Musikkens hus i Nordjylland

Af
| Årgang 77 (2002-2003) nr. 08 - side 276-281

Af FINN EGELAND HANSEN

Projektet er nu så vidt fremskredet, at det kan anses for et faktum, at Aalborg Symfoniorkester, Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Universitets Institut for Musik og Musikterapi og Institut for Arkitektur og Design om nogle år vil flytte sammen i Musikkens hus i Nordjylland på havnefronten i Aalborg.

Siden Aalborg Symfoniorkesters grundlæggelse i 1943 har orkestrets lokalesituation været problematisk. I de første år var orkestret henvist til at afholde sine prøver i Håndværkerforeningen eller Radiosalen på første sal i Aalborg Hallen. Ingen af disse lokaler havde en tilnærmelsesvis acceptabel størrelse, så orkestret havde store forventninger, da man i 1982 flyttede ind i Europabio, som blev omdøbt til Symfonien. Denne bygning skulle være orkestrets nye hjemsted både til prøver og visse mindre, offentlige koncerter. Desværre oplevede man ved indvielsen i december 1982, at lokalet havde store akustiske problemer. Lokalet er simpelthen for lille i rumfang, og kun en omfattende akustisk dæmpning har gjort det brugbart.

Orkestret afholder i dag sine symfonikoncerter i Aalborg Hallen, som nu hedder Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC), men kan kun få adgang til salen på selve koncertdagen. Man må således på ugens første tre dage gennemføre prøverne i Symfonien med de begrænsninger dette medfører, og først på koncertdagen opleve den rigtige balance i koncertsalen.

I forbindelse med en større restaurering i 1988 blev vægbeklædning og stole i AKKC udskiftet. Dette skete i den hensigt at dæmpe akustikken for at gøre salen bedre egnet til kongresser og messer. Orkestret blev ikke inddraget i disse dispositioner. Salen, som tidligere havde været ganske velegnet til koncertbrug, mistede derved en væsentlig del af sin akustiske kvalitet og har siden været problematisk til koncertbrug.

Som navnet Aalborg Kongres og Kultur Center antyder, er kongresser og messer en væsentlig del af AKKC's aktiviteter. Omfanget af disse aktiviteter har i alle årene begrænset orkestrets adgang til salen. Det har således været nødvendigt i Aalborg Symfoniorkesters resultatkontrakt med Kulturministeriet og Aalborg Kommune kontraktmæssigt at sikre sig adgang til salen mindst 16 torsdage per sæson i tidsrummet 1. september til 31. maj. Dette har AKKC ikke altid kunnet efterleve, hvorfor orkestret har været henvist til andre ugedage eller andre lokaler i Aalborg (kirker mm). Som eksempel herpå kan nævnes, at orkestret i efteråret 2004 kun har én dato i hver af månederne august, september og oktober.

Nordjysk Musikkonservatotium

Konservatoriets historie går tilbage til 1930. Dets første og meget beskedne domicil var en lejlighed i Prinsensgade, hvor man boede indtil 1956. Derefter fulgte en opstigning gennem boligmarkedets hierarki. Første trin blev taget, da man i 1956 flyttede ind i en villa på Hobrovej, og da den i 1965 blev for lille, flyttede man til 4 stk. etplanshuse på Planetvej. Det seneste trin opad i hierarkiet tog man i 1969, da man indtog Sohngaardsholm Slot.

Da man voksede fra denne imposante bygning i konditorstil, rykkede man i 1980 ind i dens diametrale modsætning, den nedlagte Ryesgade Skole, hvor man i og for sig fik gode og rummelige lokaler. Problemet var imidlertid, at bygningerne forfaldt af mangel på udvendig vedligeholdelse, og kommunen, der ejer skolen, var ikke interesseret i at poste penge i en renovering af bygningerne. Kulturministeriet var på sin side ikke til sinds at købe de gamle bygninger af Aalborg Kommune. Konservatoriet har derfor måttet leve i stadigt mere nedslidte bygninger uden nogen udsigt til at kunne få dem renoveret.

