Når krisen kradser

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 02 - side 52-58

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

Dacapo skal samarbejde endnu mere og ikke mindst arbejde på at gøre den smalle musik mere synlig inden for landets grænser.DMT har mødt bestyrelsesformand for det statslige pladeselskab dacapo, komponisten Niels Rosing-Schow

Stædigt at arbejde videre, bevare optimismen og det gode humør. Det er opskriften for dacapos bestyrelsesformand, Niels Rosing-Schow. Salget i cd-branchen er vigende, næsten alle pladeselskaber noterer faldende indtægter. Vi står over for store udfordringer med udnyttelse af de nye medier, siger Rosing-Schow bl.a. i dette interview.

Af Anders Beyer

Under hvilke omstændigheder blev du hentet til plademærket dacapo som bestyrelsesformand i 2001?

"Med kort varsel blev jeg spurgt om jeg ville træde til. Baggrunden var, at daværende bestyrelsesformand, Sven Erik Werner, var kommet i modvind og i mindretal i bestyrelsen, hvorfor han måtte træde tilbage."

- Det var Werners synspunkt - ud over den personlige idiosynkrasi i forhold til dacapos direktør Henrik Rørdam - at dacapo satsede på et forkert repertoire.

Han mente, at dacapo var slået ind på en forkert linje med at udgive allerede eksisterende musik. Han mente, at dacapo mere entydigt skulle satse på det nutidige reper- toire og slet ikke komme i nærheden af populære hits a la Der er et yndigt land og den slags ting, som findes i kataloget i ganske beskedent omfang."

- Det blev til en konfrontation mellem Werner og bestyrelsen, det kom endda så vidt, at Werner gav direktøren et mistillidsvotum. Betyrelsen valgte her at undsige bestyrelsesformanden, som måtte gå. Da du tiltrådte gav du en tiltrædelseserklæring, som mindede ikke så lidt om de tanker, Werner havde og ikke havde succes med at have. Men det har du, tilsyneladende. Hvordan kan det gå til?

"Det kan hænge sammen på flere måder. For det første var der ikke opbakning til Werners mistillidsvotum, som du nævner. For det andet havde atmosfæren i bestyrelsesarbejdet været relavivt trykket, bl.a. på grund af de nævnte personrelationer. Det kan tolkes sådan, at det først og fremmest handlede om disse ting og i mindre grad om dacapos linie."

- I et meget kritisk notat til bestyrelsen og Musikrådet hævdede Sven Erik Werner, at brede dele af musiklivet stod bag ham, herunder Dansk Komponist Forening. Du var medlem af DKF på det tidspunkt. Var det virkelig sådan, at foreningen, sammen med angiveligt flere andre vigtige organisationer, stod bag den massive, næsten lammende, kritik, som Werner beskrev det i sit notat?

"Nu kommer komponistforeningens synspunkter jo ikke direkte dacapo ved, men det er væsentligt, at der er en fælles forståelse mellem parterne. Jeg noterede mig kritikpunkterne og forholdt mig neutralt til dem og føler ikke, at jeg personligt gav opbakning til denne kritik."

- Hvorfor er komponistforeningen og for den sags skyld Danmarks Radio ikke repræsenteret i dacapos bestyrelse?

"Med de seneste vedtægtsændringer er Danmarks Radio repræsenteret i bestyrelsen. Det er ikke komponistforeningen med Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, som har en repræsentant i dacapos bestyrelse. Det er måske meget godt, at SUDM er lige præcis 'et nummer' længere væk end en ren medlemsforening."

- Det vil sige, at dacapo opererer i en slags minefelt mellem to yderpunkter. På den ene side den oprindelige intention om at fortsætte Dansk Musik Antologis program og kassettebåndsserien fra Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, og på den anden side det mere salgbare Mød mig på Cassiopeja-stof på den anden side. Holder du fast i den oprindelige intention, eller føler du, at dacapo må følge med tiden og i højere grad indstille sig på markedskræfternes betingelser?

