4Komponister - rom og net

Af Ole Straarup

"Der var uforglemmelige øjeblikke i skolens smukke, okkergule samlingssal med de udridende ryttere fra Akropolis på væggen, hvor vi hørte Thomas Alvad åbne ind til et stykke musik. Det var som at blive indladt i en tilstand, der lukkede sig med vidunderlig fylde til alle sider."

Musikfaget i gymnasiet har ændret sig meget siden Hans Edvard Nørregård-Nielsen i 60ernes Ribe kunne sidde med lyset som en kuppel over sig og fatte musikken som en kur mod onde ånder og alverdens fortrædeligheder. I slutningen af samme 60ere slog både rockmusikken og ideologikritikken igennem med en sådan fart og kraft, at begge blev lyst i kuld og køn i 70ernes fagbekendtgørelser. Af de to er især rockmusikken tilbage i dag.

I modsætning til "Brahms og violinen", som Nørregård-Nielsen tæller blandt sine nye bekendte i musikkens verden, passer rockmusikken - eller bredt forstået: Den rytmiske musik - så snildt til den nye linie fra 70erne. Den kan både spilles og lyde ganske rigtig, også når den håndteres af elever uden de helt store musikalske forudsætninger. Og i øvrigt dyrkes den med iver, interesse og stor dygtighed af mange unge.

Brahms og violinen blev nu ikke helt kastet ud med badevandet (selv om det i de hedeste år ofte kunne se sådan ud). Faktisk forsøgte man - samtidig med moderniseringen - at fastholde musiklytning og -analyse som en anden vigtig og konstituerende side af faget som gymnasialt.

Så situationen er følgende: Mindre end 10 år efter Nørregård-Nielsens udeksaminering fra Ribe Katedralskole bestod gymnasiets musikfag af to ligevægtede elementer: Musikudøvelse og musikkundskab. Og sådan er det den dag i dag, trods en gymnasiereform i 1988 og senere små-justeringer. Der synges, spilles og lyttes. Og indlæres.

En vigtig pointe ligger i undervisningens kollektive karakter. Gymnasiet er ikke en musikskole med soloundervisning. En vigtig del af undervisningens organisering indskriver sig i den danske skoletraditions insisteren på at være sammen om at lære og at lære ved at være sammen. Sådan har musik i nyere tid været obligatorisk fællesfag, hvilket har givet mange pædagogiske problemer for fagets lærere, men også været en vigtig del af det almene gymnasiums identitet.

Politisk har der været bred enighed om, at sådan skulle det være. Nu lurer en gymnasiereform, der - som alle tidligere - indvarsles af stribevis af markante udmeldinger fra interessegrupper og enkeltpersoner. Helt så galt som præsten prædiker går det vel ejheller denne gang, men som musikmenneske skal man bestemt være opmærksom på såvel fyndord som tendenser. Til disse hører fx "faglighed frem for fag" og "virtualitet". Det første er en af disse smarte djøfske formuleringer, som kan åbne for en pele-mele af ufaglig overfladiskhed til introduktionsbrug, mens den anden - med reference til den verdensomspændende IT-erhvervsstøtteordning, skolernenes budgetter også flittigt bidrager til - vil individualisere undervisningen, ja måske lægge dele af den hjem til eleverne selv. Man skal i mindre og mindre grad være sammen med nogen for at gå i skole. Hvordan vil et musikfag komme til at se ud i det scenario? Vil det overhovedet findes som obligatorisk fag? En del bud fra yngre politiske løver går ud på at gøre samfundsfag obligatorisk og samtidig flytte musikfaget over i valgfagsafdelingen. Må de falde ned som lam.

Midt ned i denne suppedas dumper så en cd-rom til brug for musikundervisningen i gymnasiet. Om fire danske komponister af "moderne klassisk musik". Er der grund til vagt i gevær, skal ny kompositionsmusik nu være en af virtualitetens hammeltrækkere? Inden vi går videre med den interessante problemstilling, må vi tilbage til rockmusikkens indtog.

Man kunne forestille sig, at den revolutionære trend i de tidlige 70eres fagbekendtgørelser havde trukket den nye kompositionsmusik med sig ind i varmen. Men nej. Ideologikritikken praktiseredes på borgerskab og pop. Heri var der hurtig tilgang og stemmer at hente - såvel (efter)uddannelsesmæssigt som udgivningsmæssigt. Skyggen, som den kraftige belysning af borgerskab og pop kastede, faldt bl.a. på den nye musik. Kun i begrænset omfang er gymnasiets elever i den obligatoriske musikundervisning og på valgfagsniveau blevet gjort bekendt med musik af komponister som fx Niels Viggo Bentzon, Per Nørgård, Poul Ruders og Bent Sørensen - de fire på cd-rom'en. Af ældre danske komponister er selv en Carl Nielsen en forholdvis sjælden gæst i pensumindberetningerne.

For Hans Edvard Nørregård-Nielsen stod Thomas Alvad som indbegrebet af den gode lærer. Personligt nåede jeg ikke at opleve ham som udøvende underviser, men jeg vover den påstand, at hans gennemslagskraft var tæt forbundet med, at han underviste i og formidlede sin musik, dybt og kært fortrolig med den.

