Käraste bröder

Hold København ren - følg en svensker til færgen. Man trækker på smilebåndet over graffititeksten og billedet af berusede svenskere der tumler rundt i Nyhavn er påtrængende. Men hvad er det egentlig, vi har gang i med svenskerne og med den bro til Sverige? Er broen et traditionelt betonprojekt med rødder i den klassisk-moderne æra, eller er den det, de farvestrålende brochurer gerne vil have os til at tro? Sådan som brobyggeriet blev organiseret og præsenteret for omverdenen, kom projektet til at spejle mange af den nye økonomis yndlingsbegreber: Globalisering, oplevelsesøkonomi, netværks- og kundskabssamfund. Dette og mere dertil er forfatterne om de dansk-svenske relationer inde på i dette nummer.

Ved at gå lidt dybere end niveauet for svensker-vitser kan vi måske være med til at at belyse en mentalitetshistorisk problemstilling, der ligger til grund for nogle af de udfordringer, som Fonden Kulturbro har mødt i forbindelse med at få det bilaterale kultursamarbejde til at fungere i praksis. Hvad er der sket siden festtalerne i anledning af åbningen af broen til Sverige og frem til nu, hvor de fælleskulturelle initiativer slet er ikke gået så let, som der var lagt op til. Efter festen kommer tømmermændene. Billedet af frustrationen er skildret i den hjertegribende, tragikomiske scene med skuespilleren Ernst-Hugo Järegård, der i von Triers Riget står på taget af Rigshospitalet, hvor han kan udbasunere sin tale til nationen til fordel for sit elskede Sverige og samtidig forbande det elendige Danmark. - Vi har bedt en dansker om at se over sundet og en svensker om at se det hele fra 'hinsidan'.

Svenskertemaet udvides til en vurdering af den genopståede festival Stockholm New Music, som har ligget i mølposen siden 1999. Op til årets festival udtalte den kunstneriske leder, komponisten og basunisten Ivo Nilsson: "At der fx ikke er nogen i udlandet, der kender til svensk nutidig kunstmusik, kommer sig naturligvis også af, at vi ikke har indbudt musikere og komponister hertil: En gensidig interesse er forudsætningen for, at nye kontakter og kommunikationskanaler kan opstå." Må vi tillade os at adoptere sætningen og anvende den på situationen i Danmark - håbet om en forbedring af de internationale relationer har man da lov at ha'.

I den første uge af juni vil man kunne opleve svenskere både til højre og venstre i Nyhavnsområdet: Sammen med andre nordiske kunstnere vil de befolke Charlottenborg og Det Kgl. Teater. For første gang i 120 år arbejder de to institutioner sammen og viser en ny samarbejsånd i hovedstaden, der gør plads til andre prominente kulturinstitutioner. Samarbejdet gælder d!sturbances - et symposium om lyd, rum og bevægelse. Læs om projektet i dette nummer og overvej deltagelse som kunstner eller publikummer.

Hans Henrik Nordstrøm er bestemt ikke svensker, men han har som komponist ladet sig inspirere af nordisk natur. Nordstrøm er aktiv som skabende kunstner, og han bruger ikke så lidt tid på at arrangere Suså Festivalen, den sidste årligt tilbagevendende festival for ny musik i Danmark. Vi tegner et portræt af komponisten og mennesket Hans-Henrik Nordstrøm på de følgende sider.

Anders Beyer"