BØGER

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 05 - side 176-178

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ved Erik H. A. JakobsenEmilie Demant Hatt: Foraarsbølger. Erindringer om Carl Nielsen. Udgivet af John Fellow. Multivers 2002. 190 sider, kr. 248,00. ISBN 87-7917-084-6.Denne lille bog har været en af det forgangne års mest omtalte musikbøger. Der er da også tale om en lille sensation, idet bogen oplyser os om en periode i Carl Nielsens liv, der ellers har ligget hen i spekulationernes tusmørke.

Som bekendt afslutter Nielsen selv sin erindringsbog Min fynske barndom med optagelsen på konservatoriet i 1884. Perioden frem til udlandsrejsen i 1890 (på Det Anckerske legat) har kun været sporadisk belyst, indtil dette manuskript dukkede frem.

Emilie Demant Hatt var otte år yngre end Carl Nielsen og kun 14 år da de mødtes første gang i 1887 hos hendes fader i Selde i Nordsalling. I løbet af de tre næste somre besøgte Nielsen Selde i længere perioder, og en pur og ungdommelig forelskelse udviklede sig. En forelskelse, der først blev afbrudt af udlandsrejsen i 1890, hvor Carl Nielsen mødte sin kommende hustru, Anne Marie Brodersen.

Emilie nedskrev ungdomserindringerne som 76-årig i 1949, og ved hendes død i 1958 blev manuskriptet efter hendes eget ønske indleveret til Det Kongelige Bibliotek (sammen med et omfattende bilagsmateriale) og klausuleret i 25 år. Materialet har altså været tilgængeligt i en årrække, men det var først i sommeren 2002, at man i forbindelse med udarbejdelsen af den store Carl Nielsen brev-udgave blev opmærksom på manu-skriptet og dets mange interessante bilag.

Forårsbølger er en sød, lille bagatel – relativt velskrevet – der naturligvis primært har interesse, fordi hver ny detalje om et meget kendt menneske modtages med kyshånd. I Emilies erindringsskitse sættes den unge Carl Nielsen i ny belysning. Ikke nødvendigvis én han selv ville være så begejstret over, når man betænker det billede af sig selv, han ønsker at give i Min fynske Barndom. Men nok en belysning, der tegner et mere nuanceret og fuldstændigt billede af komponisten, end det vi kender.

Carl Nielsen skildres af Emilie som et ungt menneske, hvor mange modsatrettede kræfter brydes. På den ene side er han en godmodig og sprudlende bajads, der fortæller vittigheder (»anekdoter«) og optræder med energiske parodier. Det er angiveligt en forevigelse af disse sidstnævnte, der har resulteret i den så kendte foto-serie, hvor Nielsen stiller sig an med det ene fjogede ansigtsudtryk efter andet. Denne baggrund fortælles for første gang i Foraarsbølger

.På den anden side er han den seriøse kunstner, der betager alle med sit virtuose violinspil, og som pludselig kan blive fjern og utilnærmelig, fordi et kompositorisk indfald melder sig.

På den ene side hylder han den ophøjede og rene kærlighed, på den anden presser de basale kropslige drifter sig på med voldsom styrke. Den unge Emilie må lægge øre til mange af Nielsens bekendelser om affærer – og sågar at han allerede på dette tidspunkt har et barn med en tjenestepige.

Emilie beretter også om »Onkel Jens og Tante Marie«, Carl Nielsens plejeforældre, som han selv stort set forbigår i tavshed. Blandt bilagene er en række breve, fotografier, nogle originale node-manuskripter, heriblandt en hidtil ukendt sang med tekst af J. P. Jacobsen: Alle de voksende skygger, en notesbog, nogle smykker m.m. Det hele ordnet fra Emilies hånd, så det har været lige til at udgive, kun med få indgreb.

Emilie Demant Hatt portrætteres kort i bogens indledning. Hun har øjensynligt også været en spændende personlighed, der levede et farverigt voksenliv. Mon ikke hun får sin egen biografi på et tidspunkt?

Enhver med interesse for Carl Nielsens liv og værk må afgjort ikke snyde sig selv for denne lille perle.

