BØGER

Af ERIK H. A. JAKOBSEN

Jon-Roar Bjørkvold: Skildpaddens sang. Den musiske dimension i menneskers liv. Systime 2003. 261 sider, kr. 275,00. ISBN 87-616-0526-3.

Jon-Roar Bjørkvold havde et gennembrud som forfatter med bogen Det musiske menneske i midten af 1990erne. Meningerne om bogen var delte, flere musikfagfolk rynkede på næsen over det populistiske tilsnit, mens et bredt publikum i en lang række lande stormede til bogladerne og sikrede Bjørkvold berømmelse, indtjening og invitationer til mange lande.

Med skam at melde fik jeg aldrig læst Det musiske menneske. Så jeg kan ikke sammenligne den med Bjørkvolds nye bog, Skildpaddens sang, men ud fra omtaler og forlydender skulle gennembruddet være en fagligt funderet, men populær øre-åbner; en alternativ guide til musikken og musik-oplevelsen, i sit væsen beslægtet med Peter Bastians bog Ind i musikken.

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører, men ovenstående signalement passer i hvert fald godt på Skildpaddens sang. Ganske som hos Peter Bastian lægger Bjørkvold en mosaik, hvor alle brikker belyser aspekter af musik, og især hvad musik gør ved os mennesker.

Bjørkvold ryster posen grundigt og trækker på skift litterære fragmenter, egne oplevelser og erfaringer samt musikpædagogiske cases frem og perspektiverer det hele med personlige (men fagligt forsvarlige) refleksioner over mangfoldigheden i musikkens læringspotentiale.

Blandt mange eksempler nævner han, at nogle af vores stærkeste sociale barndomserindringer er af musikalsk natur (børnesange), samt at disse dybt forankrede og emotionelt indfarvede erindringer ofte er nogle af de sidste, der viskes bort af alderdommens nedbrydningsprocesser.

Han giver også en række eksempler på den potensering af læreprocesserne, en musikalisering kan bibringe. Hvorfor overses dette igen og igen af Kloge Politikere, der med deprimerende forudsigelighed tror, at det er deres pligt at genopfinde Den Dybe Tallerken for Gud véd hvilken gang?

Nej - den historiske udvikling har ikke gjort musik-oplevelsen og -opdragelsen overflødig, lige så lidt som tyngdekraften (eller kærligheden) har kunnet bortvejres af Forandringens Vinde. Bjørkvolds bog giver mangfoldige eksempler på musikkens tidløse kobling til det fundamentale i alle mennesker.

Det er en bog, der er god at gå i dialog med, men udbyttet vil ikke mindst afhænge af, om man tænder på forfatterens fragment-metode og på hans abrupte skrivestil med mange korte, knappe udsagn, der utvunget alternerer med blomstrende sætninger, hvor det følte og alvidende af og til er ved at tage overhånd. Og så selvfølgelig af hvordan man har det med holistiske populariseringer i den gode sags tjeneste.

For undertegnede er det ok. Der er afgjort vitaminer at finde i dette Tag-Selv-Bord, præsenteret i Systimes velkendte, gedigne layout. Skildpaddens Sang? En gammel indiansk skabelses-beretning, der indleder og afslutter bogen.

•

Eva Fock: Musikken omkring os. Om musik i Tyrkiet, Pakistan, Marokko ... og Danmark. Edition Wilhelm Hansen 2003. 177 sider, kr. 199,00. ISBN 87-598-1132-3.

I et af de seneste numre af DMT omtalte undertegnede Poul Rovsing Olsens smukke bog om musikken i Bahrain. Rovsing Olsen var også manden bag en af de få dansksprogede bøger om Musiketnologi, med bogen af samme navn fra 1974.

Den dansksprogede litteratur om etnisk musik er blevet tilføjet endnu en betydningsfuld titel i kraft af denne bog af Eva Fock, der omhandler musikken i Tyrkiet, Pakistan og Marokko.

Emnet er nært beslægtet med Eva Focks tidligere bog Mon farven har en anden lyd. Strejftog i 90ernes musikliv og ungdomskultur i Danmark (Museum Tusculanum 2000), resultatet af et tre-årigt projekt støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Titlen på nærværende bog tilføjer ... og Danmark til de tre ovennævnte lande. Hvorfor nu det? Den nationale tilføjelse henviser til, at forfatteren har udvalgt netop de tre anførte lande fordi disse i særlig høj grad har leveret immigranter til Danmark. Derfor kan kulturen - og dermed naturligvis også musikken - fra disse tre lande findes mange steder i Danmark, men da ofte med lokale nuancer.

