Bøger

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 01 - side 33-35

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Mangfoldighedsmusik. Omkring Per Nørgård. Redigeret af Jørgen I. Jensen, Ivan Hansen og Tage Nielsen. Gyldendal 2002. 298 sider, cd med musikeksempler vedlagt. Kr. 298,00. ISBN 87-02-01370-3

Er man blot en smule musikinteresseret, kan man ikke undgå at have bemærket, at Per Nørgård fyldte rundt i år. Nærmere betegnet 70. Der har været - og er stadig - en del virak i den anledning. Artikler, koncerter og udgivelser som bl.a. denne bog.

Titlen Mangfoldighedsmusik er jo nærliggende for enhver, der har fulgt Nørgårds musikalske udvikling i en kortere eller længere periode. I hans produktion finder man de mest forskelligartede udtryk i alle tænkelige sværhedsgrader, affødt af mødet med inspirationskilder af enhver slags.

Omvendt har Nørgårds musik også i høj grad inspireret mennesker i mange sfærer, hvilket denne bog netop afspejler - på godt og ondt. Redaktionen af bogen har valgt at lade de i alt 30 bidrag afspejle den nævnte mangfoldighed, hvorfor der er medvirken af komponistkolleger og musikere (ikke overraskende), forfattere og digtere, naturvidenskabsmænd samt en filminstruktør (Gabriel Axel).

Det er dog ikke så ligetil at gennemskue, hvem og hvad bidrageyderne er - med mindre man kender deres navne i forvejen - da bogen ingen oplysninger giver i så henseende. Blot navnene. Det er lige lovlig indforstået. Det fremgår derfor heller ikke, hvem de tre bidragydere er. Bevares - mange af DMT's læsere kender navnene, men er man 'kun' almindelig publikummer, får man ingen hjælp. Der er heller blevet plads eller tid til et stikordsregister. Litteraturliste og værkliste må man finde i andre bøger om Nørgård.

Ganske kort om redaktørerne: Jørgen I. Jensen er teolog og religionshistoriker, men også dybt fortrolig med ny dansk musik og har bl.a. skrevet en bog om Per Nørgård. Ivan Hansen er slagtøjsspiller, underviser, medlem af Ars Nova og har samarbejdet med Per Nørgård i mange år. Tage Nielsen er komponist og tidligere rektor ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus. Det var på Nielsens foranledning, at Nørgård kom til konservatoriet i Århus som underviser i komposition, hvilket fik stor betydning for den nyere generation af komponister.

Lidt af denne historie får vi i interviewet med Anders Beyer først i bogen. Dette bidrag er nok det tætteste, man kommer på en egentlig kronologisk udredning. Ellers må man som læser selv danne sig sit billede af Nørgårds liv og værk ud fra de højst forskelligartede bidrag, der udgør denne ganske læseværdige bog. Med et centralt begreb hos Nørgård kan man sige, at ét billede af fødselaren kan opstå i interferensen mellem bidragene.

Bogen tilbyder læseren modstand. Det kan indimellem være endog meget krævende læsning, men også meget givende. Der er erindringsskitser og

-fragmenter, der er digte og hyldester, og der er perspektiveringer ved naturvidenskabelige koblinger. Godt nok. Men i et par af disse sidstnævnte artikler får selv godt skolede læsere hurtigt baghjul. Peder Voetmann Christiansen og - især - Thor A. Bak efterlader ganske håbløst den hårdtarbejdende læser i et skumsprøjt af fysik og matematiske formler. Tak for kaffe! Selvom man formodentlig må lede længe efter læsere, der vil kunne læse disse indlæg med udbytte, så er de jo også udtryk for netop mangfoldigheden i og omkring Nørgårds musik, og derfor er det også - på en eller anden skøn måde - glimrende, at der er fundet plads til sådant frimureri.

De øvrige bidragydere? Bortset fra de allerede nævnte er der indlæg fra blandt andre Fuzzy, Erik Kaltoft, Morten Zeuthen, Thomas Dausgaard, Pia Tafdrup, Vagn Lundby, Ib Michael, Erling Møldrup, Tamás Vetö, Kaare Hansen, Erling Kullberg, Karl Aage Rasmussen og Erik Christensen.

Der medfølger en cd med musikeksempler fra det meste af komponist-karrieren, hvoraf en del værker er mindre kendte. Sammenlagt giver eksemplerne imidlertid et fint billede af Nørgårds Mangfoldighedsmusik.

Musikpædagogiske refleksioner. Festskrift til Frede V. Nielsen 60 år. Redaktion: Sven-Erik Holgersen, Kirsten Fink-Jensen, Harald Jørgensen og Bengt Olsson. Danmarks Pædagogiske Universitet 2002. 292 sider, kr. 175,00. ISBN 87-7701-909-1. Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Universitet, Publikationssalget, Postbox 840, 2400 København NV, eller via nettet: www.dpd.dpudk/bogsalg/.

Et festskrift til en anden fødselar: Frede V. Nielsen, lektor, docent og professor ved Danmarks Lærerhøjskole, siden Danmarks Pædagogiske Universitet, i anledning af 60-års dagen. Læsere af disse spalter vil kende navnet. Så sent som i det foregående nummer af DMT omtalte jeg årbogen for Nordisk musikpædagogisk forskning, redigeret af bl.a. Frede V. Nielsen.

