Men jeg holder Politiken

Af
| DMT Årgang 79 (2004-2005) nr. 03 - side 88-91

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Portræt af Ensemble MidtVest. Er der et liv efter døden? Det kan diskuteres, men hvad med uden for hovedstaden? Er der et liv i provinsen? Og hvad med kultur? De fleste københavnere vil prompte svare nej, men skyldes det ikke blot uvidenhed og et stereotypt syn på København – hovedstaden – som stedet, hvor tingene sker? Måske. Dansk Musik Tidsskrift har mødt Ole Faurschou, kunstnerisk leder for Ensemble MidtVest der holder til i Ringkøbing amt, til en snak om hvordan det er at være professionel musiker i en region, andre vil betegne som en kulturel udørk.


Af Sine Tofte Hannibal

Jeg er ikke rejst til Ringkøbing, men blot cyklet til Amager Bio, hvor halvdelen af ensemblet holdt til i fire dage i september forud for en miniturné til Bornholm, og selvfølgelig har provinstanken også strejfet mig. »Men hvad er provinsen?« siger Ole Faurschou med rette, da jeg sætter ord på mine tanker. Han fortsætter:

»København er også en provins – det er en europæisk provins. Hvis man ser på det københavnske musikliv i forhold til London, Berlin, Wien, Hamburg, så er København en udørk, en musikalsk udørk, en kulturel udørk. Man kunne med føje spørge københavnske musikere om, hvad det er, der får dem til at blive i København, når de har mulighed for at leve i de store metropoler, hvor der virkelig er et levende, aktivt musikmiljø, som faktisk har den store befolknings interesse. Som i Wien fx hvor der bliver solgt et sted mellem 22.000 og 25.000 pladser til musik og opera hver evig eneste aften – en by der ikke er meget større end København. I den sammenhæng er København et provinshul, men udfordringen det er jo at tilhøre det musikliv, der eksisterer der, hvor man bor, og vi er en meget væsentlig del af Ringkøbings musikliv.«

»Vi er de eneste fastansatte professionelle musikere i Ringkøbing amt, og det giver selvfølgelig et enormt ansvar. Hvis vi havde været et ensemble i København, kunne man sige, at ansvaret for at løfte byens musikliv blev varetaget af os, men det blev også varetaget af alle mulige andre – af orkestre, radioen, operaen, hele underskoven af ensembler og musikere, som laver koncerter. Vi er alle sammen med til at bære musiklivet, og derfor er ansvaret for at højne kvaliteten og præsentere spændende programmer fordelt på utrolig mange. I Ringkøbing er vi ikke eneansvarlige, men vi bærer et vældigt ansvar for regionens musikliv, og det er fantastisk at få lov til at udgøre så stor en del af så mange menneskers musikliv.

Dér ligger en vældig udfordring – en udfordring, som jeg tror, de fleste orkestre, ensembler og operahuse er sig bevidst i dag, nemlig at henvende sig til publikum på et sted hvor man har mulighed for at tage fat i dem – at være relevant for så mange mennesker som muligt. Det er den udfordring som københavnske, århusianske, odenseanske osv. orkestre har, og det er også den udfordring, vi har – på den måde er situationen ikke så forskellig.«

En saltvandsindsprøjtning

Ensemble MidtVest er et ungt ensemble, både som institution og hvad angår musikerne. Da Ringkøbing amt for to år siden tog initiativ til at stifte ensemblet, var det ikke for at skabe et musikliv i regionen – det var der allerede og havde været der længe. Musiklivet var og er især koncentreret omkring undervisningsinstitutioner som gymnasier og musikskoler, og selvom der foregår meget inden for både den rytmiske og den klassiske scene, er der ikke et undergrundsmiljø på samme måde som i større byer. Men man mente, at et lokalt forankret professionelt orkester kunne være med til at skabe et miljø, styrke musiklivet yderligere og give områdets store talentmasse en mulighed for at udvikle sig uden nødvendigvis at skulle til fx Århus eller København.

Og allerede efter kun to år ser det ud til at lykkes. Koncerterne trækker lokalt publikum i stigende grad, der er gang i adskillige pædagogiske projekter med både musikskoler og gymnasier, og den forgangne Kammermusikfestival på Nr. Wosborg, som Ensemble MidtVest stod bag, og som er en tilbagevendende begivenhed, tiltrak en stor del af regionens professionelle musikliv. Festivalen varede en uge, og foruden koncerter var der også master-classes med ensemblet samt en række gæstelærere.

