Øerne i havet

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 01 - side 2-7

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Komponisten Sunleif Rasmussens første symfoni Oceanic days blev uropført den 31. marts 2000 i Nordens Hus på Færøerne. For dette værk modtager Rasmussen Nordisk Råds Musikpris 2002. Her beretter kunstneren om sit forhold til øerne i det store hav og om opblomstringen af et rigt musikliv.


Noget af det første jeg husker er lyden af vand. Den endeløse regn ned på jerntaget i min hjembygd, en lyd som minder om fjerne klapsalver efter opførelser i verdens koncertsale, lyden af vand i fyldte tagrender og sprøjtende nedløbsrør, der løber ned i gruset og videre ud i grøfter og bække. Man kunne ligge i sin seng og med lukkede øjne følge vandet, til det styrtede ud over klippekanten og ned i havet, som bredte sig overalt omkring os. Der blev lyden af vand helt anderledes, regnen var ingenting mere i forhold til bølgerne, som lagde sig ind mod sandstranden eller brændingen, der skyllede op over klipperne og trak sig støjende tilbage.

Jeg husker også den dumpe lyd fra selve dybet. Under overfladen var der alle de mørke kræfter, som satte skuldrene mod hinanden og slog ind i vældige undersøiske huler, og man kunne ligge og lytte, til man til sidst selv var en ø i et uendeligt hav af lyde.

Atten stejle klippeøer langt ude i verdenshavet, sådan er mit hjemland. Min fødeø er Sandoy, en af de mildere og grønnere af de færøske øer, og min hjembygd er Sandur, der ligesom øen selv har fået navn efter den store sandstrand med Færøernes eneste klitter. Mærkeligt dragende var disse klitter. De lå der med deres stikkende græs og deres marehalm og kommen og kamille, som om de var skyllet op et forkert sted i verden, og i deres særlige susen kunne man fornemme en længsel efter at vende tilbage til mildere himmelstrøg på den anden side af havet. Samtidig var klitterne grænsen mellem det truende og det trygge, en beskyttende vold mellem det uberegnelige hav og den fredelige indsø bagved, Sandsvatn, der kunne være så ubeskrivelig idyllisk, når den en stille sommeraften strakte sig langs de grønne græsmarker og de stejle østlige fjeldsider.

Idyl og trusler der mødes langs en grænse af ubestemmelig længsel, måske kan det være et billede på en særlig færøsk følelse. Jeg tror at min opvækst på dette særlige sted i verden har haft afgørende betydning for mig, siden jeg første gang begyndte at tænke i toner. Så lad mig sige nogle ord om Færøerne.

Den historiske dimension

Færøerne er en nation: Et folk med sin egen historie, sit eget sprog og sin egen kultur. De første beboere menes at have været irske munke, der søgte tilflugt og fred på dette øde sted i havet. Bedre kendt er den norske indvandring, der begyndte omkring år 800 og gjorde øerne til en vigtig del af vikingetidens koloniseringer langs de nordatlantiske kyster og ved det irske Hav. De norske bosættere oprettede deres eget ting i Tórshavn, og på Tinganes blev kristendommen forkyndt første gang år 1000. Øerne kom senere under de norske kongers herredømme og var en del af det norske rige frem til 1814, hvor det dansk-norske dobbeltmonarki blev opløst. Færøerne er i dag en del af det danske rige med et hjemmestyre, der kan lovgive om lokale forhold, og netop i disse år foregår der en fornyet debat om øernes politiske fremtid.

Denne historiske dimension er vigtig for at kunne forstå færøsk kultur. I de sidste 150 år har der været tale om en kamp for kulturel overlevelse, og her har især arbejdet for at bevare og udvikle det færøske sprog været afgørende. Efter reformationen blev kirkesproget dansk, og dansk blev efterhånden brugt i alle officielle anliggender. Man begyndte at indsamle det, man betragtede som resterne af et døende sprog, men det viste sig at være et overvældende materiale af ord og ordsprog, faste vendinger, sagn, fortællinger og kvad.

