Mikrostjernerne

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 06 - side 202-209

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Journalist Mik Aidt er kommet hjem fra Midem messe i Cannes. Han har lys i øjenene og siger: "Jeg har set ind i fremtiden!" Aidt har fået et glimt af de nye teknologiske muligheder - hans rapport bringer gode nyheder til niche-musikeren.

Riata er en glad musiker i det 21. århundrede. Hvorfor? Hendes musik bliver så godt som aldrig spillet i radioen, hendes plader står ikke til salg i butikkerne ... - så hvorfor?

Fordi hun kender navn, bopælsområde og e-mail-adresse på hver eneste af sine fans. Den liste er guldægget på det nye digitale musikmarked. Især når man som Riata spiller ambient jazz med indiske undertoner - en niche-genre, der i den gamle verden sandsynligvis aldrig ville have kunnet få kommerciel gennemslagskraft nok til at Riata ville kunne leve af at være musiker.

Men det kan hun nu. For Riata er 'mikrostjerne' - i modsætning til 'megastjernerne', som skabes af de multinationale selskaber - hvilket vil sige, at hun gennem årene selv og mest ved 'mund-til-mund-metoden' har opbygget en lille sammenslutning af tæt ved 2.500 entusiastiske fans, der i gennemsnit på årsbasis lægger et par hundrede kroner for den musik og de forskellige andre produkter og værker, hun laver til dem. Disse første 500.000 kroner på kontoen lægger fundamentet for en rimelig årsindtægt - også når diverse afgifter til serviceudbyderen og skatten er betalt. Oveni kommer nemlig indtægterne fra live koncerterne, som i perioder faktisk er hendes primære indtægskilde.

Fordi Riata kender sine fans, ved hvor de bor, og da hun kun sælger billetter på forsalg, er hun i stand til at booke lokale og eventuelt lydanlæg af en størrelse, som er præcist afstemt efter publikums behov - og dermed altid spille for 'fulde huse'.

Til koncerten sælger hun i øvrigt også sine cd'er, som hun har produceret for egne penge. Det kostede 25.000 kroner at producere 2.000 eksemplarer. Hun sælger dem til 130 kroner stykket, så med et gennemsnitligt salg på cirka 15-20 albums pr. koncert, giver det hende en appetitlig ekstraindtægt på 2.000-2.500 kroner før skat, hver aften hun er ude at spille.

Hun 'lejer' også sin musik ud til flere af de store musikportaler på nettet, som betaler kunstnerne i procent af antal downloads, og selv om ambient-indisk jazz ikke er det, der bliver downloadet mest af, giver det hende et lille månedligt supplement, som heller ikke er af vejen. Et par gange har hun givet licens til, at hendes musik kunne bruges i en film. Og så har hun et beskedent salg af cd'erne via en musikerhjemmeside på nettet, der ud over kreditkort-betaling har en landsdækkende distributionsaftale, så det er muligt at bestille Riatas albums også i pladebutikkerne. Mange bække små ...

Men hvis du spørger Riata, handler alt dette slet ikke om penge. Det handler om frihed. Frihed til at kunne tillade sig at fravælge succes og høje pladesalgstal som det eneste ophøjede mål for en musiker. Det handler om, at hun selv ejer sin musik og alle rettighederne til den - også om 10 eller tyve år. At hun selv bestemmer, hvordan musikken skal lyde, når den færdigmixes i studiet, eller hvem der må remixe og sample den. Det handler om at være uafhængig af bindende pladeselskabskontrakter, fortravlede bookere, inkompetente managers, unødvendige og fordyrende mellemhandlere. Og alligevel at kunne leve af at lave præcis den slags musik, man selv brænder allermest for.

For Riata bærer det at være i en meget livsbekræftende kontakt med sit publikum - også når man ikke står på scenen - næsten den største del af lønnen i sig selv.