»Musikmiljøet kom og var med,« fortæller Ole Faurschou, »og gav udtryk for, at det var lækkert at få en saltvandsindsprøjtning. For når man underviser, så gi’r og gi’r man – det kender alle undervisere – og så sætter man stor pris på de lejligheder, hvor man også får mulighed for at få noget tilbage. Og på den måde kan vi måske være den mulighed for, at det professionelle musikliv får noget tilbage. De får noget fra os.«

I starten udgjordes Ensemble MidtVest af en klaverkvintet, men fra og med denne sæson er det blevet udvidet med en blæserkvintet, hvilket åbner op for nye muligheder; rent musikalsk giver det ensemblet en større fleksibilitet, da det nu kan præsentere et langt mere varieret program, men det giver også en fleksibilitet i forhold til antallet af engagementer. Mens de fire strygere således holdt prøver med Steffen Brandt, Dicte og Lars HUG i Amager Bio, gennemførte de fem blæsere et arrangement på Ikast Seminarium, hvor de spillede Carl Nielsens Blæserkvintet.

Det betyder ydermere noget i forhold til de pædagogiske forpligtelser, som Ensemble MidtVest – i kraft af sin status som basisensemble – har i regionen. De skal også være med til at styrke den musikalske fødekæde, og det gør de bl.a. gennem koncerter på skoler og gymnasier, medvirken i skoleforestillinger og samarbejde med regionens musikskoler om pædagogiske dage, weekender og forløb. »Det er en vældig styrkelse for et område pludselig at have sit eget professionelle ensemble,« understreger Ole Faurschou, »for vi kommer igen, det er også os næste år osv. Folk får et personligt forhold til de musikere, der kommer og kan høre dem ved en koncert senere, og der har vi mulighed for at give den musikalske fødekæde et spark.«

Længere imellem bonderøvene

Ensemblet laver 70-80 koncerter i regionen i løbet af en sæson fordelt på 13-14 forskellige produktioner, og derudover laver de en række koncerter i resten af landet. Som borger i Ringkøbing amt har man altså mulighed for at høre en mængde forskellige værker i løbet af året med det samme ensemble. Netop dette er som sagt en vigtig pointe, for det giver folk en fornemmelse af, at Ensemble MidtVest er deres ensemble, at der er nogen, der tilbyder dem noget, og at der i høj grad sker noget kulturelt i deres region. Omvendt stiller denne forventning selvfølgelig også krav til ensemblet om hele tiden at forny sig og at holde sig ajour med, hvad der foregår rundt omkring – både i resten af landet og internationalt – for hele tiden at kunne tilfredsstille et kulturelt interesseret og nysgerrigt publikum, og det er publikum i Ringkøbing amt.

Regionen er ikke kun et ingenmandsland styret af bonderøvslogik, sådan som Politiken omtalte den i en leder for nylig angående en motorvej mellem Herning og Holstebro i bytte for støtte til en fast forbindelse over Femern Bælt. Når det kommer til stykket, er der ikke den store forskel på befolkningssammensætningen i Ringkøbing amt og andre steder i Danmark. »Alle er interesserede i, at der er interessant at være i provinsen – også kulturelt,« siger Ole Faurschou.

»Der bliver færre og færre bonderøve og flere og flere mennesker, der regner sig selv for veluddannede, interesserede mennesker, der vil have et ordentligt sted at bo, kunne sende deres børn i en ordentlig skole – herunder en ordentlig musikskole – og så vil de have kulturtilbud – koncerter, en biograf, kulturhuse – ellers gider de ikke bo der. Det er selvfølgelig også i den sammenhæng, at vi skal ses. Vi er også sat i verden for at give folk mulighed for at få de oplevelser, som der skal til for at danne det, som man i det 21. århundrede med rette kan kalde et helt menneskeliv.«

Det er oplagt, at man som ensemble i provinsen i endnu højere grad end ensembler i hovedstaden, skal gøre en aktiv indsats for at holde sig ajour. Men på den anden side kan placeringen som hovedstadsensemble også være en sovepude, dels fordi miljøet bare er der, men også fordi de såkaldte landsdækkende medier især koncentrerer sig om aktiviteter i hovedstaden i deres dækning af kultur. Det er yderst sjældent, at Berlingske Tidende, Politiken eller DR1 orienterer om kulturtilbud i fx Ringkøbing amt, og man får derfor nemt en opfattelse af, at det kun er i hovedstaden, det sker. At Ensemble MidtVest – til trods for sin omfattende koncertaktivitet – kun har fået omtale i nævnte aviser, når de har givet koncert i København, bekræfter kun denne opfattelse.

