Du store verden

Performeren Thomas Sandberg i frit fald som crooner i Anders Nordentofts On This Planet.

PÅ DENNE PLANET er en moderne musikdramatisk forestilling, hvis afsæt ligger et sted midt imellem en rockkoncert og en moderne opera. Komponisten Anders Nordentoft har skabt et musisk værk, der er et sammenstød mellem disse genrer mere end en blanding af de to genrer.

Værket er baseret på Anders Nordentofts egne digte og digte af nobelpristageren Derek Walcott.
Af MERETE RØMER ENGEL

Det musikdramatiske værk On This Planet, der uropføres i Kanonhallen den 30. november, har været igennem en lang og kaotisk skabelsesproces. Det er historien om komponisten Anders Nordentofts 14 sange, ud fra hvilke instruktør og scenograf Martin Tulinius har lagt et dramatisk puslespil. Det er forsøget på at forene ny kompositionsmusik med elementer fra rock, pop og punk med sangeren Thomas Sandbergs rockstemme i centrum. Det er et samarbejde mellem tre danske kulturinstitutioner. Og endelig er det en kamp mod uret ... for der komponeres endnu i skrivende stund.

Grundhistorien i On This Planet er et menneskes liv fra fødsel til død. Det

er samtidig et billede på menneskehedens historie og klodens historie. Der

er ingen morale, men en skildring af livets eksistentielle spørgsmål, men teksterne giver mulighed for fortolkning og stillingtagen til, hvad man kan bruge sit liv på. Dertil andre lag, der beskriver religiøse og mytologiske temaer og spørgsmålet om menneskets tilknytning til elementerne jord, luft, ild og vand.

Det er umuligt ikke at lade sig rive med af den entusiasme, som instruktøren Martin Tulinius og hovedrolleindehaveren Thomas Sandberg disker op med, da de en formiddag i oktober beretter om tilblivelsen af musikteaterforestillingen On This Planet. Komponisten selv, Anders Nordentoft, er ikke meget for at give interview. "De ord, der kommer ned på papiret, står jo i DMT til evig tid", som han udtrykker det.

Derfor medvirker han ikke i denne samtale, men definerer i stedet selve værkets univers i nedenstående artikel. Og det er måske ikke kun, fordi komponisten er bange for ord og journalister, at han vægrer sig. Han har ifølge Martin Tulinius og Thomas Sandberg levet med dette værk dag og nat i de seneste mange måneder og trænger til efterårsferie, inden de absolut sidste noder skrives ind i partituret.

"Anders bliver altid ved til det sidste. Men vi har en klar idé om, hvordan de tre resterende sange kommer til at lyde klangmæssigt, så det føler vi os ikke utrygge ved," siger Thomas og Martin nærmest i kor.

De tre - komponist, sanger og instruktør har gennem det seneste år haft et meget tæt næsten ægteskabslignende samarbejde. Det er tydeligt i deres måde at omtale processen på, at de som kunstnere respekterer hinanden dybt, og som mennesker er meget åbne og rummelige. Ellers havde dette projekt heller aldrig kunnet realiseres.

Hvorfor stopper klaveret?

At samarbejde med komponisten Anders Nordentoft er langt fra noget funktionærjob med 11-timers-regler og afspadseringsdage. Det er til tider et døgnjob. Han ændrer konstant i sin musik, trækker fra og lægger til, ligger søvnløs om natten og bliver inspireret til nye klange.

"Det kan være frustrerende for musikerne først at få noderne i allersidste øjeblik, så der kun er tid til en enkelt gennemspilning," siger slagtøjsspilleren, performeren og nu også sangeren sangeren Thomas Sandberg.

Han fortæller underholdende om, hvordan han til cd-indspilningen af dette værk lå i fast rutefart mellem komponistens hjem ved Utterslev Mose og orkestret Athelas' øvelokaler i Københavns centrum med helt 'friske' noder til den sidste sang.

"Jeg kørte i konstant rutefart mellem Anders og øvelokalet med otte takter ad gangen. Det var sådan noget med, "hov, hvorfor stopper klaveret?" "Fordi der ikke er flere noder," griner Thomas og ser nærmest lykkelig ud.

"Personligt elsker jeg det uforudsigelige. Når Anders nogle gange ringer og siger, at han har lavet noget nyt, så er det ligesom juleaften," siger Thomas.

For de 16 musikere i ATHELAS Sinfonietta Copenhagen er det en anderledes måde at arbejde på. Normalt holder man strikst på, at noderne skal ligge klar til den aftalte tid, men med Anders Nordentoft er det hele anderledes. Og grunden til, at det kan forløbe nogenlunde gnidningsfrit uden klager til kontoret, er ifølge Athelas' daglige leder Maria Frej, at hun sørger for at coache musikerne grundigt.

"Vi informerer musikerne om, at det her bliver et anderledes projekt, og at der vil blive ændret i noderne undervejs. Men Anders Nordentoft er også selv fantastisk engageret. Han deltager i alle prøverne, hvilket er meget usædvanligt for en komponist. Han kræver, at musikerne skal være fleksible og åbne, men er også selv meget åben over for dem," fortæller Maria Frej.