Og så handler det også om fysisk frihed: Frihed til at bo i Indien eller Sydfrankrig, hvis det er det, hun har lyst til, vel at mærke uden at miste kontakten med sit publikum i New York eller Japan.

Musikmekkaet Midem

Historien om Riata er bare et tænkt eksempel. Men ikke mere urealistisk, end at hendes eksempel allerede forlængst er ved at blive overgået af virkeligheden.

I 1999 sendte det engelske band Marillion for eksempel en e-mail til deres fans - et nødråb efter at bandet var blevet droppet af EMI: "Vi har ingen pladekontrakt, og vi har ikke råd til at indspille en ny plade. Vil I være med til at købe et nyt album fra os - på forhånd?"

Over 20.000 fans havde igennem slutningen af 1990erne tilmeldt sig Marillions mailingliste, og responsen oversteg enhver forventning: 12.674 af dem svarede "ja" og indbetalte pengene for et album, som endnu ikke eksisterede.

Bandet blev dermed i stand til at indspille deres nye album, 'Anoraknophobia', tage på turné i USA og sikre sig en ny pladeselskabskontrakt - med EMI, der også pludselig var begyndt at få øjnene op for, hvad begrebet 'community building' via internettet kan bruges til. EMI solgte yderligere 80.000 eksemplarer af albummet.

"For os har det været en helt spirituel oplevelse. En fantastisk fornemmelse af at være forbundet med sine medmennesker. Vi har fundet en ny måde at arbejde på, som både er smukkere, mere direkte og mere ærlig," siger bandets forsanger Steve Hogart.

Marillion sælger selv billetterne til deres koncerter fra deres website, og de laver selv den nødvendige publicity for koncerterne, godt støttet af engagerede og hårdt-arbejdende frivillige.

"Før spillede vi store koncerter på store steder med et stort hold af medarbejdere bag linjerne. I dag har vi fyret vores manager og vores booker, spiller kun på små steder og tjener selv mere end nogensinde før."

Mikrostjernen Steve Hogart var inviteret til Midem 2002 i Cannes for at fortælle om sine erfaringer, ligesom megastjernerne Peter Gabriel og Herbie Hancock var det for et år siden.

Budskabet fra Midem i år lød: Er du den nichekunstner, som bevidst styrer uden om mainstream-floden, som holder fast i, hvad du står for og ved den niche, du ønsker at høre hjemme i, så går du en lys tid i møde i musikkens digitale og mobile fremtid.

Globaliseringen bliver ofte omtalt som et kulturelt problem. Men globaliseringen har tilsyneladende også haft en positivt 'oplærende' effekt på folks musiksmag. Dén er i hvertfald blevet målbart bredere. På Midem fortalte en anden foredragsholder, at mens det globale publikum, som var interesseret i diverse former for sofistikeret eller avantgarde musik for 10 år siden udgjorde cirka 10-12 millioner mennesker, er tallet i dag steget til over 100 millioner.

Et stadigt større publikum, som ikke bryder sig om strømlinede produkter fra storindustrien, men som går efter meget originale, individuelle og kulturelle udtryk og kunstformer. Det har betydet, at markedet er blevet mere fragmenteret og har underopdelt sig i flere nye og små, men kommercielt levedygtige nicher. På verdensplan vurderer man nu, at 2,5 procent af de plader, der udgives på verdensplan, sikrer 95 procent af den totale omsætning. De penge går til megastjernerne. Samtidig regner man med, at 80 procent af alle cd-udgivelser i 2001 solgte under 1.000 eksemplarer - på grundlag af tal fra USA. Det tal forventes at vokse i takt med, at mikrostjernerne entrerer på scenen.

Sikkerhed mod piratkopiering

At tage til musikmessen Midem i Cannes er som at tage temperaturen på hele den samlede musikbranche i den vestlige verden. Man får et overblik over, hvad der sker på markedet. På få dage bliver du klar over, om det går godt eller skidt for branchen, hvem der ligger i spidsen, og hvad der måske vil blive det næste store og hotte - såvel inden for musik som musikteknologi.

