Bøger

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 07 - side 259-261

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Orla Vinther: Musikhistorien, bind 1: Etnisk musik. 63 sider, illustreret. Kr. 245,00. ISBN 87-7761-295-7. Cd med eksempler til bind 1, kr. 285,00. FM-CD-340

Musikhistorien, bind 2: Ældre tid og middelalder. 107 sider, illustreret. Kr. 295,00. ISBN 87-7761-430-5. Cd med eksempler til bind 2, kr. 285,00. FM-CD-425.

Bøger og cd'er udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2001. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Det er et på alle måder stort, imponerende og ambitiøst værk, som Folkeskolens Musiklærerforening er gået i gang med: Intet mindre end Musikhistori en , beskrevet i 9 bind og ledsaget af eksempel-cd'er til hvert bind. I skrivende stund er de første to bind udsendt, bind 1 om etnisk musik og bind 2 om musikken i ældre tid og middelalder. Bind 3 til 8 skal dække tiden fra renæssance til vor tid, og bind 9 skal omhandle dansk musik fra ca. 1000 til vor tid.

Forfatteren til samtlige bøger er Orla Vinther, der vil være kendt af mange musikpædagoger i Danmark. Orla Vinther har haft en lang karriere som forelæser, forfatter og underviser, bl.a. på videregående musikuddannelser. Desuden har han været musikfaglig konsulent for bl.a. Statens Musikråd og Kulturministeriet.

Blandt mange udgivelser fra Vinthers hånd kan nævnes de to bøger til gymnasiets højniveau, Musikken i 1700-tallet og Musikken i 1800-tallet (omtalt i DMT, hhv. nr. 2, 1996/97 og nr. 7, 1994/95).

Det er med andre ord en erfaren herre, der i en moden alder er ved at realisere et livsværk. Man mærker med det samme det store overblik og de mange år i formidlingens tjeneste.

Den samlede tekstmasse er ikke omfattende. Dels er sidetallet i bøgerne til at overse, dels er hvert eneste opslag i hovedteksten forsynet med indtil flere smukke farveillustrationer.

Derfor må der økonomiseres med teksten, og det er noget Vinther kan. På den begrænsede plads er det ganske overraskende, hvad han når at få med, ikke blot af musikfaglige oplysninger, men også væsentlige nedslag om relevante begivenheder i samtidens omgivende sociale strukturer. Bagest i bøgerne er der uddybende kommentarer til hvert nummer på eksempel-cd'erne, hvilket (også) er ganske glimrende.

I sagens natur er bind 2 mere detaljeret end bind 1. I det første bind om etnisk musik er der kun plads til et par sider om hvert enkelt område: Afrika, Australien, Bali, Balkan, Indien og Latinamerika, og da er det begrænset hvad selv en Orla Vinther kan nå at få med. Men det, der er kommet med, er selvfølgelig helt i orden - så vidt denne anmelder kan vurdere.

Cd'en med eksempler er lidt af en guldgrube for en underviser. Ikke blot har man repræsentative eksempler ved hånden på én skive. Vinther har ydermere begået den geni-streg at medtage eksempler på den inspiration, som den etniske musik har udøvet på andre musikere og komponister. Efter en trommedans fra Elfenbenskysten følger således et brudstykke af Ligetis Désordre . En stump af Sacre ledsager eksemplerne fra Balkan, og den latinamerikanske afdeling suppleres af Five Tango Sensations , nr. 5 med Astor Piazzolla og Kronos Kvartetten. En meget elegant måde at perspektivere stoffet på.

Bind 2 begynder bogstaveligt talt ved musikkens Adam og Eva, med de forhistoriske spor af musikalsk aktivitet: Kinesiske benfløjter fra præhistorisk tid. Som i øvrigt er kuriøse at høre klinge på cd'en.

Det antikke Grækenland berøres naturligvis også, inden der tages fat på den gregorianske sang og tidlig flerstemmighed. Disse genrer behandles til gengæld også med en vis grundighed. Koncentreret, klart og informativt.