Alene de gamle kvad og kæmpeviser udgjorde omkring 70.000 vers, som alle var blevet overleveret mundtligt fra generation til generation. Det, der skulle have været en begravelse, viste sig at blive en genfødelse, og omkring 1850 skabtes det færøske skriftsprog, de første bøger begyndte at udkomme, der opstod en ny færøsk litteratur, og i 1938 blev det færøske sprog tilladt i skolerne.

Denne kulturelle genfødelse udløste et væld af skabende kræfter og danner grundlaget for denne bemærkelsesværdige kunstneriske aktivitet på Færøerne, det beskedne befolkningstal taget i betragtning. Der bor nu ca. 47.000 mennesker på øerne, alligevel udkommer der omkring 150 nye bøger om året, hvoraf omkring en fjerdedel er nyskrevet færøsk litteratur. Den færøske malerkunst er anerkendt og udstilles jævnligt i andre lande.

Musikken er lidt af et eventyr, når man betænker, at man indtil for nogle få generationer siden ikke kendte til instrumenter på Færøerne. Hos embedmænd i Tórshavn kunne der være en violin, hos amtmanden måske et klaver, ellers var der kun sangen og dansen. Sangen i kirken, den gamle Kingo-sang med varierende, langtrukne modulationer, forskellige fra sted til sted og undertiden fra sanger til sanger under samme gudstjeneste. Og den traditionelle kædedans, hvor det alene var stemmerne og fødderne der hørtes, og hvor det mere var fortællingen og rytmen, det gjaldt: Mens en enkelt eller nogle få forsangere leder sangen, følger de øvrige handlingen med dansetrin og ved at gentage omkvædet efter hvert vers. Dansetrinnene er altid de samme, to til højre og et til venstre, men er fortællingen sørgelig, danses der sagte, er den dramatisk, træder man hårdt i gulvet, er det en skæmtevise, bliver rytmen springende og let.

Salmesang, visesang og kvad

I slutningen af 1800-tallet blev handelen på Færøerne frigivet, og sammen med handelen strømmede en ny tid og en ny verden ind over øerne. Specielt musikken fik et afgørende løft, da den musikalske bagersvend Casper Georg Hansen kom til Færøerne og efter en tid som bager begyndte at give musikundervisning. Bager Hansen er en hovedfigur i William Heinesens berømte roman De fortabte spillemænd. Det er ham, der lærer klokkerens sønner at spille, så de til sidst fortaber sig i kunsten og går fortabt for den almindelige verden med dens fattigdom af slid og slæb. William Heinesen var selv bager Hansens elev og var, foruden forfatter og billedkunstner, også ophavsmand til enkelte musikværker. Romanen selv er inddelt i satser som en komposition, og her er som eksempel et citat fra kapitel 3 i 1. sats om spillemændenes natlige udflugt:

"Da det lille selskab var kommet til sæde på Ørkenøerne, tog Moritz sin violin frem, og mens Eliane pakkede mad og kaffe ud på den rene og pilne klippe, spillede han med verve og vanskelige dobbeltgreb den ejendommelig lykkedrukne andante af Pergolesis Concerto i f-moll."

Al den musikalske rigdom lå dog langt fra min hverdag, da jeg voksede op. Sandur er en gammel fisker-og bondebygd fuld af hårdt fysisk arbejde. Gårdene og landbruget var det centrale i det gamle, næsten middelalderlige samfund, der eksisterede til frem imod første verdenskrig, suppleret med fiskeri langs kysterne i små åbne både. Med udviklingen af havfiskeriet ved Islands og Grønlands kyster skete en gennemgribende forandring, hvor bygderne næsten tømtes for mænd fra det tidlige forår til ud på eferåret, og det var næsten skæbnens bestemmelse, at drengene drog på fjernfiskeri, så snart de havde fået præstens hånd på hovedet ved konfirmationen. Tilbage var kvinder, børn og de gamle, og gårdene mistede deres betydning som samlingssteder i overleveringen af den traditionelle kultur.

