Indsigt i den lydløse musik

Ny bog om forskning i den musikalske forestillingsevne

Rolf Inge Godøy og Harald Jørgensen (red.): Musical Imagery. Swets & Zeitlinger Publishers, Lisse, Holland 2001. ISBN 90 265 1831 5. Pris: 77 euro + moms.

Af Erik Christensen

Jeg kan ikke få den melodi ud af hovedet!

Det har mange, måske de fleste mennesker, oplevet.

Hvordan kan det være, at vi kan forestille os lyde, melodier og musikstykker 'inde i hovedet', uden at øret hører en lyd? Og hvordan er evnen til at fremkalde indre forestillinger af musik forbundet med evnen og paratheden til at lytte til musik, der kommer til øret udefra? Hvordan er relationerne mellem 'den indre musik' og andre former for forestilling, hukommelse og sansning? Hvordan er evnen til at forestille sig lyde og toner knyttet sammen med evnen til at synge og evnen til at tale? Og hvad er relationerne til kropsbevægelser, følelser, improvisation og komposition? Det er spørgsmål, der stilles og søges besvaret eller indkredset i bogen Musical Imagery, redigeret af de to norske musikforskere Rolf Inge Godøy og Harald Jørgensen på baggrund af Conference on Musical Imagery på Oslo Universitet i juni 1999.

Hvad er Musical Imagery? De to redaktører skriver i bogens forord, at emnet er "forestillingsbilleder af musikalsk lyd i bevidstheden" (images of musical sound in our minds), og fra det udgangspunkt spreder bidragydernes interesser, holdninger, sprogbrug og forskningsmetoder sig i mange retninger. Det er bogens hensigt at give et pluralistisk overblik over de mange måder at nærme sig en forståelse af de indre forestillinger af musik på. Og den forståelse er ikke noget perifert anliggende, men en åbning mod ny indsigt i musik overhovedet - musik i krop, sansning, bevidsthed, kultur og samfund.

Bogens første del, Theoretical Perspectives, omfatter ni kapitler om musikfilosofi og fænomenologi, nervesystemets mekanismer, den arbejdende hukommelse, computersimulering af hjernefunktioner, mentale billeder af skalaer, opfattelse af harmoniske og inharmoniske lyde, sansning og bevægelse, musik, sprog og følelse, associationer mellem syn og hørelse. Anden del, Performance and Composition, rummer syv kapitler om formning af musikalsk udtryk, musikeres kontrol af klangfarve, musikalske formforløb, oplevelse af lydfrembringende handlinger, pianisters og komponisters indre forestillingsbilleder, den indiske musikkulturs integration af musik, sprog og imagination.

I begge dele af bogen mødes naturvidenskabelig udforskning af alt det, der kan registreres, måles, testes og forklares, med humanvidenskabens stræben efter forståelse af menneskers følelser, tanker, handlinger, oplevelser og meddelelser. Akustiske målinger af klangspektre og neurofysiologiske målinger af hjernens elektriske aktivitet står over for komponisters udsagn om den kreative proces, metaforisk beskrivelse af musikoplevelse over for statistisk beregning af tidsforskelle i musikalsk udtryk, computersimulerede musikmodeller over for gestaltpsykologi og musikæstetik. Men bag mangfoldigheden af metoder og holdninger tegner sig en fælles bestræbelse i retning af forståelse og forklaring af musik som klingende og oplevet fænomen, musik som proces i tid, musik som aktivitet, handling og bevægelse med basis i kroppen og i kontinuerlig interaktion med den omgivende verden.

Centralt i bogen står kapitlet "Musical Imagery Between Sensory Processing and Ideomotor Simulation", skrevet af den belgiske musikforsker Mark Reybrouck, som opsummerer den aktuelle forskning i perception, bevægelse og bevidsthed og formulerer en konsekvent teori om samspillet mellem sansning, hukommelse og betydning: Bevidstheden er ikke en passivt registrerende iagttager, men en aktivt handlende medskaber. Bevidstheden konstruerer betydning i stadig interaktion med verden, og den musiklyttende hjerne kan forstås som en 'forudsigende maskine', der simulerer handlinger og bevægelse, som kroppen kunne udføre i relation til musikken.

Et andet tungtvejende kapitel hedder "Complex Inharmonic Sounds, Perceptual Ambiguity, and Musical Imagery". Her fremlægger Albrecht Schneider et eksperiment ved Hamborgs Universitet, som kombinerer tre eksakte metoder: Spektralanalyse af klang, computersimulering af ørets funktion og statistisk beskrivelse af musikoplevelse. Materialet er en 4-stemmig Bach-koral, der spilles i to udgaver: en version med harmoniske 'orgelklange', som giver klar grundtonefornemmelse, og en version med inharmoniske 'klokkeklange', der fremkalder oplevelsen af flere samtidige tonehøjder. Klangene analyseres fysisk som spektre af deltoner af forskellig frekvens og styrke. Ørets bearbejdelse af lyden simuleres af en computer, der modellerer funktionen af 'sneglen' (cochlea) i det indre øre som en kæde af overlappende elektriske filtre. Og en gruppe forsøgspersoner lytter til de to versioner af Bach-koralen og vurderer dem i henseende til konsonans, 'roughness', harmonisk stemmeføring og æstetisk vellyd.

Resultaterne viser klar overenstemmelse mellem musikoplevelse, spektralanalyse og computerens simulering af ørets lydbehandling, og der synes her skabt en basis for fælles forståelse af den fysiske lyd, ørets neurofysiologi og den oplevede klang.

Bogens forskelligartede synsvinkler, standpunkter, argumenter, perspektiver, hypoteser, metoder og resultater fremkalder ofte 'aha-oplevelser', der viser vej til ny og væsentlig indsigt i musik og musikoplevelse, men indimellem bliver man også provokeret til modsigelse og diskussion. Sådan må det være i et værk, der har karakter af pionerarbejde. Bogen er ikke let at læse, men dens forening af akkumuleret lærdom og banebrydende nytænkning er ikke til at komme udenom, og de mange referencer til nye publikationer inden for musikperception, musikpsykologi, kognitionsforskning og beslægtede områder skaber status og overblik over det aktuelle forskningsfelt og pirrer forventningerne til fremtiden. Videbegærlige læsere kan begynde her."