Ole Faurschou mener, at det er et forhold, man må leve med og ikke nødvendigvis forsøge at ændre, og han er egentlig meget godt tilfreds med den mediemæssige bevågenhed over for ensemblet. Til eksempel har DR for nylig bragt en udsendelse om ensemblet; den handlede om, hvordan man bygger et ensemble op, og de bringer endnu en udsendelse i den nærmeste fremtid om festivalen på Nr. Wosborg. Han langer til gengæld ud efter kvaliteten af det, der bliver bragt i lokal- og provinsaviser rundt omkring.

»Man kunne sagtens ønske sig en provinspresse, der var mere orienteret imod musik og kultur – det er ynkeligt, den måde kulturen bliver behandlet på i de fleste provinsaviser, og der skal man ikke længere væk end til Århus. Århus Stifttidende har en bagside, der deles mellem musik og sport, og det er ufatteligt, så lidt Århus Stifttidende bringer om musik og kultur. Og jeg kan ikke sige, at de aviser, vi har i vores region, er nogen undtagelse, så det kunne jeg bestemt ønske mig. Men hvis man så tager det hensyn og det perspektiv, så har vi bestemt deres bevågenhed. De er altid på pletten, og de er meget flinke til at sætte en pressemeddelelse i og bringe billeder, hvis vi har lavet noget, det er de helt klart.«

Kan vi have fire hovedstæder?

Det er et interessant fænomen det med provins over for hovedstad, og det er da også derfor, jeg har valgt at give det en vis vægt i nærværende artikel. For det er et spørgsmål, der optager mange begge steder om end på forskellig måde. Meget groft sagt har folk i hovedstaden en opfattelse af provinsen som et tilbagestående sted, hvor gaderne er tomme efter lukketid kl. 17.30, hvor ægtepar går tur med hunden om søndagen i ens fritidssæt fra Kvickly, og hvor det er absolut umuligt at være up to date med, hvad der sker inden for mode og kultur. Omvendt er hovedstaden i en provinsboers øjne et farligt sted fyldt med kriminalitet, med graffiti alle vegne, og et sted, hvor man i hvert fald ikke kan lade sine børn vokse op. Det er også et evigt stridspunkt, hvorvidt store institutioner som fx Rigsarkivet skal ligge i hovedstaden eller i provinsen, og om man kan forsvare at bygge et operahus i København uden også at bygge et i Århus. Man skulle jo nødig favorisere nogle frem for andre.

Ole Faurschou, der oprindelig er fra Århus, har boet i København i en årrække og nu altså bor i Vestjylland, nikker genkendende til fordommene:

»Det er noget, man er hyperopmærksom på. Man har behov for hele tiden at bekræfte over for sig selv og sin omverden, at man er god nok – ‘Hvor bor du henne?’ ‘Jeg bor i Holstebro, men jeg kan godt tale dansk alligevel, og jeg holder Politiken!’ Det der med at ‘jeg holder Politiken’, det er et statement i provinsen, hvor jeg bor, mens det i København er lige meget, om man holder Politiken. Men i provinsen, holder du Politiken, så er det et signal til omverdenen om, at du orienterer dig udadtil, at du er intellektuelt nysgerrig. Der er intellektuelle, højtuddannede alle steder, men i provinsen er laget meget tyndere, og derfor er man så bange for at blive slået i hartkorn med bonderøvene.«

Egentlig er det ikke så interessant, hvorvidt det er farligt at bo i hovedstaden, eller om provinsen er et hul i jorden. Det er langt mere interessant at se på, hvad de to størrelser kan, hvordan de supplerer hinanden og faktisk er lige vigtige på hver sin måde. Ensemble MidtVest er et godt udgangspunkt, fordi deres rolle som professionelt ensemble i regionen og den funktion, de har i forhold til det spirende musikliv der, vidner om, hvordan det danske musikliv helt overordnet hænger sammen gennem et afhængighedsforhold mellem provins og hovedstad.

