Bøger

Ursula Andkjær Olsen: Hver med sit næb. Pelle Gudmundsen-Holmgreens musikalske verden. Gyldendal 2004. 150 sider (med indlagt cd), kr. 225,00. ISBN 87-02-03120-5.

Tiderne dikterer individualisme. Det er nødvendigt at være helt sin egen, for sæt man skulle risikere at ligne de andre. Mange manifesterer deres individualitet grundet ydre forventning, andre af indre trang. Pelle Gudmundsen-Holmgreen har som komponist tilsyneladende altid været sig selv, fordi han ikke har kunnet gøre andet. Omgivelserne har reageret ved enten at hylde eneren eller at nedgøre særlingen, og under alle omstændigheder er der ikke blevet Gudmundsen-Holmgreen den samme næsten mondæne hyldest til del, som er tilflydt Per Nørgård eller en Poul Ruders.

Anerkendelsen har dog været der i alle årene, og da Gudmundsen-Holmgreen fyldte 70 for et par år siden udsendte Wilhelm Hansen et anderledes, men ganske passende festskrift, hvor fødselaren blev hyldet af forskellige, bl.a. denne bogs forfatter. To år efter ovennævnte udgivelse er det så blevet til en hel bog om PG-H af samme forfatter, Ursula Andkjær Olsen.

Undertitlen »Hver med sit næb« er passende, for der er ikke tale om nogen egentlig biografi – liv og virke – snarere en gennemlysning af PG-H’s musik og en uddestillering af essenser, oplevet af en fan, der sikkert ser ikke så lidt af sig selv genspejlet i den genstridige Rasmus Modsat. Når alt kommer til alt, er bogen vel et udtryk for en ung kunstners fascination ved en gammel, der gennem et liv har vist personlig integritet i sin kunst og i sit liv.

Nøgleordet for de to kunstnere er »nøgtern«, der er begge nøgterne, usentimentale. Andkjær Olsen har ikke den fjerneste interesse i at rode rundt i eventuelle barndomstraumer eller dvæle ved initierende oplevelser ved De Store Mestres kappeflig. Kun få siders biografisk skitse (»Pelle i en ruf«) inden værkerne tages i øjesyn.

Det er der kommet en rigtig god bog ud af. Andkjær Olsen får fanget mange centrale pointer i komponistens strategier og får dem formidlet forbilledligt klart. Naturligvis nævnes den nye danske enkelhed, de strukturelt styrende tonegitre og inspirationen fra Beckett. Men ellers koncentrerer Andkjær Olsen sig om tre aspekter ved Gudmundsen-Holmgreens musik, der i særlig grad åbner værkernes struktur og idé hos lytteren: Stemmer, ting og ritualer.

Stemmerne i komponistens værker ser forfatteren som det, der realiseres når et givet tema eller motiv præsenteres på en sådan måde (og i sådanne omgivelser), at det får sit eget, selvstændige liv. Ikke som en betydningsbærende gestalt, som fx i programmusikken eller som et ledemotiv. Men som noget, der eksisterer på egne præmisser. Med et citat fra bogen: »Jeg har ikke noget at sige, men jeg siger det alligevel.« Blandt eksemplerne anføres den vaklende, men insisterende fagotstemme i Mester Jacob.

Tingene er nært beslægtede hermed. Ved at befri fraser, motiver og temafragmenter for at skulle fortælle noget – og fra at blive spændt for det klassiske motiviske arbejde – får de mulighed for at eksistere som sig selv. Et kunstnerisk perspektiv, der er beslægtet med collager, mobiler og combines.

Stemmernes og tingenes fælles projekt styres hos Gudmundsen-Holmgreen (ifølge Andkjær Olsen) ved ritualer. Herved forstås de rammer, som komponisten sætter op for enkeltelementernes møde med hinanden, og som kan medvirke til at indordne elementerne under en fælles idé.

Har man beskæftiget sig blot en smule med PG-H’s musik, får man mange aha-oplevelser undervejs. Andkjær Olsen skriver godt (det skulle da også bare lige mangle – hun har jo nærmest levet af det i en del år, og modtog i 2003 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for bogen Atlas over huller i verden), om end sine steder lige lovlig abrupt og med labyrintiske indskud. Men sådan er altså hendes stil, og man vænner sig hurtigt til den.

Bogen er ledsaget af en cd med så centrale Pelle-værker som Mester Jacob, Symfoni – Antifoni, Triptykon og slutningen af Je ne me tairai jamais. Jamais. Strålende.

