Bøger

Når man vil vide mere. Længe ventet dansk musikleksikon er kommet fra GADs Forlag. Skønhedspletterne vil forlaget vide at få fjernet inden næste udgave.

Af ANDERS BEYER

'Codex Squarcialupi' er et af de mange øjeåbnende opslag i GADs nye musikleksikon. På bordet ligger to murstenstykke bind, en navnedel og en sagdel, som får den encyklopædiske muskel til at svulme: Blot synet af de indbydende folianter giver elementær lyst til at bladre, pluklæse, orientere sig i nyttig og unyttig information.

Trivial Pursuit-feberen er ikke tilfældig - det er skønt at teste sin paratviden og dyrke den sublimt unyttige hjernegymnastik. Leksikal viden er på mode, det er ikke spor nørdet at vide noget om noget. Codex Squarcialupi er et berømt manuskript fra ca. 1415-20 opkaldt efter ejeren, domorganist i Firenze, Antonio Squarcialupi. At De bare ved det.

Det nye musikleksikon kommer 16 år efter GADs Musikleksikon, 2. reviderede udgave 1987, redigeret af Søren Sørensen, John Christiansen og Finn Slumstrup. I stedet for at revidere den gamle udgave har GAD udgivet et helt nyt leksikon, redigeret af Finn Gravesen og Martin Knakkergaard. Et fornuftigt valg set i lyset af, at der er løbet mange noder i pennen siden sidste udgave - det musikalske landskab har ændret sig radikalt siden slutningen af 1980erne. Et helt nyt værk er det rigtigste, men unægtelig også en betydelig opgave for samtlige medvirkende i udgivelsen.

Klassisk med pop-anhænger

GADs leksikon fra 1987 har været fast, supplements-opslagsværk for undertegnede i mere end et årti, og det nye leksikon vil sikkert udgøre et tiltrængt supplement til det gamle. GADs Musikleksikon bruger man især til danske og nordiske opslag, hvor en kort beskrivelse søges, de længere og grundigere opslag finder man i MGG Musik in Geschichte und Gegenwart eller i andre internationale encyklopædier.

MGG er under udgivelse, og her er man kommet til bind 9 i persondelen: Det leksikon kan ingen konkurrere med. GAD kalder det ikke persondel, men navnedel, hvorefter indgangene bredes mere ud, og institutionsnavne kommer også med. GAD-redaktionen er afsluttet i december 2002, men man har alligevel nået at få oplysningen om Maurice Gibbs død i januar 2003 med, måske fordi det står i en iøjnefaldende billedtekst.

Med opslaget om Brødrene Gebis, som The Bee Gees hedder i folkemunde, siger redaktørerne også noget om prioriteringer i leksikonet: Popmusikken er med. Man leder ikke forgæves efter Bjørn & Okay og Henrik Krogsgaard. Men det er dog stadig den klassiske musik efterfulgt af jazzmusikken, som vejer tungest. Det konstateres ved tjek af de længste opslag fra begyndelsen: Armstrong, Bach, Bartók, Basie, Beatles, Beethoven, Boulez, Brahms, Davis. De store er fortsat store, også hos GAD. I opslagsværket som helhed spiller popmusikken ganske vist med, men ikke så meget, at det gør noget.

Det, man får i det nye danske leksikon, som man leder forgæves efter andre steder, er en fokus på danske personer, institutioner og musikhistorier. Det er ikke mindst herved, at udgivelsen har sin styrke. Det uundgåelige problem er, at nogle oplysninger er forkerte den dag, bogen udgives. Dels på grund af ændringer, som end ikke den ihærdigste udgiver kan nå at få med inden tryk, dels - og det er værre - på grund af mangelfuld research, som medfører fejl.

Det siger sig selv, at der forud for en anmeldelse ikke ligger en gennemlæsning af samtlige opslag. Kompetente skribenter er tilknyttet udgivelsen, og der er grund til at stole på, at langt det meste er i orden. Tilfældige stikprøver giver dog et fingerpeg om, at det godt kan betale sig at give udgivelsen et ekstra tjek inden næste udgave.

Detaljen afgør brugbarheden

I forbindelse med anmeldelsen af Gyldendals Nationalencyklopædi påpegede nærværende anmelder urimelige udeladelser, bl.a. omkring irsk musik i almindelighed, Brian Boydell i særdeleshed. Gyldendal reagerede på kritikken og forsøgte at rette op på udeladelsessynderne. GAD har da også fundet det naturligt at skrive om Boydell. Opslaget noterer, at den irske komponist er født i 1917, og at han er i levende live. Boydell døde i 2000, altså langt tid før redaktionens afslutning i december 2002.

