Debat

Københavneri og pseudoargumenter

Universitetets professor Finn Egeland Hansens indlæg i sidste nummer af DMT er et forsvar for fagspecialiseringens henlæggelse af hovedfaget musikteori til Aalborg.

I den forbindelse kommer Finn Egeland Hansen med en lang række generelle udsagn om musikteori på konservatorierne. Og det er da muligt, at enkelte af disse udsagn passer på nogle af mine kollegaers arbejdspladser, men det har jeg nu svært ved at tro på, og de passer i hvert fald meget dårligt på Det Jyske Musikkonservatorium. Men det skal jeg vende tilbage til om lidt.

Finn Egeland Hansen mener, at det kun er pseudoargumenter og københavneri, der taler imod fagspecialiseringen af musikteori og dermed nedlæggelsen af denne disciplin som hovedfag på bl.a. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Men det er forkert, for der er tungtvejende argumenter imod denne nedlæggelse, og her er nogle af dem:

Komposition er et særdeles væsentligt og afgørende element i såvel Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums som Det Jyske Musikkonservatoriums profil. Dette understreges bl.a. med tilstedeværelsen af kompositionsprofessorer på begge institutioner. Skal man fastholde denne profil, kan man ikke nedlægge musikteori på hovedfagsniveau, idet musikteori er det teknologiske, kompositionstekniske og videnskabelige fundament for kompositionsundervisningen.

Man kan ganske enkelt ikke uddanne komponister, uden at de udstyres med en omfattende musikteoretisk viden på et niveau svarende til hovedfag. Det er derfor også en absurd spild af ressourcer, at man ikke vil tillade interesserede studerende med disse studieretninger at opnå papirer på de kvalifikationer, de alligevel tilbydes.

Et udsagn der i øvrigt støttes af Finn Egeland Hansens kollegaer på Det Nordjyske Musikkonservatorium, der i deres høringssvar skriver: "Hvorfor afskaffes hovedfaget teori i Århus og København, som har store traditioner på dette område, og som fortsat skal varetage 'søsterfagene', orgel og komposition?"

Altså: Jeg er ikke imod placeringen af musikteori i Ålborg, men jeg er imod den geografiske separation af hovedfagene musikteori og komposition, idet jeg anser den for umulig.

Og så til Finn Egeland Hansens argumenter set i lyset af mit daglige virke på Det Jyske Musikkonservatorium. Finn Egeland Hansen skriver bl.a.:

"at man på konservatorierne kan læse faget: musikhistorie, musikteori og komposition." Det er forkert. Man kan, eller kunne, læse musikteori-komposition eller musikteori-instrument eller musikteori-musikhistorie.

"at musikteori på konservatorierne er satslære."

Det er forkert. På Det Jydske Musikkonservatorium defineres musikteori bl.a. som "en indføring i og en diskussion af teorier om musik fra renæssancen til vor tid, herunder deres begrebsverden samt tanke- og idemæssige baggrund".

"at der i det musikteoretiske hovedfag ikke tages højde for "fagets egentlige teoretiske discipliner såsom grundlæggende materialeteori, musikanalyseteori, musikæstetik, musikpsykologi m.v.""

Det er forkert. For det første er studiet på Det Jyske Musikkonservatorium ikke fokuseret på satslære (og i øvrigt: ang. satslærens ubrugelighed og anvendelighed se Autograf 9. årgang nr 2 (april 2000)). For det andet, når vi arbejder med satslæren, så er fokus almindeligvis på dens analytiske og teoretiske fundament.

"at videnskab og kunst ikke er nært beslægtede fagområder."

Jeg tror det må anses for et særdeles vægtigt argument for adskillelsen af universitetet og konservatoriets musikteoretiske undervisning. Når jeg mener, at man bør kunne studere musikteori på konservatoriet, så er det jo netop fordi kunstnere (musikere eller komponister) har en anderledes grundlæggende forståelse for skabelsesprocesser, kompositionsmetoder/strategier, formgivning, udtryk, fortolkning osv. Det er følgelig, efter min mening, også sværere at forklare, hvorfor man skal kunne studere musikteori-musikhistorie på et konservatorium.

