Den digitale revolution, intet mindre

Peter Gabriel og Brian Eno lancerede på Midem deres 'Mudda' manifesto som en verdensnyhed, der lover nye former for musikalsk kreativitet.

Af MIK AIDT

"Den gamle model for musiksalg dikterede hvilken musik, der kunne blive produceret - og hvornår og hvordan den kunne sælges. Digital distribution giver helt nye og ekstraordinære muligheder, både kreativt og kommercielt. Brian Eno og jeg har besluttet at skabe en alliance af kunstnere, der vil være med til at udforske denne nye verden af muligheder for at skabe og sælge musik. I dag annoncerer vi grundlæggelsen af en kunstneralliance, som ser den digitale revolution som en mulighed, ikke en trussel. Vi kalder den Mudda. Mudda er en forkortelse. Det står for "The Magnificent Union of Digitally Downloading Artists". Skabt af kunstnerne - til kunstnerne."

Ordene kommer fra Peter Gabriel i et tætpakket lokale på femte sal i Palais des Festivals i Cannes. Fotografer og tv-kameraer står på nakken af hinanden for at få de bedste shots af den runde og næsten skaldede mand.

Der er tydeligvis stor respekt om den mands ord. Og ikke mindre om manden, som sidder ved hans side - en af "lydens guruer" i musikkens verden: Brian Eno. Han tager over efter Peter Gabriels indledning, mens der kører en simpel powerpoint-præsentation på storskærme i siderne.

"Den elektroniske distribution kommer ikke kun til at revolutionere, hvordan vi sælger musik, men også hvordan vi laver den. Vi ser en verden for os, hvor musik er en proces, ikke et produkt. Hvor man for eksempel udgiver adskillige udgaver af en sang i processen, mens den bliver til. Hvor kunstneren helt kan frigøre sig af den sædvanlige album-cyklus. Hvor der ikke er nogen øvre grænse for, hvor langt et stykke musik kan være. Og hvor der ikke er nogen oppefra, som kontrollerer, redigerer eller begrænser, hvad man som kunstner har lyst til at udgive. Og hvor ofte. Og til hvilken pris. Du kan lægge din musik ud gratis, eller - hvis du synes, den er mere værd end dét - til nøjagtig den pris,dumener, den er værd. Med Mudda er det vores vision at lægge musikken tilbage i hænderne på musikerne. Det skal komme musikerne og musikken til gode, at i den nye digitale verden kan du nå ud til et enormt publikum stort set uden distributionsomkostninger."

Klar tale. Hvordan det så skal komme til at foregå, kommer de to herrer indledningsvis ikke med noget entydigt svar på.

"Det her drejer sig først og fremmest om, at kunstnerne finder sammen og gør sig til en del af den digitale revolution. At de sørger for at få hele deres katalog af indspilninger gjort tilgængelig online. At de begynder at udgive mere eksklusivt materiale. Hvis ikke kunstnerne hurtigt finder ud af at udnytte de nye muligheder, som dette giver, vil reglerne for den nye verden blive skrevet uden dem. De vil blive skrevet udelukkende med forretning for øje, og ikke på en måde der vil være i kunstnerens interesse. Hvis vi bliver nok kunstnere, som arbejder sammen, er det ikke for sent at få vendt op og ned på musikbranchen og benytte os af den mulighed, der er opstået for at skabe os en ny model for partnerskaber mellem musikeren og dem, som laver forretning på musikken. Hvad vi siger her er, at digitale forretningsfolk og kreative kunstnere skal have hinanden i tale nu, for sammen vil de komme op med bedre resultater, end de vil hver for sig."

Nu bliver det pludselig mere konkret, hvad det er, de taler om. Udtalelsen former en naturlig overgang til næste punkt på pressemødets dagsorden. Turen er kommet til at forklare om OD2, Peter Gabriels digitale distributionsfirma, som distribuerer musikfiler til 30 af de største musikbutikker på nettet i Europa, herunder engelske HMV's, franske FNAC's og danske TDC's.

"OD2 vil inden for få måneder åbne en musikbutik på nettet, som er musikernes egen - med links direkte til kunstnerens egen hjemmeside og med en musikkøbs-oplevelse, som fra starten vil gøre stedet til en succesrig salgskanal. Med gode guider og brugervenlighed kan vi sagtens tage konkurrencen op med gratis-tilbuddene på nettet," siger direktør Charles Grimsdale selvsikkert og fortæller derefter om firmaets lancering denne dag på Midem af en ny digital musikplatform - SonicSelector - som i samspil med verdens mest populære player, Windows Media Player, gør folk i stand til at lytte og købe musik online.

En lille rød folder bliver delt omkring: "The Mudda Manifesto" - og de to musikveteraner, som nu stiller sig op som ideologiske frontkæmpere for ny teknologi, får pludselig travlt med at signere hæfterne til de mest ivrige blandt tilhørerne.

Er det Kejserens nye klæder, vi er blevet præsenteret for her? hører jeg en kollega spørge, da vi forlader pressemødet, og fotograferne kaster sig som gribbe over deres bytte, der forsvinder ud på en af "paladsets" mange terrasser.

Svaret får vi om nogle måneder, når Gabriel og Eno åbner deres nye musikerwebsite på www.mudda.org.