Ryesgade Skoles bygninger mangler i øvrigt en ordentligt indrettet rytmisk koncertsal, og der er for få øverum.

Musik- og musikterapiuddannelserne

Musikuddannelsen på det, der dengang hed AUC, startede i 1976. Den havde til huse på Langagervej 6 samt en villa på Hadsundvej, alt i alt under beskedne forhold. Musikuddannelsen indgik dengang i et stort Institut for Sprog, Kommunikation og Kultur. I 1977 fik musikuddannelsen lokaler i det nybyggede Fibigerstræde 5, men beholdt lokalerne i villaen på Hadsundvej.

Det store spring fremad kom i 1982, da musik fik sin egen bygning i Kroghstræde 6, en bygning, som det gennem en utrættelig indsats fra lektor Karin Jacobsen var lykkedes at få indrettet noget nær ideelt. Antallet af lokaler dækkede musikuddannelsens behov, og alle forhold vedrørende lydisolation og aptering med teknisk udstyr var state of the art. Musikterapiuddannelsen, der netop var blevet oprettet i 1982, blev dog boende i Fibigerstræde 5.

I 1986 blev det af fakultetet besluttet, at musikfagene skulle have deres eget institut, Institut for Musik og Musikterapi. Musikuddannelserne var derfor i en ganske anden situation end både konservatoriet og symfoniorkestret, da talen om et Musikkens hus tog fart i slutningen af 1990erne. Medens disse to institutioner havde nedslidte og utilstrækkelige lokaler, var universitetets musikuddannelser i virkeligheden glimrende kørende lokalemæssigt. Så tilslutningen til projektet skulle for disses vedkommende søges i de muligheder for fagligt samarbejde med konservatoriet, som sammenflytningen vil føre med sig, snarere end i forbedrede lokaleforhold.

Naturligvis er det muligt at pege på bygningsmæssige forbedringer, når der gives mulighed for at starte på en frisk. Den måske vigtigste forbedring vil ske på biblioteksområdet. AUC's overordnede strategi på biblioteksområdet var fra oprettelsen, at intet institut skulle have et egentligt bibliotek, kun en håndbogssamling. Det centrale AUB (Aalborg Universitets Bibliotek) skulle dække alle behov. Men på AUC såvel som på andre institutioner med den filosofi viste det sig hurtigt, at den ikke dur for musiks vedkommende. Kravet om at have bøger, tidsskrifter og især noder 'ved hånden' er for dette fag uafviseligt, og ganske langsomt - men ikke uden modstand - er det blevet accepteret, at musikuddannelserne skal have egne biblioteksfaciliteter.

Med bygningen af Musikkens hus bliver det muligt at samarbejde fire musikbiblioteker i et stort og slagkraftigt biblioteksmiljø. De fire biblioteker er konservatoriets bibliotek, musikinstituttets bibliotek, musiksamlingen i AUB og endelig symfoniorkestrets nodearkiv. Sidstnævnte vil dog nok stort set forblive sig selv, i egne loka-ler. Til gengæld vil biblioteksfaciliteterne for Arkitektur og Design indgå i det fælles bibliotek i Musikkens hus.

Et andet område, hvor der forventes lokalemæssige forbedringer, er på sals-området. Her tænkes ikke først og fremmest på den store koncertsal, men de fire mindre sale, som vil være at finde i Musikkens hus. Det drejer sig om en såkaldt multisal, hvis lidt mærkelige benævnelse skyldes, at vi tænker os den som en sal uden fast scene- og stoleopstilling. Den vil få alle moderne tekniske faciliteter og skal kunne danne ramme om alle tænkelige koncertformer og moderne musikdramatik. Der vil være en kammermusiksal og en rytmisk koncertsal, specielt konstrueret til elektrisk forstærket musik. Endelig vil der være en kor-øve/koncertsal. Specielt denne sal har været et desideratum fra universitetets side, idet musikinstituttets temmelig stærkt profilerede aktiviteter på kor- og korledelsesområdet i en årrække har savnet adækvate udfoldelsesmuligheder.