"at komponister ikke er særlig udrustede til at varetage musikhistorie."

Det kommer vist an på så meget, men de er vel heller ikke det modsatte; særlig uegnede, eller hvad?

"at musikteori trænger til en gennemgribende indholdsmæssig revision."

Det kan godt være, der er i hvert fald brug for, at Finn Egeland Hansen får revideret sin opfattelse af faget. Og så synes jeg unægtelig, at det er lidt morsomt, at målet for den gennemgribende revision er en satslære i rytmisk musik.

"at lærerbemandingen på Finn Egeland Hansens universitet har et mere omfattende vingefang end noget konservatorium kan præsentere."

Hvad er højst: Rundetaarn eller ... Konservatoriernes vingefang består hovedsageligt af komponister, dirigenter og musikere. Men selvfølgelig er en udveksling af informationer og erfaringer en god ide.

PS. Så vidt jeg er orienteret, så har Kulturministeriet anerkendt det meningsløse i fagspecialiseringen af musikteori, og man vil derfor forsat kunne studere et kunstnerisk fag og samtidigt officielt erhverve sig faglige kvalifikationer til brug for undervisningen i musikteori på såvel Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Lasse Laursen

Komponist og docent samt formand for studienævn 3 (bl.a. teori og komposition) på Det Jyske Musikkonservatorium

•

I sidstte nummer af DMT efterlyste Ivar Frounberg en åbenhed omkring etableringen af et nyt kompetencecenter. Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har valgt at svare Frounberg med offentliggørelse af en indgået handlingsplan for de to konservatorier, red.

Kompetencecenter for ny musik.

Handlingsplan

Baggrund

Med virkning fra undervisningsåret 2004/2005 danner Det Fynske Musikkonservatorium (DFM) og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) et kompetencecenter for ny musik. Med udgangspunkt i en kort omverdensanalyse beskrives i det følgende centrets vision, strategi og mål, som tilsammen udgør en handlingsplan for centrets første fire år.

Omverden

Ny musik er et mangetydigt begreb. Med et Per Nørgård-udtryk vil den mest præcise betegnelse i denne sammenhæng formodentlig være "den langsomt komponerede musik" eller det, som kaldes ny partiturmusik. Der er tale om en kategorisering, der ikke entydigt fastlægger demarkationslinjer over for andre nutidige musikalske udtryksformer, men som søger at fastholde nogle afgørende særkender ved musikken, nemlig at den som regel er:

• Nedskrevet og bl.a. herigennem forholder sig bevidst til materiale, metode og stil.

• At den insisterer på musikkens kunstkarakter, dvs. på musikkens mulighed for at udtrykke kunstnerisk erkendelse.

Hvis vi forsøger vi at indkredse placeringen i dansk musikliv anno 2003 af den musik, der afgrænses på ovenstående måde, viser der sig et flimrende billede. Med en pessimistisk synsvinkel kan man hæfte sig ved de træk i samfundsudviklingen, der gør det sværere for "den langsomt komponerede musik" at klare sig i konkurrencen med andre musikformer. Der er specielt tale om den ny musiks placering i medierne, om kultur- og kunstbegrebets angivelige gradvise kommercialisering og om komponisters og udøvende musikeres muligheder for at ernære sig professionelt og ved offentlig kunststøtte.

Ud fra et andet mere optimistisk synspunkt er det svært at overse, at der næppe på noget andet tidspunkt har eksisteret så mange specialensembler for ny musik, at den ny musik i dag er integreret i de store kulturbærende institutioners programpolitik, og at den ny musik er karakteriseret af en kunstnerisk mangfoldighed og et udogmatisk forhold til selve kunstbegrebet.

De to synsvinkler udelukker ikke hinanden.