"Vi har senest drøftet disse ting på et bestyrelsesseminar i januar, hvor vi blev enige om at droppe de to spor, altså Antologien på den ene side og det nye repertoire på den anden side. Det er nu også ændret i vedtægterne. Det hedder nu, at dacapo forholder sig til en dansk musikantologi. Ud fra dette diskuterer vi ganske meget det, vi kalder et "væsentlighedskriterium" - hvad er det vigtigt at have med? Situationen har jo ændret sig meget siden dacapos etablering i 1989, hvor ældre dansk musik var et tomt hul i jorden. Nu er ældre dansk musik ikke fraværende på musikmarkedet takket være dacapo og en lang række andre selskaber. Nu opererer vi i et andet felt. For mig et det naturligt i højere og højere grad at gå i retning af det nyeste repertoire i og med, at det ældre repertoire er dækket ind. Vores væsentlighedskriterium skal være et dynamisk bebreb, idet vores kulturarv ikke er en statisk størrelse."

- Det er meget fine ord, men når de skal udmøntes i praksis, går det måske ikke helt så let?

"Jeg synes det er svært, og dacapo bliver udsat for pres fra mange sider, men jeg mener, at der er en forståelse for, at vi skal afvise projekter, som ikke passer ind i vores kriterier. Det har vi gjort nogle gange, men der vil til stadighed dukke grænsetilfælde op, og dem diskuterer vi indgående. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og love at vi kan holde den 'sti' fuldstændig ren, spørgsmålet er også, om vi skal gøre det, hvis særke interesser står bag noget andet."

- Så er der spøgsmålet om mange udgivelser over for få udgivelser. Hvorfor ikke udgive halvt så mange cd'er som nu og komme hele vejen rundt om produktionen, ikke mindst de tiltag der kan gøres, efter at produktionen er udført. Ved færre produktioner kan man også få råd til at udnytte den nye og dyrere teknologi, surround sound, osv.

"En af grundene til at vi har ønsket at intensivere samarbejdet med Danmarks Radio er at få bedre muligheder for at arbejde med ny teknologi, nye formidlingsformer, nye optageteknikker og den slags ting. Nu kommer Langgaards Antikrist på DVD. Vi har besluttet at gå ind og arbejde med surround sound. Vi kører et pilotprojekt omkring guldaldermusik med satsning på salg via internet."

- Men har I besluttet at lave færre produktioner for at kunne arbejde med de dyre udgivelser?

"Endnu har vi ikke 100 % overblik over, hvad det vil betyde for produktionsudgifterne, når man massivt går ind i de andre produktionstyper. Det kommer også meget an på, hvilke samarbejdspartnere man har i de enkelte produktioner."

- Det må være enhver pladedirektørs drøm at have en produktion som Ruders' The Handmaid's Tale, som giver opmærksomhed, goodwill og medieeksponering. Kan man tillade sig at kritisere et pladeseskabs direktør for at have ambitioner med at gøre forlaget både lukrativt, stort og kendt nationalt og internationalt?

"Man må hele tiden huske, at i denne diskusion er volumen og synlighed vigtige områder i et cd-marked der er presset. Hvis ikke der kommer en strøm af udgivelser så forsvinder selskabet ganske enkelt. Når det går godt for dacapo er det muligt at skabe flere produktioner og skabe synlighed om det, vi producerer. Men dacapo skal ikke tjene penge, selskabet må ikke give overskud. Når det går godt forøges vores handlemuligheder, men tanken om at Ruders' The Handmaid's Tale og andre store klassiske udgivelser skulle føre til at pengene vælter ind i kassevis, det er en myte. Hvad angår udgivelser så går det op og ned. Vi kan se af slagstallene at det nye repertoire har en relativt konstant køberskare af specialister og interesserede."

- Dacapos nye budget for 2002 opererer med et tilskud på 1,8 mio. kr. fra Statens Musikråd. En nedskæring på 200.000 kr. I tillæg hertil skal dacapo præstere en egenindtjening i samme størrelsesorden fx i form af fondsstøtte, Gramex-indtægter og salg af cd'er. Der skal løbes hurtigt for at tilvejebringe en så stor ikke-finansieret post i selskabet. Også det kalder på aktiviteter og synlighed for at få pengegivere med på den gode sag?

"Vi må indse, at vi har en presset cd-branche, salget er stærkt nedadgående næsten alle vegne. Vi ser store mediekoncerner sætte sig på større og større dele af forretningerne. De køber så at sige rettighederne til musikken før tonen er tænkt, og de ejer også den sidste detailhandler, der langer cd'en over disken. Vi bliver nødt til at forholde os til det og kæmpe for, at dansk musik er synlig i det billede. Der er et musikalsk eksprestog, der kører forbi, som i stadig højere grad fokuserer på mainstreamrepertoriet inden for alle stilarter. Hvis vi gerne vil sige: "Hallo, der findes andet end det!", så må vi finde ud af at hoppe op på bagperronen af det eksprestog og dermed blive mere synlige for derigennem at gøre dacapo attraktiv for fonde m.v."