»På en eller anden måde er det provinsens lod at være der, hvor talentet kommer fra, hvor man opfostrer talentmassen, der så senere tager til metropolen og slår igennem der,« forklarer Ole Faurschou. »Det må vi være os bevidst, og det er også derfor, jeg mener, at vi ikke skal forsøge at gøre Ringkøbing til verdens musikalske navle, det er ikke vores opgave. Man søger miljøet (i hovedstaden, red.), fordi man har en intuitiv fornemmelse af, at det er et sted, hvor man kan blive påvirket positivt, hvor man kan vokse. Man ved godt, at man vokser i et fagligt miljø, og så søger man som ung efter udfordringer, efter et større og mere kompetent miljø.

Det kan vi ikke ændre på, og det synes jeg heller ikke, at vi skal. Hvis vi havde en ambition, der hed, at dygtige, unge, ambitiøse musikere skulle blive i Ringkøbing, så ville vi have opstillet et meget, meget vanskeligt succeskriterium, som ikke er realistisk. Det, som kan være vores ambition, det kan være, at vi er med til at dygtiggøre og inspirere de dygtige unge ambitiøse musikere, der altid er i alle områder.«

»Vi har brug for en provins, og vi har brug for en hovedstad,« fortsætter han. »Det er som om, vi kun har politikere, der tror det ene eller tror det andet. Der er ingen, der er interesserede i at slagte hovedstaden. Vi kan jo ikke have fire hovedstæder i DK, vi skal have en hovedstad, og det er København, men så skal vi i øvrigt ikke have en udsultet provins heller.«

Musikalske eksperimenter

Det med at orientere sig udadtil og hente ny inspiration handler ikke kun om at rykke sig geografisk. Det handler også om at udforske musikken – både den rytmiske og den klassiske – og eksperimentere med forskellige genrer, hvilket er en vigtig del af Ensemble MidtVests profil. Eller rettere sagt; de forsøger ikke at skele til genrer, men snarere at gå til musikken og give sig i kast med det, de finder interessant som fx at spille danske popsange med Steffen Brandt, Lars HUG og Dicte. Selvom musikerne i Ensemble MidtVest alle er klassisk uddannet, så har de et naturligt og indgående kendskab til populærmusik, fordi de er vokset op med den, lytter til den i fritiden og anser den for en lige så stor del af deres liv som den klassiske musik.

»Vi har et forhold til den musik, og det, som vi prøver, er simpelthen at spille og fortolke musikken med de instrumenter, vi har og de musikere, vi er,« forklarer Ole Faurschou. »Det er sjovt at gå på opdagelse i nogle nye genrer, det kan give inspiration, det er en anden måde at arbejde på, en anden måde at tænke på, man bliver bedt om nogle andre ting, og umiddelbart kan man selvfølgelig virke afvisende og sige ‘det kan jeg ikke, det er jeg ikke uddannet til’, men man kan også være åben – ‘nu forsøger jeg at give det en chance’ – og så mærker man efter i sig selv. Det er en måde, hvorpå man kan være nysgerrig og udvikle sig som musiker og som menneske i det hele taget. Det kræver i første omgang, at man har lyst til at åbne op for en ny verden. Det er et forsøg, et eksperiment, som vi gerne vil prøve, og foreløbig har det været sjovt.«

Det har også været givende at opleve, hvordan musikere med en anden musikalsk skoling end den klassiske arbejder – især når det handler om tilgangen til musikken. Som rytmisk musiker er det naturligt at lege med materialet, omforme det på stedet, eksperimentere med tonearter, formled og fraseringer, og det volder sjældent de store problemer at foretage ændringer. Som klassisk musiker er man lidt mindre mobil, fordi ens stemme oftest er skrevet ud på noder, som det kræver meget arbejde pludselig at skrive om eller bryde op. Men denne legen med musikken på stedet frem for blot at spille, hvad der står, gør musikken mere levende og får den til at lyde ny hver gang, den bliver spillet, og det er noget, som Ole Faurschou gerne vil overføre til arbejdet med klassisk musik.

»Det man kan tage fra den rytmiske verden, som jeg synes, vi godt kunne bruge i den klassiske verden, det er ansvaret for at frasere, for hver eneste frasering – en rytmisk musiker er langt mindre tilbøjelig til at spille noget, der er uforståeligt for ham selv, han vil altid forsøge at lægge noget i det, hvor jeg synes, at mange klassiske musikere for ofte spiller med hovedet under armen, fordi ansvaret for, hvad det er, de spiller, er deponeret et andet sted – i noderne og hos dirigenten.

