Jørgen Plaetners elektronmusik på cd - den genfundne arv

Af
| DMT Årgang 78 (2003-2004) nr. 08 - side 287-287

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

Har netop opsprættet en ny Dacapo-cd med Jørgen Plaetners elektroniske værker og sidder nu i mit arbejdsrum og hører den igen og igen - for fuldt knald! Jeg håber og tror Jørgen hører det, der hvor han er - for dette er en cd, som han selv ønskede det. Hav tak, de som respekterede hans ønske.

[BETA - BETA - ALPHA - GAMMA - BETA!]

Verden er endnu ung. På ny. Igen, om lidt. Beta er fuldstændigt hjernevridende vild! Kosmisk kult!

Dette er en supervigtig udgivelse inden for dansk musik, og for mig en af de mest meningsskabende i meget lang tid. En beta-test på virkeligheden. Nu starter den historie, som hidtil er blevet marginaliseret, fornægtet, forbigået af et musikliv, der ikke vil sit eget bedste. Og stadig ikke vil.

[Var han eller er jeg på syre? Extacy-B. B som BETA!]

For pokker mand - hvem vil skrive dansk elektronmusiks historie, her venter en virkelig guldgrube. Else Marie Pades lyriske univers, og Jørgen Plaetners virtuose drive og klangmaleri! Sikke nogle mægtige poler. Drømmen om det forjættede land lever stadig gennem deres værker, lad dem få deres retmæssige plads. Fortæl historien. Spil værkerne. Lad os udfri lydenes hemmeligheder, sejle med værkernes drift.

[Duk-dugge-duk, kviiss-dug-gedug ge-duk!, gedug-kviiiisisiiiiss duk-dugge-gedug-duk!]

Pludselig er det til at se - det som har været dulgt - for nu kan vi sammenligne komponister og værker, se hvad generationerne lærte af hinanden - og glemte! Linjen fra Else Marie Pade og Jørgen Plaetner, over Bent Lorentzen, Gunnner Møller Pedersen, Fuzzy, til Ivar Frounberg og Wayne Siegel står klarere frem end nogensinde. Nærmest forunderligt når man betænker hvor sporadisk kunstnerisk kontakt der har været. Der ER en historie, der ER et viltert materiale, som bekæmpes, der ER en faglighed, der ER kunstneriske skarpe udsagn. Der ER en arv - var den omtrent ikke væk?

[FIGURER I VAND? elektroniske dråber, syntetiske ringe, båndet fugt og flugt ...!?]

Det gælder om at udgive alt, hvad der findes, for tiden er knap - som altid. Af dem der ikke gjorde det til en vej: Per Nørgård, Svend Christensen, Svend Nielsen, Karl Aage Rasmussen. Og af dem der gjorde: Bent Lorentzen, Gunnner Møller Pedersen, Fuzzy. Især Bent Lorentzens elektronmusik er savnet i en værdig samlet udgivelse. Og husk nu at give Finn Egeland Hansen midler til at dokumentere sin viden om genren i Danmark. Ikke flere undladelsessynder, tak!

[tid er hukommelse iblandet bevægelse, MODULATIONER mellem værker, tider og mennesker]

Vi er nødt til gennem værkerne at forstå genrens egenartede æstetik, dens karakter, præmisser, objekt og evne til omformning. Mange af recepterne er væk - det er en skam. For en genre, hvis produktionsform er tæt forbundet med det anvendte materiel, må nødvendigvis efterlade et tydelig signalement om sig selv, i kraft af de foreskrifter den benyttede. Og vi kan ikke analysere værkerne i form af et partitur. De, som vil skrive dansk elektronmusiks historie, må derfor også grave recepterne frem. Dem, som tvivler på nytten heraf, kan jeg forsikre, at fx Stockhausens tekniske beskrivelser har efterladt et umådeligt aftryk på senere generationers elektronkomponister og teknologi.

[form, formél, formel, formular - opskrift, påskrift, afskrift, nedskrift - ALPHABETA?]

Dokumentation. Dokumenter. Nu mere nu bedre. Det gælder også nye komponister i genren. Det er en skrøbelig genre - som Jørgen Plaetners eksempel viser - alt kan glemmes, forsvinde mellem os, uden at leve længere end den tid det tager at spille værket, for enten har teknologien ændret sig og vanskeliggjort værkes udbredelse, eller musiklivet ændret fokus. En genre, der qua sit medium har et kæmpe udbredelsespotentiale, er paradoksalt nok også en, der forvitrer meget let.

[hvis en tone kan rumme en verden, må en lyd være et univers?]

Nogle af Jørgen Plaetners vigtigste elektronværker er nu reddet, en sær skat fra bunden af et mægtigt og foranderligt hav er kommet til hørbarhed. Vi kan nu optage hans værker i vores bevidsthed. Spejle vores selvforståelse i dem. Bevidstgøre hvorfor vi vælger visse kunstneriske satsningsområder frem for andre. Vi kan ikke mere sige: vi vidste det ikke. Eller værre endnu: vi er de første. Jørgen Plaetners elektronmusik giver vores eget arbejde den nødvendige historiske perspektivering. Kunstnerisk tyngde opstår, når historisk bevidsthed kobles med evnen til også at forvandle selvsamme histories betingelser. Udtrykt i værker.

Han var iblandt os, hans værker er her stadig. Alt hænger alligevel sammen. Jeg er rørt, beæret og stolt! Jørgen Plaetner lever!

Se også omtale af denne cd i forrige nummer af DMT, red.

Årgang 78/2003-2004, nr. 08