 2001. 593 sider, indbundet. Kr. 299,00. Oversat fra tysk af Inger Sørensen. ISBN 87-621-0286-9.

Hvis den foregående bog var operaens svar på Maltins video-guide, så er denne bog musikkens Grønspætte-bog. Positivt forstået, naturligvis. For det er dybt imponerende, hvad det er lykkedes at presse ind i rammerne af en håndbog. Formatet er meget handy, og man kan finde svar på de mest utrolige ting, ordnet i en systematisk del og en historisk del. Ud fra denne tvedeling er bogen opdelt i underafsnit, hvorved stikord til stort set alle facetter af musikvidenskaben nydeligt kan anbringes på rette hylde. Faktisk sidder man med fornemmelsen af, at Michels vitterligt har villet have det hele med, lidt som forrige århundreders altomfattende encyclopædier der ville rumme al tilgængelig viden.

Resultatet er ikke for synssvage. Hver opslag har en venstreside med farvede illustrationer (diagrammer, nodeeksempler osv.) og en højreside med kompakt myre-skrift, hvor informationsmængden er betragtelig.

Men også illustrationssiderne er tætpakkede. Man ser det for sig: Illustratoren sidder bøjet over planchen og øjner en mulighed for at udnytte et blankt hjørne til yderligere en grafisk uddybning af hovedteksten. At planchen siden hen skal nedfotograferes er i denne sammenhæng en detalje.

Bogen starter bogstavelig talt ved Adam og Eva, med en oversigt over intet mindre end det samlede musikvidenskabelige område, anskueliggjort med farvede kasser - og hvide bobler til beslægtede fagområder. Herefter arbejder bogen sig via akustik, fysiologi og anatomi samt tonepsykologi frem mod instrumentlæren og en gennemgang af de musikalske former.

Halvvejs i bindet møder man litteraturhenvisninger og register, hvilket røber værkets oprindelse i Munksgaards to-binds Atlas Musik fra 1992, som denne er en revideret udgave af.

Sidste halvdel er som sagt viet til musikhistorien. Og igen denne iver for at få så meget som muligt med, der ind i mellem resulterer i en detaljerigdom, hvor udvalgskriterierne ikke umiddelbart er indlysende.

Man kunne desuden have ønsket sig en mere opmærksom revision, da det irriterer, at Cages og Messiaens dødsår ikke er anført (det er dog et par år siden), medens Xenakis' og Donatonis bortgang indenfor det seneste årstid er kommet med.

Specielt brugervenlig synes jeg nu ikke, bogen er. Systematikken til trods er ophobningen af stof simpelthen for stor, og siderne for kompakte. Personligt vil jeg gå til et leksikon for at finde den type information, som dette værk giver. Men hvis man mere er 'bladre'-typen, der holder af at slå op hist og her for derpå at lade sig fange af den tråd, og så forfølge denne tråd - ja, så er der helt sikkert mange gode timers læsning i Musikatlas. Har man først vænnet sig til formen og tygget sig gennem dele af den, så ved man også, hvor man skal lede.

Lidt uartigt sagt kan man også finde McDonaldiseringens påvirkning hér: Det er måske ikke den fineste kvalitet. Men man får meget for pengene!

Peter Wang:Affinitet og Tonalitet. En analyse af dur-mol-tonalitetens grundspørgsmål. Aalborg Universitetsforlag 2000. bind 1(tekst): 176 sider, bind 2 (noder): 104 sider. ISBN 87-7307-650-3

For mange år siden sad undertegnede en sen nattestund i en engageret diskussion med nogle folk fra Københavns musikliv, og talen faldt på den moderne kompositionsmusik. Bo Holten var en af dem, der uden vaklen gik til frontalangreb på store dele af efterkrigstidens akademiske musikproduktion, og et af hans tilbagevendende argumenter var "tonalitetens nødvendighed". I naturens musikalske grundsubstans - overtonerækken - finder man grundlaget for tonalitet. Derfor er fx tolvtonerækker pr. definition en unaturlighed, og det er desuden forklaringen på denne musiks ringe folkelige gennemslagskraft. Mente altså Bo Holten.

Diskussionen dukkede frem i erindringen igen, da jeg læste Peter Wangs afhandling, idet den netop med udgangspunkt i overtonerækken søger at give svar på en række klassiske og fundamentale musikteoretiske spørgsmål, fx: Hvorfor er nogle akkordforbindelser gode, mens andre er dårlige? Hvorfor må man ikke lave parallelle kvinter? Hvorfor er fordoblingsreglerne, som de er? Hvad er dur og mol? Hvad er i grunden en tonika, en dominant og en subdominant? Hvad er konsonans og dissonans?

Peter Wang, der siden 1973 har været docent ved Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg, går yderst grundigt og akademisk til værks. Hvis man har læst hans artikel Tristan-akkorden opløst i Dansk årbog for musikforskning XIX (1988-91), så kender man metoden.

Flere træk fra denne artikel går igen i nærværende afhandling, og det er ifølge forordet også et værk, der har været mange år undervejs.

