Tvivlen som drivkraft i kunsten

Komponisten Poul Ruders modtager Cannes Classical Award som følge af operaen Tjernerindens fortælling. Kunstneren skriver på en opera baseret på Franz Kafkas roman Processen med premiere ved indvielsen af det nye operahus i København i sæsonen 2005-2006.

Af ANDERS BEYER

Hvordan kommer man videre efter en verdensomspændende succes som operakomponist? Poul Ruders (f. 1949) er gammel nok til ikke at lade sig forføre af den umiddelbare succes og virak, der har været efter opførelsen af Tjenerindens fortælling på Det Kgl. Teater i København og den efterfølgende kritikerroste cd-indspilning. Hæderen vil ingen ende tage: Når førende kritikere ønsker at tildele Poul Ruders den prestigefyldte Cannes Classical Award den 20. januar 2002, er det et blandt mange synlige tegn på den internationale anderkendelse, som bliver Ruders til del i disse år.

"Jeg er nok så heldig at være i besiddelse af den rette blanding af naivitet og målrettethed. Men tvivlen er der. Altid, fra morgen til aften, men indtil videre skubber jeg den foran mig. Den skal være der, tvivlen. Dybest set er den - hvis man kan leve med den - ikke en stopklods, men en drivkraft. Men det afhænger fuldstændig af, hvordan vi er sat sammen psykisk som mennesker", siger Poul Ruders.

Efter succesen med Tjenerindens fortælling er komponisten Poul Ruders blevet bedt om at skrive en ny opera til invielsen af det nye operahus i København. Det bliver et værk med Kafkas roman Processen som forlæg. Ruders' første opera Tycho fra 1986 blev ikke nogen succes, og komponistens frustration over samarbejdet med librettisten Henrik Bjelke var til at tage og føle på. Der skulle gå syv år, før der bød sig en ny mulighed, idet daværende Operachef på Det Kgl. Teater Elaine Padmore bad Ruders om at skrive en helaftensopera til teatret. I sig selv en historisk bestilling, idet der til Det Kgl. Teaters Gamle Scene ikke var blevet bestilt et nyt værk siden Herman D. Koppel skrev Macbeth i 1968.

Ruders sagde ja til bestillingen, og det blev til Tjenerindens fortælling, som blev den største operasucces i nyere tid i Danmark, og som har været stærkt medvirkende til massiv international medieomtale. Kom succesen med Tjenerindens fortælling bag på Poul Ruders?

"Ja, det må jeg indrømme. Jeg var godt klar over, at Tjenerindens fortælling var noget særligt i min produktion, men det ekstraordinære 'halløj' efter premieren - og i kølvandet på cd-udgivelsen - havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Det siger måske noget om, hvor meget det visuelle og en menneskelig historie kan medvirke til at få ny musik til at 'glide ned' hos et ikke specialiseret publikum."

Det' kafkask

Det var nærliggende for Det Kgl. Teater at følge succesen op. Danmark får et nyt operahus i København, beliggende ved havnefronten. Den nye bygning skal indvies i sæsonen 2005-2006. Ruders er blevet bedt om at skrive et værk til indvielsen af operahuset, og han har sagt ja. Det bliver et værk, der er baseret på Kafkas Roman Processen. Operadramaturg Henrik Engelbrecht fra Det Kgl. Teater udtaler:

"Processen er jo selvfølgelig en opfølgning på Tjenerindens fortælling, som beviste, at vedkommende ny musikdramatik bestemt ikke skræmmer publikum i København - vi havde fuldt hus til alle forestillinger. Det var oplagt at bestille endnu en opera hos Poul Ruders til indvielsessæsonen i det nye operahus 2005-06, og han forslog så Kafkas Processen som forlæg. Paul Bentley (som også skrev librettoen til The Handmaid's Tale) er i gang med at bearbejde Kafkas roman."

Processen handler om en ung bankassistent, Josef K., der arresteres og slæbes for retten uden at blive gjort bekendt med anklagen. Han udsættes for ydmygende forhør fra et stupidt system, der langsomt nedbryder hans selvrespekt og modstandskraft. Processen har temaer om undertrykkelse, der ikke ligger langt fra grundlæggende ideer i Tjenerindens fortælling. Der er øjensynlig bestemte handlinger eller temaer, som giver brændstof til din kompositoriske motor.