Årets Midem i januar ridsede et par tydelige tendenser op.

Den første tendens kunne aflæses af, at der i år - med 9.000 deltagere fra 4.000 firmaer fra 94 forskellige lande - var godt 10 procent færre udstillere ved messen, end der var i 2001. Det forløbne år har været præget af vigende pladesalg og deraf følgende økonomisk afmatning i branchen, ikke mindst på grund af en tiltagende piratkopiering via nettet eller på brændbare cd-rom'er.

Nedgangen kan også tolkes som et udtryk for markedets fragmentering. Når økonomien trykker, vælger flere selskaber og firmaer at koncentrere indsatsen på en af de mindre specialmesser for enkeltgenrer, frem for at brænde alle pengene af på en global messe som Midem, der løber op i en udgift på minimum 15.000 kroner blot for et enkeltmandsfirma.

For et år siden var det guldfeberen på internettet, som prægede Midem, samtidig med at pladebranchen var ved at gå i panik over uafklarede copy-rightproblemer og internetsystemet Napster, der kastede musikken gratis i grams til millioner af unge verden over. I dag er Napster lukket, og musikindustrien er gået ind i en ny, mere fattet fase - grænsende til det eftertænksomme. På messen i år var der markant færre firmaer, som markedsførte digitale distributionssystemer eller webportaler. De få, som gjorde det, er dem, som overlevede internetbranchens 'børskrak' i USA for et år siden.

De sidste par år har jeg hørt mange udtrykke frustration over, at klodens fem store og altdominerende pladeselskaber helt ignorerede den nye udvikling på internettet, ikke mindst i 2001, da Napster begyndte at få succes. I dag ser det alligevel ud, som om de valgte den rigtige strategi. De har siddet i kulissen og holdt øje med, hvordan tingene har udviklet sig, mens de har ventet på, at den rigtige teknologi ville blive kørt i stilling. En teknologi med indbygget sikkerhed mod piratkopiering, forstås.

Den er ved at være parat.

IBM har investeret 1.000 mandeår i at udvikle et kompliceret system, EMMS, som kan minde om en copyright-beskyttet version af Napster, og som er ved at blive taget i brug på forskellige netportaler såsom Real Networks, MusicMatch, LabelGate, et stort Sony-site i Japan, med flere. Sony overvejer i øvrigt at udvikle sit helt eget system.

Og i England er Peter Gabriels firma OD2 langt fremme med at rulle et ambitiøst system ud, som nu blandt andet understøtter den nyligt åbnede musikklub på den italienske webportal Tiscali (tiscali.it), der med sine otte millioner abonnenter er den andenstørste af sin slags i Europa. Her er princippet, at du for en pris af 50 kroner pr. måned kan vælge 24 sange ud af et udvalg på p.t. 56.000 - et tal, der vokser med mange hundrede ugentligt. Dem kan du så lytte til i én måned, hvorefter du enten kan opdatere licensen for dem eller udskifte dem med nogle andre. Hvis du vil købe retten til at lytte til en bestemt sang så længe du lever, er prisen 10 kroner pr. sang.

OD2s system findes også bag Microsofts engelske musikportal (msn.co.uk) og hos den franske pladebutikskæde FNAC (fnac.fr).

"I gamle dage var du nødt til at åbne for din radio, hvis du ville høre ny musik. Sådan behøver det ikke længere at være. Vores musikkanaler vil være i stand til at servicere dig med en langt mere målrettet, direkte og vedkommende nyhedsservice," sagde OD2-direktør Charles Grimsdale.

OD2 fungerer som et digitalt mellemled mellem pladeselskaberne, heriblandt EMI, BMG, Warner, Virgin, Edel, V2, Atlantic og mange flere, på den ene side og de store internetportaler på den anden - noget der ligner en samling af næsten alle de førende musikselskaber i Europa.