Denne anmelder er kun stødt på en enkelt, mindre fejl: Hovedskibet i katedralen i Amiens er ifølge kilderne ikke 50 meter højt - som angivet på s. 46 - men ca. 42. Beauvais har en højde på ca. 48 meter, hvilket skulle være det højeste i Frankrig.

Den til bogen hørende cd understøtter igen teksten på glimrende vis i klingende eksempler frem til Dunstable og Landini. Man glæder sig meget til at følge de kommende bind i dette prestigeprojekt.

Hvad der imidlertid kan holde én og anden tilbage vil især være prisen på cd'erne. 285 kroner er mange penge for en cd. Forklaringen ligger - efter hvad jeg har fået oplyst - primært i de små oplag. Udgifterne til tilladelser er de samme, hvad enten oplaget er stort eller lille. Har man lige sundet sig over prisen, er der ikke noget at betænke sig på. Musikhistorien er et eminent redskab.

Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk: Musikalsk læring . Gyldendal Uddannelse (i serien Socialpædagogisk Bibliotek) 2001. 260 sider, kr. 238,00. ISBN 87-00-47706-0

Med systemskiftet i Danmark er et begreb som nytteværdi og erhversrettethed blevet udstyret med ny potens. Vi lever - angiveligt - i tider, hvor det er alfa og omega at være målrettet, da den globale konkurrence strammer til, og det er nødvendigt at være med, når Toget kører. Så er der ikke plads til slinger i valsen. Ingen fjumreår hér.

Denne små-maniske Kom-Glad-mentalitet er ikke udpræget kompatibel med kreative og kropslige foreteelser som musik og idræt. Med mindre altså én eller anden form for nytteværdi kan godtgøres.

Denne bog af Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk giver blandt meget andet et par svar på dette. Og den gør det inden for rammerne af en overordnet diskussion om musikundervisningens mål og metoder.

Bogen stiller spørgsmål som "Hvorfor er musik så vigtig, og hvorfor gør vi så lidt ved den i uddannelserne? Hvad har indflydelse på, hvem der udvikler musikalske færdigheder? Hvordan tilegner mennesker sig musikalske kompetencer? Hvad kan vi gøre for at fremme udviklingen af musikalsk kompetence? Og hvad er det egentlig, musikken kommunikerer?" (s. 9).

Svar på disse spørgsmål giver forfatterne i løbet af tre hoveddele med følgende overskrifter: Kulturelle perspektiver på musikalsk læring, psykologiske og pædagogiske perspektiver på musikalsk læring samt de æstetiske dimensioner i musikken.

Der argumenteres detaljeret og grundigt med inddragelse af en lang række teorier og referencer. Bordieus begrebsapparat er dog en væsentlig del af udgangspunktet for diskussionerne, og ikke overraskende tildeles Howard Gardners teori om de syv (muligvis ni) intelligenser en central placering senere i bogen.

Indicier for en decideret musikalsk intelligens (og for en kropslig, for den sags skyld) er naturligvis vigtige, når der skal argumenteres for en mere alsidig uddannelsesplan i det danske skolesystem. Som Fredens og Kirk påpeger, så er det ikke tilstrækkeligt at opprioritere timetallet for musik i skolerne, hvis underviserne ikke har den nødvendige ballast. Her tænkes ikke kun på instrumentelle færdigheder, men også på underviserens eget forhold til og følelsesmæssige engagement i musikken.

Hvis underviseren selv er vokset op med mangelfuld og uinspireret musikundervisning, hvor stor er så fx den musikalske selvtillid? Så kan det være svært at komme ud over blokeringer og hæmninger, selvom lysten er til stede. Således kan den dårlige musikalske arv gives videre.

Forfatterne beskriver denne musikalske fødekæde, der i deres øjne synes at være mere og mere polariseret. Flere børn og unge bliver meget dygtige. Og flere og flere får samtidig et stadig fjernere forhold til musik.

Bogen giver en lang række argumenter for at bryde dette billede samt angiver visioner og idealer for en fremtidig musikpædagogisk kurs i Danmark. Selvom man nok kan være enig i det meste. er der nok desværre lang vej igen.

