Læs mere på www.danskmusiktidsskrift.dk

VELOPLAGT NEDRAKNING

Fra DMT online har vi fundet en perle i raritetskabittet. Det er en anmeldelse af dansk musikliv i almindeligehed, DMT i særdeleshed. Den blev først bragt i Sovjetskaja musyka, siden oversat til dansk og bragt i DMT.

Sovjet-syn på Dansk Musikliv

Forfatter: S. Rapoport, G. Schneerson

År: 1951. Bindnummer: 26/1. Artikelnummer: 26/4. Side: 5-7. Type: artikel

Før den hitlerske okkupation og den nuværende marshallisering var København et af de mest levende musikcentre i Europa, med intensivt koncertliv, opera, konservatorium, korselskaber, musikforlag osv. Den danske nationale musik har mange tiltalende egenskaber. Landsbyernes befolkning har i deres hukommelse opbevaret ældgamle, poetiske sange og runer [?], danse og korsange. Blandt Danmarks komponister er navne som N. Gade (1817-90) den mest kendte, skaber af 8 symfonier, 14 kantater og utallige kammer- og vokalkompositioner, og Carl Nielsen (1865-1936) [!], hvis kompositioner er meget populære i Danmark. Den nuværende kompositoriske skole i Danmark stråler ikke med større begavelser. Størstedelen af danske komponister, særlig ungdommen, er blevet influeret af den østrigske eller franske moderne musik.

Det nuværende Danmark, et af de 16 marshalliserede riger i Europa, er et lille provinsielt land, med ganske ligegyldig politisk-økonomisk vægt. Danmark ligger ved siden af de store historiske veje; dets lille flittige befolkning har gennem århundreder bygget sin velstand på landbrugsprodukter, som de eksporterer til mange lande. Nu er Danmark 'velsignet' med Marshallplanen, det er indflettet i imperialistisk USA-politik, dets produktion og landbrug står under kontrol af transatlantiske pengemagnater, og Danmarks marked er oversvømmet med tvivlsom amerikansk konservesproduktion. Den hæmningsløse okkupation af danske flyvepladser af det amerikanske luftvåben i forbindelse med eftersøgningen af den i Sovjet forvildede amerikanske flyvemaskine er en tilstrækkelig illustration af Danmarks vasalforhold.

Den fuldkomne politisk-økonomiske afhængighed af Amerika og England medfører indtrængen af en engelsk-amerikansk åndsindustri, som udstrækker sine beskidte labber over hele den danske kultur. Film, radio, aviser, tidsskrifter, populær literatur, musik - alle kanaler, alle midler til massepropaganda bliver for hver dag mere gennemtrængt af amerikansk ånd og underkaster sig mere og mere de opgaver som den imperialistiske propaganda benytter til antændelse af en ny krig.

Det er ikke mærkeligt, at det nuværende danske offentlige, nationale og kulturelle liv befinder sig i stilstand. Den nationale musikalske kunst er tvunget til at trække sig længere og længere tilbage under pres af fremmed og folkefjendtlig, men energisk og godt lønnet amerikansk kulturekspansion.

Om det danske musiklivs fald vidner med fuld sikkerhed Dansk Musiktidsskrifts anden halvdel årg. 1948-1949. Bladet udkommer i København 12 gange om året, dets omfang - fra 16 til 32 sider - er af mindre format. Uden hensyn til sin mere end beskedne formåen prætenderer tidsskriftet alligevel at varetage det mellemfolkelige musikalske liv og skaben. Dette fører til en stor brogethed i det offentliggjorte materiale. Overfladisk berører bladet forskelligartede spørgsmål angående komposition og udførelse, musikhistorie og nutidigt-musikalsk liv. Således træffer vi samtidig med glasspil, som bliver behandlet dybsindigt i "historisk aspekt" på udforskning af "musikalsk psykologi og æstetik" i forhold til kinofilm. En artikel om den atonale komponist A. Schönberg: En klassiker i ny musik står ved siden af en redegørelse fra det fjerde nordiske kirkemusikermøde.

Læs fortsættelsen i den fulde post fra Dansk Musik Tidsskrift på

DACAPO IGEN

Fra komponisten Anker Fjeld Simonsen har vi modtaget et læserbrev, som vedrører debatten om det statslige pladeselskab dacapo.

Døde det autoritære musikliv som social struktur med Berlinmurens fald, Svenner?

Er det, at der snakkes så meget om musiklivet i Danmark, udtryk for en statslig tendens, eller blot for en påtrængende national tendens, der accepterer, at musik som middel til sansning og erkendelse i et højciviliseret lille samfund som det danske ikke kan eksistere uden støtte fra den efter omstændighederne mægtige stat uden at lide alvorlig skade? Problemkomplekset giver associationer til forretningslivet eller dagliglivet og har vel i analogi med disse karakter af modstridende kræfter og interesser som her stilarter og produktionsgrundlag, der umuligt kan forliges i en eller anden enhedsfilosofi.

Fælles for de skønne kunster i mindre lande er, at uddannelsen til dem professionelt i dag foregår på statsinstitutioner, og det er først i erhvervsleddet, fx i debatten om plade-selskaber, at den klassiske diskussion mellem forretningsliberalitet og statsorientering overhovedet kommer til sin ret, efter at de bedste eller i det mindste mest borgerlige musikudøvere har søgt ly i orkestre, kor, operaer med mere som embedsmænd.

Og det er så banalt, at det kunne være uskrevet, men dette har været gældende i enhver østeuropæisk stat siden 2. verdenskrig, under Hitler med, så kun hensynet til den frie kunst og dens vilkår, altså hvad man i en snæver vending kan kalde dissidentkunst, som Sven Erik Werner i sit debatindlæg i DMT (oktober) antyder at have beskæftiget sig med, vil kunne gøre debatten frugtbar. Den frie kunst er så restkunsten, den eksperimenterende, den kunst der ikke kan eller ønsker at blive fast led i den officielle hurlumhej.

Læs fortsættelsen på www.danskmusiktidsskrift.dk