Institut for arkitektur og design

Universitetets Institut for Arkitektur og Design bor inde i midtbyen (altså langt væk fra campus). Der er tale om et temmelig stort fag med en studenterbefolkning på 4 x 110 studerende for de fire overbygningsårgange, der tænkes flyttet til Musikken hus. Det er endnu ikke endeligt besluttet, om den etårige basisuddannelse skal flytte med. Under alle omstændigheder vil uddannelsen i arkitektur og design blive så langt den talstærkeste af husets uddannelser, og da Institut for Arkitektur og Design hører under Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet også den pengestærkeste økonomi. Endelig er der visse potentielle faglige samarbejdsmuligheder med dette fag.

Byggeprojektet

Tanken om, at musikuddannelserne på universitetet og konservatoriet skulle flytte sammen, er ikke af ny dato. Faktisk blev der både i slutningen af 1970erne og 1980erne gjort forsøg i den retning. Også Kulturministeriets rapport Fremtidens Musikuddannelser (1991) omtaler et sådant samarbejde. Men dels af praktiske grunde, dels fordi den historisk betingede mistillid mellem musikere og musikforskere lagde sig hindrende i vejen, løb disse forsøg stort set ud i sandet. Tredje gang er lykkens gang, hævdes det, og i hvert fald ser det ud til, at det tredje forsøg, som blev startet i slutningen af 1990erne, vil bære frugt.

Præcis, hvordan det startede, er ikke sådan lige til at sige; men konservatoriets prorektor spiller tennis med universitetets rektor, og det skulle efter nogenlunde pålidelige forlydender være i denne sammenhæng, at ideen om et musikkens hus i Aalborg blev luftet for første gang i denne ombæring. Efter en række yderligere sonderinger kunne det konstateres, at der var bred enighed om, at et sådant projekt var en god idé.

Det første konkrete tiltag var nedsættelsen af en initiativgruppe. I denne sad repræsentanter for alle de involverede parter, dvs. symfoniorkestret, musikinstituttet, musikkonservatoriet, Aalborg kommune, Nordjyllands amt og de pengestærke fonde Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond m.fl. Initiativgruppen holdt en række møder, hvor man diskuterede organisatoriske forhold, bygningens størrelse og indretning i store træk. Og selvfølgelig også projektets samlede økonomi.

I 2000 var man nået så vidt med de indledende øvelser, at man den 15. november kunne stifte Fonden Musikkens Hus i Nordjylland med Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond som stiftere. Hele byggeprojektet skulle deles i en koncertsalsdel og en forsknings- og uddannelsesdel med skarpt adskilte økonomier. De økonomiske overvejelser førte til følgende overordnede budget for koncertsalsdelen, som skulle koste 155 mio plus 15 mio til uforudsete udgifter. Disse ialt 170 mio skulle tilvejebringes med 60 mio hver fra amt og kommune. Repræsentanter for de to fonde påtog sig med en flot armbevægelse at indsamle 50 mio fra det nordjyske erhvervsliv. Som formel ramme om denne aktivitet oprettedes Komiteen til Rejsning af Musikkens hus i Nordjylland. Komiteen har arbejdet utrætteligt og iværksat en lang række initiativer spændende fra lotteri og vinsalg over salg af stolesæder til selve det store indsamlingsarbejde. Og nu mangler der kun nogle ganske få mio i, at målet er nået. Imponerende!!

De stipulerede tilskud fra amt og kommune indløb som planlagt, og som et særdeles kærkomment yderligere tilskud bevilgede Fonden Realdania 55 mio til "højnelse af den arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet af det samlede bygningskompleks".

Forsknings- og uddannelsesdelen skal finansieres via et lån, som forrentes og afdrages gennem huslejebetaling fra universitetet og konservatoriet. Beregninger i de involverede institutioner har ført til, at man tør binde sig til at afdrage og forrente en byggesum på 250 mio.