Men det er jo dem selv, der frembringer tonen, vi er dem, som skal udtrykke os, når vi er musikere, og der synes jeg, at mange rytmiske musikere er sig det ansvar bevidst som noget fuldstændig naturligt – ‘selvfølgelig er det mig, der skaber linjen lige nu, det er mig, der har ansvaret for at det bliver interessant, for det er ikke skrevet ned noget sted’.«

Omvendt har de tre sangere i det nyligt overståede projekt været meget fascinerede af ensemblets tekniske færdigheder og af, at de spiller, hvad der står stort set fejlfrit første gang, og på den måde har samarbejdet været et interessant møde mellem noget frit og legende og noget disciplineret og stringent, der i sidste ende er mundet ud i et færdigt produkt.

Kulturmøder på ønskelisten

Ensemble MidtVest er et ensemble i udvikling, og der er god vind i sejlene for tiden. Den tilkomne blæserkvintet betyder en større fleksibilitet, de pædagogiske projekter i regionen udvikler sig hele tiden, og nye kommer til, ensemblets koncerter er vel besøgt, og der er bud efter dem både nationalt og internationalt. Der er sket meget i løbet af de første to år, som skal videreudvikles og forbedres i fremtiden.

Men Ensemble MidtVest har også ambitioner i retning af nye projekter, og et af dem handler om at bruge musik og ensemblets kunstneriske virke som udgangspunkt for kulturmøder mellem etniske danskere og landets forskellige befolkningsgrupper. Emnet er højaktuelt, og Ole Faurschou ser musik som en oplagt medspiller i forhold til integration, fordi musikken på sin vis er ukonkret og samtidig handler om det, vi alle sammen har til fælles.

»Musikken handler jo ikke om andet end følelser og udtryk,« uddyber han. »Musikken er ikke særlig velegnet til at blive uvenner over, fordi en smuk melodi vækker de samme sentimentale følelser i os alle sammen, og selvom mennesket bekriger hinanden og altid vil gøre det, så er vi jo for 99 procents vedkommende fuldstændig ens i alle livets forhold – vi elsker alle sammen vores børn, vi har behov for mad, for kærlighed, for et socialt netværk – vi er så ens, og musikken handler om de her ting, den handler om følelser, den handler om det, vi har til fælles. Den handler ikke om en eller anden bagatel – om man forstår Biblen på den ene eller den anden måde, eller om man bekender sig til Koranen eller et andet religiøst skrift.«

Der er flere måder at gribe sådanne kulturmøder an på, og Ole Faurschou har flere idéer til mulige projekter som fx at etablere et samarbejde mellem ensemblet og en musiker fra eksempelvis Irak og bede en eller flere komponister fra de to lande om at skrive musik til ensemblet og den pågældende musiker. Projektet skulle munde ud i en turné og samarbejde med diverse lokalforeninger, venskabsforeninger m.m. om at skabe arrangementer, der netop har kulturmødet i centrum.

»Der vil være et kulturmøde ved at spille hinandens musik, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi som ensemble kunne være med til at gøre. Det står højt på ønskelisten for fremtiden,« siger Faurschou.

Sine Tofte Hannibal.

Fakta

• Ensemble MidtVest blev stiftet i 2002 og bestod de første to år af en klaverkvintet. Fra denne sæson er det udvidet med en blæserkvintet. Ole Faurschou er ensemblets kunstneriske leder indtil udgangen af dette år.

• Ensemble MidtVest er et såkaldt basisensemble ligesom Det Jyske Ensemble, Storstrøms Kammerensemble, Esbjerg Ensemblet, Randers Kammerorkester samt Klüvers Big Band. Dette betyder, at Kunstrådets fagudvalg for musik (det tidligere Statens Musikråd) betaler den ene halvdel af lønningsudgifterne, mens den anden halvdel betales af regionen – i tilfældet Ensemble MidtVest af Ringkøbing amt og de fire kommuner i amtet – Herning, Holstebro, Ikast og Struer.

• Ensemble MidtVest spiller 70-80 koncerter om året i Ringkøbing fordelt på 13-14 projekter foruden turnéer i ind- og udland. De samarbejder med gymnasier og musikskoler i regionen og har i løbet af de første to år etableret en række pædagogiske projekter.

• Hver sommer arrangerer Ensemble Midtvest en kammermusikfestival på herregården Nr. Wosborg med koncerter og master-classes. I 2005 finder festivalen sted d. 4.-10. juli.

• Læs mere om Ensemble MidtVest på www.ensemblemidtvest.dk

Årgang 79/2004-2005, nr. 03