Ikke alle musiklærere i gymnasiet er fortrolige med den nye kompositionsmusik og har den vel ikke kær. Men vil gerne.

4Komponister

Ned i såvel suppedas som travl hverdag dumper så 4Komponister, og lad mig sige med det samme: Den tror jeg på.

4Komponister kan (bruges til) meget. For den enkelte, som vil fordybe sig, er den inspirerende; for de mange, som søger information og indblik, er den indbydende; for læreren er den både-og, giver vinkler og (efter)uddannelse. Den er kort sagt rigtig spændende! Og jeg vil gerne tilslutte mig ex-fagkonsulent Finn Gravesens ord om, at den giver arbejdet med ny musik nye dimensioner.

Moderne kunst, nutidskunst, nutidig kunstmusik - en folkesag bliver det aldrig. Men på den anden side har det vel aldrig været (og bliver forhåbentlig ikke) det almendannende gymnasiums sag kun at beskæftige sig med folkesager, kun at holde sig til det letfortærbare, kun at give overkommelige udfordringer. Nej, gymnasiet skal præsentere eleverne for noget, der er større end dem selv og ubegribeligt for egen navle. For mange elever er det svært, fordi de i folkeskolen netop er blevet undervist i, at den er centrum, navlen altså. Men også åbenhed og nysgerrighed er karakteristiske træk hos mange af disse unge, og de er vant til, at computeren spiller med i deres nysgerrige raid. De underligste lyde har de hørt, set de mærkeligste syner, og de er med på den værste. Giv dem en cd-rom og lad dem køre selv. Der skal også være plads til solister i undervisningsfællesskabet.

Andre elever har det bedst i gruppen. Lad dem som sådan gå på jagt i et ordnet univers, giv dem klare opgaver, giv dem websitet www.4komponister.dk, lad dem skaffe sig information om komponister og organisationer. På et tidspunkt vil de måske spørge efter cd-rom'en.

Og giv læreren én. Giv desuden læreren en gratis og hurtigt arbejdende netopkobling (evt. på skolen) og dertil tid til at lytte og læse, printe ud og gøre ved: Plads (og teknik) til begejstring.

Materialet

Edition Wilhelm Hansen og AM Production har i samarbejde udviklet materialet, som basalt set består af, at man har oprettet et såkaldt website og dertil produceret en cd-rom. De to enheder er stort set identiske på indholdssiden. Konkret betyder det, at man på websitet ser det samme, som cd-rom'en byder på, hvis man arbejder fra den. Den afgørende forskel mellem de to ligger i, at beskyttet materiale (lyd og noder) må man betale for (naturligvis!) - og det materiale ligger på cd-rom'en til de 298 kr. Websitet byder dog på mindre smagsprøver samt i øvrigt på den type oplysninger, det er vigtigt at kunne opda-tere løbende - oplysninger man altså må på nettet for at hente hjem. Fikst.

I det efterfølgende vil jeg tage mit udgangspunkt i cd-rom'en.

Når man lukker op, mødes man af de fire komponisters billeder og navne. Peger man på et navn med musen, får den pågældende komponist et let og lys aura, og en kort præsentation popper op. Klikker man på navnet, får man en række muligheder:

Interview, Introduktion, Værkliste*, Opførelser*, Diskografi*, Artikler/Essays, Kurve, Musik/Noder, Søgning*, Links, Vejledning (* betyder, at man skal på nettet for at få oplysningerne). Lad os se på delene hver for sig.

Interview

Falder for hver komponist i flere afdelinger, som enkeltvis kan kaldes frem. Der er tale om mundtlige interview, man hører altså komponisten tale/fortælle (stemmen er tilsat en hørbar omgang rumklang), medens der samtidig i baggrunden spilles musik til lydlig illustration til temaet i interviewet. Det kan være komponistens egen musik eller musik, han refererer til eller har været inspireret af. Som et eksempel kan nævnes interview, del 8, med Poul Ruders om Saaledes Saae Johannes, hvor Ruders fortæller om sin inspiration fra Mussorgsky og Stravinsky. Klikker man på afspillesymbolet, hører man Ruders fortælle, samtidig med at man hører uddrag af hans egen og de to andre komponisters musik. Ruders' egne ord er skrevet ud og står på skærmen. Som uddybende materiale kan man selv hente partitureksempler på hhv. Mussorgsky og Stravinsky. Åbningen af Ruders' egen komposition i partitur har været bragt i en tidligere del af interviewet. Noderne kan printes ud.

Introduktion

Her bringes en forholdsvis kortfattet og velformuleret (dvs. også let læst) introduktion til den valgte komponist, forfattet af Anders Beyer som også står bag interview'ene.

Værkliste

Ligger på websitet og er organiseret efter genrer. Fra cd-rom'en bliver man venligt spurgt, om man nu vil "on-line".

Opførelser

Igen på websitet, hvor man kan finde oplysninger om stedfundne opførelser nogle år tilbage samt om planlagte. Listen ajourføres løbende.