Det er svært at definere, hvilke faktorer i ens opvækst der får afgørende betydning for ens udvikling og senere livsforløb. Et er dog givet, at salmesang, visesang og kvad har været en naturlig del af min opvækst. Denne bevidste/ubevidste baggrund sætter ufravigeligt sine spor. Du finder din egen identitet gennem sproget, de sociale relationer og det forum disse musikformer bliver udøvet i.

Den engelske besættelse under anden verdenskrig lukkede folks ører op for lettere toner og international dansemusik, og mine forældre husker endnu, hvordan de unge i 50erne sneg sig ind til radioapparatet i den fine stue og lukkede døren for at høre Radio Luxemburg. Selv husker jeg, hvor stor betydning radioen havde for mit videre musiske forløb. Det var stort set eneste bindeled mellem Atlanterhavsøerne og den store verden. I meget begrænset omfang fik vi en fornemmelse af, hvad der rørte sig på verdensscenen. To timers Ønskekoncert (giro 413) om ugen, blev der ventet på med spænding. Senere kom enkelte kunstmusikudsendelser, hovedsagelig med musik fra den wienerklassiske periode, hvilket var som en åbenbaring. Dette har selvfølgelig også været med til at præge mit muskalske univers.

I min hjembygd var vi nogle kammerater, der startede et danseorkester, hvor vi spillede i det lokale forsamlingshus, og senere omkring på øerne. Som 17-årig kom jeg på musikhøjskole i Norge og fik mine første klaver- og teoritimer. Her stiftede jeg for første gang bekendtskab med den ny musik. I denne periode hørte jeg Le sacre du printemps for første gang. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, jeg sov nær ikke i to døgn, og så var musikkens vej lagt for mig.

Oceanic Days

Fra dengang og til nu er der sket et spring, som for den ældre generation næsten ikke er til at fatte. Vi har i dag et symfoniorkester med ca. 45 medlemmer, der giver omkring 10 koncerter om året, og der findes et professionelt kammerensemble. Man kan tælle mellem 10 og 12 brassbands og harmoniorkestre rundt omkring på Færøerne med flere end 250 aktive amatørmusikere, der er 25-30 kor, herunder større kirkekor. Hvert år afholdes en jazz-folke-og bluesfestival i Tórshavn, og hver sommer arrangeres desuden festivalen Summartónar for ny musik med deltagelse af færøske og udenlandske ensembler og solister og hvert år med mange uropførelser. Alene det, at der nu skrives færøsk partiturmusik, er et mirakel af samme slags som dengang, da folk for første gang kunne lukke en bog op, skrevet på deres eget sprog.

Nordens Hus, som blev indviet i 1983, er med årene blevet et arbejds- og inspirationssted for alle musikinteresserede, og det var her, symfonien Oceanic days blev uropført den 31. marts 2000.

Symfonien beskriver havet, som man oplever det på Færøerne. Havet, som omslutter os hvorend vi befinder os. Dette forsøges illustreret ved at placere højttalerne til den ene synthesizer, samt to percussionister bag ved publikum. Scenen understreger derved forholdet mellem øer og hav. Publikum er som en samling øer, i centrum for begivenhederne, omgivet af lyd.

Symfonien er dog meget mere end det. Jeg har siden 1990 forsøgt at uderbejde et for mig tilfredsstillende materiale ud fra den meget store mængde af færøske folkemelodier, de førnævnte kvadmelodier, og de gamle salmemelodier. Med tilfredsstillende materiale mener jeg, at det var mig meget magtpåliggende, at disse melodier ikke var genkendelige, således at jeg ved hjælp af bestemte teknikker fik det nye til at opstå. Det endelige resultat af dette arbejde er symfonien, hvor to melodier, en kvadmelodi og en sakralmelodi, udgør det skjulte udgangspunkt for udvindelsen af musikkens grundmaterialer, efter serielle og spektrale principper. Den naturlige overtonerække anvendes således ved udledningen af materialet, idet hver tone i den gamle melodi genererer nye toner via overtonerækken, således at en ny overtonemelodi fremstår.