Bogens forord beskriver egentlig fødselarens status ganske præcist: "Gennem sin virksomhed som underviser på cand. pæd.-studiet i musik og gennem sit musikpædagogiske forskningsarbejde har Frede V. Nielsen uden sammenligning ydet den mest omfattende og sammenfattende indsats for at etablere musikpædagogik som et fagligt-videnskabeligt felt i Danmark."

Hovedværkerne i den omfattende skriftlige produktion må være disputatsen fra 1983, Oplevelsen af musikalsk spænding (Akademisk Forlag) samt Almen Musikdidaktik (2. reviderede og bearbejdede udgave på Akademisk Forlag 1998. Se i øvrigt artikel med omtale af bogen i DMT nr. 6, 1998-99). Hér får vi et festskrift med masser af gode artikler, en publikationsliste og et cv for hovedpersonen samt naturligvis en gratulationsliste. Med andre ord en finish, jeg savner ved den først omtalte bog, uagtet at denne ikke er et officielt festskrift.

Bogen falder i tre afsnit. Først en gruppe artikler med titlen "Historiske refleksioner", dernæst en række "Musikpædagogiske og -psykologiske refleksioner", og endelig "Musikformidling og musikalske refleksioner". At strukturere bogen således giver et godt overblik, og bogen kan da udmærket fungere som opslagsværk. I det hele taget er der mere gods i dette bind, end man af og til oplever det med festskrifter, hvor nogle bidrag kan have karakter af Forhåndenværende Søm.

Sådan er det som sagt i mindre grad hér. Det historiske afsnit er mestendels interessant lystlæsning for garvede pædagoger. I det næste afsnit retter man sig lidt mere op i stolen. Her kommer der fremadrettede perspektiver og inspirerende information på bordet. Er man interesseret i (musik)pædagogik, er der masser at øse af i dette afsnit, specielt hvis man har egen undervisningserfaring at sammenligne med.

Værd at fremhæve er Lars Ole Bondes artikel om uudnyttede relationer mellem musikpædagogik og musikterapi. Andre bidragydere er Frederik Pio (lidt manieret og vel akademisk i sit sprog), Finn Gravesen, Orla Vinther og Jens Brincker. Sidstnævnte lukker og slukker ganske fornemt med en refleksion over musikken som Tidens Stemme, skrevet med overskud og overblik.

Bogen er en flot, flot fødselsdagsmarkering, der fortæller ikke så lidt om hovedpersonens betydning og inspirationskraft.

Bo Marschner: Zwischen Einfühlung und Abstraktion. Studien zum Problem des symphonischen Typus Anton Bruchners. Studier og publikationer fra Musikvidenskabeligt Institut Aarhus Universitet, 6. Aarhus Universitetsforlag 2002. 480 sider, kr. 348,00. ISBN 87-7288-931-4.

Denne mursten om Anton Bruckners symfonier er Bo Marschners doktordisputats, som forsvares d. 20. september d.å. i Århus.

Danske doktordisputatser i musikvidenskab er ikke hverdagskost, hvilket man kan overbevise sig om bl.a. ved at betragte den fortegnelse, som Thomas Holme Hansen havde foretaget til musikårbogen Cæcilia 1992-93 (Aarhus Universitet). I 100-året for Angul Hammerichs disputats om Musiken ved Christian den Fjerdes Hof var der kun antaget 22 disputatser i musikvidenskab. Siden 1992 er der kommet et par stykker mere, og det er derfor med en særlig opmærksomhed, at man nærmer sig hver ny af slagsen.

Nu er doktordisputatser normalt ikke godnat-læsning, men i dette tilfælde er tilnærmelsen til stoffet yderligere besværliggjort af, at Marschners værk foreligger på tysk. Hvorfor det tyske sprog er valgt, står hen i det uvisse, men kan skyldes en vurdering af det forskningsmiljø, som afhandlingen må tænkes at interessere.

For Marschner er interessen for Bruckners musik af gammel dato, og han har tidligere bidraget til fx nævnte årbog Cæcilia med artikler om Bruckner-receptionen i Danmark.

I nærværende disputats foretager Marschner en kritisk undersøgelse af gængse opfattelser af Bruckners symfonier. Hos forskellige forskere har det været hævdet, at Bruckner i sine symfonier har betjent sig af formale grundmodeller, at der har været tale om en kompositionsproces på baggrund af skematiske typer, når de enkelte satser storformalt skulle disponeres.

Indledningsvis problematiserer Marschner denne måde at anskue Bruckners symfonik på, og herefter etableres et begrebsapparat, der bl.a. har til hensigt at medtænke komponistens personlighed i analyserne. Herved gives der mulighed for en 'indføling', der kan opfattes komplementært i relation til de mere gængse, abstrakte form-analyser. Derved kastes der et langt mere detaljeret lys på modellen for de formskabende kræfter i Bruckners kompositionsprocess.

