DEBAT

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 04 - side 144-144

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Arbitrary

Fremtidens gode musiklov

En lang række personlige og institutionelle indlæg om Musikloven har fundet vej til DMT's spalter i de seneste måneder. Jeg vil i mit indlæg bestræbe mig på at undgå unødig stenkastning efter tilskudsordninger, musikområder, institutioner og enkeltpersoner. Faktisk vil jeg allerhelst bare pege på en række muligheder, som musikken til enhver tid giver vort lovgivningsapparat.

Skulle forslagene virke stødende på personer, der arbejder med nuværende tilskudsordninger er det - om ikke direkte utilsigtet - så dog kun for en sidegevinst at regne! Og skulle forslagene fejlagtigt blive opfattet som min spøg - så husk lige på salig Piet Heins Gruk om at "Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt." Frem-tiden er jo nu engang kun så morsom, eller vigtig, som vi selv gør den!

Men først vil jeg præcisere min opfattelse af, at en diskussion om musikloven, dens betydning og fremtid, ikke kan - eller bør - tages isoleret fra den samlede samfundsdebat. Basalt er enhver lovgivning jo blot en regulering af de frie kræfter på et givet område. Nogle lovgivninger regulerer voldsomt store fællessfærer (skattelovgivning, justitsområdet etc.), mens andre lovgivninger regulerer niche-og interesseområder, der, hvis de er rigtig små, meget passende kaldes for særlovgivninger.

Musikloven er reelt en nichelovgivning eller særlovgivning, der dækker en konkret del af et specifikt samfundsområde - nemlig kulturlivet.

Kulturlivets samlede betydning, værdier og placering i samfundslivet findes der ingen autoriseret enighed om. Det står dog fast, at kulturområdet i en realpolitisk kontekst - som tilskuds- og satsningsområde - hører til blandt samfundets lavest prioriterede områder. Men netop derfor er det vigtigt, at lovens indhold og håndtering ikke blot lever op til sit specifikke formål - men også anerkendes som værdifuld af dem, der ikke drager umiddelbar nytte af den eller for så vidt overhovedet interesserer sig for musik.

Akkurat som det er vigtigt, at musikloven i sit formål og sin praksis stedse sigter efter de initiativer og behov, der udspringer af en fundamental musikglæde, kunstnerisk åbenhed og lyst til udvikling.

En god musiklov bringer sig konstant i dialog med nye mennesker, interesser og samfundsområder.

En god musiklov tager ligeværdigt afsæt i kunstnere og publikum.

En god musiklov beskytter de kunstneriske udtryk, de skabende og formidlende processer og de svageste publikummere.

En god musiklov arbejder for tryghed, men gør sig ikke afhængig af vanetænkning.

En god musiklov er, hvad vi har - hvordan kunne en bedre musiklov se ud?

Fremtidens gode musiklov bringer musikken direkte ud til borgeren, til plejehjemmet, skolen, arbejdspladsen, hjemmet, til sporten, til gaden - i stedet for blot til koncertsale og spillesteder! Fremtidens Musiklov placerer musikken i ørehøjde med befolkningens faktiske væresteder.

Fremtidens gode musiklov vælger integrationspolitikken som sit logiske forum for udfoldelse. Musikloven sørger for, at der afholdes gode, levende sociale fester og koncerter på tværs af etniske og kulturelle skel!

Fremtidens gode musiklov kræver entusiasmen og frivilligheden tilbage i kulturbilledet. Ingen offentlige, ledende stillinger inden for musiklivet kan herefter beklædes af personer, der ikke kan dokumentere mindst to års aktiv deltagelse i frivilligt arbejde!

Fremtidens gode musiklov sætter kunstnerisk nytænkning og nyproduktion over vanetænkning og reproduktion. Der afsættes midler til den autodidakte musikudvikling svarende til udgifterne i forbindelse med driften af musikskoler og konservatorier.

Fremtidens gode musiklov anerkender musik som udviklende tidsfordriv på lige fod med resultatproduktion!

Fremtidens gode musiklov financierer et dansk musikprogramudbud fra mindst tre centralt beliggende, bredt dækkende radiostationer i Europa samt ét fast tv-program på en landsdækkende station i USA!

Fremtidens gode musiklov sikrer alle udøvere og komponister digital tilgængelighed på mindst to verdenssprog!

Fremtidens gode musiklov styres og administreres af et team, der varetager fordeling af de statslige midler og af et team, der udelukkende arbejder med at implementere musikkens potentiale i andre kultur- og erhvervsområder!

Fremtidens gode musiklov omfatter kun musik, der er skabt eller produceret inden for de sidste 25 år.

Fremtidens gode musiklov suppleres med en Musikhistorielov, der forpligtes til at opbevare og præsentere dansk musik, der er mere end 25 år!

Fremtidens gode musiklov garanterer ethvert orkester skattefrihed i tre år som igangsætterydelse!

Fremtidens gode musiklov kan ikke subsidiere lokalt forankrede projekter eller institutioner med mere end 25 % af de sam-lede driftsomkostninger og højst i fem år!

Fremtidens gode musiklov udliciterer alle institutioner og orkestre, når det statslige tilskud overstiger 15 millioner kr.

Fremtidens gode musikråd består af 12 personer, hvoraf de tre vælges af et bredt nationalt musikrepræsentantskab, tre vælges via en landsdækkende opstilling på nettet, tre vælges blandt Folketingets medlemmer, to personer vælges fra det nordiske kunstliv og en musiker/komponist med international baggrund udpeges.

Det gode musikråds sekretariat består som nævnt af to team. Disse består af statslige, men decentralt placeret, faglige centre, hvis ordinære drift bæres ligeligt af hjemstedskommunen og staten.

Fremtidens gode musiklov står i stift bind på en fremtrædende plads i alle hjem i Kongeriget!

Akkurat som tidligere Musikrådsformand Finn Egeland har givet til kende i disse spalter, er jeg skeptisk over for mine forslags realistiske muligheder ved kommende musiklovsrevisioner. Og mindre kan da også gøre det. Men jeg må fastholde, at vi under alle omstændigheder bliver nødt til at se kommende revisioner i lyset af den samlede udvikling i Danmark. Internationalisering og interkulturalisering, digitalisering og visualisering, individualisering og professionalisering bliver nøgleord, som musikken og kunsten skal forsøge at dirke op med indhold, dygtighed, selvstændighed og mangfoldighed.

Gunnar Kloppenborg Madsen er formand for ROSA - Dansk Rock Samråd"

Årgang 76/2001-2002, nr. 04