Hos såvel IBM, Sony, OD2 og alle de andre systemudviklere venter man nu på, at bredbåndsnettet begynder at blive mere udbredt. For så længe det tager folk syv minutter at downloade en tre-minutters sang, er de digitale musikingeniører klar over, at de ikke skal gøre sig noget håb om det helt store gennembrud.

Tilknytningsfaktoren

Vi bevæger os frem mod en tid, hvor hver af os går rundt med en en trådløs mini-pc-mobil på sig, som er konstant online, har bredbåndsforbindelse til nettet og trådløs forbindelse til såvel hovedtelefoner som højttalere i køkken, stue eller bil - og som på forskellig vis kan bruges til at betale småbeløb med.

Sådan en tingest giver nye muligheder for at skabe interaktiv kommunikation mellem kunstner og fan på én-til-én-niveau - direkte mellem musiker og musikelsker, eller musikelskerne indbyrdes imellem. En udveksling af informationer og musik, som ved hjælp af bitte små elektroniske gebyrer - som når det eksempelvis koster en krone at sende en SMS - kan addere sig op til at blive en levevej for musikeren.

Andreas W. Gerdes kommer fra et af disse nye teknologifirmaer, i World Group, der har prøvet at analysere, hvorfor vi mennesker holder så meget af musik - så meget at det har skabt en hel musikindustri, der omsætter for milliarder af kroner:

"Vi nåede frem til, at den vigtigste drivkraft - det der ligger bag hvorfor folk kan lide noget bestemt musik - er 'tilknytningsfaktoren'. Folk elsker at knytte sig til en bestemt kunstner, og elsker at tilknytte sig en bestemt følelsesmæssig oplevelse af, hvad han eller hun skaber. Det kan være som audio, som video eller som live- optræden. Det kan også være livsstilen, det tøj vedkommende klæder sig i. Måske vedkommendes smag for god mad eller helt overordnede perspektiv på livet."

Musik har alle dage handlet om social interaktion. Musik er noget, som bringer folk sammen. Nu er musikindustrien i fuld gang med at udvikle systemer, der bringer brugerne tilbage til denne musikkens grundlæggende faktor.

Som det er i dag, lever størstedelen af musikbranchen af at sælge plastik: Små plastik-etuier med en cd-skive indeni. Den revolution, som venter lige om hjørnet på mobil-området, kommer til at forandre dette marked drastisk. Fremtidens vindere - lød budskabet gentagne gange til Midems internet- og teknologikonferencer - bliver de, som forstår at udvikle og udnytte en teknologi, der understøtter folks behov for en høj 'tilknytningsfaktor' - de som er i stand til at etablere såkaldte 'communities' med sammenslutninger eller grupper af fans, som kunstneren effektivt og interaktivt kan målrette sit indhold til. Skabe kanaler, hvor kommunikationen og udvekslingerne kan foregå uden støj eller junkmail.

Musikportaler som Vitaminic og MP3.com er nutidige eksempler på firmaer, som er langt fremme i udforskningen af de kommercielle muligheder, der ligger i systematisk arkivering af e-mail-adresser på egentlige fans. Gennem årene er det blevet til flere end tre millioner af slagsen - med tilhørende præferenceskemaer - hos MP3.com, som dermed kan sikre sig et direkte interaktivt og målrettet samspil mellem portal og fans af specifikke kunstnere og genrer.

Italienske Vitaminic er i dag baseret i landene Frankrig, Irland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Tyskland, UK, USA og Danmark (www.vitaminic.dk), mens MP3.com nu også for nylig har etableret nationale websites i England, Frankrig, Spanien og Tyskland.