Sådan er det faktisk med en længere række personer og institutioner. Tager vi eksemplet Dansk Musik Informations Center (MIC), så er alt forkert efter Kunststyrelsens oprettelse. Der er ikke længere et MIC, der er et Musikcenter. Der er heller ikke noget, som hedder Statens Musikråd, det nye hedder Fagudvalget for musik. Disse ændringer kom i foråret 2003 og det ville have været godt om de kom med, også selvom hele omstruktureringen af Kulturministeriets institutioner fandt sted tæt på trykstart af GADs Musikleksikon.

Tilsvarende med Danmarks Radios ensembler. Det hedder f.eks. ikke længere Danmarks Radios Symfoniorkester, som det står at læse hos GAD, men DR Radiosymfoniorkestret.

Når vi kommer frem til ISCM (International Society for Contemporary Music), som GAD ikke kan blive enig med sig selv om skal hedder of eller for Music, læseren kan selv vælge, så går det galt for opslags-skribenten. Det er ikke Musica Nova som er dansk ISCM-sektion, men derimod SNYK (Sekretariat for Ny Kompositionsmusik). (Se til orientering også artiklen om ISCM Verdensmusikdagene andetsteds i dette nummer, red.). Videre distribueres fejlen om NMO (Ny Musik Odense) ud i leksikonet, f.eks. til opslaget om DUT (Det Unge Tonekunstnerselskab), idet NMO's bestyrelse har valgt at bruge det gamle navn Fyns Unge Tonekunstnere.

Sonnings Musikpris hedder retteligen Léonie Sonnings Musikpris. Shinichi Suzukis fornavn staves forkert; facts om den kunstneriske ledelse i ATHELAS Sinfonietta Copenhagen er ikke opdateret; En vandrebøf: Det hedder ikke 'Det nordiske sinds univers' i Nørgårds første skaberperiode, men, som kilden angiver, 'Det nordlige sinds univsers'; Svend Hvidtfelt Nielsens navn staves forkert; Olav Anton Thommessens navn staves forkert. Ud fra opslaget om det svenske tidsskrift Nutida Musik skulle man tro at tidsskriftet stadig eksisterer. Der angives ikke konsekvent fødselsdato i navnedelen, men det er tydeligvis en ambition for redaktørerne at have fødselsår med. Opslaget om den svenske basunist Christian Lindberg har ikke fødselsdato, kun fødselsår. Et teleopkald til kunstnerens agent i Sverige afslører, at Lindberg er født den 15. februar 1958. Det tager få sekunder at indhente denne oplysning. Hvorfor gør GAD det ikke selv?

Encyklopædisk nåleøje

Det er i detaljen, at et leksikons værdi skal udmåles. Tilfældige nedslag afslører et bekymrende antal mindre, men unødvendige fejl. Med den digitale adgang til information bliver fejl cirkuleret rundt i forskellige systemer med lynets hast. Man skal fx passe på med at antage hjemmesideoplysninger som korrekte oplysninger; mange har hjemmesider, næsten lige så mange opdaterer ikke deres hjemmesider. Det er livsfarligt ensidigt at stole på hjemmeside-oplysninger.

Nedenfor skal anføres eksempler på bestemte typer opslag, som kalder på opmærksomhed.

Udtalt redaktionel generøsitet: Skriv selv din biografi. Den færøske komponist Kristian Blak bidrager med sin egen biografi til GADs Musikleksikon. Hvis det har været en option i det redaktionelle arbejde, at man selv kan skrive sit eget opslag, ville mange flere sikkert have benyttet den mulighed.

Saxofonisten Torben Enghoff skriver om kollegaen Per Egholm: "Skønt altsaxen er Es hovedinstrument, besatte han med myndighed barytonpladsen i Ny Dansk Saxofonkvartet, 1986." Med ordet myndighed 'vælter' teksten, en vurdering som slører det nøgterne, der bør være i centrum. Følger man så anvisningen og slår op under Ny Dansk Saxofonkvartet, står der: "Dansk klassisk saxofonkvartet stiftet af Torben Enghoff i 1986. N har spillet over det mest af verden og har tillige fået skabt et righoldigt dansk repertoire ... osv. osv" Igen her redaktionel generøsitet: Torben Enghoff har selv skrevet det rosende opslag.

Udvælgelsen af personer/institutioner, der skal optages, kan diskuteres. Hvorfor den ene og ikke den anden? Det gælder fx opslaget om Kronos Kvartetten, som udfyldes af 25 liniers tekst og stort foto. Men der står ikke et ord om verdens mest anerkendte strygekvartet inden for nye musik, Arditti String Quartet, som endda har uropført og cd-indspillet dansk musik.

