Befri dine møbler - løb, stol, løb!

Af
| DMT Årgang 79 (2004-2005) nr. 03 - side 101-102

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Foredrag og performance af Charlie Morrow på RUC, fredag 8. oktober, arrangeret af Museet for Samtidskunst og Nordscen (Nordisk Center for Scenekunst) i forbindelse med projektet Lydens Stemme – DADAILYlife.


Af Per Rask Madsen

Publikum har fundet vej til Institut for Kommunikation, Roskilde Universitets Center, og venter spændte på hvad den berømte lydkunstner, amerikaneren Charlie Morrow, præsenterer for os.

Charlie Morrow er født i 1942 i New Jersey. Han er ikke hr. hvem som helst: På sit CV skriver han komponist, sprog- og lydkunstner; han deltog i Fluxus- bevægelsen; han har lavet projekter sammen med bl.a. Philip Glass, Simon & Garfunkel og John Cage, han har kom-poneret musik og/eller lyd-logoer for IBM, Mercedes Benz, Swissair og MTV m.fl. og kan prale af at have en installation udstillet på Louvre museet i Paris.

En ubestemmelig hornagtig lyd høres pludselig fra et afsides lokale, mens vi står rundt om ‘kuben’. En lav, smilende mand med topmave, dukker op. Hans isse bærer en bowlerhat, og overraskende nok kommer tonerne fra en stor konkylie. Han går langsomt hen imod os, fortsætter med at spille på konkylien og stiller sig så i et af rummets hjørner med ansigtet vendt mod væggen. Så vender han sig mod publikum og byder velkommen og begynder at fortælle om The Morrow Sound Cube. Det er en opstilling af otte højttalere – fire i gulvhøjde og fire placeret tre meter oppe, monteret på stativer så de danner en kube.

Går man ind i kuben, kan man få en oplevelse af, at lyden kommer fra alle retninger – lyden er tredimensional. (Almindelig surround sound kan kun bevæge lyd horisontalt, hvorimod 3D-lyd både kan bevæge lyd horisontalt og vertikalt). Først afspiller Charlie Morrow en lydoptagelse af et vandfald, og publikum vandrer rundt på de tre kvadratmeter gulvplads og står som sild i en tønde. Så forklarer manden med bowlerhatten lidt om de tekniske detaljer ved sin lydkube. Dernæst afspiller han lyden af en basketball, der efter nogle hop rammer basketkurvens kant så metalrammen dirrer. Lyden er forbløffende nærværende. Man fornemmer næsten bolden suse tæt forbi én selv. Morrow præsenterer os yderligere for følgende lyde: en motorcykel der accelererer i forskelligt tempo og tilsyneladende kører rundt om os, børn der leger på en legeplads i Paris, og sidst en folk summende bier.

Jeg er lidt forvirret: Har han netop spillet en række kompositioner for os eller blot demonstreret sin kubes tekniske kunnen, eller noget helt tredje? Måske er tvetydigheden netop pointen: At der ikke behøver at være en skelnen mellem videnskab og kunst, som i dadaismens ånd, der jo som bekendt satte fokus på hverdagens begivenheder: Hverdagslyde kan i sig selv være kunst.

Efter demonstrationen af kuben fortsætter Charlie Morrow i auditoriet med et to timer langt foredrag. Her fortæller han om sine tidligere projekter og erfaringer: Bl.a. om at han engang brugte 10 år på at meditere for at kunne huske tilbage til sin fødsel og tiden før. Han har tilmed lavet en komposition over, hvordan en fødsel lyder. Bluffer han?

Efter Morrows foredrag (eller var det en performance?), fortæller komponisten Hans Sydow om det nordiske projekt ‘Lydens stemme – DADAILYlife’, som han og forfatteren Lars Bukdahl er kuratorer for. Projektet var opdelt i tre faser: En internetbaseret fase fra 6. september til 3. oktober, en workshop (kun for de involverede kunstnere) på Museet for Samtidskunst 4.-8. oktober, og sidst en udstillingsinstallation 9.-17. oktober 2004 (kun denne del er åben for publikum). På internetsiden scenerum.org kan man se og høre resultatet af projektets første fase. Det er blevet til et virtuelt, tværæstetisk forum for kunstnere og publikum, hvor enhver internetbruger nu kan sammensætte sin egen lyd/billede/tekst/musik-collage af de filer, der ligger på siden.