Det er udpræget et værk for specialister. Man skal have sin musikteoretiske baggrund i orden for at følge Wang på togtet mellem intervaller i relation til overtonerækken og til forskellige stemninger. Men hænger man på, får man ikke blot en fascinerende rejse gennem tonalitetens udvikling, man får også nogle vægtige argumenter for, at udviklingen er gået netop denne vej og at konventionerne er blevet, som de er. Wang tager alle mellemregningerne med, og det kan være tungt at læse, men er naturligvis nødvendigt for at give argumenterne den fornødne vægt.

Afhandlingen anbefales til alle, der interesserer sig for tonalitetens nødvendighed.

Peder Christian Kjerschouw:Før språket. Musikkfilosofiske essays. Erasmus-serien bind 7.Vidarforlagets Kulturbibliotek, Oslo, 2000. 231 sider. ISBN 82-7990-012-8

En god essay-samling, bestående af tekster, der for størsteparten har været publiceret før i andre sammenhænge. Den røde tråd er de to fundamentale måder at erkende musik på: At nærme sig musikken analytisk og derefter verbalisere analysen eller oplevelsen. Eller at opleve musikken umiddelbart, så at sige bagom sproget og dermed lade dens indre sammenhænge, dens 'mening' åbenbare sig intuitivt.

Den første måde oversætter musikken og skaber dermed en distance, medens den anden måde lader musikken forblive på sit før-sproglige plan. Disse basale erkendelsesmåder belyser Kjerschouw ved at præsentere relevante ideer fra filosoffer som Hanslick, Schopenhauer, Bergson, Obstfelder, Marcel, Levinas og Heidegger.

De enkelte essays belyser som sagt den fundamentale problemstilling, men kan også læses som selvstændige essays om de enkelte filosoffer. Men man skal være vant til at læse filosofi og tænke i disse særlige baner. Ellers blive man let kastet af hesten.

Anpassning - Motstånd - Naivitet. Svenskt musikliv i den bruna slagskuggan 1930-45. Kungliga Musikaliska Akademien, Stockholm, 2000. 100 sider, SEK 80,00. ISBN 91-89038-13-4

Denne lille bog er et af resultaterne af et symposium, der på foranledning af Musikaliska Akademien i Stockholm blev afholdt i foråret 1999. Emnet var forsøg på klarlæggelse af det svenske musiklivs forhold til nazismen i perioden 1930-45.

Det er der kommet en ganske interessant artikelsamling ud af. De trykte indlæg behandler bl.a det officielle Sveriges holdninger til nazismen i perioden, tidens indstilling til racehygiejne og folkemord, ultranationale kultur- og musikbevægelser samt nazismens musikpolitik.

En vinkel, der er interessant, set i relation til danske forhold, er det ændrede værkrepertoire i perioden. Vægten forskydes fra det avantgardistisk internationale hen mod det mere konservativt og nationalt introverte. En udvikling, som også Michael Fjeldsøe beskrev i sin ph.d.-afhandling Den fortrængte modernisme (omtalt i DMT nr. 6/99-00).

Modtaget fra Forlagene

Ove Kr. Sundberg:Musikktenkningens historie. Antikken. Solum Forlag, Oslo 2000. 127 sider. ISBN 82-560-1271-4

God, lille oversigt over musikopfattelsen i antikken, fra mytologien og Pythagoras over Platon, Aristoteles og stoikerne til Augustin og Boethius.
Lidt tør, men seriøs og grundig.

Flerstemmige innspil. Artikelsamling. Norges Musikkhøgskola Publikasjoner 2000:1, 146 sider. Nkr. 150,00. ISSN 0333-3760. ISBN 82-7853-018-1

Tre af artiklerne i denne artikelsamling stammer fra et stemme-seminar, afholdt i foråret 2000. Udprægede special-artikler, men som sådan glimrende. De resterende fire artikler er, traditionen tro, af ansatte ved Musikkhøgskolan, bl.a. en om "fonogrammer med norske klassiske utøvere."

Leif Falk og Ulla Viskum: Indianerdansen. Musikeren og pædagogen Leif Falk. Det Jyske Musikkonservatorium 2001. 117 sider, kr. 80,00. Kan købes ved henv. på tlf. nr. 89 48 33 88 eller e-mail: info @musik-kons.dk ISBN 87-9865-789-5.

En ganske fornøjelig artikelsamling, baseret på samtaler mellem Ulla Viskum og Leif Falk, musiker, pædagog og medinitiativtager til Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg.

I artiklerne videregives holdninger og erfaringer fra et langt liv i den pædagogiske praksis, primært med den rytmiske musik som redskab. Udmærket inspirationskilde til undervisere ved mere folkelige musikinstitutioner som fx musikskoler og højskoler.

Musik sku' der til - musik skal der til. Lyngby-Tårbæk Musikskole 50 år. Greens Forlag 2000. 132 sider. Sælges sammen med bogen Musik sku' der til - riget rundt for kr. 100,00 ved henvendelse til Lyngby-Tårbæk Musikskole, e-mail: joh@ltk.dk ISBN 87-8731-90-2.

Nydelig lille jubilæumsbog, hvor de fleste artikler dog primært har interesse for folk med tilknytning til den jubilerende institution, evt. til musikskolen som sådan."

Årgang 76/2001-2002, nr. 03