Ordentlig debat søges

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 02 - side 72-72

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

DMT's leder om dacapo og den danske cd-branche (august 2002) kalder på en kommentar. Lederens 'det-ka'-du-selv-være'-retorik er ikke ligefrem befordrende for en højst tiltrængt debat.

Lad det være slået fast med det samme: Jeg deler ikke Nils Winthers, Jesper Buhls eller ligesindedes synspunkter og da slet ikke deres motiver. Men det fremmer ikke debatten at diskvalificere enhver kritisk holdning på forhånd, blot fordi den lanceres af personer med let gennemskuelige egeninteresser.

Der er gået mode i politisk bodsgang, og jeg har også en del på samvittigheden. Jeg bekender således, at ieg færdedes betænkeligt ofte i østeuropæiske lande længe før murens fald, selvom jeg ikke drev det til meget mere end at pleje omgang med dissidenter. Jeg bekender ligeledes, at jeg - som en del-konsekvens af denne kritisable adfærd - som medlem af Statens Musikråd 1983-91 lod mig forlokke til at støtte oprettelsen af en lang række små institutioner. I håb om at de ville vokse sig større og stærkere og i tillid til et socialdemokratisk løfte om en 50 %-forhøjelse af kulturministeriets støttebeløb til samtidskunsten, når liste A igen måtte komme til magten.

Det løfte er som bekendt endnu ikke blevet indfriet trods næsten 10 års socialdemokratisk styre. De mange små institutioner - incl. dacapo - er derfor blevet stadig mere nødlidende - de af dem, der stadig eksisterer - og de må i dag bruge flere kræfter på overlevelse end på at løse deres opgaver. Overlevelseskampen har ofte inspireret til aktiviteter, der betænkeligt nærmer sig det vedtægtsstridige, og dacapo har såmænd i den henseende ikke været mere kreativ end så mange andre. Men i modsætning til de andre sejler dacapo, som det vil vides, i et usædvanligt minespækket farvand.

Debatten kunne og burde dreje sig om denne udvikling og om betimeligheden af at opretholde et så fintmasket og i realiteten ineffektivt institutionsnet. De siden 1991 residerende musikråd har ikke villet eller kunnet initiere debatten, så DMT kunne jo passende påtage sig opgaven.

Det er naturligvis et risikabelt forehavende i disse tider med et folketingsflertal, der har deponeret omtanken hos meningsmålerne og suspenderet enhver nuanceret politisk dialog, men netop derfor er det vigtigt, at musiklivet selv tager initiativet og ikke lader sig kyse.

Der kommer også dage efter Brian Mikkelsen, og de er måske ikke så fjerne endda.

Sven Erik Werner"

Årgang 77/2002-2003, nr. 02