Det er sådanne firmaer, der bliver vinderne i musikbrancen på lidt længere sigt, mente blandt andre Andreas Gerdes:

"Jeg plejer at sammenligne den nye firmatype med American Express, der er et firma, der lever af at sælge rejsechecks og kreditkort - og ikke flybilletter. Men reelt ved American Express mere om, hvordan folk flyver med SAS, end luftselskabet selv gør. De ved, hvor deres kunder foretrækker at bo på hotel, de ved, hvor de foretrækker at købe ind, hvilken mad de kan lide. Og hvad de har råd til. På samme måde er det på det digitale musikmarked: Succesen vil ligge hos det firma, som kan gøre en musiker i stand til at kende sine fans og potentielle købere bedst muligt, så kunstneren mest optimalt kan tilfredsstille deres behov."

Gerdes fortsætter: "Alfa og omega på fremtidens musikmarked bliver, hvordan og i hvor høj grad det lykkes dig at opbygge et forhold til dine kunder, dine fans, dine lyttere. Vi lavede et eksperiment, hvor vi satte et klistermærke på en cd, der gav mulighed for at tilknytte sig cd'ens kunstner via en service på internettet, og det viste sig, at 70 procent af dem, som købte albummet, faktisk benyttede sig af tilbuddet.

Det smukke ved at gøre 'tilknytningsfaktoren' til omdrejningspunktet hos en kunstner, som er ærlig og autentisk i sit udtryk og budskab, og som ikke bare er en plastikkloning med dollartegn i øjnene, er, at denne kunstner nu får en fantastisk mulighed for at styrke ikke bare sin årsindtægt, men også sin mulighed for at udtrykke sig personligt, uredigeret, ufiltreret, ucensureret - ligesom i koncertsituationen, hvor kunstner og musiker står over for hinanden ansigt til ansigt, men nu altså i et digitalt univers."

Forvent det uventede

To store nye aktører inden for musikportaler på nettet glimrede ved deres fravær til Midem-konferencen: 'Pressplay', hvis hovedejere er Universal og Sony, samt 'MusicNet', hvis hovedejere er BMG, EMI og Warner med blandt andre Napster som partner og som har indgået strategiske alliancer med blandt andre American On Line (AOL). Portalerne giver mulighed for aflytning af musik mens man er online, og desuden kan musik downloades mod betaling i en abonnementsordning. Men ... begge portaler er så store, at de nu er kommet i anti-trust kommiteernes søgelys - både i USA og i EU.

Den teknologiske udvikling går stærkt i disse år, og selv om man er nok så vågen, kan man hurtigt få følelsen af at være tabt bag en vogn, hvis man har været uopmærksom i bare et øjeblik.

Ingen havde for bare to år siden forudset, at SMS eller salget af ringetoner ville blive en millionindustri - to områder som handler om kommunikation, interaktion og identitet i højere grad, end det handler om salg af produkter.

"Forvent det uventede", sagde teknologieksperterne på Midem.

Så jeg er vendt tilbage fra Midem med en betryggende følelse af at være blevet klogere. Nu ved jeg nemlig først og fremmest, at jeg ikke er alene: Der er p.t. ikke nogen, der ved, hvad der foregår på den digitale musikfront.

Ingen kan endnu forudsige udformningen af de mange nye forretningsmodeller og scenarier, som vil opstå, når alle om få år har udskiftet deres mobiltelefoner med et personligt og trådløst stykke alt-i-én-teknologi, som er koblet op på nettet og ens personlige netværk døgnet rundt, som har trådløs forbindelse til bolig og bil.

Ved en konference med titlen New Technology på Midems sidste dag konkluderede et helt panel af Europas førende teknologieksperter, at udviklingen i musikindustrien dog bevæger sig langsommere, end det så ud til for bare et år siden. Der er ikke én forretningsmodel, som vil vinde - men mange og på mange niveauer.

Samtidig understregede de, at det så meget desto mere er afgørende for alle i branchen at holde ører og øjne åbne. Holde tæt kontakt med den digitale mobilindustris ingeniører og udviklere - som eksempelvis Nokia og Orange. Og ikke mindst: At bruge ventetiden til at sætte en interaktion op med sine kunder og musikfans, prøve forskellige services og modeller af og se, om de fænger - og i den forbindelse lære dem bedre at kende, hver for sig, en-til-en.