Den nye melodi underkastes siden hen serielle teknikker i kompositionsprosessen. Den gamle melodi anvendes såvel på musikkens ydre som indre strukrur, idet dens intervalforhold - enkeltonernes trintal i forhold til grundtonen - bliver bestemmende for musikkens varighed, både i den overordnede form, i leddelingen og i melodigestalternes rytmiske proportioner. På samtlige planer i musikken findes således altid tidsproportioner, som defineres af den gamle melodi. Disse prækompositoriske teknikker er gældende for alt materiale i det færdige værk.

Med denne korte teoretiske gennemgang vil jeg vise, at symfonien er et selvstændigt moderne væsen, der udspringer fra et musikalsk DNA, symboliseret ved den traditionelle melodis struktur.

Færøerne er i dag på samme måde et moderne samfund, og ikke længere en fjern isoleret verden. Havet omgiver os stadig, vi kan se det og hører det hver dag. Men samtidig befinder vi os i det store hav af medier og kommunikation og musik, der strømmer imod os fra alle sider og alle steder på én gang. Vi har åbnet os for verden, og vi har lært af verden. Alt det, som er sket de senere år hos os, var ikke blevet til uden de muligheder, som de nye forbindelser og den nye teknik har givet os. Alligevel har vores særlige sted en betydning, det er så at sige filteret eller snarere den konkylie, der får os til at lytte. Og hvor jeg end befinder mig, mærker jeg konkyliens sneglegang sno sig ned mod det punkt, hvor jeg første gang hørte vandet løbe og havet bruse.

Af Sunleif Rasmussen

Fotos i denne artikel:
Kalmar/Alan.

Nordisk Råds Musikpris - Prisvindere 1965-2002

1965: Aniara (opera) af Karl-Birger Blomdahl, Sverige
1968: 3. Symfoni af Joonas Kokkonen, Finland
1970: Drömmen om Thérése (opera) af Lars Johan Werle, Sverige
1972: Eco (sopran, kor og orkester) af Arne Nordheim, Norge
1974: Gilgamesh (opera) af Per Nørgård, Danmark
1976: Concerto for fløjte og orkester af Atli Heimir Sveinsson, Island
1978: Ryttaren (opera) af Aulis Sallinen, Finland
1980: Symfoni/Antifoni af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Danmark
1982: Utopia af Åke Hermansson, Sverige
1984: De ur alla minnen fallna (requiem) af Sven-David Sandström, Sverige
1986: Poemi for solo violin og strygeensemble af Haflidi Hallgrímsson, Island
1988: Kraft (orkester, elektronics) af Magnus Lindberg, Finland
1990: Gjennom Prisme (cello, orgel, orkester) af Olav Anton Thommessen, Norge
1991: Niels-Henning Ørsted Pedersen, Danmark Jazzbassist, artistpris
1992: Symfoni nr. 1 af Anders Eliasson, Sverige
1993: Mellersta Österbottens Kammarorkester, Finland, artistpris
1994: Det sjungande trädet (opera) af Erik Bergman, Finland
1995: Eric Ericson, Sverige, dirigent, artistpris
1996: Sterbende Gärten, Koncertfor violin og orkester af Bent Sørensen, Danmark
1997: Björk (Gudmundsdóttir), Island, sanger og sangskriver, artistpris
1998: Koncert for klarinet og orkester af Rolf Wallin, Norge
1999: Leif Segerstam, Finland, dirigent, artistpris
2000: Lonh, for sopran og electronics af Kaija Saariaho, Finland
2001: Palle Mikkelborg, Denmark, composer og musiker, artistpris
2002: Oceanic Days, Symfoni no. 1 af Sunleif Rasmussen, Færøerne.

Nordisk råd

blev dannet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem parlamenterne og regeringerne i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland blev tilknyttet i 1955. Færøerne, Grønland og Ålands delegationer indgår i Danmarks, respektive Finlands delegationer. Rådet består af 87 valgte medlemmer. Nordisk råd er initiativtagende og rådgivende og har kontrollerende og igangsættende opgaver i det nordiske samarbejde.