Orla Vinther: Musikhistorien, bind 5: Wienerklassik. 110 sider, illustreret. Kr. 295,00. ISBN 87-7761-471-2. Cd med eksempler til bind 5, kr. 285,00. FM-CD-452. Musikhistorien, bind 6: Romantik. 103 sider, illustreret. Kr. 295,00. ISBN 87-7761-473-9. Cd med eksempler til bind 6, kr. 285,00. FM-CD-453. Bøger og cd´er udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2002. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Folkeskolens Musiklærerforening fortsætter den ambitiøse udgivelsesrække om Musikhistorien med bindene om wienerklassikken og romantikken. Efterhånden har man lært konceptet at kende: En koncentreret fremstilling, der giver et overblik over periodernes vigtigste komponister og værker, sat ind i en kulturel og almenhistorisk sammenhæng. Det hele rigt illustreret og ledsaget af cd'er med eksempler.

For nærmere omtale af seriens baggrund og redaktionelle linje henvises til DMT nr. 7 og 8, 2001-02.

Ved mødet med nærværende serie om musikhistorien falder tanken uvilkårligt på den serie bøger, som forlaget Systime udgav i løbet af 1990erne. Disse fem bind spændte fra middelalder til vor tid og var primært rettet mod gymnasiernes musikundervisning på højniveau.

Den nye serie har som sin målgruppe læsere med en mere beskeden baggrund og er derfor – som beskrevet tidligere – lettere tilgængelig. Forfatteren til serien, Orla Vinther, stod også for de to tilsvarende bind i Systimes serie, Musikken i 1700-tallet og Musikken i 1800-tallet.

Det var glimrende bøger, der udmærkede sig ved et generelt højt niveau og en stor baggrundsviden, parret med en årelang erfaring for formidling. Det samme gør sig gældende i denne nye serie, om end den mere beskedne plads naturligvis sætter en del begrænsninger for fordybelsen. Man noterer sig også, at bogen om wienerklassikkens ca. 30 år har fået et par sider mere end romantikkens ca. 100 år.

Det betyder også, at Haydn, Mozart og Beethoven bliver behandlet mere individuelt, medens 1800-tallets mangfoldighed af navne og stilarts-varianter kun kan blive behandlet summarisk.

Forfatteren har naturligvis skullet begrænse sig, men for romantik-bindets vedkommende har opgaven reelt været uløselig. Bindet er faktisk for overfladisk. Der sker simpelthen for meget i perioden til, at det med rimelighed kan rummes inden for et bind med denne series begrænsninger – selvom Orla Vinther ved Gud gør, hvad han kan for at få så meget med som muligt.

Og der er – som med de foregående bind – stadig meget at hente, især for nybegyndere udi emnet, ligesom undervisere får materialet serveret på et sølvfad, lige til at aflevere til eleverne.

Især prisen på cd'erne med eksempler kan – som tidligere nævnt - vække umiddelbar undren. Høje afgifter grundet ophavsrettigheder parret med små oplag er angiveligt forklaringen.

Anna la Cour-Harbo: Årstidernes musik. 2. Vinteren. 60 sider, illustreret. Kr. 210,00. ISBN 87-7761-829-7. Cd med eksempler til bindet, kr. 190,00. FM-CD 487. Folkeskolens Musiklærerforening 2002. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Fra samme forlag som de foregående to bøger udsendes en serie på fire hæfter om Årstidernes Musik. Hvor fokus i serien om Musikhistorien er lagt på tilegnelsen af en bred historisk viden, er formålet med disse fire hæfter at skærpe (folkeskole)elevernes udbytte af at lytte til – primært – klassisk musik.

En del ældre bøger om musiklytningen gjorde meget ud af hjælpe lytteren på vej med struktur-analytiske håndsrækninger samt oplysninger om evt. program og indhold. Det er selvfølgelig også udmærket, men Anna la Cour-Harbo stopper ikke her.

Når årstiderne er valgt som pædagogisk ramme for øvelser i musiklytning, er det, fordi de fire årstider anvendes i en udvidet betydning, som symbol på livets cykler. Vinteren er blot det konkrete, øverste tidslag, hvorunder man naturligt kan finde døgnets tid (natten), menneskets tid (døden) og livets hjul, der er i bund (angst, håb, evighedsperspektiv, dødens nærhed, dødsøjeblikket).

