BØGER

Erling Kullberg: Nye toner i Danmark. Dansk Musik og Musikdebat i 1960erne. Aarhus Universitetsforlag 2003. 288 sider, kr. 298,00. ISBN 87-7288-970-5.

For den, der har fulgt med i timerne, lover omslaget på denne bog godt: Nyorienterende musik i Danmark i de bevægede år 1955-70, tegnet og fortalt af en dirigent, forsker, komponist og skribent, der har fulgt mange af begivenhederne på nært hold.

Erling Kullberg har tidligere i bl.a. dette tidsskrift genfortalt træk af disse brydningstider i dansk musik, hvor legendariske skikkelser som Nørgård, Nørholm og Gudmundsen-Holmgreen prikkede hul på den tidsboble, som post Nielsen-generationen vogtede.

Det gik ikke stille af. Mange kender formodentlig kun brudstykker af sagaen - man har hørt eller læst nogle af de gode anekdoter om radikale komponister, sure orkestermusikere, væltede klaverer, overklippede slips og andre slag i bolledejen. Men hvad skete der egentlig? Hvem gjorde hvad hvornår? Og hvorfor?

Kullberg samler i denne bog sin (og en del andres) viden om, hvorledes den mellemeuropæiske avantgarde fandt vej til den hjemlige andedam introduceret af nogle få ildsjæle, der satte brand i mangt og meget i nævnte periode.

Forfatterens fokus er som nævnt netop den nyorienterende musik, og ikke kun den ny (i betydningen aktuelle eller samtidige) musik. Populærmusikken er helt udeladt, og den i perioden nyskrevne musik, der blev til inden for en mere traditionel forståelsesramme, berøres kun sparsomt.

Det er pionererne, der er bogens anliggende. I to store kapitler (2 og 4) fortæller Kullberg om samfund og dagligliv, politik, kunst og kultur samt musikken generelt i de to perioder 1955-65 og 1965-70. Efter hvert af disse to kapitler præsenteres komponister og værker fra perioderne.

For den første periode (kapitel 3) er komponisterne opdelt i de tidligt moderne (bl.a. Gunnar Berg, Else Marie Pade og Jan Maegaard), de nyorienterede (foruden det ovennævnte triumvirat også Mogens Winkel Holm, Henning Christiansen og Poul Rovsing Olsen m.fl.), og endelig de moderate (bl.a. Høffding, Holmboe, Riisager, Thybo og Koppel).

I kapitel 5 er de nyorienterede for de flestes vedkommende blevet til den etablerede generation, der kan bivåne den debuterende generation med navne som bl.a. Bent Lorentzen, Sven Erik Werner, Ole Buck og Karl Aage Rasmussen.

Sidstnævnte er i øvrigt den yngste, der er fyldigt beskrevet. Yngre komponister end Rasmussen må pænt afvente at det bliver deres tur i et andet værk.

Bogen giver et glimrende overblik over den enorme forandring i det danske samfund, der blev resultatet af genrejsningen efter 2. verdenskrig. Her kan man læse om banebrydende modernistiske eksperimenter, provokerende fluxus-værker, happenings og nyorienteringen efter 'nul-punktet' midt i 60erne, hvor en del komponister var nået til den erkendelse, at den radikale serialisme var en blindgyde.

Har man blot en smule baggrundsviden og interesse, bliver man let fanget. Kullberg skriver godt og indsigtsfuldt, og formår at få den iboende kolorit i periodens brydninger præcis så meget frem, at man rives med af historien - uden at der af den grund bliver tale om sensationsjournalistik.

Indrømmet: Detersjovt at læse om Nam June Paik på Louisiana. Og detersjovt at læse om Eric AndersensOpus 51. Det er simpelthen elementært underholdende episoder. Men der er naturligvis også masser af god, faktuel viden, som fx Kullbergs forklaring af Nørgårds uendelighedsrække. Det kan han altså, den gode Kullberg, hvilket man har kunnet læse flere gange før.

Kullbergs bog fortsætter stort set, hvor Michael FjeldsøesDen fortrængte modernismeslap. Med disse to bøger er historien om den modernistiske musik i Danmark reelt godt beskrevet frem til 1970, for den sidste del af perioden oven i købet i en ganske læsevenlig udformning.

