Mikkelsens magiske mirakelkur

Af
| Årgang 77 (2002-2003) nr. 08 - side 275-275

"Han blev der under hele konferencen!" Salen klappede på opfordring af formand m.m. Anders Laursen, en velvilje skyllede gennem rummet: Brian Arthur Mikkelsen er i sandhed musikkens mand! Ovationerne skyldtes det ubestridelige faktum, at kulturministeren ikke blot åbnede den nylig afholdte konference om musikkens fødekæde i Det Kongelige Biblioteks Sorte Diamant, manden var både åndeligt og fysisk til stede under hele konferencen. Den realitet blev dokumenteret på lederplads i musikernes fagorgan, og ministeren blev betegnet som klog. Først var B. A. Mikkelsen landets mest udskældte kulturperson, der som et levende fluepapir kunne tiltrække demonstrationer foran Kulturministeriet, men som kort før sommeren er blevet musikkens mand og tilmed morderlig populær. Spørgsmålet der melder sig i den forbindelse, er: Hvor lidt skal der til for at et helt miljø kan falde til patten igen? "Han blev der under hele konferencen!"

1. juli træder en helt ny lov om støtte til kunstneriske udfoldelser i kraft, signeret af ministeren, og de involverede institutioner har taget den nye model til sig, og de fagligt politiske organer godkendt sagen efter høring. Nu er det klogest at være med, hænge på, ellers ender det med, at man bliver kørt ud på et sidespor, på de kvalificerede kværulanters holdeplads. Der kan de bl.a. møde Finn Slumstrup, som har gjort et ærligt og redeligt arbejde som formand i det Statens Musikråd, der er afgående, og som i den nye struktur bliver afløst af et musikfagudvalg. Slumstrup havde formodentlig ikke regnet med at han skulle administere en afviklingsforretning, og surt må det have været at skulle tegne et musikråd, der ville så meget men ikke fik mulighed for at føre ideerne igennem. En tak til det musikalske råd for deres arbejde er ikke upassende, her på tærsklen til igangsættelsen af det nye operationelle netværk, hvor musikken skal finde sin plads sammen med de andre kunstarter.

Når Mikkelsen blev under hele konferencen, er det tydeligvis, fordi han har ændret holdning, og han har på ganske kort tid haft held til at bryde ned efter alle kunstens regler og derefter iværksætte et regulært opbygningsarbejde. Han har lyttet til sine omgivelser, og han er måske klog, som det hævdes, men dog først og fremmest taktisk og en ikke ueffen strateg. Formandsposten i partiet synes at være målet, endnu længere fremme landets højeste politiske taburet. Ændringen i holdningen til musikmiljøerne skal ses i sammenhæng med et større spil, hvor det er godt og rigtigt, at kulturministeren er populær. Man må nyde den nye situation i fulde drag og håbe på at politikeren endnu længe har brug for at være opbyggelig.

Af Anders Beyer"