Bogen omhandler derfor ikke kun musikken i Tyrkiet, Pakistan og Marokko, men også det kulturelle møde i Danmark omkring musikken.

Forfatteren gør en del ud af den historiske og religiøse baggrund for musikkulturen i de berørte lande. Herved sættes musikken ind i helheder, der øger forståelsen af mange aspekter ved denne Middelhavs-arabiske musik.

Stoffet er komprimeret ganske effektivt. Trods mange illustrationer (de fleste i farver) på de glittede sider er tekstmassen betydelig. Dette er muliggjort ved at anvende en skrifttype, der ikke er venlig over for folk med svage øjne.

Helhedsindtrykket er grundighed og informationstyngde. Man får virkelig noget for pengene, både i mængde og saglighed.

At skulle forholde sig til bogens ophobning af information er ved første gennemsyn nærmest som at skulle percipere den mauriske kunsts labyrintiske ornamentik. Men når man først er kommet i gang med bogen og har indstillet sensoriet på close-up, så kan man kun glæde sig over at få en så kompetent indføring i et fascinerende musikalsk (og kulturelt) univers. Glæden bliver ikke mindre af bogens indbydende udstyr, hvor man kun mangler det helt oplagte: En eksempel-cd. I forordet beklager forfatteren selv fraværet af dette formidlingsaspekt og angiver økonomien som begrænsende faktor.

Til gengæld afrundes bogen med bl.a. en omfattende diskografi samt råd og vejledning til, hvor i Danmark man kan finde de fleste af de nævnte titler.

Bogen retter sig officielt mod musikundervisere, men kan naturligvis med stort udbytte læses af alle med interesse for musikkulturer hinsides Valby Bakke.

•

Skye Løfvander: Overtoner under huden. Musikkens indre væsen. Forlaget Sophia 2003. 391 sider, kr. (ikke oplyst). ISBN 87-90702-17-4.

Så får man denne bog i hånden. Overtoner. Hm. På bagsiden - øverst - citeres Bo Holten (nådada), og lidt længere nede beskriver bogen sig selv således: "Den er et ambitiøst forsøg på - fra et basalt niveau - at retablere forbindelsen mellem musikken og det matematisk-filosofiske grundlag. Der tages udgangspunkt i overtonerækkens lovmæssigheder og disses betydning for begreberne proportion, harmoni og klang."

Jo, jo - det lyder da spændende. Men hvad er det hele for noget? Forlaget har jeg aldrig hørt om, og oplysninger om forfatterens baggrund er gemt bag lukkede døre. Nettet kan ikke frembringe nogen hjemmeside, kun en henvisning til adresse og telefonnummer (hvor der altid var telefonsvarer på), så hér bliver man heller ikke klogere.

Af bl.a. introduktionen til bogen kan man dog udlede, at forfatteren synes at have en pædagogisk baggrund, efter alt at dømme inden for den alternative verden. Der henvises således - både i introduktionen og hen mod slutningen af bogen - til et arbejdshæfte med praktiske øvelser i overtonesang, samt til healing med overtonesang.

Personligt bliver jeg altid lidt forbeholden, når jeg møder ordet healing, og her bliver det ikke bedre af, at der bagest i bogen nævnes en række andre publikationer fra Forlaget Sophia.

Den røde tråd er udpræget alternativ: Esoteriske traditioner, clairvoyance, frimureri, chakraer, astrallegeme m.m. Et par forfatternavne (Annie Besant og C.W. Leadbeater) peger på, at forlaget har relation til teosofien.

Intet ondt ord om teosofien i øvrigt, men ved nogle af omtalerne synes indskrænkende jordforbindelse helt at være afbrudt.

Med bange anelser går man da i gang. Og bliver positivt overrasket. Allerede i introduktionen maner forfatteren til besindighed over for alternativbevægelsens trang til at se de egentlige, men skjulte strukturer bag Virkelighedens Potemkin-kulisser.

Heldigvis distancerer Løfvander sig fra denne New Age-traditionens tendens til 'Vi Alene Vide'. Bogen er en fascinerende rejse gennem tid og rum, hvor musikkens matematiske kobling til både mikro- og makrokosmos præsenteres med en imponerende baggrundsviden. Der jongleres ekvilibristisk med intervalrelationer, svingningsforhold, partial-toneforhold osv.

Der foretages svimlende koblinger på kryds og tværs i kosmos ved hjælp af svingninger og oktav-registre, men altid på sikkert grundlag. Tankevækkende!

Nogle kapitler er udpræget for tal-freaks, mens andre er mere filosofiske. Dog ikke mere end at der oftest henvises til alle mulige traditioner og overleveringer vedrørende musikken og dens sammenhæng med Verdensaltets Natur.