Med denne bog foreligger der endelig en mere samlet fremstilling af tanker bag og strukturer i den musik, der er skabt af en komponist, som mere end nogen anden herhjemme har været sin egen.

•

Petter Stigar: Elementær harmonilære. Koralharmonisering, kontrapunkt, generalbass og variasjonssatser. Fagsbokforlaget (Bergen) 2004. 362 sider, NOK 428,00. ISBN 82-450-0067-1. Info: www.fagbokforlaget.no

Norsk lærebog i musikkens ABC, som mange musikere og de fleste komponister har været drevet igennem. Trods dybt originale filosofier og avancerede udtryksformer senere i karrieren er de fleste begyndt med at sætte disse musikalske legoklodser sammen.

Den norske førsteamanuensis ved universitetet i Bergen, Petter Stigar, har smøget ærmerne op og skrevet et meget grundigt værk, der begynder med treklangen, går over trinanalysen og allehånde akkordmanifestationer og –progressioner, frem til simpelt kontrapunkt og variationssats.

Trinsystemet er det bærende i bogen, på bekostning af funktionssystemet, som Stigar finder mere problematisk. Det skal man altså lige vænne sig til, hvis man er opflasket med funktionsharmonikken.

Stigar tager sit udgangspunkt i en amerikansk satslæretradition, primært som den formidles af Robert Gauldin. I sin metode vedkender Stigar sig inspirationen fra den østrigske teoretiker Heinrich Schenker, men forholder sig i øvrigt relativt frit til denne.

Bogen er grundig og udførlig, og generelt udmærket bygget op i sin pædagogiske progression, men der er dog steder, hvor skridtet fra ét niveau til det næste ikke er umiddelbart logisk. Det er muligt, at det er nærværende anmelder, der ikke har fået pudset brillerne ordentligt, men trinbetegnelserne for septimakkordens omvendelser (s. 83 ff) forekommer mig ikke umiddelbart at være tydeligt forklarede inden de anvendes.

Småting. Denne moppedreng af en teoretisk grundbog skal givetvis nok blive brugt som den lærebog, den er tænkt som. Og fremtidige komponistspirer kan atter ekserceres gennem den basale musikteoris mysterier.

•

For Skolen og for Livet. Om korsang, dannelse og læreprocesser. Festskrift 75 år. Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. Redigeret af Henrik Palsmar. Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004. 164 sider (med indlagt cd), kr. 165,00. ISBN 87-7613-112-2.

Den foregående bog af Petter Stigar er primært henvendt til studerende ved de højere musikuddannelser, og næppe i skolerne. Jo, måske på Sankt Annæ Gymnasium. Mange markante profiler i dansk musikliv begyndte her, på Sangskolen, som blev grundlagt af Mogens Wöldike i 1929. Baggrunden var oprettelsen af Københavns Drengekor i 1924, der med oprettelsen af Sangskolen i 1929 for alvor fik fast grund under fødderne i kraft af den fødekæde, der således blev etableret.

Frugterne af denne institution og dette system har trukket afgørende spor gennem dansk musiks historie siden, og naturligvis skal Sangskolens 75-års jubilæum fejres.

Det kan forekomme sært i dag, men det har ikke altid været en selvfølge, at Sangskolen skulle være til. Flere gange har den været truet af lukning og besparelser – gudskelov da uden effekt, og i øjeblikket er der vist ingen grund til angst og bæven. Men hvem husker ikke den kulturborgmester ved navn Tom Ahlberg, der viftede med kniven. Vi var flere, der lovede hinanden, at det ville vi huske ham for. Derfor kommer han med i denne anmeldelse: Godt at manden nu er glemt og gemt som upåagtet mosefund i Brønshøj, med påhæftet eftermæle ‘beklagelig parentes i hovedstadens kulturpolitik’.

Sangskolens runde dag har kunnet fejres i relativ ubekymrethed, og nærværende publikation er derfor heller ikke nogen tilbageskuende statusopgørelse for en livstræt olding. Så langt fra. Det er en appetitlig udgivelse, der både dokumenter historisk baggrund, giver plads til pædagogiske og moderat videnskabelige indslag og endelig antyder fremtid og visioner. Skolen har tilmed fået stimulerende konkurrence af nye tiltag i Danmarks Radio, hvor der også arbejdes seriøst med de så ofte omtalte fødekæde-problematikker i forhold til børn og unge. Hvor er vi privilegerede at have flere toneangivende institutioner, der kan berige hinanden ved at udfordre hinanden i udviklende parløb. Nu må vi igen sige ordet elite. Det er da et fremskridt.