- Det har pressens kritikere jo sagt og skrevet i snart mange år, at de musikalske købmænd omkring den ny musik har været rent ud sagt elendige til at markedsføre den nye musik. Man har kritiseret 'selvforståelsen' hos musiklivets aktører, det at formidlerne ikke helhjertet tror på det projekt, der handler om, at denne musik virkelig kan noget, som nogle mennesker kan have glæde af. Det hører til god tone i 'miljøet', at man helst ikke promoverer sig selv, en holdning som kan generaliseres til området som helhed. I har været elementært dårlige til at sælge jeres egen musik. Det eksprestog, du taler om, har for så vidt kørt rundt i mange år, uden at ny dansk musik har gjort ret meget andet end at se til fra sidelinien i mødelokalets høflige atmosfære. Det internationale samarbejde er stort set ikke-eksisterende, end ikke i de øverste organer omkring det, der skal blive til Kunstrådet, er man begyndt at tale indhold, men stivner i diskussioner om strukturer.

"At tro, at dacapo alene kan rette op på den situation, er lige lovlig ambitiøst, men vi vil gøre, hvad vi kan for at styrke vores distribution. Vi vil også meget gerne ind i et samarbejde med andre danske miljøer, fx sørge for at kampagner er koordineret, udnytte det potentiale der er i hjemmemarkedet ved i højere grad at få kunstnerne på banen, når de har lavet deres indspilninger, osv. I den udvikling vil vi inddrage de nye medier. Det er noget man tit har talt om, men som sjældent er blevet effektueret. Vi kan sikkert lære af vores kolleger i den rytmiske branche, hvor eksempelvis en release hænger naturligt sammen med en turné."

- At dacapo overlevede krisen omkring 1991 hang vel sammen med aftalen med HNH Naxos, som kunne tilbyde en international distribution. Efterfølgende kom problemerne med den hjemlige pladebranche, som mente, at dacapo bredte sig for meget. Det er blevet hævdet, at dacapos distributionsaftale med HNH Naxos indirekte har ført til et repertoirekrav, som fører til, at dacapo må gå ind på områder, som andre aktører lige så godt kunne tage sig af.

"Det har jeg hørt Sven Erik Werner sige mange gange. Jeg har faktisk ikke oplevet det. Kompetencen ligger i bestyrelsen, jeg har aldrig oplevet det som et pres, formuleret fra direktørens side. Dacapo lægger en linje, tager nogle beslutninger, der kommer forslag, og bestyrelsen træffer sine afgørelser. Jeg er meget opmærksom på dette, ikke mindst fordi jeg har hørt det gentagne gange, og jeg vil gøre mit til, at dacapo ikke kommer til at ligge under for et sådant indirekte repertoirekrav. Når vi gerne vil styrke afsætningen, distributionen mv., skal det ikke være gennem ændringer af repertoiret, det skal være ved at tænke anderledes, blive bedre til at samarbejde."

- Det kunne så være et intensiverende samarbejde med institutioner, som kunne hjælpe hinanden. I disse tider hvor der er nedskæringer, har man da overvejet fordele ved sammenlægninger eller konfællesskab med naturlige samarbejdspartnere som dacapo, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik og SNYK?

"Helt bestemt. Der har været ganske mange overvejelser i gang omkring etablering af et bofællesskab med de nævnte institutioner. Den tanke lever endnu. Der er opmærksomhed omkring de lokaler på Gråbrødretorv, der muligvis bliver ledige, når MIC flytter ud fra stueetagen."

- Du sagde, at dacapo ikke må tjene penge, en melding selskabet har forstået at leve op til, men i 2001 havde dacapo et overskud på 300.000 kr. Er det ikke lige i overkanten?

"Det er umuligt i sådan en branche at sige, at hver gang vi skriver 31. december skal der stå 0 kr. på kontoen. Der er igangværende produktioner, nogle af dem strækker sig over flere år, aftaler bliver indgået, så kommer der forsinkelser, der laves om på aftaler, osv. Det er en løbende proces, men det er klart: dacapo må ikke lave overskud. Hvis der er overskydende penge, bliver de omsat i aktiviteter."