"Lyt ikke til eksperterne, for det er forbrugerne, der er eksperterne", blev der advaret.

Nu drejer det sig for musikindustrien om at ruste sig til den dag, den nye mobile alt-i-én-teknologi bliver lanceret. For - som det ofte nævnes i internet-industrien: Hvad var det, der gjorde webstedet Yahoo, som blev startet af to knægte fra Standford Universitet i USA, til verdens største internetportal med en omsætning og aktiekapital for milliarder af kroner? Ikke at de var smartere eller bedre end deres konkurrenter. Men primært at de positionerede sig før de andre.

Fotos siderne 202, 203 og 204: Kvorning.dk design & kommunikation.

Mik Aidt
Mik Aidt er afdelingsleder i DR Rytmisk.

MIDEM I CANNES 2002

Midem er verdens førende internationale musikmesse. Her mødes den internationale musikbranche og handler med hinanden. Der er aktuelle konferencer og paneldiskussioner om musik og IT, musikbranchens vilkår, der er koncerter og showcases. Alle genrer er repræsenteret.

Midem fandt i år sted for 36. gang i dagene fra den 20.-24. januar. I år med godt 9.000 deltagere fra musikindustriens, musikjuraens, musikkøbmændenes og musikmediernes verden. Det var 10 procent færre deltagere end sidste år. Terrorangrebet den 11. september 2001 blev officielt givet som en af grundene til indskrumpningen, og sikkerhedsforanstaltningerne ved festivalen var da også stærkt skærpede.

Danmark havde stand for 15. gang (se foto på opslaget side 202-203) - i år både en stor fællesstand og en mindre klassisk stand, bestyret af Dansk Musik Tidsskrift. Overordnet projektkoordinator for dansk deltagelse ved Midem: Dansk Musik Informations Center (MIC).

Som optakt til musikmessen har der siden 2000 hvert år dagen før åbningen været arrangeret en særlig konferencedag med fokus alene på musik og internet. Den kaldes MidemNet.

Særlige stand-områder på Midem: Midem Classique (for den klassiske og jazzbranchen) og Electronic Village (for techno og hele den elektroniske scene). Flere oplysninger på www.midem.com

Hvem kommer på Midem?

Midem 2002: 4.000 firmaer fra 96 forskellige lande udstillede på 2.000 stande, der bredte sig over 10.000 m2 i Palais des Festival i Cannes - samme sted hvor den årlige Cannes filmfestival finder sted i maj måned. Godt halvdelen af de repræsenterede firmaer kom fra enten England, USA, Frankrig eller Tyskland. MidemNet (konference om musik og IT) havde 600 deltagere. Deltagerne er fra den professionelle musikbranche: Pladeselskaber, managements, musikforlag, festivaler/koncertarrangører, ophavsretsorganisationer, medier.

Fremstød for Danmark

Danmark havde en promotion-cd og brochure med præsentation af dansk rytmisk musik i Midem News.

10.000 eksemplarer af publikationen Midem News udsendes hver dag. Magasinet bringer artikler og billeder om aktiviteterne. Alle messens deltagere modtager Midem News enten på deres hotel eller på selve messen.

50 danske selskaber, forlag og organisationer deltager - knap 100 danskere var tilmeldt. I år deltog godt 50 danske pladeselskaber, musikforlag, organisationer m.v. med knap 100 personer på den danske fællesstand.

Sampler-cd'er med klassisk og rytmisk musik blev i år lanceret af Danmark i form af to promotion-cd'er:

Discover Denmark: De danske pladeselskaber præsenterer 20 skæringer med rytmisk musik. Sponsor: Tocano 2001.

Open Spaces: Et udvalg af ny dansk partiturmusik. Sponsor: SDC Denmark.

Endvidere blev der udgivet et engelsksproget særnummer af tidsskriftet Jazz Special:, som blev distribueret fra DMT's stand.

