Runde fødselsdage

"Nu har vi jo, et par stykker af os, gennemført et parallelløb eller zigzagløb eller forhindringsløb gennem dansk musikliv over et halvt århundrede." Sådan begynder Pelle Gudmundsen-Holmgreen sin artikel til Per Nørgård i anledning af sidstnævntes runde fødselsdag den 13. juli.

De to komponisters syn på verden og værket viser den mentale spændvidde i deres generation og i dansk musik som sådan. Modsætninger mødes, men det er kun på film, at sød musik opstår; og havde landet været større, havde de måske foretaget en fornuftsskilsmisse undervejs. Antræk har der da også været. For møjirriterende må det være igen og igen at høre ens ideer blive pillet ned, når man nu ved at man har ret. Og dog: Efter et halvt århundrede har de to om ikke byttet rolle så dog ændret deres positioner. Det er næppe et udtryk for alderdommens mildhed og forsonlige attitude, snarere er det en ny markering af en åbenhed over for muligheden af det andets ret eller relevansen af det modsatte synspunkt eller udtryk. Det kom Nørgård og Gudmundsen-Holmgreen ind på i en samtale ved NUMUS Festivalen, hvor d'herrer med Karl Aage Rasmussen som ordstyrer talte om før og nu i forlængelse af dette tidsskrifts samtale fra 1982 med samme deltagere. Den produktive kredsen om tiltrækninger og frastødninger kommer Gudmundsen-Holmgreen også ind på i sin utraditionelle fødselsdagsartikel. Som ikke står alene - nyd også de andre artikler i dette nummer, skrevet af Per Nørgård-kendere.

For et par uger siden var denne ledersignatur på besøg hos komponisten Erik Jørgensen, der er 20 år ældre end Nørgård og Gudmundsen-Holmgreen. Den ydre anledning til besøget var at se på gamle billeder, men det blev snart til både syn og snak. På et af billederne ses Jørgensen en solbeskinnet dag på Samsøe sammen med den unge Holmgreen, som siden beundringsværdigt vedholdende har søgt at fremme Jørgensens musik, skønt den ikke har så meget at gøre med Gudmundsen-Holmgreens egen musik. Den samme åbenhed over for andre komponister og de anderledes udtryk besidder Per Nørgård. I dette nummer vil de to næsten 70-årige glæde sig over, at den 90-årige er med i selskabet: Gennem et dobbeltinterview tegner vi et portræt af Erik Jørgensen.

Resultatet af de åbne ørers æstetik er, at der ikke har været tale om det brud eller den type konflikt i forhold til de yngre kolleger, som var tilfældet i forholdet mellem Holmboe og de nu 70-årige komponister. Det betyder dog ikke at der ikke er friktion mellem gemytterne. Diskussionlysten og viljen til konfrontation er gudskelov intakt, både opad, nedad og til siden, og de yngre og helt unge opfindere er i fuld gang med at gå nye veje, både i deres musik og med deres ensemble-konstellationer. Dette og meget andet vender vi tilbage til i den nye årgang efter sommer. I dette nummer koncentrerer vi os om Nørgårds og Jørgensens liv og værk. En del af nestor Jørgensens musik er sjældent opført eller slet ikke opført. I forlængelse af DMTs artikler om oversete komponister som Else Marie Pade og Jørgen Plaetner, er det naturligt at minde om Erik Jørgensens værkrække, der kalder på et nærmere eftersyn.

Af Anders Beyer"