Grib den gode chance til at lære om ny dansk musik i det nærmeste vi længe har været en musikalsk godnat-læsningsbog.

Forlaget har efter udgivelsen gjort opmærksom på et par meningsforstyrrende fejl, og et rettelsesblad er udsendt.

•

Orla Vinther:Musikhistorien, bind 8: Nyere tid 2. 175 sider, illustreret. Kr. 220,00. ISBN 87-7761-504-2. Dobbelt-cd med eksempler til bind 8, kr. 300,00. FM-CD-461 A og B. Udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2003. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Orla Vinthers og Musiklærerforeningens storstilede projekt om Musikhistorien nærmer sig sin afslutning: Vi er nået frem til vore dage. Dette ottende bind i serien dækker samme periode som Palle og Ursula Andkjær OlsensNy musik efter 1945(Systime 2001), men naturligvis i en meget mere summarisk form, eftersom Vinther ikke blot inddrager både kompositionsmusik og populærmusik, men også - som i de øvrige bind - korte nedslag inden for den generelle samfundsmæssige og kulturelle udvikling.

Inden for snævrere rammer end Kullberg søger Vinther med andre ord at skitsere et tilsvarende overblik, nu blot på global skala, og så er det jo klart, at kun de højeste tinder kan indfanges af øjet.

Populærmusikalsk panoreres der lynhurtigt fra Chuck Berry over Beatles og Stones til Travolta og punk. Men længere frem når vi så heller ikke. Kompositionsmusikken følger den kanoniserede vej fra Webern over Darmstadtmodernisme, serialisme og elektrofoni til fluxus, minimalisme og stilpluralisme.

Det er klart, at med denne summariske form må man forlade sig helt og holdent på tilliden til forfatterens dømmekraft, når der vælges til og fra. Nogle vil givetvis være uenige, mange flere formodentlig enige i, at Vinther har medtaget gode og repræsentative eksempler.

For dette ottende bind har jeg dog flere forbehold, end jeg har haft over for de foregående bind i serien. Det er, som om bukserne revner, når Vinther vil have både populærmusikken og kompositionsmusikken med under samme hat. Førstnævnte synes heller ikke at være forfatterens hjemmebane i lige så høj grad som kompositionsmusikken. Jeg kan ikke frigøre mig for en fornemmelse af, at den gode vilje her har været iblandet en god portion rådvildhed. Og hvorfor slutte med sen-punken omkring 1980, når kompositionsmusikken går op til Tan Dun 1996? Hertil kommer, at især karakteristikken af punken er overfladisk. Desuden er det i bedste fald problematisk og misvisende at skrive, at minimalismen i Danmark fik stor betydning under navne som ny enkelhed og konkretisme (s. 59). For en afklaring af ny enkelhed og konkretisme kan der passende henvises til Kullbergs bog, der omtaltes i det foregående.

Endelig har der indsneget sig et par dumme fejl. Hvad mon den populærmusikalske stilartn'blueser for en fisk (s. 29)? Og mon ikke Jeseph Beuys (s. 57) skal være Joseph Beuys?

At Orla Vinthers ellers så usvigelige overblik synes at svigte en smule i dette bind kan have en meget nærliggende forklaring: Jo tættere vi kommer på nutiden, desto sværere er det naturligvis at udpege, hvad der vil være af blivende betydning i fremtiden. Det er simpelthen ikke muligt at holde sin samtid ud i armslængde.

Disse forbehold til trods er det stadigvæk en god bog, som jeg ikke vil tøve med at anbefale. Den medfølgende dobbelt-cd er (igen) en guldgrube af centrale eksempler. Her får man serveret - in toto eller partielt - så berømte og centrale eksempler som MessiaensMode de valeurs et d'intensités, Boulez'Structure, StockhausensGesang der Jünglingeog Berio´sSinfonia. Men også eksempler på musik af Maxwell Davies, Rochberg, Pärt, Gubajdulina og Tan Dun. Foruden naturligvis rock- og popeksempler af flere af de tidligere nævnte.

•

Torben Sangild:Støjens æstetik. Det akademiske forlag Multivers 2003. 126 sider, kr.198,00. ISBN 87-7917-076-5.

De tre næste bøger behandler forskellige aspekter af randområdet mellem musik, lydkunst og støj.