- Beskyldninger er haglet ned over dacapo i dele af pressen i denne sommer. Man talte bl.a. om dacapos monopol. Man talte også om, at dacapo skulle cleare kunstnerrettigheder via det tyske GEMA i stedet for KODA og NCB. Er det rigtigt?

"Det er rigtigt, at det går via GEMA. Det er en teknisk ting, som hænger sammen med distributionsaftalen med HNH Naxos: Produktionen foregår i Tyskland. Det vil sige, at vi foretager clearingerne dernede, men det har ikke fungeret tilfredsstillende og vi har gennem mange år forsøgt at få det til at fungere via konstante samtaler med NCB, som jo skal håndtere udbetalingerne til danske rettighedshavere."

- Hvad er problemet?

"En af vanskelighederne er problemet med at indkredse problemet. Det handler bl.a. om tekniske forhold på bestemte track-niveauer. Når et dansk kunstnernavn bliver stavet forkert i Tyskland, så går der kludder i systemet. Det er et problem med både dansk og udenlandsk titel, osv. Det er en rent teknisk ting. Man har fosøgt at løse problemet i årevis, og der synes at være et gennembrud på vej."

- Det må være et problem med grænseoverskridelser, som andre også har måttet tackle, det kan vel ikke lokaliseres til at kun at være et dansk dacapo-problem. Kan man ikke lære af, hvad andre aktører har gjort?

"Jeg er ikke inde i de specifikke detaljer, man løser dem på forskellig måde. Der er konstruktive ideer og forhåbentlig en løsning på vej. Der skal træffes nogle aftaler, og spørgsmål skal afklares.

- Kontakten til Danmarks Radio og den nye teknologi er vel et af de vigtige områder at opdyrke for dacapo i de kommende år. Musikdistribution via internet sammenholdt med nye muligheder med det nye Phonofile1, som langt om længe bliver en realitet er vigtige områder. Hvor står dacapo i udviklingen med disse nye medier?

"Dacapo vil naturligvis få en aftale med Phonofile. Nu er Phonofiles forretningsmodel dårligt nok beskrevet, så det er svært at sige, hvordan samarbejdet skal være, om det fx skal foregå via dacapos egen hjemmeside med Phonofiles som bagvedliggende grossist. Vi følger meget nøje med og er interesseret i at være med, så snart det kan lade sig gøre."

- Kommer dacapo til at tjene penge på disse nye samarbejder?

"I det omfang at det vil forøge omsætningen, så vil da være glade, fordi forøget omsætning betyder øget aktivitet. Men vi vil være endnu mere glade, hvis det betyder mere synlighed for dansk musik."

- I processen med at gøre dansk musik mere synlig har der været en tilgang af institutioner gennem de sidste 20 år, formuleringen "institutionel knopskydning" har været anvendt. Flere af disse institutioner har udviklet sig til at være små fyrstedømmer, som ikke altid er operationelle, og som også kan finde på at bekrige hinanden. Hvad kommer der til at ske de næste fem år med de mange institutioner, som er kommet til, og som er med til at gøre Musikrådets bevægelsesfrihed lille, idet der er afsat så mange midler til de såkaldt faste kunder hos rådet?

"Jeg tror, at der vil komme en modtendens, der vil komme et pres via kommercialiseringen generelt, hvor alle vil blive klar over, at situationen kalder på helt nye typer af samarbejde for at stå imod, for at sikre at den smalle musik overhovedet kommer til folks kendskab. Det er ikke for tidligt at starte."

- Hvad kræver det af holdningsændring hos aktørerne, er det ligefrem en ny generation, der skal til, unge mennesker, der ikke nødvendigvis mener, at det er altafgørende, at vedkommendes egen institution får kredit for en løst opgave?

"Det kræver mange ting. Man skal ikke undervurdere, at det kræver en tillid til det politiske system. For et af mantraerne i vore dager er: Du skal være synlig som institution, for at politikerne får øje på dig. Så kan du være heldig at få din støtte og måske lidt mere. Synlighed er én ting, men man må have tillid til, at det politiske system også kan håndtere, at man faktisk viser resultater. Det har nu udviklet sig til, at den mest højtråbende får mest. Det er der ikke noget at sige til, for politikerne signalerer: Vær synlig! Der skal oparbejdes en gensidig tillid mellem bevillingssystemet og modtagerne og en fælles forståelse af, hvilket resultater vi sammen går efter. Måske kan de meget omtalte handlingsplaner være det rette instrument til at udvikle denne fælles forståelse. - Tingene går voldsomt hurtigt, vi i mellemgenerationen har ikke det fulde overblik, vi har ikke 'fingrene på knapperne', vi kan ikke altid se, i hvilket retningn udviklingen går. Her kunne det være sundt med unge folk i alle organisationer og institutioner."