Inden da vil en ny dansk union af digitalt downloadende kunstnere have åbnetderesmusikbutik på nettet med lignende målsætninger og ideer: De Kreatives Uafhængige Anpartsselskab er en sammenslutning af 80 danske kunstnere, som under overskrifter som "Magten - og pengene - tilbage til musikerne" regner med at kunne gøre deres digitalt sikrede musikfiler tilgængelige for online-kunder på www.musik.dk allerede i løbet af marts måned.

www.mudda.org www.ondemanddistribution.com musik.tdconline.dk www.dkua.dk www.musik.dk

De nye digitale musikbutikker

2003 blev året, hvor salg over nettet af digital musik - altså elektroniske lydfiler som man downloader til sin computer - så småt begyndte at komme i omdrejninger. Amerikanerne købte tæt ved 26 millioner musikstykker gennem Apples 'iTunes', som blev årets overraskende vinder blandt musikbutikker på nettet.

iTunes åbnede på internettet i april 2003 med en musikbase, der indeholdt 200.000 titler, og allerede efter den første uge havde musikfans downloadet den første million stykker musik til en pris af cirka syv kroner stykket.

De to amerikanske musikbutikker Pressplay og Rhapsody, som sidste år førte sig frem med store superlativer på Midem, hørte man slet ikke noget om på Midem i år. De er begge baseret på abonnementsordninger og humper betragteligt bagefter butikker som iTunes og den nyligt relancerede Napster-tjeneste, hvor man kan købe musikstykkerne ét ad gangen uden først at skulle være abonnent. Det kaldes "à-la-carte download" i fagsproget. 'Napster 2.0' tilbyder 500.000 musiktitler til à-la-carte download for 6,50 kroner stykket.

I løbet af året købte europæerne over tre millioner musikstykker via OD2s distributionssystem på nettet. OD2 er leverandøren, der lægger musikbase til 45 forskellige nettjenester rundt om i Europa. Heriblandt den musikbutik, som Coca-Cola åbnede i januar på nettet i England, hvor prisen er godt otte kroner per musikstykke, mens et helt album koster cirka 70 kroner.

Sony er på vej med en ny type MiniDisc-optager, som kan indeholde 45 timers musik, og som vil kunne kobles op til en musikbase med 500.000 titler - til salg for en pris af syv kroner stykket. Hi-MD Walkman, hedder det transportable netværksbaserede musikanlæg, som forventes i butikkerne i Europa i april.

www.itunes.com www.napster.com mycokemusic.com

Den ultimative danske downloadbutik

For at sikre og bevare den danske kulturarv har Statsbiblioteket i Århus gennem tiderne indsamlet 99,9 procent af al den musik, der er skabt og udsendt i Danmark. Da der hersker usikkerhed om cd-mediets holdbarhed, har man tilmed samlet alt, hvad der er blevet produceret her i landet, siden cd'en kom frem i starten af 1980erne, på én kæmpe harddisk. 22.000 cd'er i alt.

Denne kæmpemæssige musikbase med over 250.000 titler, er det meningen, skal komme danskerne til glæde - til download mod betaling. Artistforbundet, Dansk Musiker Forbund, Dansk Komponist Forening, DJBFA (Danske Jazz, Beat og Folke Autorer) og DPA (Danske Populærautorer) har sammen med IFPI, pladeselskabernes interesseorganisation, dannet en forening, der driver selskabet Phonofile. Som landets førende musikbutik hvad angår dansk musik, forventer Phonofile allerede om tre år en årlig omsætning på omkring 70-80 millioner kroner, svarende til cirka 10 procent af musikomsætningen i Danmark. I 2008 forventes salget at være steget til 250 millioner kroner.

Men først skal projektet lige i gang - og det lader vente på sig, selvom den tekniske side af sagen er parat. Rettighedsaftaler, der skal regulere musikdistributionen på europæisk plan, er i øjeblikket til forhandling, og Phonofile kommer ingen steder, før de forhandlinger er faldet på plads. "Forhåbentlig sker det inden for nogle ganske få måneder," lød det fra selskabets direktør, Jesper Bang-Olsen, i januar.

www.phonofile.dk

Klassisk musik på nettet

Naxos er verdens største uafhængige klassiske pladeselskab. De har udviklet en stor musikbase, Naxos Music Library, som gør hele Naxos' kæmpe pladekatalog med over 2.500 albumudgivelser online tilgængeligt for abonnenter. Indtil videre er det kun abonnenter inden for erhverv, såsom universiteter, radiostationer og lufthavne, som kan få adgang til basen, og man kan kun lytte til musikken og læse om den, ikke downloade filerne. Men dette vil ændre sig. Naxos planlægger at åbne op for digitale butiksfaciliteter i takt med, at cd'erne begynder at forsvinde fra handlen. Om fem år regner Naxos med stort set kun at skulle handle med digital musik.

Herhjemme er Dacapo det første pladeselskab, som har fået del i "Naxos-kagen". Dacapo bruger Naxos som distributør, og der findes allerede nu radiostationer på Naxos Radio, som udelukkende spiller dansk musik, altsammen Dacapos indspilninger.

Manden bag Naxos og det store net-tiltag er fra Tyskland og hedder Klaus Heymann. Han arbejder i øjeblikket på en anden storstilet ambition: at samle alle de uafhængige plademærker under én adresse på nettet, classicsonline.com

DR P2's Anne Bro interviewede Klaus Heymann på Midem. Lyt til interviewet her, det varer ni minutter og 46 sekunder:

http://www.dr.dk/p2/bolero/RAM/2004-01-31Midem03.ram www.naxos.com www.naxosradio.com www.classicsonline.com (ikke åbnet endnu)

Pil nedad

Cd-salget i Danmark er blevet mere end halveret i løbet af de seneste fire år. Fra 20,3 millioner solgte cd'er i 2000 til 9,92 millioner i 2003. Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, der står bag langt de fleste musikudgivelser i Danmark, offentliggjorde i januar, at der i 2003 blev solgt musik for 673 millioner kroner herhjemme. I slutningen af 1990erne lå den årlige omsætning på over en milliard kroner.

www.pladebranchen.nu