For et år siden omtalte jeg i disse spalter en pamflet, der bar samme titel som denne bog af Torben Sangild, blot på engelsk. Heri blev det nævnt, at en bog om støjrock og støjens æstetik var ved at blive forberedt til udgivelse. Det er så denne bog,Støjens æstetik, der bygger på et speciale fra midten af 90erne.

Torben Sangilds bog er primært en bog om støjrocken, belyst gennem analyser af musik af fire støjrock-grupper: Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band of Susans.

Bogen indledes dog med en ekskurs i begrebet støj som forstået i en kontekst af kommunikationsteori. Støj er jo ikke bare støj. I en analytisk sammenhæng er det vigtigt at begrebet bruges præcist, og her sonderer Sangild mellem akustisk støj (defineret ved en bestemt frekvensprofil, der inden for akustikken adskiller musik og støj), kommunikativ støj (elementer, der forstyrrer en given kommunikations entydighed) og subjektiv støj (lyde, der af en given person opfattes som ubehagelige).

Som historisk begrebsramme føres læseren forbi kongerækken af lyd- og støj-pionerer som Russolo, Varèse, Cage, Pierre Schaeffer, Stockhausen og Ligeti, inden støjrockens spor gennem historien følges. Her går vejen forbi Link Wray, The Who, Hendrix, Velvet Underground m.fl., inden vi når frem til postpunk og altså støjrock.

Bogens tyngdepunkt er analyser af numre af de fire nævnte grupper, men vil også være af interesse for læsere, der helst undgår rockmusik, på grund af de indledende kapitler samt de afsluttende refleksioner over støjens æstetik.

•

Björn Hellström:Noise Design. Architectural Modelling and the Aesthetics of Urban Acoustic Space. Bo Ejeby Forlag 2003. 263 sider (incl. cd-rom), SEK 239,00. ISBN 91-88316-38-6.

Her er der til gengæld ikke så meget at spille om. Denne sag er kun for specielt interesserede. Med dette ganske særprægede værk omNoise Designdisputerede Björn Hellström for doktorgraden i arkitektur tidligere på året.

Historisk er koblingen velkendt, da det er ganske nærliggende at anskue musik/lyd og arkitektur under en fælles synsvinkel, hvilket Hellströms vejleder, Catharina Dyrssen, gjorde i sin egen afhandling,Musikens rum. Metaforer, Ritualer, Institutioner(Bo Ejeby Förlag 1995. Omtalt i DMT nr. 4, 1995/96).

Musik kan uden problemer forstås og beskrives arkitektonisk, medens arkitektur er et afgørende element af, hvorledes enhver musik - og lyd i det hele taget - fremtræder. Det véd enhver musiker.

Denne disputats er en undersøgelse af den samlede lydverden, der omgiver os. Der anlægges en strukturel, analytisk vinkel, hvor forfatteren anvender redskaber udviklet af Pierre Schaeffer, men først og fremmest redskaber udviklet ved Cresson Institute i Grenoble. Ved dette institut har man forsket meget i at udvikle metoder og teorier til beskrivelse af lydmiljøer i relation til arkitektur. Bidragydere til dette udviklingsarbejde har (ifølge bogen) været både arkitekter, akustikere, komponister, sociologer, filosoffer og etnografer.

Det er der kommet et højt specialiseret og abstrakt analytisk sprog ud af. Hellström præsenterer dele af dette i sin bog, men det er vanskeligt tilgængeligt og kræver en ikke ringe indsats af sin læser.

Disputatsens grundantagelse er, at akustiske rum virker som en slags instrumentarium, der materialiserer sociale, perceptuelle, kulturelle og rumlige konfigurationer (s. 21). De lange passager på højt abstraktionsniveau munder ud i en række analyser af lyd-miljøet i og ved et antal lokaliteter i Stockholms centrum.

Lydoptagelser fra syv lokaliteter analyseres, beskrives og kategoriseres i overensstemmelse med det i det foregående etablerede forståelsesapparat, hvorefter det er muligt at placere næsten hver eneste lyd på rette hylde. Vel at mærke hele tiden i en sammenhæng med den arkitektoniske struktur det pågældende sted.