Forfatteren benytter sig af, at stort set alle kulturer til næsten alle tider har sammenkoblet sådanne betydnings- og symbollag, hvilket muliggør en gradvis ekspanderende lytteoplevelse med udgangspunkt i noget konkret (vinter-musik).

Til at understøtte en sådan mere nuanceret og udvidet lytteoplevelse inddrager forfatteren andre kunstarter som billedkunst og litteratur. Ikke ulig den metode, Orla Vinther benytter sig af i Musikhistorien. Grebet rigtigt an vil de fleste større børn sagtens kunne følge en sådan omveksling fra det konkrete til det mere symbolske.

De musikeksempler, som denne lytte-indføring tager udgangspunkt i, er bl.a. Tjajkovskijs Snefnuggenes dans fra Nøddeknækkeren, Saint-Saëns Dance macabre og Carmia burana. Også til denne bog kan man købe en cd med musik-eksempler.

Ideen med en sådan fag-integration som baggrund for en forøget lytteoplevelse er helt i tråd med flere pædagogiske teoriers tanker om helheder. Holistisk pædagogik, om man vil. Ideen forekommer god og farbar.

Cæcilia V. 1998-2001. Redaktion: Thomas Holme Hansen, C.C. Møller og Steen K. Nielsen. Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet 2002. 290 sider, kr. 167,50, plus forsendelse. ISBN 87-980589-4-0. Henvendelse kan ske enten til Instituttet eller på e-mail: musabn@hum.au.dk

Det er efterhånden ved at være fem år siden, den seneste forskningsårbog fra Musikvidenskabeligt Institut ved Aarhus Universitet så dagens lys. I det sene efterår 2002 udsendtes imidlertid endnu et bind, hvorved alle spekulationer om udgivelsesrækkens død blev gjort til skamme.

Redaktionen har dog klogeligt valgt at stryge undertitlen Årbog, da allerede forrige bind måtte dække flere år. I stedet vil Cæcilia fremover blot få en løbende nummer-angivelse.

Ventetiden belønnes med et udmærket bind med ni artikler om lidt af hvert. Dog kan artiklerne siges at falde i tre grupper, hvoraf den midterste har den menneskelige stemme som fokus.

Jette Barnholdt Hansens artikel, der er et uddrag af en ph.d.-afhandling, træder på listesko i et musikhistorisk landskab, hvor kun den yderst varsomme vil kunne komme bag om skriftligheden og dér finde spor af renæssancens oprindelige mundtlighed. Det synes at lykkes forfatteren i det mindste et stykke af vejen.

Med udgangspunkt i Roland Barthes' kendte essay Le Grain de la Voix reflekterer Lise Helmer Petersen over forskellige fundamentale måder at bruge stemmen på, eksemplificeret i første omgang ved Fischer-Dieskau og Charles Panzéra. Disse to sangere bruger Barthes til at tydeliggøre begreberne fænosang og genosang: En kulturelt-socialiseret sangtradition over for en individualistisk og oprindelig.

Ansa Lønstrup skriver om Stemmen og øret – sonderinger i vokalitet som realt, virtuelt eller metafysisk rum. En spændende artikel, der også inddrager det ovenfor nævnte essay af Roland Barthes, samt Simon Friths bog Performing Rites, og som slutter af med en dedikation til Per Højholt for romanen Auricula (!).

Disse tre artikler omkranses af yderligere seks, hvoraf de første tre omhandler Niels W. Gade (ved Finn Mathiassen), Elgars Enigma-variations (ved Bo Marschner) og konkurrencen om musik-docenturet ved Københavns Universitet i 1924 (af Thomas Holme Hansen).

Undertitlen på sidstnævnte er » – en doku-soap med særligt henblik på Knud Jeppesen«. Ganske rammende, for det er ganske enkelt en underholdende artikel, glimrende som godnat-læsning. Thomas Holme Hansen sætter yderligere lys på skandalen, da Jeppesen blev forbigået ved besættelsen af ovennævnte stilling (efter Hammerich).

Vi ved det jo egentlig godt: Fordybelse i de skønne kunster preller af på den menneskelige træskhed. Nid og nag trives alle vegne.