Sydow gav smagsprøver på, hvad man kan finde på scenerum.org. Han afspillede tre eksempler, som alle tre domineres af tekstelementet. Disse tekster er i en vis forstand beslægtede med den tidlige musikalske minimalismes leg med redundans, som fx i Philip Glass’ Two Pages for klaver eller orgel, der har en hypnotisk virkning i kraft af repetition i ekstrem grad. Teksten i Bukdahl og Sydows lydkomposition Ny da-dansk ordbog er en opremsning af ord, der begynder med ‘da’, og tilføjes et ‘da’ yderligere. Pointen er at forsøge at få tilhøreren til at glemme den manglende logik i ordenes semantiske relation til hinanden og i stedet lytte efter ordenes klang og rytme. Ordbogsoplæsningen akkompagneres af reallyde (fra en hønsegård og fra havet), der semantisk set ikke har det mindste med ordene at gøre, men alligevel monteres og går i en pseudodialog med oplæsningen.

Lars Bukdahl/Hans Sydow: Ny da-dansk ordbog (uddrag):

[Bip-lyd fra en telefonsvarer, skramlelyde] Da-da. [samples af hanegal, kaglen m.m.]. Da-dacapo. Da-dacaponummer. Da-dada. [Igen bip og skramlen da der slukkes og tændes for telefonsvareren. Samples af havbølger, havskum m.m. afløser hønselydene] Da-dadaisme. Da-dadaist. Da-dadel. Da-dadelpalme. Da-dadelværdig.Da-dadle. Da-dadlelysten. […] Da-daggammel. Da-daggert. Da-daggry. [Bølgeskvulp] Da-daghjem. [skvulp] Da-daghospital. [skvulp] Da-daginstitution. [...]

(kan høres på scenerum.org, menuen Voice of Sound, rummet ‘public: space1’, mp3-filen test)

Øystein Hauge griber, med sit bidrag til DADAILYlife, dadaismen an på en anden måde end Sydow og Bukdahl. Han spiller på en surprise-effekt ved gradvis at opbygge en regelmæssig struktur i sin tekst, for senere at afvige fra strukturens egen norm: en række retoriske spørgsmål i form af et valg mellem to muligheder, besvares (“Kama Sutra or Finnish films? Kama Sutra”), og da spørgsmål nr. 11 ikke besvares med en af de to valgmuligheder, som de 10 foregående gange, skærpes opmærksomheden (“Tolstoy or Gandhi? David Penthouse!”). Igen ved tolvte spørgsmål overraskes man, da svaret er et ‘både og’ (“Masturbation or malaria? Masturbation AND malaria!”). Derefter luller Hauge os igen ind i en rytme og afviger senere fra strukturens logik igen. Reallydene i Hauges Modern interview er der blot som et lydtapet, mens de i Ny da-dansk ordbog er komponeret ind og er i dynamisk samspil med teksten.

Øystein Hauge: Modern Interview [Reallyde fra cafémiljø som underlægning fra start til slut]

The Newspaper interview Wine or beer? Beer. Mountains or fjords? Mountains. Santa Barbara or Santa Claus? Santa Claus. Kama sutra or Finnish films? Kama sutra. Black and white or red and blue? Black and white. Cunts or cocks? Cunts. Poems or peanuts? Poems. Postcards or Australia? Postcards. Thelma or Louise? Thelma. Weddings or funerals? Funerals. Tolstoy or Gandhi? David Penthouse! Masturbation or malaria? Masturbation AND malaria. Buster Keaton or Gandhi? Buster Keaton. Pancakes or Kilimanjaro? Pancakes. Titanic or Reykjavik? Reykjavik. Westbar or Crown of Scandinavia? Crown of Scandinavia. Bed or breakfast? Masturbation. Airports or pancakes? Pancakes. Railway stations or muffins? Muffins. Globus or maps? Muffins. [Cafélyde fades ned]

(kan høres på scenerum.org Voice of Sound, ‘public: space1’, mp3-filen modern-interview)

Lydkunst skal naturligvis høres og ikke læses. Læs meget mere på www.scenerum.org om Lydens stemme – DADAILYlife, om deltagerne i projektet, om dadaisme, om hvordan du laver dit eget projekt, og meget andet.

Andre links: Museet for Samtidskunst www.mfsk.dk Nordisk Center for Scenekunst www.nordscen.org

Årgang 79/2004-2005, nr. 03