Endelig kunne man i maj 2002 udskrive arkitektkonkurrencen, som havde form af en såkaldt indbudt projektkonkurrence udskrevet efter gældende EU-regler på området.

Følgende seks firmaer var indbudt på forhånd:

1) Tadao Ando Architect & Associates (Japan)
2) Mario Botta, architetto (Schweiz)
3) Zaha Hadid Architects (England)
4) Coop Himmelb(l)au (Østrig
5) Snøhetta A/S (Norge)
6) Henning Larsens Tegnestue A/S (Danmark)

Følgende seks udvalgt efter prækvalifikation:

7) Dominique Perrault (Frankrig)
8) Cubo Arkitekter A/S (Danmark)
9) Boje Lundgaard & Lene Tranberg Aps (Danmark)
10) Schmidt, Hammer & Lassen KS (Danmark)
11) Kjær & Richter A/S (Danmark)
12) Friis & Molkte A/S (Danmark)

Fra 11 af de 12 firmaer var der ved tidsfristens udløb indkommet forslag. Dommerkomiteen kunne midt på efteråret 2002 udpege tre vindere af konkurrencen, nemlig Zaha Hadid, Coop Himmelb(l)au og Henning Larsens Tegnestue. For alle tre projekter gjaldt det, at de ikke i fuldt omfang levede op til vores specifikationskrav (typisk var detailleringsgraden i de indleverede projekter utilstrækkelig). Der pågik derfor i slutningen af 2002 og de første måneder af 2003 en række forhandlinger med firmaerne mhp. at opnå den fornødne detailleringsgrad, undersøge om budgetterne var realistiske og andre forhold. Resultatet af disse forhandlinger blev, at man den 24. februar 2003 kunne offentliggøre, at den endelige vinder af konkurrencen blev Coop Himmelb(l)au fra Østrig med ingeniørfirmaet Bollinger + Grohmann.

Så vidt så godt! Nu kan vi altså vise, hvordan bygningen kommer til at se ud. Der er lavet modeller, både en fysisk og en computeranimeret, man kan gå rundt i, og vi kan beskrive husets indretning i store træk. Læseren anbefales at studere artiklens billeder og andet illustrationsmateriale.

Tidsplanen for rejsningen af bygningen er som følger: Byggeprogrammeringen er igangsat, og efter en række mellemstationer forventes hovedprojekteringen at finde sted fra marts til oktober 2004. I forsommeren 2004 kan man begynde at grave og gøre ved. Bygningen forventes klar til indflytning ultimo 2006.

Perspektiver og visioner

Der er bygget mange nye kulturhuse i Danmark i de seneste årtier - og overalt burde man stille spørgsmålet: "Hvad er meningen med denne investering?" Det handler jo ikke i første række om at få rejst en flot bygning, som turister kan se beundrende på et kort øjeblik, når de nu alligevel er i byen, eller et 'Denkmal' for nogle lokale politikere. Musikkens hus i Nordjylland skulle gerne i bredere forstand sætte sit præg på byen og landsdelen - blive en integreret del af hverdagen for områdets indbyggere. Her er hvad formanden for Initiativgruppen for Musikkens hus, universitetets rektor Sven Caspersen, skrev i en 'promotion-brochure', der blev udsendt i 2001:

"Nordjylland er allerede er IT-fyrtårn, og Musikkens hus i Nordjylland skal understøtte, at landsdelen også bliver et lysende kulturfyrtårn til gavn for alle nordjyder. Musikkens Hus bliver en banebrydende kulturnyskabelse, der kan inspirere de nordjyske kulturinstitutioner og udøvere på alle niveauer. Musikhusområdet skal være en offensiv ramme for et bredspektret kulturliv på havnefronten til glæde for landsdelens borgere, gæster, handelsliv samt turister. Musikkens hus bliver også en vigtig brik i at fastholde samt tiltrække veluddannede medarbejdere til det ekspanderende nordjyske erhvervsliv.

