Debat

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 04 - side 143-143

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

NUTIdacapo

Svar til Sven Erik Werner

Som statsstøttet pladeselskab er det kun rimeligt at dacapos dispositioner til hver en tid gøres til genstand for offentlig debat - som det fx har været tilfældet i dagbladet Børsen i sommer eller som nu med Sven Erik Werners (SEW's) seneste læserbrev i DMT's novembernummer.

SEW var, som det uden tvivl vil være mange DMT-læsere bekendt, bestyrelsesformand i dacapo i en ti-års periode, indtil han kraftigt smækkede med døren og gik i foråret 2001 på baggrund af uoverensstemmelser med ledelsen og den øvrige bestyrelse. Dette er forhold, der ligger før min tid som bestyrelsesformand, hvorfor jeg synes, det tilkommer SEW selv offentligt at gøre rede for dem. Derfor glider jeg i inteviewet af på disse "redaktørens næsvise spørgsmål".

Udgivelsen af et stort antal cd'er med indholdet af den nye salmebog ser SEW som udtryk for en fortsættelse af den udgivelseslinje, han så kraftigt tager afstand fra. Men det må understreges, at udgivelsen af de 800 salmer i den nye salmebog ikke er en dacapoproduktion, dacapo går ind som producent på projektet for Menighedsrådsforeningen. Der bruges således ikke en krone af dacapos støttemidler til dette formål. Tværtimod vil dacapo som producent modtage et særdeles rimeligt dækningsbidrag. Hertil kommer, at den nødvendige tilknytning af producerkapacitet til så stort et projekt vil kunne komme dacapos egne aktiviteter til gode.

Og hvor bliver ungdommen af? spørger Werner. Den fremhævede buket af udgivelser udmærker sig ganske rigtigt ikke ved ophavsmændenes unge alder. Men andre buketter indeholder Nordentoft, Agerfeldt Olesen, Bruun, Fundal m.fl. - Nordlys-cd'en ikke at forglemme. Det er ikke for bestyrelsen et mål i sig selv at være ung med de unge. Udgivelseskriterierne er en kombination af: Væsentlighed, relevans (fx i tilfældet Else Marie Pade) og aktualitet (Nørgårds nys uropførte violinkoncert). Korrekte politiske anskuelser er til gengæld ikke et kriterium (jf. Raasted).

Også på et andet punkt bør dacapos nuværende og fremtidige linje være klar (og måske klarere end under SEW's formandsskab), hvis dacapo fortsat skal have en kulturpolitisk mission i fremtidens medielandskab: dacapo må i højere grad agere som en label og ikke blot være en forkromet dokumentationsordning. Det nytter ikke at være naiv og blind over for den realitet, at distributørerne rundt om i verden ikke kan og vil satse på alt. Og her risikerer det nye, det ukendte, det smalleste repertoire at komme i klemme. Dacapo må forholde sig til dette, men ikke ved - som SEW's kritik mere end antyder - at lade sig presse til at udgive musikalsk fastfood, mainstream-repertoire eller lyt-let-musik, for så bør dets dage som statsstøttet selskab ganske rigtigt være talte. Udfordringen er efter den nuværende ledelse og bestyrelses opfattelse bl.a. at udvikle alternative afsætningsstrategier, forsøge at finde nicherne, samarbejde og udnytte den nye teknologis muligheder. Over for nysgerrige musikforbrugere i Danmark såvel som i resten af verden gælder det om at dansk musik - ikke mindst den nutidige - er tilgængelig i de bedst mulige indspilninger. Målet må være, at man så vidt og bredt som overhovedet muligt skal kunne finde dansk musik i pladebutikker og på andre salgssteder, i radioen, på nettet, i skrevne medier ... og steder vi knap har tænkt endnu.

Niels Rosing-Schow, bestyrelsesformand for dacapo."

Årgang 77/2002-2003, nr. 04