De unge vil i en ny tid søge de institutioner, der har lærere med udvidet forståelse for pædaogik og ledelse, der har empati, aura og kunstnerisk format, og dertil elementær respekt for eleverne. Mange af de unge er startet tidligt i deres liv med musikken og er blevet behandlet som ligeværdige musikere fra barnsben. De er kort sagt forvænte, og man skal derfor tilbyde dem de ypperste lærere. Gamle traditioner og ‘drengekors-ånd’ kan her møde nye udfordringer, der i en lykkelig udvikling fastholder Sangskolen som det sted, man allerhelst sender sine børn hen for både skolen og for livet.

Kronologisk historie er der ikke meget af i nyudgivelsen – den finder man til gengæld grundigt beskrevet i bogen til 60-års jubilæet, skrevet af Niels Møller, og genudgivet i anledning af dennes 80-års dag i 1998 (Sangskolen. Københavns Kommunes Sangskole – Sankt Annæ Gymnasium 1929 – 1989) .

Til gengæld er der mange andre gode artikler skrevet af folk både inden for og uden for murene (rektor Povl Markussen, professor Frede V. Nielsen, sanginspektør Mogens Halken, lektor John Høybye, tidl. skoledirektør Johannes Nymark, organist Henrik Palsmar, lektor Bodil Christensen, lektor Ib Lucas, lektor Rasmus Møller, folkeskolelærer Thorkild Ruby, redaktør Anders Beyer, fagkonsulent Claus Levinsen, musikchef Søren Bojer Nielsen og pianist Maj-Britt Kramer). Der er meget godt imellem, mere af almen interesse end man ofte ser det i jubilæumsudgivelser. Og samtidigt nydeligt pakket ind.

Til bogen medfølger – naturligvis – en cd med klingende eksempler på Sangskolens og Gymnasiets virke. Her kan man høre Københavns Drengekor samt Sankt Annæ Pigekor og Gymnasiekor under ledelse af hhv. Ebbe Munk, Claus Vestergaard Jensen og Flemming Windekilde synge både klassikere som Palestrinas Sicut cervus og nyere ting som værker af Duruflé, Electo Silva og Eric Whitacre.

Smukt, smukt.

•

Hvem spiller en rolle? – levende musik for børn i spændingsfeltet mellem kunst og læring. Debathæfte. 80 sider, kr. 75,00. ISBN 87-990259-0-6. Kan bestilles hos LMS – Levende Musik i Skolen, Saltholmsgade 22, 8000 Århus C. www.lms.dk Mail: lms@mail.dk

Sankt Annæ Gymnasium og Sang-skolen er naturligvis et fyrtårn inden for dansk musikuddannelse og musikopdragelse. Og vel lever musik som fag i de danske folkeskoler noget nær en skyggetilværelse, presset hårdt af tunge interessers krav om nytteværdi. Men – lidt sker der dog! Et af initiativerne til at få givet de unge mennesker lidt appetit på musikken er programmet med Levende Musik i Skolen (startet i 1992), hvor udøvende kunstnere giver koncerter for skolebørn, som regel på skolerne.

Dette debathæfte belyser forskellige vinkler på konceptet. Hæftet falder i fire afsnit, “Skolen og lærerne”, “Musikerne”, “Forberedelse og materiale” og endelig “Nye roller”.

Man skal nok på en eller anden måde have været eller være i forbindelse med begrebet Levende Musik i Skolen for at finde hæftet interessant, da mange af indlæggene handler om meget konkrete ting i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af skolekoncerter, samt musikernes forberedelse og formidling. Her er der til gengæld meget gode og yderst relevante indlæg.

Og ved nærmere eftertanke kan det slet ikke udelukkes, at hæftet kan have bredere appel end som så, for formidlingen af musik til børn og unge rummer fundamentale problemstillinger, der er relevante i mange andre sammenhænge.

Vi lever nu engang i et samfund og en tid, hvor informationsmængden er enorm, hvilket stiller tilsvarende store krav til den enkeltes evne til at sortere.

Her sniger sig ofte kun det mest spektakulære og pirrende gennem palisaderne, og klassisk musik risikerer ofte at blive siet fra som værende irrelevant eller slet og ret kedelig.