Nordisk ministerråd

blev dannet i 1971 som et samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrådet lægger forslag frem til Nordisk råds sessioner, det virkeliggør rådets anbefalinger, rapporterer til Nordisk råd om samarbejdsresultater og leder i sidste instans arbejdet i de forskellige sektorer. Statsministrene har et overordnet ansvar for samarbejdet, som i øvrigt koordineres af samarbejdsministrene og den nordiske samarbejdskomité. Ministerrådet mødes i forskellige sammensætninger, for eksempel alle fem kulturministre, alle fem miljøministre, osv. alt afhængig af hvilke spørgsmål der skal behandles.

Nordisk Råds Musikpris

blev instiftet i 1965 af de nordiske regeringer i fællesskab efter anbefaling af Nordisk Råd. Fra begyndelsen var det tanken, at prisen skulle uddeles hver tredje år. Den første pris blev således uddelt i 1965, den anden i 1968. Derefter besluttedes det, at prisen skulle uddeles hver andet år, således at den tredje nordiske pris blev uddelt i 1970. Prisen var fra begyndelsen tænkt som en pris, der skulle gives til et værk af en nulevende nordisk komponist.

Fra 1990 blev reglerne for prisen ændret og prissummen blev forhøjet betragteligt, til 150.000 danske kroner. Fra nu af skulle prisen tildeles "Nordiska Rådets musikpris för skapande och utövande tonkonst", og den skulle uddeles hver år. Dette betyder at prisen hver andet år tildeles et nordisk værk (som tidligere) og det mellemliggende år til en nordisk udøvende musiker eller et ensemble. I 1991 blev prisen for første gang uddelt til en udøvende musiker. Begrundelsen for at dele prisen mellem skabere og udøvere var at få en mere 'levende' musikpris med bredere appel, en pris som kunne bidrage til at vække en bredere, almen interesse for den nordiske musikverden. Hvor der tidligere blev udpeget en ekstern priskomite, er det for nærværende NOMUS (Nordisk Musikkomité), som er bedømmelseskomité for musikprisen. Ifølge statutterne skal NOMUS tage den endelige beslutning om, hvem der skal have prisen. I 2002 er prisen på 350.000 danske kroner.

NOMUS

Som en kunstnerisk fagkomité under Nordisk ministerråd finder vi som nævnt NOMUS komiteen, der er sammensat af repræsentanter fra de nordiske lande. I et samarbejde med først og fremmest Nordisk Kulturfond kan NOMUS give økonomisk støtte til musikalske aktiviteter i Norden. Til forskel fra Kulturfonden er NOMUS komiteen ligesom de andre kunstkomiteer sammensat af eksperter, dvs. en kreds af fagfolk med grundig indsigt i de forskellige genrer. Set fra en snæver musikfaglig synsvinkel må denne kreds af faglig ekspertise anses for at være af betydelig styrke for det nordiske samarbejde, idet den udgør en sikkerhed for faglig kontinuitet.

NOMUS blev oprettet i 1959 efter regeringsbeslutning i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Siden 1963 er der afholdt nordiske møder, i hvilke Island også har deltaget siden 1971. Ved oprettelsen af Sekretariatet for nordisk kulturelt samarbejde i København i 1972 fik NOMUS mere vidtgående opgaver som høringsorgan i musikspørgsmål bl.a. for Nordisk Kulturfond.

Siden 1970 administrerer og fordeler NOMUS nordiske bestillingsværker, som giver institutioner og artister mulighed for at bestille værker af komponister i et andet nordisk land. Siden 1973 forestår NOMUS bidrag efter ansøgning til turneer inden for Norden af nordiske ensembler og musikere med nordisk musik på programmet. NOMUS udgiver et engelsksproget tidsskrift, Nordic Sounds, og en katalog over musikadresser i Norden og i Baltikum (NOMUS-katalogen).

Årgang 77/2002-2003, nr. 01