Bolden er givet op - igen. Vil man høre efter på rette sted?

Jan Fagius: Hemisfärernes musik. Om musikhanteringen i hjärnan . Bo Ejeby Förlag 2001. 198 sider, SEK 258,00. ISBN 91-88316-31-9.

Hvor sidder musikoplevelsen? Det er et gammelt spørgsmål, hvor svarene gradvist er rykket fra en åndelig-spirituel sfære over i en naturvidenskabelig, godt hjulpet på vej af biologien og neurofysiologien.

Forfatteren er til daglig docent ved Neurologisk klinik ved Uppsala Akademiska Sjukhus. Og samtidig er han en ivrig amatørmusiker.

Gennem de seneste godt 150 år har man opnået en stadig større forståelse for, hvorledes den menneskelige hjerne fungerer og bl.a. fastslået eksistensen af relativt velafgrænsede områder i hjernen, der varetager specifikke funktioner.

Man har således længe kendt til tale- og synscentrene, og det kan derfor være nærliggende at antage eksistensen af centre for musikoplevelse, musikanalyse og måske endog for egentlig musikalitet.

Grundlæggende kan man skelne mellem tre forskellige måder at undersøge disse forhold på: 1: Laboratorieforsøg (adfærdsforskning), der søger at isolere særlige egenskaber, 2: Studier af personer med hjerneskader (såkaldte udfaldssymptomer) og 3: Målinger af ændringer i hjernen ved forskellige aktiviteter.

Til det sidste er der i de senere år udviklet særdeles sofistikeret udstyr, der fx løbende kan måle ændringer i blodgennemstrømningen og dermed godtgøre en øget (eller formindsket) aktivitet i et givet område af hjernen i forhold til en given opgaveløsning.

Herhjemme samarbejder overlæge ved Århus Kommunehospital Leif Østergaard og bassisten Peter Vuust om en lignende forskning (omtalt i Politiken , 13. marts d.å.).

Meget af det Fagius refererer til er hardcore videnskabelig forskning, men han formår at genfortælle det meste på en fængslende og begribelig måde. For læseren med interesse i musik, klinisk psykologi og behaviorisme er det en oplagt og fascinerende bog.

Hvor sidder så musikken? De fleste musikalske aktiviteter synes at være et resultat af en integration af en række cerebrale funktioner. Så blev man så klog.

Musik & Forskning 26/2001. Redaktion: Peter Woetmann Christoffersen og Siegfried Oeschle. C.A. Reitzels Forlag 2001. 149 sider, kr. 200,00. ISBN 87-7876-256-1

Den seneste udgave af forskningsårbogen fra Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet har ændret udstyr - til det bedre - siden undertegnede sidst havde et eksemplar af årbogen i hånden.

Indholdet synes til gengæld at være disponeret nogenlunde som tidligere - men det kan vel heller ikke være meget anderledes. Artikler med en god spredning i emnerne, og bagerst i bogen resuméer af udvalgte specialer.

Denne udgave af årbogen indledes med fire indlæg fra et musikdramaturgisk seminar med udgangspunkt i Kunzens opera Holger Danske , afholdt i september 2000.

Omdrejningspunktet for indlæggene er Det Kongelige Teaters opsætning af Holger Danske . Den utrættelige forkæmper for Kunzens musik, professor Heinrich W. Schwab, skitserer baggrunden for operaen og for den fortrængning den synes at have været ude for.

Efter få, isolerede tilløb kom operaen atter på repertoiret i 2000. Men ikke i en opsætning, som prof. Schwab bryder sig om, hvilket han lidenskabeligt argumenterer for i sidste halvdel af artiklen. De tre øvrige indlæg fra dette seminar beskæftiger sig med nyere tendenser inden for teater, dramatik, opera og scenografi og imødegår til en vis grad Schwabs anke over Delholms og Flindts scenografi.