Såvel herhjemme som i udlandet er det konstateret, at kulturel oprustning medvirker til økonomisk vækst, og i konkurrencen med bl.a. Ørestadsregionen er det af vital betydning, at det nordjyske samfunds- og erhvervsliv får et løft via en kulturel satsning."

Her males jo med den brede pensel i politiker/festtalestil, og en betydelig højere grad af konkretisering er nødvendig, for at husets virkelige betydning kan vurderes.

For så vidt angår musikhusdelen med koncertsalen(e) opstiller symfoniorkestrets musikchef Palle Kjeldgaard følgende forventninger: "Med realiseringen af Musikkens hus løses orkestrets problemer permanent. Man kan tillade sig at satse på en akustisk sal velegnet til koncert, idet man allerede har en sal til alle slags formål i Aalborg (AKKC).

Belært af erfaringer fra flere musikhuse opført i Danmark i de seneste årtier ved man nu, at det er problematisk at forvente, at en sal skal kunne benyttes til ethvert formål. I stedet for en middelakustik lige velegnet eller dårlig til alle funktioner, er det langt mere hensigtsmæssigt at skabe en sal med et bestemt brug for øje. Man vil derfor opføre en sal til koncertbrug i Musikkens Hus og lade kongresser, messer og store sceniske opførelser finde sted i AKKC fortsat.

Det skal samtidigt understreges, at man vil skabe en sal med variabel akustik, således at salen bliver velegnet til de fleste typer musikfremførelse fra den store symfoniske musik til rytmiske koncerter.

I de seneste tre årtier er viden om akustik blevet særdeles omfattende. Der findes således en eksklusiv gruppe af akustikere, som inden for de seneste 25 år har skabt en række fremragende sale. Akustikken i en nyopført koncertsal er således ikke længere overladt til held eller tilfældigheder, men kan beregnes og planlægges til mindste detalje. Samarbejdet mellem arkitekt og akustiker er derfor centralt for en succesfuld opførelse af en koncertsal. Arkitektfirmaet Coop Himmelb(l)au er som bekendt valgt, og den projekterende akustiker vil blive valgt i løbet af sommeren. Den rådgivende akustiker i projektet i Aalborg er chefakustiker i Statsbyg i Oslo Tor Halmrast.

Med en ideel nærhed mellem orkester og administration kombineret med samlokalisering med musiske uddannelsesinstitutioner forventer Aalborg Symfoniorkester at blive en del af et frodigt musikmiljø til gavn for hele Nordjyllands musikliv."

Til dette kan føjes, at det er uhyre vigtigt for husets rolle som musikalsk-kulturelt kraftcenter, at langt den overvejende del af de aktiviteter, der faktisk kommer til at foregå i huset, har et sådant musikalsk-kulturelt præg. Derfor bør beslutningstagerne være meget bevidste om, at huset mister sin kulturelle kraft, hvis musikalske og andre kulturelle aktiviteter alt for ofte må vige pladsen for generalforsamlinger i store erhvervsvirksomheder, formelle "paradeforestillinger" osv. Jeg har de bedste forhåbninger til, at Aalborg vil vide at undgå denne fælde.

På musikuddannelsessiden

At placere et musikvidenskabeligt institut og et musikkonservatorium i samme bygning kan være en sprængfarlig cocktail. Og skal et sådant ægteskab gå godt (der er ikke efterfølgende mulighed for skilsmisse), er det en forudsætning, at begge parter har gjort sig klart - og at der er enighed om - hvad man egentlig vil med ægteskabet. Det går jo ikke, at hver af de to institutioner blot fortsætter, som de altid har gjort. Der må etableres et uddannelsestilbud, som er mere end den kvantitative sum af eksisterende uddannelser. Dette rejser en række store spørgsmål.