- Hvad er dacapos kulturpolitiske opgave i de næste 5 år?

"At producere kvalitetsindspilninger af dansk musik med fokus på det nye repertoire og med en meget bevidst holdning til, hvor man satser inden for det ældre repertoire. Jeg mener stadig, vi kan udvilke indspilningskvalitet og kvalitet på det udøvende område. Så er der den nye teknologi, de nye formater. Dacapo er jo ikke i en position, hvor vi kan være toneangivende på nogen måde. Men dacapo er forpligtet til at følge med og ikke blive en dinosaur, som ikke evner at omstille sig. Der vil muligvis blive taget beslutninger om at satse nogle midler specielt på det. Dacapo skal samarbejde endnu mere og ikke mindst arbejde med på at gøre den smalle musik mere synlig inden for landets grænser. Jeg vil ikke sige, at dacapo ikke kan gøre det bedre udenlands, men jeg tror faktisk at en styrkelse af positionen i almindelige musiklytteres bevidsthed, ikke for dacapo, men for den musik vi udgiver, er en meget væsentlig opgave i den kommende tid."

- Hvordan kan dacapo gøre det?

"Ved at styrke distributionen inden for landets grænser og samarbejde med alle institutionerne og kunstnerne, som kan virke i denne proces. Vi skal blive bedre til at få gode ideer, planlægge og udvikle sammen med relevante partnere af enhver art."

Foto af Niels Rosing-Schow: Marianne Grøndahl.

Note

1. Phonofile Danmark er et nystiftet selskab, der skal varetage digital distribution af dansk musik. Distributionen skal omfatte både de egentlige musikværker i digital form, samt tilhørende basale informationer om musikken og dens udøvere - og på en måde, der sikrer beskyttelse af skaberes, udøveres og producenters juridiske og økonomiske rettigheder.

Phonofile Danmark er blevet etableret i forlængelse af en rapport udgivet af den danske musikbranche i samarbejde med Kulturministeriet. Rapporten kan downloades fra Phonofiles hjemmeside www.phonofile.dk.

FACTS

Dacapos aftale med HNH Int. Ltd. er en licensaftale. Hermed står dacapo for alle udgifter vedrørende produktion af musik og booklet, mens HNH påtager sig fremstilling og distribution.

Plademærket Naxos er HNH's budget label og udgør langt hovedparten af HNH's omsætning. I en række lande som flere af de skandinaviske og europæiske udgør omsætningen af Naxos, målt i stk., mellem 40 og 70 % af den samlede omsætning af klassisk musik. I modsætning til stort set alle andre pladeselskaber har Naxos indtil nu haft konstant fremgang. Naxos blev lanceret af Klaus Heymann for 15 år siden.Flere oplysninger på www.naxos.com

Naxos Danmark er i al væsentlighed blot kontorfællesskab. Naxos Sverige er hovedkontoret, og direktøren i Sverige er samtidig direktør for Naxos Danmark. Administrationerne af Naxos og dacapo kører fuldstændig adskilte, idet dacapo stiller konsulentbistand til rådighed for Naxos med henblik på den daglige ledelse.

Dacapo-udgivelser: 2000: 42 (heraf 8 jazz og 6 revy); 2001: 31 (heraf 3 jazz og 7 revy); 2002: 24 (heraf 1 jazz)

Dacapo behandler typisk ca. 10-12 forslag på de kvartalsvise bestyrelsesmøder, og knapt halvdelen afvises. Flere af de projekter, der godkendes, bliver udskudt eller aflyses af forskellige årsager.

En betydelig del af udgivelserne med især de større ensembler beror på løbende dialog og samarbejde.

Dacapos nøgletal for 1999-2002 kan studeres på DMT's hjemmeside: www.danskmusiktidsskrift.dk

Se også www.dacapo-records.dk

Årgang 77/2002-2003, nr. 02