Der gribes således tilbage til både Pythagoras og Boethius, dengang da matematik og musik helt naturligt var integrerede. For en beslægtet bog, se Hans Buhls Sfærernes harmoni. En videnskabshistorie om forholdet mellem musik og fysik (omtalt i DMT nr. 4, 2000/01).

To kapitler rummer interview med hhv. David Hykes (overtoneguruen) og Bo Holten, der om nogen i Danmark har beskæftiget sig med overtonesang - helt tilbage til de tidlige 80eres workshops med Joan la Barbara.

En usædvanlig og anderledes udgivelse, som vil pirre nysgerrigheden hos mange, der interesserer sig for musik, matematik og helheder.

•

Jens Schou: Den inspirerede klarinettist. Syddansk Universitetsforlag 2003. 138 sider, kr. 175,00. ISBN 87-7838-767-1.

Hvor den foregående udgivelse trak tråde fra de mindste ting til de største, og bevægede sig rundt om et væld af perspektiver, fokuserer denne bog meget koncentreret og specifikt på et enkelt fagområde: At spille klarinet.

Forfatteren er uddannet klarinettist fra 1972, har spillet i Odense Symfoniorkester i perioden 1969-1988, undervist på Det Fynske Musikkonservatorium og spillet i både Den Fynske Trio og i LINensemble. Altså en erfaren herre, der her øser ud af et langt musikerlivs erfaringer.

Som ikke-fagperson i relation til klarinetten vil der naturligvis være mangt og meget, undertegnede ikke kan vurdere efter fortjeneste. Men det forekommer at være en meget kompetent, generøs og alsidig udgivelse, der må kunne give både teknisk vejledning og kunstnerisk inspiration.

Som så mange andre musikere med en 'indre flamme' er Jens Schou også meget opmærksom på det menneskelige aspekt, på psykologien og på det hele menneske, når der skal musiceres. Også han har fundet inspiration i asiatiske koncentrations-teknikker. I bogen henviser han til Eugen Herrigels klassiker Bueskydning og Zen, og drager helt oplagte paralleller til det at spille klarinet. Den zen-budhistiske fokusering på bevidstheden i kroppen kan i øvrigt ubesværet være relevant for alle musik-udøvere.

I bogens sidste del breder Schou feltet mere ud og kommer endda ind på overtonesang - ud fra en meget relevant betragtning om, at mange klarinettister i for høj grad er blevet adskilt fra deres egne vokale resonansrum.

Sit specifikke emne til trods er der tale om en bog med en smuk bredde og fylde. Og naturligvis en stor faglighed for målgruppen.

•

De To Rum - en bog om integreret hørelære. Ved Henrik Sveidahl og Flemming Agerskov. Udgivet af Rytmisk Musikkonservatorium 2002. 212 sider, kr. 375,00. Kan bestilles via hjemmesiden www.rmc.dk eller ved henvendelse på tlf. 32 68 67 00.

Til slut en diger sag fra Rytmisk Musikkonservatorium. A-4-format i kraftig papirkvalitet med spiralryg i metal. En rigtig brugsgenstand. Dog ikke nogen egentlig nyhed, da den udkom for lidt over et år siden. Imidlertid er bogen først for nylig tilgået denne anmeldersignatur, og da det er en spændende udgivelse, omtaler vi den gerne.

Forfatterne er begge docenter på Rytmisk Musikkonservatorium og er i deres daglige undervisning ofte stødt på de traditionelle opsplitninger af et praktisk og et teoretisk indhold, af Hørelære og Teori.

Denne spaltning har man på RM i en årrække søgt at overvinde ved at udvikle faget Integreret Hørelære. Dette også for at tilpasse de traditionelle didaktiske og teoretiske redskaber til en rytmisk kontekst. Erfaringerne fra dette udviklingsarbejde er samlet i denne arbejdsbog, der som mål har en sammenhængende didaktik og metode.

I bogens indledning præsenteres det ideologiske fundament - synspunkter, overvejelser, teoretiske tilgange, værdier, erfaringer m.m. Centralt her er overvejelser over Imitation og Improvisation, belyst ved lærings- og perceptionsparametre.

Herefter følger en omfattende præsentation af analyseredskaber, der inddrager temaer som melodik, harmonik, strukturer samt karakteristiske akkordprogressioner og til slut modaliteter. Bogen lukker og slukker med en øvelsessamling, der tilstræber en syntese af de i bogen præsenterede tilgange.

Det er en bog, der er designet til det vedvarende slid, som flere års intensiv nærlæsning uvægerligt vil påføre den. Og sådan vil det naturligvis gå med så godt et redskab.