Det største af disse er, hvorvidt musikuddannelsescentret alene skal satse på at fungere lokalt for Nordjylland, eller om det skal søge at markere sig nationalt eller internationalt. Denne diskussion er vanskelig at føre, idet ambitioner og en realistisk vurdering af mulighederne næsten uundgåeligt vil komme i konflikt med hinanden. Der kan anføres to væsentlige grunde til fordel for den lokale satsning. Nordjylland er det sted i landet, som i udgangspunktet er mindst attraktivt for studerende, og selv om Musikkens hus nok vil øge Aalborgs attraktion som studieby, vil det være hasarderet at tro, at studerende fra andre dele af landet og udlandet af den grund vil strømme til Aalborg. En anden grund til at satse lokalt er, at såfremt den nordjyske ungdom tvinges til at studere andre steder i landet (fordi det nødvendige uddannelsestilbud ikke eksisterer i Nordjylland), så vil de ikke vende tilbage til Nordjylland, men blive i nærheden af det sted, hvor de er uddannet, og hvor de gennem studietiden har etable-ret deres sociale og faglige netværk.

Modsynspunktet til ovenstående er, at vi tværtimod at satse lokalt bør udpege nogle få områder, hvor vi gennem årene har opbygget en betydelig ekspertice og satse på dem i en bestræbelse på at blive det sted i landet, hvor man bedst kan studere disse fagområder. Håbet er så, at studerende fra hele landet - og helst også nogle fra udlandet - vil vælge at flytte til Aalborg for at studere.

I forlængelse af ovenstående diskussion er det helt nødvendigt at overveje personalesituationen. De stabe af faste og løse medarbejdere, som er knyttet til de to institutioner er naturligvis rekrutteret mhp. at gøre fyldest i eksisterende uddannelser. Hvis man ønsker at lægge uddannelserne radikalt om - med en enkelt eller få højprofileringer - vil det kræve væsentlige omstillinger i lærergrupperne. Mulighederne for sådanne omstillinger er i betydeligt omfang forbundet med lærergruppernes aldersprofil.

På Institut for Musik og Musikterapi er kun én af de faste medarbejdere under 50. Det er næppe realistisk at omstille de øvrige medarbejdere til væsentligt andet end det, de er vant til. Man kunne gennemføre en radikal omlægning ved at fyre de nuværende medarbejdere og ansætte nogle, der bedre matchede de nye opgaver. En så-dan fremgangsmåde kunne tænkes gennemført i en privat virksomhed; men på et universitet er den utænkelig - og også i enhver forstand uacceptabel.

Hvis der skal lægges radikalt om, må omlægningen koordineres med naturlig afgang, dvs. ændringerne må ske i et 10-15-årigt perspektiv. Til denne problematik skal føjes, at man ikke uden videre kan regne med, at den type medarbejdere, man ønsker sig, vil søge til Aalborg, selv om man havde stillinger til dem.

De konkrete drøftelser om studier-nes indhold efter sammenflytningen har da også i betydelig grad taget udgangspunkt i de uddannelser, de to institutioner udbyder idag; og med fokus på at åbne muligheder for, at de fremtidige uddannelser skal kunne sammensættes med andre faglige profiler end de traditionelle universitets- og konservatorie-uddannelser. Fællesnævneren for en sådan struktur kunne tænkes at blive et bredt musikæstetisk fag, med sigte både mod det akademisk reflekterede og det udøvende kunstneriske. Hvordan det ender, kan ingen i dag sige; men det er under alle omstændigheder en uhyre spændende diskussion, som i den kommende tid vil blive lagt åbent ud i miljøerne på begge institutioner.

Dr. phil. prof. Finn Egeland er institutleder ved Aalborg Universitets Institut for Musik og Musikterapi.

FAKTA

Koncertsalsdel incl. foyer mv.

ca. 9000 m2 brutto

byggesum:
155 mio
Uforudsete:
15 mio

finansiering:
Nordjyll. Amt:
60 mio
Aalborg Kommune:
60 mio
indsamlet:
50 mio

Forsknings-uddannelsesdel

ca. 18.000 m2 brutto

byggesum:
250 mio

forrentning og afdrag gernnem huslejebetaling fra Aalborg universitet ig ordjysk Musikkonservatorium

Højnelse af den arkitektoniske kvalitet

Fonden Realdania:
55 mio