Hans Abrahamsen og det romantiske orkester

Hans Abrahamsens nye orkesterværk Fire stykker for orkester uropføres ved efterårets første Torsdagskoncert. Sæsonens første Torsdagskoncert den 2. september er første arbejdsdag for DR Radiosymfoniorkestrets nye chefdirigent Thomas Dausgaard. Maestroen debuterer som DR-chef med at uropføre Hans Abrahamsens nye orkesterværkv Fire stykker for orkester.

Af ANDERS BEYER

Efter en pause på 10 år begyndte den kunstneriske muskel igen at være virksom hos Hans Abrahamsen. Der kom en klaverkoncert i 2000, skrevet til hustruen, pianisten Anne Marie Abildskov. DR Radiosymfoniorkestret var ikke sent til at bestille et nyt værk til uropførelse i efteråret 2004. Nu ligger partituret klar: Et firesatset værk for stort orkester, der spiller ca. 15 minutter. På første nodeside står der 2000-2003, hvilket siger noget om komponistens arbejdsmetode og -tempo. Det er en slidsom proces for Abrahamsen at få ideerne ned på papiret. Musikken skriver på ingen måde sig selv. Man fornemmer, at den kreative proces også skal skabe plads til reflektion og selvreflektion.

Det er ikke urimeligt at sige, at musikken billedligt talt er en slags kinesisk æskesystem, hvor de enkelte dele også indgår i et større system eller hierarki: De enkelte dele er selvstændige udtryk, men de forholder sig historisk til de andre dele. De musikalske dele reflekterer over sig selv og står i forhold til de andre dele, men det rækker langt videre, fordi de står også i forhold til tidligere komponenter i komponistens produktion, og i sidste instans står de i et intimt forhold til den musikalske tradition som sådan.

I 1983 skrev Hans AbrahamsenSyv Studierfor klaver til den danske pianist Amalie Malling. Værket består af fire dele: de første fire studier er klaverets reflektion over klaveret i den romantiske musik. Disse studier har tyske titler (Traumlied, Sturm, Arabeske og Ende) og musikken lader sig inspirere af den romantiske, irrationelle tidsfornemmelse. De følgende tre studier reflekterer over den engelske klavertradition, hvor den rationelle tid er i centrum. I 1998 skrev Abrahamsen endnu tre studier, som føjede sig til de eksisterende syv. Af de sidste tre var de to første fransk inpireret, og den sidste er rundet af italiensk tradition.

"Jeg kunne allerede dengang se, at man kunne viderebearbejde materialet i de første fire studier til et orkesterværk. Klaveret drømmer tilbage til en anden tid. Jeg drømte om et orkester med 8 horn, 4 Wagner-tubaer osv. - et rigtig romantisk orkester," fortæller Hans Abrahamsen.

Klaverstudierne fra begyndelsen af 1980erne har dannet kompositorisk udgangspunkt for flere af Abrahamsens værker. De seks satser i horntrioen fra 1984 bygger ligeledes på studierne. I det nye orkesterværk arbejder komponisten videre på både horntrioversionen og klaverstudierne.

Selve måden at arbejde på og den slidsomme proces minder ikke så lidt om György Kurtágs arbejdsform - begge skriver få og korte værker formet som et spejlkabinet af henvisninger til egne værker og mentale, stilistiske og kompositoriske referencer til tidligere tiders musik. Det er, som om disse kunstneres vision er at komme på talefod med fortiden på en nutid måde.

Ind i musikken

1. sats af klaverstudierne har titlen Traumlied. Denne sats danner udgangspunkt for det nye orkesterværks første sats.

"Det er en drømmesang i langsomt tempo, nærmest slow motion. Jeg har to måder at komponere på: Helt improvisatorisk og helt konstrueret. Musikken er en frihåndstegning, helt uden forudgående strukturelle overvejelser. Jeg har ladet min fantasi trække bestemte toner frem. Klaveret er et fantastisk instrument, fordi det lader noget stå tilbage i lytterens egen fantasi. Hvis man oversætter denne stemning direkte i orkestersatsen, bliver det for direkte. Derfor har det være nødvendigt at skabe en anden form for illusion i orkestermusikken, skabe et andet lag, som kan fremstille magien. Det kan fx være dobbeltydigheden, at der er en tydelig forskel mellem forgrund og baggrund," siger Abrahamsen.

Flertydigheden, det at musikken kan være noget andet, end det, den giver sig ud for at være, optager Abrahamsen. Han har fx skrevet en Bachkoral tilegnet kollegaen Poul Ruders, hvor Ruders' værkFour Dancesvæves ind i Bachkoralen og forskelle og ligheder blander sig. I det hele taget er det dualistiske et kendetegn ved Abrahamsens musik: historie-nutid, struktur-fantasi, enkelt-komplekst, langsomt-hurtigt, banalt-indviklet.

IFire stykker for orkesterhenvises til den romantiske tradition med naturstemninger, men de virkningsfulde tilbageblik til Wagner frem til Webern og Nono er ikke ubekymrede tilbageblik. Skønheden skal hele tiden erobres. Med komponistens egne ord:

"Det polystilistiske har interesseret mig siden værketSkumfra 1970. Måske er det også derfor, at jeg ikke bruger et 'normalt' orkester. I dag er orkestret blevet en standardiseret størrelse, som er afmålt efter pragmatiske forhold med kort prøvetid osv. Jeg har valgt en slags Gurrelieder-orkester, og mit værk er svært at spille. Desuden bruger jeg både mandolin, guitar og sampler med orgelagtig lyd. Ved at have en så fyldig orkesterformation kan jeg hele tiden tage noget væk og lægge noget til og derved skabe nye klangvirkninger."

Fire stykker for orkesterer ikke en symfoni i klassisk forstand, men de fire satser tegner konturerne af en traditionel opbygning. Symfoniformen som inspirationskilde bestyrkes ved at 1. sats er langsom, 2. sats hurtig, 3. sats et scherzo-fragment, og sidste sats er som en forstenet marche funèbre.

At gå på opdagelse i Abrahamsens nye orkesterpartitur med komponisten som guide byder på opdagelser og blotlægning af et netværk af forbindelser og hemmelige gange i bygningsværket. Den 2. september kan man høre værket live i Radiohusets Koncertsal.

FAKTA

Hans Abrahamsen (f. 1952) har studeret horn og musikteori ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Blandt hans lærere finder vi Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og György Ligeti. I senere værker som Stratifications (1973-75) og Nacht und Trompeten (1981) for orkester, Winternacht (1976-78), Märchenbilder (1984), Lied in Fall (1987) for ensemble, og i blæserkvintetten Walden (1978), udvikler Abrahamsen en stilistisk og emotionel flertydighed.

Disse værker indarbejder erfaringerne fra modernismen i et poetisk tonalt sprog. Værkerne er korte, og de finder en nøje balance mellem det gestisk udtryksfulde og strukturelle raffinementer. Siden 1995 har Abrahamsen været lærer i kompositioni og instrumentation ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ved koncerten den 2. september kl. 20 opføres også Mahlers 7. Symfoni. Der er værkintroduktion med Hans Abrahamsen kl. 19 i Koncertsalen.