Er man til gåder og mystisk røgelse, kan man få lidt af sit behov dækket ved at læse Marschners gennemgang af 100 års – ikke Ensomhed – men spekulationer om Gåden bag Gåden: Løsningen på det skjulte tema bag Elgars Enigma-variations

. Bogen afsluttes med tre artikler om nyere musik-fænomener:

Paul Ricoeur trækkes af stalden af Charlotte Rørdam Larsen i artiklen Den fixerede og fragmenterede lyd, og det danner udgangspunkt for en tankevækkende rundtur til forskellige måder at håndtere lyd på gennem de seneste ca. 100 år.

Steen Kaargaard Nielsen stiller skarpt på postminimalisten Michael Torke og dennes behandling af Chaka Khan-nummeret Yellow Pages, hvorefter artikeldelen rundes af med Carl Christian Møllers lige lovligt personlige gennemgang af Pink Floyd-milepælen The Dark Side of the Moon. På den anden side skal han ikke have utak for at tage netop dette band (og dette album) i nærmere øjesyn, da Pink Floyd stadig har appeal og fascinerer, hvilket bl.a. Odense Teaters udsolgte tribute-forestilling fra efteråret 2002 vidner om.

Bindet afsluttes med en special-liste og speciale-resuméer. Tør vi håbe på næste bind inden yderligere fem år er henrundne?

Bo Wallner: Profiler – fem essäer om svensk tonkunst under förra seklet. Nr. 97 i Kungliga Musikaliska Akademiens skriftserie, 2002. 128 sider, illustreret. SEK 175,00. ISBN 91-89038-24-X. Bogen kan rekvireres direkte hos Kungl. Musikaliska Akademien, Blasieholmstorg 8, 111 48 Stockholm. For information om øvrige skrifter: www.musakad.se

Bo Wallner. Så er meget sagt. Et fyrtårn i nordisk musikforskning, især kendt for standardværket Vår tids musik i Norden fra 1968. Wallner er født i 1923 og er ikke så aktiv mere, men har dog – i året før 80-års-dagen – fået publiceret denne samling af fem essays om svensk musik og svenske komponister, udgivet af Daniel Börtz og Åke Holmquist.

Det er en ren fryd – så er det sagt. Wallner er både velformuleret og enormt vidende. Bestandig rækker hans fortællinger og analyser ud i alle retninger, men altid kontrolleret og med det formål at uddybe og perspektivere.

Hvert essay har en svensk komponist som omdrejningspunkt: Nathanael Berg, Hilding Rosenberg, Sten Broman, Ingvar Lidholm og Daniel Börtz. Herfra belyses enkelte værker (Berg og Börtz), enkelte genrer (Rosenbergs strygekvartetter og Lidholms kor-værker) eller komponisten selv og hans tid (Broman).

Som et system af kinesiske æsker folder Wallner epoker ud, vender og drejer, trækker linjer op, perspektiver og tydeliggør. Som fx i artiklen om Rosenbergs strygekvartetter. Receptionshistorien bag disse bliver et springbræt for det svenske musiklivs håndtering af samtidige strygekvartetter gennem fire årtier. På samme tid dybt imponerende og helt selvfølgeligt.

Siger man »Sten Broman« til et alderstegent publikum, kommer reaktionen som en Pavlovsk refleks: »Kontrapunkt!« Men Broman var – naturligvis – langt mere end et meget vidende tøjstativ i fjernsynets musikalske sports-konkurrence. Wallner griber Bromans herostratiske tv-berømmelse og giver artiklen undertitlen » .. en man med kontrapunkter«, som en karakteristik af Bromans omfattende og alsidige virke. Broman var således med til at grundlægge ISCM i 1922, og var ansvarlig, da Festivalen afholdtes i Stockholm i 1956.

Lidholms korværker vil være kendt af enhver, der har sunget i mere ambitiøse kor. Wallner giver indsigt i baggrunden for Lidholms suverænitet i dette medie – og når samtidig at anskueliggøre den udvikling i færdighed hos de udøvende og opfattelsesevne hos de lyttende, der er pågået siden de sene 1940ere, hvor berømte værker som Laudi kom til verden.

Men læs selv videre. Wallners artikler er en sjælden kombination af høj faglighed og umiddelbar læseglæde, hvor man sidder tilbage både klogere og gladere."

Årgang 77/2002-2003, nr. 05