Rockstemmen

Man kan påstå, at hele projektet tog sin begyndelse da seks af Anders Nordentofts sange blev opført af Athelas i Den Sorte Diamant i København sidste år. Eller man kunne gå lidt længere tilbage og sige, at hele projektet blev skudt i gang, da Anders Nordentoft for to år siden bad Thomas Sandberg om lægge stemme til et nyt værk.

"Jeg troede bare, jeg skulle recitere en tekst, men Anders ville have, jeg skulle synge. Han spillede selv klaver, hurtigt blev det til en slags jam session, og så skete der et eller andet magisk. Anders blev inspireret og begyndte at skrive sangene," fortæller Thomas Sandberg.

Selv er Thomas uddannet slagtøjsspiller og har spillet masser af ny komponistionsmusik på slagtøj, men han har også i mange år sunget i rockband. Og nu gik en af hans gamle drømme i opfyldelse.

"Jeg havde længe tænkt på, at det kunne være skønt, hvis en komponist ville skrive noget til min stemme. Nu skete det helt af sig selv. Det var fantastisk," siger han.

Men tilbage til Den Sorte Diamant. Her blev sangene altså opført med Athelas og Thomas Sandberg på podiet i foråret 2001. Den daværende chef for Den Anden Opera, Laura Berman, syntes så godt om sangene, at hun foreslog at samarbejde om at skabe en musikdramatisk opførelse.

"I forsommeren 2001 ringede Den Anden Opera til Martin for at spørge, om han ville instruere," siger Thomas.

"Er det ikke længere tid siden? Det føles som om, vi har arbejdet meget længere på det," udbryder Martin Tulinius spontant og ser meget forundret ud. Men han har også været i en usædvanlig intens arbejdssituation i de seneste måneder. Selv for en instruktør.

"Det begyndte jo som et ret lille og overskueligt projekt med nogle få sange. Men det er blevet større og større, og det er ret fascinerende i sig selv. Oftest er det jo omvendt. Man har nogle store planer, og så ender det som noget lidt mindre," smiler Martin Tulinius.

Livets store spørgsmål

I maj måned i år var de fleste af sangene til forestillingen efterhånden ved at ligge klar fra komponistens hånd. Og så skulle man til at finde historien, som scenegrafi og instruktion af skuespillere kunne bygges over. Det har ikke været nogen enkel sag. Og i forsommeren 2002 blev det til en del weekender i hinandens selskab for Thomas Sandberg, Martin Tulinius og Anders Nordentoft. De skulle spore sig ind på, hvad sangene egentlig handlede om, og svaret på det spørgsmål var ikke så enkelt. For teksterne har mange lag, og der eksisterede fra komponistens side ikke én fast rækkefølge af sangene.

"Det ville være så nemt, hvis det var Carmen eller noget andet kendt materiale. Anders' sange har en mangfoldighed, som gør det svært at finde historien, fordi teksterne har en poetisk og filosofisk karakter. Man kan gå i så mange retninger," forklarer instruktøren Martin Tulinius.

De tre mænd nåede ud i mange samtaler og diskussioner om tilværelsens værdier, det religiøse, mennesket som en del af universet og angsten. Og man diskuterede igen og igen, hvor meget mere stof Anders skulle komponere.

"Det var spændende, men som instruktør måtte jeg på et eller andet tidspunkt skære igennem og sige, hvad der skulle være udgangspunktet for historien. Det har taget tid, men vi er ikke blevet uvenner", siger Martin Tulinius.

Og hvordan de store personlige konflikter kunne undgås, sidder han så og funderer lidt over.

"Både musikken og teksterne er jo meget personlige for Anders. Det er faktisk sært, at det har kunnet lade sig gøre med hver vores individualitet. Og Anders er jo ikke en mand, der bare tager alting for gode varer," smiler Martin.

Efter de mange samtaler rejste instruktøren langt væk. I bagagen havde han musikken, walkmanen og sine notater på rækkefølge og historie.

"Jeg tog 14 dage til Barcelona og derefter 14 dage til Sverige. Jeg kunne være hvor som helst. Det handlede om at koncentere mig fuldtud om dramatiseringen og scenografien af værket On This Planet, som vi havde døbt sangene.

Hvad angår selve det visuelle udtryk på forestillingen i Kanonhallen den 30. november vil Martin Tulinius ikke afsløre ret meget - nærmest intet: "Der er nogle væsentlige elementer, som skal overraske. I den forbindelse, er der meget teknik, der skal fungere," siger han og ser lidt skræmt ud. "Og så er jeg jo ikke sådan en, der laver polsk teater med fire stole og et bord," griner han.

Så en del rekvisitter og tekniske finurligheder, en scene, som han har måttet indskrænke fra 16 til 12 meters bredde og en mængde statister, der skal spille teater, er ud over Athelas Sinfonietta på 16 mand og sangeren Thomas Sandberg, hvad vi kan forvente os på scenen i en eller anden udformning.