En væsentlig pointe for Marschner er en revurdering af codaens betydning i forhold til reprisen. Codaen har - ifølge forfatteren - langt større vægt og udarbejdes betydeligt mere hos Bruckner end hos fx Beethoven eller Brahms.

I første del af afhandlingen fokuseres der primært på førstesatserne - senere inddrages også de andre satser, især finalesatserne, i en samlet vurdering af Bruckners strategier.

Som det ses, er der tale om et omfattende detailstudium, der vil kræve en betydelig sær-interesse for Bruckners musik, for ikke at tale om betydelige tysk-kundskaber. Danske læsere gives dog en håndsrækning i form af et 7-siders resumé på dansk. Stilen er imidlertid stadig udpræget akademisk, nærmest indforstået i sin videnskabelighed.

Hvordan Marschners afhandling vil blive vurderet i relation til den internationale Bruckner-forskning, har denne anmelder ingen forudsætning for at vurdere. Blot at der er tale om et kolossalt og meget detaljeret arbejde, præsenteret med en akademisk grundighed og samtidig lukkethed, der må formodes at begrænse læserskaren betydeligt.

Noch einmal : Hvorfor negligeres formidlingsaspektet så ofte i akademiske kredse?

Erik Wallrup: Nietzsches tredje öra. Bokförlaget Natur och Kultur, Stockholm 2002. 210 sider, SEK 240,00. ISBN 91-27-08999-1.

Dette er en ganske skæg og fascinerende bog, skrevet af den svenske forfatter og musikanmelder Erik Wallrup.

Musikken - skriver Wallrup - var en konstant i Nietzsches liv og tænkning. Nietzsche var en ganske habil pianist, og i sine yngre år skrev han en række mindre værker, der dog ikke udmærker sig særligt. Især volder det formale ham kvaler. Han er bedst i detaljen. Wallrup beskriver en række af disse kompositioner, hvoraf det sidste skrives i 1882, da Nietzsche er 38 år gammel.

Allerede på dette tidspunkt havde han oplevet den stærke fascination af Wagner. En fascination, der skulle udmønte sig i et længerevarende venskab med familien Wagner, men som til slut led skibbrud på tiltagende meningsforskelle. Desuden var Wagner ca. 30 år ældre end Nietzsche og betragtede ham snarere som en 'åndelig søn' og en nyttig apostel end som en jævnbyrdig åndsfælle. Wagner har tilsyneladende ikke interesseret sig synderligt for Nietzsches opfattelser.

Da Nietzsche omkring 1880 for alvor mærker virkningerne af den syfilis, han havde pådraget sig, har han lagt det meste af det konkrete forhold til musikken bag sig. Foran ham ligger da et ti-år med tiltagende helbredsmæssig nedbrydning, men samtidig med en øget intellektuel udfoldelse, der resulterede i nogle af hans hovedværker, inden sindssygen for alvor overtog hans personlighed omkring 1890.

Men musikken er stadig nærværende i Nietzsches filosofi, hævder Wallrup, nu blot som en bevidsthedsform, en måde at tænke på. Om man vil: En arketypisk måde at erkende og formidle på. Og frem for alt som en lydhørhed over for sandheden i De Store Ideer i samtiden.

Det tredje øre hører det, intet andet øre hører, skriver Wallrup: Løgnen bag om de store ord, nuancerne i menneskelivet, verdens store sang.

Wallrup eftersporer denne musikalitet i tænkningen i en række af Nietzsches værker, breve, optegnelser osv., og han gør det klart, velformuleret, så man som læser bliver fanget og ført med.

Lidt kuriøst, måske, men en god og i bedste forstand underholdende formidling af filosofi.

Nutida Musik/Tritonus. Nyt tidskrift om modern konstmusik.

For mindre end et år siden skrev jeg i disse spalter om reetableringen af det svenske tidsskrift Nutida Musik. På dét tidspunkt forsøgte en ny redaktion at give tidsskriftet luft under vingerne. Tilsyneladende uden det store held.

I hvert fald har bladet atter gennemgået en større rekonstruktion, der bl.a. indebærer en delvis sammenlægning med internet-magasinet Tritonus, der også fokuserer på samtidens kunstmusik. Tanken er, at de to tidsskrifter skal supplere hinanden således, at Nutida Musik/Tritonus skal bringe de længere baggrundsartikler, medens Tritonus skal koncentrere sig mere om aktuelt stof.

Layoutet af papir-versionen har fået et vældigt pift, og det var da tiltrængt. Indholdet er udmærket, med artikler om performancegruppen Guds söner , komponisterne John Duncan og Anders Eliasson samt en god artikel på baggrund af Bengt Hambræus' personlige og inspirerende bog Aspects of Twentieth Century Performance Practice. Hertil en sektion med anmeldelser.

Bladet kan bestilles enten via per@ekonomistod.com eller hos Per Korsfeldt, c/o Ekonomistöd, Årstaängsvägen 1A, 117 43 Stockholm, tel. 08-679 90 35, og koster 240,00 svenske kroner (inden for Norden) for 1 år. Tritonus kan findes på www.tritonus.nu.

Ved Erik H.A. Jakobsen"

Årgang 77/2002-2003, nr. 01