Udgangspunktet for kompetencecentrets omverdensforståelse i relation til den nye musik placering er følgende forhold:

1. Som led i en dynamisk opfattelse af den klassiske musiktradition har konservatorierne en særlig forpligtelse over for den nyeste musik. Den klassiske musik skal ses i sammenhæng med og som forudsætning for vor tids tonekunst, der skal indgå som en naturlig del af konservatoriernes samlede virksomhed (jf. DKDM's handlingsplan 2003-1010, s. 10-11)

2. Den ny musik eksisterer kun, hvis den udvikler og fornyer sig! Derfor er det afgørende, at den ny musik er solidt forankret i professionelle uddannelsesmiljøer, der kan inspirere, provokere og stimulere kommende generationers komponister, musikere og formidlere. Det er dem, der på tværs af alle ideologiske skel, stilarter og forskellige slags kunstforståelse skaber musikken.

3. Konservatorierne har forpligtelse til på én gang at insistere på den kvalitet i den ny musik, der ligger implicit i afgrænsningen af genren og til at arbejde for en bred formidling af den ny musik.

Vision

Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums kompetencecenter for ny musik skal være:

• Et kunstnerisk center, hvor der skabes, udøves og undervises i ny musik. Den ny musik som kunstform er centrets genstand.

• Et vækstbed for kommende generationers komponister, musikere og formidlere inden for ny musik.

• En inspirationskilde på højt internationalt niveau for de to konservatoriers øvrige uddannelses- og studiemiljøer.

Strategi

De to konservatorier har inden for ny musik allerede en række kompetencer, som naturligt bør indgå i centrets virksomhed. Det drejer sig om:

• Højt kvalificerede lærerkræfter inden for skabende og udøvende musik samt andre discipliner med relation til ny musik, f.eks. instrumentation, elektroakustisk musik samt teori og musikhistorie. De pågældendes organisatoriske placering i kompetencecentret skal klarlægges, beskrives og synliggøres.

• Ny musik-festivalen "Musikhøst", som har en tæt tilknytning til DFM, en klar profil og et veletableret publikumsgrundlag samt DKDM's årlige ny musik uge i januar. De to festivaler er indlysende udstillingsvinduer for kompetencecentrets udadvendte virksomhed.

• De to konservatoriers uddannelsestilbud dækker tilsammen hele ny musik- spektret, lige fra crossover genrer i mødet mellem klassiske og rytmiske traditioner over musikeruddannelser, der betoner opførelse af ny musik og ekspertise i interaktiv performance til komponistuddannelser.

• De to konservatorier har gode samarbejdsrelationer med landsdelorkestre, der gør det muligt at skabe rammer for opførelser af orkestermusik og værkstedskoncerter.

På en række andre punkter skal de to konservatoriers kompetencer styrkes. Det drejer sig bl.a. om:

• Regelmæssige masterclasses og kurser med internationale ny musik- kapaciteter såvel inden for udøvende som skabende kunst.

• Kritisk refleksion i form af forskning og undervisning i æstetisk teori. (En styrkelse af denne dimension bør inddrage eksterne samarbejdspartnere, først og fremmest universiteterne.)

• Den løbende udbygning og opdatering af fysiske rammer og ressourcer, herunder elektroakustiske og it-faciliteter mv.

• Formidling og synlighed af ny musik-aktiviteterne, herunder ekstern og intern information.

Ud over disse punkter bliver det et centralt anliggende for de to institutioner at skabe organisatoriske rammer for centrets virksomhed, der sikrer, at centret hurtigt og fleksibelt kan reagere over for samarbejdspartnere og spontant opståede muligheder for relevante aktiviteter. Heri ligger også etablering af en styregruppe bestående af fire lærere (to fra hver institution) samt hensigtsmæssigt og effektivt administrativt back-up i form af et fælles kontor på DFM.

Resultatmål

Nedenfor listes udvalgte eksempler på resultatmål for kompetencecentret:

• Årlig fælles sinfonietta med studerende fra DKDM og DFM i tilknytning til Musikhøst

• Fælles masterclasses inden for ny musik.

• Årligt fællesprojekt inden for interaktiv performance.

• Koordinering af projekter inden for FOKU (forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og kunstnerisk virksomhed).

• Definition og koordination af efter- og videreuddannelse inden for ny musik.

• Formidling af ny musik aktiviteter til bl.a. musikskoler og gymnasier.

P.v.a. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium, Bertel Krarup