"En del af statisterne har jeg faktisk ikke fundet endnu. Jeg mangler nogle midaldrende kvinder," siger instruktøren helt alvorligt.

Rock-PR til ny musik

Cd'en On This Planet med 11 af de 14 sange er indspillet i Sweet Silence Studiet og ligger klar til salg ved premieren i Kanonhallen. Desuden har man sendt en promotion-cd med den mest iørefaldende af sangene nemlig titelmelodien ud til danske og svenske gymnasier og diverse radiostationer. Og nummeret er så sangbart, smukt og poppet, så man sagtens kan forestille sig det spillet på radioens P3 op til premieren. Det er ifølge viceoperachef ved Den Anden Opera Marianne Klint meget bevidst, når man forsøger at markedsføre On This Planet, som man normalt markedsfører rock og pop. Forestillingen her har nemlig de elementer, der gør det muligt at nå et bredere publikum, og den engelsksprogede tekst gør det desuden muligt at komme uden for landets grænser. Således håber alle involverede parter, at forestillingen senere kan tage på en international turné, og blandt andet derfor har man for første gang i Den Anden Operas historie dedikeret et helt web-site til én forestilling. Adressen er www.onthisplanet.dk

Thomas Sandberg og Martin Tulinius er meget enige i, at det er en god idé at forsøge at nå ud til et bredere publikum. Thomas, der tidligere har spillet meget ny musik på slagtøj blandt andet i Athelas, kender nemlig den temmelig frustrerende fornemmelse det er, når publikum bliver hjemme.

"Vi har prøvet at være flere på scenen, end der var publikummere. Det kunne være rart at få nogle flere mennesker ind denne gang," griner han. Og Martin føler sig ret overbevist om, at det vil lykkes. "Det er meget nemmere at få især unge ind til en musikdramatisk forestilling i Kanonhallen end til en koncert med ny musik," siger han.

Mens de to mænd meget gerne vil ud til publikum med musikken, er de overbevidste om, at det ikke har været bevidst fra komponisten Anders Nordentofts side at skabe et mere tilgængeligt værk: "Anders går ikke og konstruerer i sit hoved, at nu vil han skabe et værk med både elementer fra rock, pop, punk og ny musik. Hans musik er så meget ham selv. Den kommer indefra. Han giver sig selv 200 %," siger hovedrolleindehaveren.

"Anders har skabt et nyt bud på musik, og det er der historik i. Noget af det er atonalt, noget andet er fire-fem takter lige ud ad landevejen. Det er sindssygt smukt, og allerede før uropførelsen er der interesse for det ude i verden," siger instruktøren.

For godt nok kan Anders Nordentoft være besværlig at samarbejde med, men der er ingen tvivl om, at han giver sine kunstneriske samarbejdspartnere noget igen. Og der er store forventninger til premieren den 30. november fra såvel kunstnerne selv som fra de tre producenter Den Anden Opera, Athelas Sinfonietta Copenhagen og Kaleidoskop. Sidstnævnte har spyttet i fælleskassen ved at stille teatrets daglige leder Martin Tulinius til rådighed som instruktør og scenograf, lige som Kaleidoskops værksted bygger en del af scenografien. Athelas har stået for cd-indspilningen samt et beløb på 50.000 kr., mens Den Anden Opera som hovedproducent har kastet godt 600.000 kr. i projektet. De resterende cirka 450.000 kr. kommer fra private fonde, som ifølge viceoperachef i Den Anden Opera Marianne Klint har vist sig meget velvillige over for projektet.

Og så er der bare publikums forventninger tilbage. Det bliver spændende at se, om de bliver opfyldt i Kanonhallen, og om forestillingen kan vække tilstrækkelig opmærksomhed i en julemåned fyldt med tilbud til alle sanser.

Merete Rømer Engel er journalist.

Fotos af Thomas Sandberg: Martin Tulinius.

On This Planet har premiere den 30. november i Kanonhallen i København.

Yderligere oplysninger om forestillingen på www.onthisplanet.dk
GRUNDET DEN POETISKE indgangsvinkel er det ikke en traditionel libretto (sangtekst / handling). De fleste forestillinger tager udgangspunkt i en traditionel dramaturgisk handling, hvor det, der synges, er det, forestillingen handler om. Man kan sige, at handlingen her har et mere symbolsk og filosofisk udgangspunkt. On This Planet tager udgangspunkt i en billedpoetisk fortællermetode, hvor mange elementer er med til at skabe historien. Ud over teksten bruger vi audiovisuelle metoder til at understrege handlingen: Scenografi, koreografi, video, computergrafik, lys og lyd. Skal man alligevel prøve at skildre handlingen, kan det kortfattet siges sådan: Forestillingen handler om et menneske. Det er en eksistentiel rejse ind i menneskets historie. Vi følger hovedpersonens liv fra fødsel til død, men forestillingen strækker sig til at blive til menneskets historie fra urtiden og vores forfædre til vores moderne civilisation, som den ser ud idag. On this planet er en hymne , en refleksion over verden og menneskeheden, den elementære længsel efter kærligheden, ensomheden og døden.

Martin Tullinius"