Af bogens øvrige indlæg er der godt perspektiv i Morten Michelsens artikel om begrebet 'rytmisk musik', der for det første synes at være en særlig dansk opfindelse, og som for det andet har givet anledning til megen destruktiv grøftegravning i musiklivet (og i mange menneskers hoveder).

Henrik Marstals artikel Er lyset for de lærde blot? om Mathias Grips opdatering af Højskolesangbogen er da udmærket, men ... Der mangler for mig at se nogle vinkler på den folkelige fællessang i Danmark anno 2002. Således nævner Marstal kun i en fodnote eksistensen af andre fællessangstraditioner i Danmark, ud over højskolesangen, og her slet ikke den stærke tradition, der knytter sig til det frivillige foreningsliv.

DGI-Sangbogen der er landets næstmest solgte sangbog (efter Højskolesangbogen ) nævnes overhovedet ikke, trods et årligt salg på mellem 15.000 og 20.000 eksemplarer. Bevares, han anfører selv, at det udelukkende er Højskolesangbogen og den dertil hørende fællessangstradition, der er sammenligningsgrundlaget.

Men netop til de af Mathias Grip valgte tekster findes der faktisk andre steder nye melodier i et 'ungdommeligt' og tidssvarende tonesprog, fx i DGI-Sangbogen . Der er en række glimrende komponister, der virker ubemærket af en større offentlighed, men som i en årrække har bidraget med utallige moderne, ofte rytmiske (og sangbare) melodier til nye og gamle tekster (fx også til Er lyset for de lærde blot ). Det er folk som Erik Sommer, Erling Lindgren, Bjarne Haahr m.fl. De være hermed nævnt.

Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning. Danmarks Pædagogisk Universitet 2001. 179 sider, kr. 100,00, plus forsendelse. ISBN 87-7701-883-4. Kan bestilles hos Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Curriculumforskning. Henvendelse til Marianne Grønholdt, e-mail: marg@dpu.dk

Rapport fra en konference, afholdt i november 2000 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Første del af rapporten rummer Hovedforelæsninger og kommentarer, anden del Projektpræsentationer og tredje del Forskning og Kunstnerisk Udviklingsarbejde ved Musikkonservatorierne.

Blandt bidragyderne finder man Orla Vinther, Lars Ole Bonde, Kirsten Fink-Jensen, Frederik Pio, Mette Stig Nielsen, Bertel Krarup, Inge Marstal og Axel Momme. Rapporten er redigeret af Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen.

De i alt 25 artikler kommer rundt i mange hjørner, lige fra teoretiske skoleridt til præsentation af konkrete metodikker.

Hans Tyrrestrup: Nocturnes Compositions 2x22 . Vestjysk Musikkonservatorium 2001. 55 sider, indbundet. Kr. 275,00, incl. cd. ISBN 87-89919-06-08

Smuk og gådefuld publikation fra Vestjysk Musikkonservatorium. I 1998 indviedes konservatoriets nye domicil, heriblandt den meget smukke koncertsal med 22 friser (Nocturner), malet af Hans Tyrrestrup. Disse friser har inspireret nogle af konservatoriets eksperimenterende studerende til 22 kompositioner.

På 22 opslag er musikken noteret i grafisk notation på venstresiden, og den af Tyrrestrups friser, der har inspireret til musikken på højresiden.

Udstyret er upåklageligt. Billederne er non-figurative og ekspressivt smukke. Musikken på den medfølgende cd er udmærket udført, om end der er noget både kuriøst og ambitiøst i denne kobling af billed- og tonekunst. Som i øvrigt er set mange gange før. Men det skal selvfølgelig ikke afholde nye generationer fra at prøve kræfter med denne kunstarternes dialog.

Det vil være synd at sige, at bogen er meddelsom om sit formål og baggrund. Et kort forord af Elsebeth Gerner Nielsen samt nogle linier om de grafiske partiturer og de medvirkende musikere til sidst bogen. Det er alt.

Hvorfor teksten er oversat til både engelsk og russisk fremgår ikke. Det er måske for at fastholde nysgerrigheden?

Ved Erik H. A. Jakobsen"

Årgang 76/2001-2002, nr. 07