Diskografi

Igen på websitet - gode søgemuligheder, alfabetisk

Artikler/Essays

Her bringes et udvalg af tekster om, af eller med komponisterne. Teksterne er ofte omfattende, fyldt med nodeeksempler, tegninger og grafiske fremstillinger og ligger alle også i PDF-format - lige til at printe ud.

Kurve

Herfra kan man indlæse en fremstilling i dynamisk kurve af et af værkerne. Fra cd-rom'en kan man klikke på "start" og høre musikken, samtidig med at en rød cursor viser, hvor langt man er nået. Kurven kan printes ud og jo da sammenlignes med noden.

Musik/Noder

Samme teknik som under "Kurve", men nu med nodeeksempler, som vender blad, mens musikken afspilles. Efter nogen tid standser afspilningen, og noden blegner bort. For den fulde lyd og node henvises dels til diskografien, dels til websitet hvor man kan kontakte forlaget.

Søgning

Igen på websitet, hvor tre muligheder gives. Man kan søge på selvvalgte ord, på værk eller på indspilning.

Links

Her bringes, såvel på websitet som cd-rom'en, en række adresser af enten komponist-specifik eller generel interesse - overvejende det sidste. De er gode at have for enhver interesseret i musikmiljøet, ikke blot for skolefolk.

Vejledning

Står nederst - fornuftigt nok. Når man lukker op, har man lyst til at høre og se med det samme. Derfor er det fint at starte med interview. Under vejledning får man i øvrigt oplysning om systemkrav, om de anvendte småikoner som findes undervejs i teksterne, samt forklaring og eksempler på de anvendte instrumentationsangivelser.

Det tekniske

At få 4Komponister til at virke på en nyere computer giver ikke de store problemer. I vejledningen oplyses, hvad man har brug for (herunder Flash fra firmaet Macromedia). Naturligvis skal man have internetadgang og helst en hurtig sådan, hvis skiftene mellem cd-rom og website skal gå gesvindt. Mine erfaringer baserer sig på et par forskellige Windows-maskiner (98 og 2000), men ikke på Mac.

Under afprøvning af diverse links opdagede jeg, at forbindelsen til Per Nørgård-materialet på Kulturnet ikke virkede, men fra Vestjysk Musikkonservatorium forsikrede man mig om, at tingene snarest ville være bragt i orden. Eneste mindre problem, jeg har stødt på, ligger i udprintningen. Det ser ud som om Macromedia og Microsoft ikke altid arbejder lige godt sammen - at et tryk på printer-ikonet nu og da blot udløser en blank side på papir. I de fleste tilfælde kan det klares ved at højreklikke med musen og derefter benytte den udskrivningsmulighed, som da kommer frem.

Det pædagogiske

Som nævnt i de indledende betragtninger finder jeg 4Komponister både spændende og oplagt til brug i gymnasiets musikundervisning. Umiddelbart er den fængende og indbydende, bl.a. fordi man hører komponisterne selv fortælle. Garneringen med musik er udført med pli og omtanke, og de forskellige ledsagende tekster, som er skrevet direkte til udgivelsen kan både læses og forstås af interesserede unge.

Når man kommer lidt dybere i materialet, begynder det nu nok at knibe lidt. Der er mange og lange artikler på DMT-niveau, og de er - forståeligt nok - uden lyd. Men hvorfor egentlig? Svaret er vel, at det ville være teknisk og især økonomisk uoverkommeligt at lægge lydspor ind til alle artiklernes - ofte håndskrevne - nodeeksempler. Men det ville have løftet materialet helt op!

På de fleste gymnasieskoler er man i dag så velekviperede hvad edb angår, at man kan sætte enkeltelever eller grupper til at arbejde med interaktive medier som 4Komponister, både i den obligatoriske undervisning i 1.g og - måske især - i undervisningen på mellem- og højniveau i 2. og 3.g. Desuden vil materialet være en stor hjælp for elever, som vover sig ud i at skrive en større skriftlig opgave om nutidig kompositionsmusik. Som censor ved jeg, der er langt mellem opgaver, som tager musik af "De4" eller deres danske og udenlandske kolleger op. Men et samspil mellem fx 4Komponister og en udgivelse som Ny musik efter 1945 af Palle og Ursula Andkjær Olsen kan måske bane vejen for et mere facetteret billede på det område.

Jeg betragter anskaffelsen af 4Komponister som et must til alle gymnasieskolers musikbiblioteker. Den er rørende billig i forhold til brugsværdien og kan da i øvrigt anbefales varmt til enhver interesseret.

Hvordan det så kommer til at gå med musikundervisningen i det almene gymnasium i den kommende tid, ja det er et spørgsmål. Forudsætningen for at den gode lærer kan undervise begejstret i sin musik, altså også i De4's, og dermed skabe nutidige pendanter til ripensernes oplevelser "dengang i 60erne", ja det forudsætter fag. Ikke "frem for", men som forudsætning for udfoldelse af den faglighed, der kan bidrage til og måske indlade én i en tilstand, der lukker sig med vidunderlig fylde til alle sider.

Ole Straarup er lektor i musik ved Langkær Gymnasium."