"O.k., Kafkas roman handler godt nok - ligesom Atwoods roman The Handmaid's Tale - om et, som du siger, stupidt system, der underkuer det enkelte menneske. Men i Processen kender vi ikke systemet, ingen ved hvad der foregår, og derfor er lige præcis den historie nok mere universel, almengyldig. Det er jo romanen Processen, der har lagt navn til begrebet 'kafkask', altså den bekvemme model, der altid hales frem, når man skal beskrive det fuldstændigt absurde, selvmodsigende og vanvittige, især når det handler om et bureaukrati, der er gået grassat, og 'den lille mand' er klasket op mod muren. Hvad mange dog ikke tænker på er, at Processen også er en komedie - ja - du hørte rigtigt! Romanen er, under al gruen, vanvittig morsom (hvad Kafka også selv er inde på i sine breve). Sort humor, selvfølgelig, men jeg vil ikke benægte, at operaen kan gå hen og blive halv 'buffo'. Hvad der også er vigtigt, ja essentielt for opera, er det følelsesmæssige," siger Ruders. Han fortsætter:

"Opera skal ose af følelser, og i Processen er der tre interessante kvindeskikkelser, som har indflydelse på Josef K.'s liv. Der er den sære, uhåndgribelige Elsa, som han går i seng med en gang om ugen (hun er luder, simpelthen), der er advokaten Dr. Hulds ualmindeligt liderlige faktotum Leni, som K. forelsker sig i (eller han tror han er det - romanen er jo et overflødighedshorn af ambiguitet). Vi må heller ikke glemme frk. Burstner, K.'s nabo i pensionatet, hvor han bor og arresteres (på sin 30-års fødselsdag i øvrigt); hende er K. også lun på."

"Med andre ord, Processen har det hele: Tidløshed, drama, sex og uforløst kærlighed. Romanen har jo været 'operatiseret' før, flere gange endog, så der er noget, der drager komponister. Begyndelsen og slutningen på Processen er ren teater, fuldblods opera: Vanskelighederne dukker op i de lange, meget snakkesalige midterkapitler, men der ved jeg, at Paul Bentley har noget 'oppe i ærmet'. Jeg stoler fuldstændig på ham. Når han har kunnet fremtrylle en super-libretto, som i Tjenerindens fortælling (som i bogform er én indre monolog), så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hans 'omsmeltning' af Kafkas roman bliver mindst ligeså fantastisk. Og vi ved jo alle, hvor vigtig librettoen er; det er halvdelen, og det er helt sikkert dér, at alle gik galt i byen med Tycho. Men faktisk er jeg taknemmelig for fiaskoen med den, for jeg lærte utroligt meget om, hvad man som operakomponist ikke skal gøre, så man kan kalde Tycho for en slags opera-øvelse eller læretid."

Listening Earth

Ruders sagde engang til nærværende skribent: "Hvis jeg skal tage revolveren op af lommen og pege direkte mod min egen tinding, så vil jeg sige: Det der muligvis kan forhindre mig i at blive en rigtig banebrydende komponist, det er min mangel på evne til at håndtere det matematiske apparat." Er det et udtryk for en dansk holdning, når han siger sådan? Mener han med udtalelsen, at han godt kan blive 'verdensberømt', men ikke banebrydende historisk set? Skal man have det matematiske apparat i orden for at gå over i historiebøgerne? Er det Bach, der står i hjørnet af stuen som en skygge?

"Bach reducerer os alle til nul og niks. Jeg spiller de kort jeg har fået tildelt ved fødslen, og jeg tillader mig at mene, at min musik (det har jo vist sig) faktisk siger, endog ikke så få mennesker noget. Jeg gør i hvert fald ikke nogen fortræd med den. Det sidste kan måske - med lidt god vilje - fortolkes som en dansk holdning."

Publikummere i de engelsketalende lande var de første til at tage imod Poul Ruders' musik, men nu er tyskerne ved at tænde på danskerens musik. Et bestillingsværk til Berliner Filharmonikerne er færdigt. Komponisten siger om værket:

"Det bliver et stort anlagt symfonisk digt på ca. 25 minutter. Listening Earth er titlen, over - og omkring - et digt af den ikke særligt kendte engelske 1600-tals-digter og essayist Joseph Addison. Det er et digt af stor, stor skønhed og kraft, så stykket ... Ja, vi må jo vente til november 2002, hvor dirigent-kometen David Robertson

står i spidsen for Berliner Filharmonikerne."

Festivalen i Canterbury Sounds New-2001 fandt sted i marts i år. Her var Ruders et hovednavn. I England har den danske komponist et trofast publikum:

"Det engelske musikliv har jo taget mig til sig i den grad, hvad der er en stor tilfredsstillelse for mig. I Canterbury Sounds New-2001 opførtes - blandt flere andre af mine værker - for første gang obokoncerten i Storbritannien, med Nick Daniel som solist sammen med The Britten Sinfonia, dirigeret af Nicholas Cleobury. I Aldeburgh Festivalen var jeg featured komponist (sammen med Salvatore Sciarrino bl.a). Her uropførte Birmingham Contemporary Music Group et nyt værk ABYSM, bestilt hos mig, dirigeret af Tomas Adès, som også selv spillede min 2. Klaversonate -udenad! Det hele sluttede med min 'gamle cirkushest' Concerto in Pieces, som en privatmand i øvrigt har bestilt - med symfoniorkester og det hele - til et privat selskab i det nye Tate Modern. Du almægtige ..."

Sic transit ...

Poul Ruders er nået langt med sin kunst og succesen er lige til at få fjender af. Den er ikke opnået pludseligt, som et kortvarigt, glimtende stjerneskud, men gennem årelangt solidt og slidsomt arbejde. Det gør karrieren mere sund og langtidsholdbar. Hvad kan Ruders bruge succes til?