Der er fx opslag om Søren Kierkegaard (vel sagtens på grund Mozart-interessen), og opslag om en promoveringsmedarbejder hos forlaget Wilhelm Hansen. Fint nok, men intet opslag om komponisten Birgitte Alsted i Danmark, Maja Ratkje i Norge, begge betydelige tonekunstnere med mange opførelser og cd-produktioner bag sig. Alsted er med i 1987-udgaven af GADs Musikleksikon, men ikke i 2003-udgaven. Det er en prioritering, der vil noget. Man må være uenig i denne prioritering.

Man leder også forgæves efter Eric Andersen, som spiller en betydelig rolle i nyere dansk musik. I en ny bog af Erling Kullberg, udgivet af Aarhus Universitetsforlag, omtales Andersens virke fyldigt, herunder den musikkrig, der blev udspillet i Danmark, hvor Andersens værk Opus 51 var igangsættende impuls for en længerevarende æstetisk debat. Kunstneren er igen aktuel med den verserende sag mod Statens Museum for Kunst, omtalt i de fleste danske medier. Men han er ikke med i GADs Musikleksikon.

Oplysninger om komponisterne Juliana Hodkinson, Eva Noer Kondrup, Jexper Holmen og en række af tidens andre aktive kunstnere, der har markeret sig med tydelig profil, må man også kikke i vejviseren efter.

Redaktion uden den røde pen

En anden type opslag afslører leksikonforfatterne som skabspolemikere.

Finn Egeland Hansen er i opslaget om Statens Musikråd ude med riven: "Med kulturministeriets planer (2002) om at samle de opgaver, der i dag varetages af musikrådet, teaterrådet, billedkunstrådet, litteraturrådet m.fl. under et kommende kunstråd, vil mange af de gennemtænkte og velfungerende ordninger for musiklivet gå tabt."

Den salve virker som en boomerang, hvor læseren tænker: Den forhenværende musikrådsformand Finn Egeland Hansen får spalteplads til at promovere det gamle system, han selv har været med til at udvikle, og samtidig giver han med sin altid veloplagte pen det nye, endnu ikke afprøvede system et hak i tuden. I et leksikon, der alt andet lige bør udstråle saglighed og uomtvistelig korrekthed i alle detaljer, må man nære sin tvivl om, hvorvidt polemik bør indgå som et accepteret indhold i et opslag. Det bør også undgås af en anden grund: Modparten har ikke mulighed for at tage til genmæle. At genere nogen i et leksikon svarer til at håne kongehuset: Det er ufint, fordi modstanderen ikke kan svare igen.

I opslaget om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skriver Peder Kaj Pedersen: "I traditionen ligger også, at K har mødt samtiden og det omgivende samfund med nogen forsigtighed."

Det er en omskrivning af, at konservatoriet er ude af trit med virkeligheden. Igen: Hvis et leksikon finder et emne eller en person eller en institution egnet til optagelse, må teksten vel godtgøre denne optagelse, snare end forsøge at diskvalificere institutionen ved at miskreditere den. Man kunne gerne udgive et alternativt musikleksikon, Brøndums Forlag har gjort det med betydeligt held, hvor helt andre metoder tages i brug. Men det er næppe det, GAD ønsker med den aktuelle udgivelse.

En anden kategori angår det videnskabelige selvsving, som sætter læseren i hjørnet for dummernikker. I dette tilfælde skrevet af den ene hovedredaktør, Martin Knakkergaard. Opslaget er komponisten Julio Estrada: "Es musik er snævert knyttet til hans forskning og omfatter bl.a. kompositioner udarbejdet vha. Xenakis' UPIC."

Tag den! Enhver ved da hvad UPIC er, der er ikke en gang behov for en henvisning til dette ord. Autoriteten kan med fordel ligge i vægtigheden, ikke i indforståetheden.

Når der er fejl i det nye leksikon, er det selvfølgelig ikke, fordi GAD ikke gider at gøre arbejdet ordentligt. Der er sikkert gjort alt, hvad der kunne gøres forud for udgivelsen. Alle, der skriver og udgiver, ved, hvor svært det er at undgå fejl. I dette tilfælde må man dog tilgive det synspunkt, at afdelingen for sikkerhedstjek er underbemandet. Afdelingen for udvælgelse og prioritering af stoffet bør også have hjælp. Der er ingen grund til at skrive "Om igen!", men der er grund til bede de ansvarlige om at være omhyggelige i forbindelse med den reviderede udgave, som gerne må komme snarest.

GADs Musikleksikon, 1. udgave, 1. oplag. ISBN 87-12-03158-5. Hovedredaktører: Finn Gravesen og Martin Knakkergaard. GADs Forlag 2003. Pris kr. 1.295,-. Ugivelsesdato: 7. november 2003.