Med publikum i hånden

SUSÅ Festival 2004, 21.-22. august. Den hyggelige SUSÅ Festival har årligt siden 1992 budt på to dage med koncerter udelukkende med ny dansk musik, spillet af danske ensembler og solister. Kommunikationen mellem publikum, musikere og komponister står højt på denne festivals dagsorden. Det kan gavne publikum, der ikke er vant til ny musik, men måske irritere erfarne tilhørere, at formidlingen er folkelig.

Af Rask Madsen

Ved min ankomst til Susåskolen lørdag eftermiddag, øjner jeg en snes teenagere i skolegården blandt de øvrige festivalgængere. Kort efter at der kaldes ind til første koncert, er gården til min overraskelse tom. Indenfor byder arrangøren Anne Kristine Smith velkommen, og nogle minutter efter går basu-nisten Niels-Ole Bo Johansen på scenen. Hendes introduktion kunne godt have været lidt kortere, men jeg glemmer det lidt og glæder mig i stedet over, at se så mange unge til en ny musik begivenhed.

Det unge ensemble ALPHA har dagen før meldt afbud pga. sygdom, så Johansen er blevet bedt om også at tage sig af deres halvdel af festivalens første koncert. Han er blandt de bedste på sit instrument herhjemme, men burde alligevel have undladt at oplæse tekst mellem de fem dele af Per Nørgårds Identitetsproblemer (der har undertitlen 5 situationer fra Alice i Eventyrland) – det virkede, som om kompositionen behøvede ikke-musikalske ‘støtteben’ for at kunne klare sig. Lewis Carrolls tekst stod desuden i programhæftet, hvilket gjorde oplæsningen endnu mere overflødig.

Trio Slaatto, og senere Århus Sinfo-nietta, fulgte linjen med at supplere (eller gentage dele af), hvad man kunne læse i det udmærkede programhæfte. Århus Sinfoniettas værkintroduktioner var desuden for anekdotiske og søgte at være mere underholdende end informative.

Så skar Jutlandia Saxofonkvartet heldigvis mere ind til benet. De fire unge sax-hajers sammenspil er gennemarbejdet, men der er nogle praktiske ting, som skal justeres en smule, hvilket man mærkede i Karl Aage Rasmussens Camera oscura (2000-01), der består af ni kortere stykker. I pauserne mellem disse miniaturestykker brugte kvartetten for meget tid på at stemme og/eller hælde kondensvand ud af deres instrumenters schallstykke, resulterende i at værket fik en uheldig træghed. Opholdene bør kunne gøres kortere. Jutlandia er ambitiøse og skal nok få det praktiske på plads. De understregede musikalsk på SUSÅ, at det er absurd i dag, at sige at saxofonen kun hører hjemme i jazz.

Søndag morgen står jeg igen af på Glumsø station og skal til at praje en taxa, da jeg får et lift af en venlig lokal, som har hentet en ven på stationen. De skal også til festivalen, men skal først hjem, og jeg bliver inviteret indenfor til rundstykker og frisklavet kaffe. Sikken en gæstfrihed herude på landet!

Kl. 10 begynder søndagens første musikalske indslag. På den beskedne scene står Anna Klett med sin klarinet. Jens Hørsving, der udgør den anden halvdel af Moose Matrix, sidder med sin computer, mixer og effektmaskiner bag publikum. Da man i Den Anden Opera i maj kunne opleve denne duo (plus gæstemusikerne Anne Søe Iwan og DJ Bjørn Svin), havde han placeret sig lige foran første publikumsrække. Denne søndag vælger Hørsving altså en anonym position, men til gengæld kan Kletts særdeles kropslige musiceren opveje meget af, hvad man eventuelt måtte savne af lydteknikeren/programmørens fysiske nærvær: Klett er ét med de toner, hun frembringer og forvandler sig til et fabeldyr (snarere end en elg = moose) med sit fascinerende kropssprog, når hun betvinger sine klarinetter.

Det var lidt ærgerligt, at Moose Matrix ikke gjorde et tydeligt ophold mellem de fire kompositioner, de spillede. Efter sidste tone/lyd trængte en tanke sig på: “De er da ikke færdige endnu”. Skippede de pauserne pga. en stram tidsplan, eller for at undgå bifald, eller af en helt tredje årsag?

Næste punkt på den musikalske dagsorden var Corona Guitarkvartet. Den blev dannet i 1995 og består i dag af de to garvede herrer, som dannede ensemblet, og to yngre, der har været med i ensemblet i hhv. tre og fire år. De spillede bl.a. komponisten Svend Hedegaards guitarorgie Via(1998), som var et af festivalens mest spændende værker. Den 45-årige Hedegaard har primært lavet musik til film og teater, men han er også guitarist og har et indlysende talent for at komponere for sit instrument. Hvorfor har man ikke hørt mere til ham?

Alle koncerterne foregik i den lille skoles ‘sal’, hvor der er plads til omkring 130 publikummere. Til sinfonietta-koncerten måtte der hentes ekstra stole, og de øvrige koncerter var også velbesøgte. Salens akustik er udmærket, men ikke optimal. Især til koncerterne med Corona og Århus Sinfonietta savnedes mere efterklang, og man kan spørge sig selv, hvornår SUSÅ Festivalen flytter til andre lokaler. Som mange har påpeget, ligger Susåskolen ikke ligefrem centralt. Kunne man flytte arrangementet til fx Ringsted?

SUSÅ Festival 2004

Festivalarrangør: Anne Kristine Smith Kunstnerisk ledelse: Per Dybro Sørensen og Hans-Henrik Nordstrøm

Lørdag d. 21.8

Niels-Ole Bo Johansen, basun og elektronik. Bent Sørensen: The Bells of Vineta, Per Nørgård: Identitets-problemer, Folke Rabe: Basta, Wayne Siegel: Jackdaw, Arne Nordheim: The Return of the Snark.

Trio Slaatto (Helge Slaatto, violin, Anette Slaatto, bratsch, John Ehde, cello)

Hans-Henrik Nordstrøm: The Twelve Bens, Ole Buck: Spring Blossoms, Per Nørgård: Strenge.

Jutlandia Saxofonkvartet (Claus Olesen, sopransax, Florián Navarro, altsax, Michael H. Lund, tenorsax, Kasper Pihl, barytonsax). Eyvind Gulbrandsen: Detections and spin-offs, Svend Nielsen: 3 saxstykker, Karl Aage Rasmussen: Camera Oscura.

Søndag d. 22/8

Moose Matrix (Anna Klett, klarinet, Jens Hørsving, lydteknik og programmering)

Per Nørgård: I Hexeringen – og Udenfor, Hans Peter Stubbe Teglbjerg: The Blood, Martin Stig Andersen: Essentiel Tree Work, Morten Skovgaard Danielsen: AZURE-winged MAGPIE.

Corona Guitarkvartet (Per Dybro Sørensen, Volkmar Zimmermann, Kristian Gantriis, Mikkel Andersen). John Frandsen: Tre danse, Svend Hedegaard: Via, Østen Mikael Ore: Neon Enlightened.

Århus Sinfonietta. Dirigent: Søren Kinch Hansen. Mogens Christensen: Anastasis II, Tage Nielsen: Retrospect, Svend Nielsen: Carillons, Per Nørgård: Night-Symphonies – Day Breaks.