De nye lydbærere

Teleselskaberne er nye spillere på musikbanen. De er ved at køre sig i stilling med nye musiktjenester til næste generation af mobiltelefoner, der kommer i handelen i løbet af 2002 og 2003, og de er i gang med at udvikle nye typer af settop-boxe, der fungerer lidt ligesom digitale jukeboxe. Flere teleselskaber var for første gang repræsenteret med store stande ved Midem i år. Deres intention er at få del i den kage, som musikportalerne på internettet allerede er begyndt at konkurrere om. Teleselskaberne vil ikke længere nøjes med at være bærere af indhold, der sendes gennem deres kabler - de vil selv eje indholdet og tjene på salget af det.

På Midem i år præsenterede en række firmaer deres nye mobile lydbærere. Nokia, Orange og Sagem er p.t. blandt de førende på markedet. Nokia har allerede lanceret en ny model, Nokia 5510, der ud over at være mobiltelefon kan downloade musik og lagre op til to timers højkvalitetslyd. Musikdistributionen foregår udelukkende i et lukket kredsløb, nemlig i Nokias egen "Club Nokia". Endnu er investeringen i selve telefonen ret høj, men når prisen på den slags mobiltelefoner begynder at falde, begynder tilbuddet at blive interessant - nok især for de unge, der via deres mobiltelefoner vil kunne nøjes med at betale nogle få kroner ad gangen for separate musikstykker, i stedet for at skulle investere i hele albums til 179 kroner pr stk i pladebutikkerne.

Sagem har udviklet en ny lille mobiltelefoncomputer - en såkaldt "personlig digital assistent" - der både kan emaile, surfe på nettet og wap, og deltager i opbygningen af et musikunivers omkring musiwap.com, hvor man - under overskriften "Europas førende musikservice" - kan logge sig ind og lytte til musik i stil med en jukeboks-funktion.

Apple fremviste deres iPod - en meget lille MP3-player, som har nogle imponerende lagringsmuligheder og overførselshastigheder. Den har størrelse som en pakke cigaretter, vejer 190 gram, kan indeholder godt 100 cd'er - og det tager kun otte sekunder at overføre en hel cd fra ens (Mac)harddisk.

Hewlett & Pachard har udviklet en stationær cd-spiller, som er permanent online via ADSL og derfor kan trække musik og oplysninger direkte fra en stor musikdatabase på nettet, samt benytte de mange nye internetradioer, som er blomstret frem.

Napster

Den amerikanske musikindustri - repræsenteret af en paraplyorganisation, der hedder RIAA - anslår, at der i øjeblikket downloades 3.600.000.000 stykker musik om måneden her i verden. Dén udvikling begyndte for alvor at tage fart i maj 1999, da den på det tidspunkt 18-årige amerikanske studerende Shawn Fanning grundlagde Napster - et simpelt stykke software, der kunne downloades gratis via internettet, og som derefter gav den enkelte bruger gratis adgang til at udveksle musikfiler med andre musikinteressede.

Den etablerede pladeindustri og rettighedsorganisationerne fik sig en ordentlig forskrækkelse, da musikudvekslingen bredte sig som en steppebrand og 60 millioner computerejere verden over fyldte harddiskene op med gratis musik, indtil det med loven i hånden lykkedes de tunge drenge i amerikansk musikindustri at få lukket Napster i sommeren 2001.

BMG - et tysk pladeselskab med 5.000 ansatte i 53 lande - opkøbte Napster for i fællesskab med Shawn Fanning at udvikle et Napster-lignende software, der kan sikre digital administration og forvaltning af rettigheder og penge til musikere, komponister og andre rettighedshavere. Det forventes at åbne på www.napster.com her i løbet af foråret.

