Leder

Fra vor egen verden

Med dette første nummer i årgangen præsenterer vi også den første bogudgivelse på Dansk Musik Tidsskrifts Forlag: Jens Hesselagers Making Sense of Sounds. Nineteenth- and Twentieth- Century Ideas on Instrumentation. De finder flere informationer om bogen i annoncen længere inde i bladet. Hensigten med DMT's forlag er at udgive såkaldt smal litteratur, som andre forlag ikke ønsker eller tør udgive, fordi disse udgivelser ikke er overskudsgivende.

Vi byder også velkommen til nye ansigter i redaktionskomiteen, som vil præge form og indhold, såvel inde i bladet som på lederplads. De nye er ikke ubekendte for bladets faste læsere: Sine Tofte Hannibal, Per Rask Madsen og Peter Bruun. Disse og resten af det redaktionelle team er mere end parate til at gå i den nødvendige kritiske dialog med magthavere, smagsdommere, meningsdannere, udøvere, skabere og selvfølgelig bladets læsere. Som det ses af dette nummers debatsektion, er DMT fortsat så heldig at have kvalificerede læserbrevsskribenter, der insisterer på at være med til at præge udviklingen og vores forståelse af det skabte.

Som de fleste ved, har danske kulturtidsskrifter, som følge af den siddende regerings beslutning, mistet tilskuddet til forsendelse. En mindre pulje til særlig vigtige tidsskrifter blev efterfølgende oprettet og administreret af bibliotekstilsynet. Efter udvælgelsesproces kom DMT med i denne gruppe af uundværlige kulturtidsskrifter, og de til rådighed stående midler blev fordelt mellem tidsskrifterne. En meget stor del af disse portomidler blev givet til tidsskrifter med flere hundredetusinde abonnenter, hvorefter de små tidsskrifter fik tilskud, der på ingen måde kunne dække de faktiske merudgifter til forsendelse. Den valgte fordelingsnøgle betød med andre ord, at situationen for langt de fleste tidsskrifters vedkommende forblev uløst, og det fine selskab med vigtige og uundværlige tidsskrifter kan desværre ikke bruges til at betale frimærker med. Summa summarum: DMT har, som landet ligger, ikke råd til at udgive otte numre årligt, men kun seks. Til gengæld kan vi, når lejlighed byder sig, sætte flere sider end normalt ind i enkelte numre, så længe vi ikke overstiger den magiske vægtgrænse på 250 g.

Normalt involveres læserne ikke i tidsskriftet produktionsforhold, heldigvis, for det er triviel og uinteressant læsning. Når det sker her, er det fordi vi håber, at læserne, via det oplyste, vil have forståelse for situationen og være med til at sikre den fortsatte dialog gennem en fornyelse af abonnementet. Situationens alvor i al almindelighed er forsøgt formidlet fra dette sted i skriftlig form. Nu tager et forlag udfordringen op og gør noget ved problemet i skikkelse af en 'formidlingspris'. Initiativet udgår fra Edition Wilhelm Hansen, der motiverer prisen således: "... vi er i en situation, hvor den klassiske musik ikke fylder meget i dagens medier, og derfor er det vigtigt at støtte op om markedsføringen af den klassiske musik, så musikken ikke spiller i tomme koncertsale. (...) Den klassiske musik og især den ny kompositionsmusik har brug for et større publikum. Det er svært at vække danskernes nysgerrighed og mod til at undersøge nye musikalske horisonter. Det sker i takt med, at den klassiske musik forsvinder ud af de danske mediers søgelys."

Alt, hvad der skaber grobund for optimisme og iværksætterånd, bør hilses velkommen, og den første prismodtager, børnenes ven Sigurd Barrett, vil forhåbentlig med penge og velfortjent ære være endnu mere tilskyndet til at formidle også den helt nye musik for et stort publikum - tænk om tv-mediet og public service igen kunne blive noget, man forbandt med avantgarde.

ANDERS BEYER