"Sic transit gloria mundi - således vender den jordiske lykke. Succes kan bruges til én ting, promotion. Succes er selvforstærkende, men meget, meget flygtig og forræderisk. Når succes ender i rutine og selvtilfredshed, ja, så er du færdig.

Jeg har heldigvis en alder, hvor jeg er klar over disse ting. Man har jo før set, hvordan tidlig, al for tidlig medgang, har ødelagt selv meget begavede kunstnere. Man skal aldrig bevidst forsøge at gentage en succes. Med Processen bliver jeg nødt at lade som om Tjenerinden ... ikke eksisterer og begynde 'blankt'. Men det er jo lettere sagt end gjort, ved jeg."

Ruders bliver ved med at skrive musik, fordi, som han siger: "Det er det eneste jeg kan!" Men han søger stadig efter nye udtryksmuligheder i det musikalske materiale. Ruders arbejder ikke som fx Vagn Holmboe, der fandt sit musikalske sprog og varierede inden for en stilistik. Med komponistens formulering:

"Min musik er langtfra så homogen som Holmboes, og det er jo ingen hemmelighed, at jeg er blevet kategoriseret som en næsten skizzofren komponist. Mine værker - også dem, der er komponeret med tætte mellemrum - er stadig meget forskellige, men forhåbentligt kan man sjusse sig frem til, at der er den samme hånd bag. Hvordan jeg 'lyder' om 10 år, hvis jeg lever så længe, det har jeg ikke begreb skabt om."

Ord som 'fornyelse' og 'tradition' er vigtige for en komponist at forholde sig til. Hvor kommer komponisten fra og hvor vil han hen?

"Fornyelsen skal komme indefra. Man kan ikke, jeg kan i hvert fald ikke, stå op om morgenen og sige til mig selv "i dag skal du være fornyer!". Hvis jeg, ved skæbnens hjælp, skulle komme afsted med at skrive noget 'nyt' - fint, men jeg kender kun én målestok: Integritet, og måske kan integritet (i mit tilfælde) fortolkes som bevidstheden om vigtigheden i ikke at reproducere, heller ikke sig selv.

Tradition? Før, nu og altid. Tradition har det ligesom Tiden med bare at 'være der'. Så den har jeg forlængst accepteret at leve med, undertiden er jeg ligefrem glad for den. Andre gange forbander jeg den lukt ned i Helvedet."

Kvinder betyder meget for det, mange kunstnériske mænd laver. I særdeleshed de kvinder, mændene har på tæt hold. For Picasso og mange andre har kvinder nærmest været altafgørende. Hvad betyder kvinder eller kvinden for Ruders i forbindelse med skabelsen af musikken?

"Jeg har kendt mange kvinder i mit liv - så er det sagt - men der kun én kvinde, som jeg ved, betyder noget konkret for min musik, og det er min kone Annette, som giver mig plads, ro og forståelse. For jeg kan godt love dig for, at jeg ikke er nem at håndtere i det lange løb. - Og det kræver sin kvinde ..."

Poul Ruders' 'Tjenerindens fortælling' er udgivet på plademærket dacapo,8.224165-66.

Poul Ruders og Cannes Classical Award

Dansk musikliv indtager Cannes med HKH Prins Henrik som protektor og komponisten Poul Ruders som spydspids for et internationalt kulturfremstød under Midem Messen.

"Når vi ønsker at tildele Poul Ruders The Living Composer Award på grund af hans fantastiske opera Tjenerindens fortælling, skyldes det et ønske om dels at bidrage til at skabe en øget interesse for komponistens værker, dels gøre opmærksom på en af de betydeligste navne i den ny musik, ikke kun i Danmark, men i hele verden."

Sådan motiverer formændene for Cannes Classical Award, David Hurwitz og Christophe Huss, prisen til Poul Ruders. De står bag en organisation, hvis medlemmer er internationale pladetidsskrifter. Repræsentanter for Cannes Classical Award gæster Danmark i disse dage og meddelte den opsigtsvækkende nyhed ved et pressemøde i Danmarks Radio.

Ruders modtager prisen den 20. januar 2002 i Cannes under Midem Messen, som i høj grad vil være domineret af danske kulturaktører. I anledning af, at Poul Ruders modtager den prestigefyldte pris, spiller RadioUnderholdningsOrkestret i Palais des Festivals under ledelse af den norske dirigent Rolf Gupta. Begivenheden med HKH Prins Henrik i spidsen vil blive udnyttet af Dansk Musik Informations Center, som i et samarbejde med relevante institutioner vil at præsentere et bredt udsnit af dansk musikkultur.

Cannes Classical Awards:

David Hurwitz og Christophe Huss
Co-Chairmen

Deltagende tidsskrifter:

Classicstoday.com (USA)
Répertoire (Frankrig)
Gramofon (Ungarn)
Klassik Heute (Tyskland)
Scherzo (Spanien)
Musica (Italien)