Alt sammen yderst sofistikeret, dybt imponerende og højt begavet. Men - hvad det hele egentlig skal kunne bruges til står mig faktisk ikke klart. Det er muligt, at Hellström har en pointe, men jeg stødte ikke på den i denne labyrint af højt lix. Og dog. En vej ud - eller frem - kan være de to lydkunst-installationer, som Hellström var med til at udforme i perioden 1995-98, og som netop anvender auditivt og (stiliseret) visuelt materiale fra netop Stockholms centrum. Lyd- og billedsiden fra disse installationer er at finde på den medfølgende cd-rom.

En fascinerende oplevelse, der givetvis må have gjort sig under de i bogen beskrevne omstændigheder. Netop i kunstens sprog ligger der måske en mulighed for en oplevelse og erkendelse af samspillet med lyd/musik og rum/arkitektur, som kun meget vanskeligt lader sig begribe med nok så mange ord.

På det punkt giver den følgende lille udgivelse et vigtigt perspektiv på Hellströms anstrengelser.

•

Contemporary German sound installations. Essays om Andreas Oldörp, Rolf Julius og Christina Kubisch af Markus Steffens. Lys-historisk essay af Hans Sydow. Udstillingskatalog til udstillingerne DI - DII - DIII på Charlottenborg, september - december 2003. 64 sider, kr. 80,00. ISBN 87-88944-53-0.

Denne lille bog er først og fremmest et fælles katalog for tre udstillinger med aktuel tysk lyd- og installationskunst på Charlottenborg i løbet af dette efterår. Selvom man ikke har besøgt udstillingerne, er det en god og givende lille bog, der omhandler mange af de samme problemstillinger som de to foregående: Grænsefladen mellem musik og lyd/støj samt lyd/musik og rum.

Desværre besøgte jeg ikke selv udstillingerne, men alene fra omtalerne i dette katalog får man en fornemmelse af en organisk og selvfølgelig mediering mellem de nævnte felter, som kan være svær at finde hos Hellström.

Bogen indledes med et lydhistorisk essay af komponisten Hans Sydow, hvor læseren præsenteres for en række af de samme pionerer, som Sangild også nævner, fx Russolo, Cage og Schaeffer.

De tre kunstnere portrætteres i hvert sit essay af Markus Steffens - desværre med en del stavefejl, men med nogle smukke fotos og det hele i et nydeligt layout.

Kan bestemt anbefales.

•

Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 6, 2002. Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for curriculumforskning, 2003. 146 sider, kr. 160,00, plus forsendelse. ISBN 82-7853-030-0. ISSN 0333-3760. Bogen kan købes ved henvendelse til Norges musikkhøgskole, email: mh@mnh.no eller til DPU, email: marg@dpu.dk

Æstetikken kan til gengæld ikke siges at være i højsædet ved denne årbog. Ikke så meget spræl hér, hverken i udformning eller indhold.

Årbogen fra "Nordisk Netværk for Musikpædagogisk Forskning" er en seriøs sag på et højt fagligt niveau. Det er bestemt ikke nogen let læst bog. Bagest i årbogen kan man læse, at Netværket blev dannet i 1992, og at "alle nordiske institutioner, som varetager uddannelse i musikpædagogik på hovedfagsniveau og doktorniveau, er medlemmer af netværket". Man arrangerer konferencer, seminarer og forskeruddannelseskurser og udgiver altså også forskellige skrifter. Den første artikelsamling kom i 1995 og den første årbog i 1997.

Netværkets virksomhed ledes af en koordinationsgruppe, p.t. bestående af fire personer, hvoraf den ene er Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til standardværketAlmen Musikdidaktik(Akademisk Forlag 1998).

De to første artikler i denne årbog er bearbejdede indlæg fra en konference i Helsinki i 2002, hvor fokus var "sproglige og tekstlige dimensioner i forskningsarbejde ud fra såvel analytiske som tekstproducerende synsvinkler".

Emner som diskursanalyse og fænomenologi er gennemgående i flere artikler, hvad enten disse er rent teoretiske ekskurser eller de relateres til konkrete forhold, fx elementær musikundervisning for 1-5-årige børn, Dalcroze pædagogik, kommunale musikskolers fremvækst i Sverige eller brugen af betablokkere hos udøvende musikere.

Artiklerne er generelt svært tilgængelige. De bevæger sig oftest på et overordnet, teoretisk plan og er udpræget for læsere med særlig interesse og forudsætninger.