Half Ahead

- et lovligt alternativ til Napster

På det nye danske website Half Ahead kan man downloade danske musikfiler i høj kvalitet med Love Shop, Hvid Sjokolade og Superheroes til den halve cd-pris. Siden er udviklet af fire

medievidenskabsstuderende fra Syddansk Universitet med støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Half Ahead samarbejder med musikmagasinet GAFFA, og de vil mere end bare opfylde behovet for MP3-filer:

"... vi vil skabe et community - et fællesskab - som du skal blive en del af sammen med mange andre mennesker. Half Ahead skal være et vigtigt samlingspunkt hvor nyheder udveksles og diskuteres, musik bliver endevendt, kritiseret og i høj grad nydt og afprøvet," siger Rasmus Luckow-Nielsen, der er en af folkene bag sitet.

www.HalfAhead.dk

OD2

Kun få af de mange dot.com selskaber som til sidste års Midem kæmpede om de største og dyreste stand- og reklamepladser, var overhovedet repræsenteret i år. Derfor vakte det ekstra opmærksomhed, at Peter Gabriels digitale distributionssystem OD2 - bogstaverne er en forkortelse for On Demand Distribution - med en række multimillion-investorer i ryggen nu er parat til at blive taget i brug. De bekendtgjorde på et pressemøde, at de har OD2-teknologien i funktion på store portaler med millioner af abonnenter -- som blandt andre det italienske Tiscali.it og Microsofts engelske afdeling, MSM.co.uk.

Disse portaler åbner hermed deres egne 'musikklubber' eller 'musikkanaler', hvor brugerne for en pris af godt 50 kroner om måneden kan downloade i første omgang 56.000 forskellige musikstykker - dog højst 24 pr måned - og abonnere på nyhedsbreve for deres respektive favoritgenrer. Nyhedsbrevene indeholder ikke kun nyheder og anbefalinger, men også en samling vedhæftede lydfiler.

Musikportaler

Det forventes, at online digital musik om fem år vil omsætte for 47 milliarder kroner musik alene i USA. Det bliver ikke pladeselskaberne, der kommer til at tilbyde musikken til forbrugerne i den digitale musikverden på nettet. Det bliver musikafdelinger eller musikklubber hos de store internetportaler, som eksempelvis AOL, Tiscali og MSM. De bliver de nye "virtuelle pladebutikker".

Som det er i den virkelige verden vil det blive de butikker, der har alle kunstnere på samme adresse, der tager førertrøjen, og de vil helt sikkert også være parat med den nødvendige teknologi, når trådløs netbrug af musik om nogle år begynder at blive populært.

En musikportal giver mulighed for musiklytning mod betaling - og begynder dermed at gå radiostationerne i bedene. Hos AOL MusicNet ser man netop det de kalder "personaliseret radio" som det næste store, der skal satses på.

AOLs nye musikmarked

USAs førende internettjeneste AOL har ved årskiftet åbnet sin første testversion af AOL MusicNet - en musikportal. AOLs mål er at gøre online-musikken til det gængse, som lederen af projektet, Kevin Conroy fra AOL, formulerede det i sit oplæg på Midem.

Han anslog, at om et år vil 12 millioner mennesker lytte til musik online hver måned via AOL MusicNet.

Conroys ambition er at skabe en Napster-agtig stemning af, at medlemmerne deles om musikken og oplevelserne af sitets engagerende blanding af lyd, billeder, videoklip og tekst - et miljø, der åbner sig og indbyder folk, der er interesseret i musik, til at udveksle viden, hente musiknyheder, lytte, lære og af og til købe og downloade musik.

Her i 2002 er det målet at AOL MusicNet dagligt skal have kontakt med 75 pladeselskaber med tilbud om transmittere mellem fem og ti koncerter online pr uge til de abonnenter, der har bredbåndsforbindelser.

Et abonnementssystem til 70 kroner per måned giver adgang til 100 online-lytninger og 100 downloads pr måned fra et udvalg på p.t. 78.000 sange - et antal der vokser hurtigt. AOL MusicNet finansieres herudover af reklamer, af pladeselskaber, der betaler for promotion og af postordresalg af cd'er, noder og merchandise.

Årgang 76/2001-2002, nr. 06