Det er naturligvis vigtigt med sådanne fora for forskning og udveksling af erfaring. Al respekt for det. Men der vil forestå de fleste almindelige musik-undervisere et større arbejde med at omplante de lærde betragtninger til en praktisk undervisning. Det er altså ikke her, man skal slå op for at finde konkret inspiration til sin hverdag på musikskolen i Sønder Kørvelse.

I øvrigt modtaget fra forlagene

Meddelelser fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling VIII 2000-02. Udgivet af Museet 2003. 90 sider, kr. 95,00. ISSN 09002111.

Dette er ikke nogen egentlig årbog, daMeddelelser fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samlingudkommer ganske uregelmæssigt: Det første bind afMeddelelserkom i 1981, og her, 22 år efter, er vi nået til bind VIII.

Det er imidlertid en pæn, lille sag, med artikler og Nyt Fra Museet, fx nyerhvervelser, udstillinger, publikationer, koncerter og andre aktiviteter i den forgangne periode.

Artiklerne omhandler instrumenthistorie (Basmandoliner og "Rosenborgfløjterne") og personalhistorie (J.A.P. Schultz og F.L.Ae. Kunzen).

Skribenterne er Ture Bergstrøm, Mette Müller, Lisbeth Torp, Ole Kongsted og Heinrich H. Schwab. Ole Olsen og Anne Ørbæk Jensen orienterer om nye tiltag.

En indbydende og informativ lille bog.

•

Lange Længsler. Mads Lange til Bali. Tekst af Vagn Lundbye, musik af Ivan Hansen. Kombineret bog, node og cd-udgivelse. Edition Wilhelm Hansen 2003. 50 sider, kr. 198,00. ISBN87-598-1124-2.

En farverig fortælling om en historisk person, Mads Lange fra Langeland, der fik en eventyrlig karriere i Østen, specielt på Bali, hvor han også endte sit liv i 1856, muligvis snigmyrdet.

Vagn Lundby har skrevet sangtekster og medierende prosastykker. Ivan Hansen (Komponist, slagtøjsspiller, underviser, mangeårigt medlem af Ars Nova m.m.) har skrevet den ganske udmærkede musik, der fermt blander dansk sang med arabiske, indiske og balinesiske elementer.

Musikken er ikke svær - den er oprindelig skrevet til en musikskoles fælleskoncerter - og vil oplagt kunne tages op andre steder.

På den medfølgende cd synger og læser Poul Dissing historien med vanlig indføling og udtryksfylde.

En fin udgivelse, både node og cd. Eneste minus er, at noderne ikke altid korresponderer med musikken på cd´en. Der er uoverensstemmelse flere steder både mht. gentagelser og akkorder.

•

Anne la Cour-Harboe:Årstidernes Musik 3. Foråret. 60 sider, illustreret. Kr. 160,00. ISBN 87-7761-921-8. Cd med eksempler til bindet, kr. 185,00. FM-CD 543. Udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2003. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Tredje bind i den nydelige serie om musik anskuet inden for rammerne af Livets Store Cyklus, udtrykt ved årstidernes vekslen, morgen og aften, forår og efterår, fødsel og død. Masser af musik relaterer til de forskellige faser af disse cykler.

En fin og pædagogisk sikkert ganske perspektivrig idé, formidlet i et smukt hæfte med mange farveillustrationer og gode eksempler.

På den tilhørende cd finder man de udvalgte eksempler til illustration af Forår - Morgen - Barndom - Livskraft:Helios-ouverturen, et par numre fraCarmina Burana, uddrag afSacreogPeer Gyntsamt noget Schumann og Haydn.

Endnu et både smukt og anvendeligt pædagogisk redskab fra forlaget Dansk Sang.

•

Kirsten Nielsen:I musikkens favn. Musik med de små børn og deres forældre. 103 sider, kr. 220,00. ISBN 87-7761-905-6. Udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2003. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Sang- og metodikbog til musikalske aktiviteter med småbørn. Ideer og inspiration til børnehavepædagoger, undervisere på Far-Mor-Barn-hold samt til interesserede forældre.

Indeholder mange nye og gamle sange samt forslag til legeaktiviteter i forbindelse med musikken.

Alt sammen grundigt og nydeligt serveret.