Det kan være hårde tider for en (klassisk) musiker at stå med alle sine talenter foran en gruppe skoleelever, der non-verbalt, men umisforståeligt tilkendegiver, at det hér det er de altså tvunget til at overvære, og nu sender vi da lige en sms.

Det er virkelig en udfordring at trænge om bag forsvarsværkerne og få vækket en undren og en nysgerrighed. Og når det lykkes, hvor fedt er det så ikke at være musiker/underviser??

Dén problemstilling gælder i mange fag, og derfor kan der være meget godt for mange – både lærere, musikere og forældre – i hæftets overvejelser og erfaringsudvekslinger. Bidragyderne er overvejende lærere og musikere, der har arbejdet med Levende Musik i Skolen.

Anbefales!

Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 7, 2004. Udgivet af Norges musikkhøgskole, 2004. 144 sider, kr. (160,00), plus forsendelse. ISBN 82-7853-030-0 ISSN 0333-3760. Bogen kan købes ved henvendelse til Norges musikkhøgskole, email: mh@mnh.no

Vi bliver lige lidt ved musiklærerne. Som nyuddannet må man jo forlade sig på den fortyndede blanding af teoretisk ballast og tidligere erfaring, som man nu engang kan mønstre ved starten af sin karriere. Ikke så få undervisere har oplevet at stille med sine forkromede teoretiske overvejelser, for efterfølgende at opleve, at virkeligheden så helt anderledes ud. Gradvist justeres teori og praksis under erfaringens ragekniv, og man finder sin egen form. Faren kan naturligvis være, at man så holder sig til denne virksomme strategi de næste 35 år.

Heldigvis forsøger mange at holde sig i gang og opdatere sin software og sine metoder ved fx videreuddannelse, erfaringsudveksling eller slet og ret ved kvalificeret selvrefleksion. Har man virkelig lyst til at få teoretisk kam til sit akademiske hår, så kan man opsøge Nordisk netværk for Musikpædagogisk Forskning. Eller man kan læse seneste aftapning fra Netværket: Årbogen 2004, der er den syvende i rækken. Årbogen har flere gange været omtalt i disse spalter, så vedholdende læsere kan formodentlig erindre profilen. Som ikke har ændret sig meget siden sidst. Det er en udpræget forskningsårbog med artikler på højt akademisk niveau. Det kan man så tage som et løfte eller som en trussel.

Er man ikke til højt lix eller til abstrakte pædagogiske overvejelser på dansk, svensk, norsk og engelsk, så skal man nok holde sig væk. Og selvom omslaget er blevet lidt mere lækkert, så er det stadig massive tekstsider med små skrifttyper, der rammer én, når årbogen åbnes.

Det ville være synd at sige, at der er kælet for den æstetiske dimension i formidlingen. Men har man trods dette mod på at kaste sig over den seneste forskning i musikpædagogik, så er dette lige sagen. Som i tidligere årbøger er der mange interessante artikler på et højt fagligt niveau. Der er artikler med udgangspunkt i John Deweys og Vygotskys teorier, hvor fx relationen mellem det individuelle og det fælles samt teori-symbioser diskuteres. En anden artikel tager afsæt i Habermas’ forestilling om en Livsverden og en Systemverden og diskuterer problemerne med at få disse to til at mødes.

En god pointe er den iagttagelse, at man specielt i folkeskolerne, som musikunderviser, mødes af det synspunkt, at musikundervisningen primært legitimeres af dens betydning for udviklingen af andre kompetencer og ikke for dens værdi i sig selv.

En problemstilling, der også diskuteres i jubilæumsskriftet fra Sankt Annæ Gymnasium, i øvrigt af Frede V. Nielsen, den ene af denne årbogs redaktører. Uden tvivl en årbog af stor værdi. Men afgjort for de specielt interesserede og rustede.

•

Flemming Jensen: Musiker for alvor og sjov. Papyrus Publishing 2004. 292 sider, kr. 299,00. ISBN 87-990339-0-9.

En lidt kuriøs bog om og til ud-øvende musikere på alle niveauer. Der er en umiskendelig duft af Dogme over layoutet, og forlagsnavnet vækker da heller ikke umiddelbart genklang. Et opslag på internettet bekræfter, at mængden af titler fra dette forlag ganske rigtigt er overskuelig.

Forfatteren, Flemming Jensen, er ifølge bogens og pressemeddelelsens oplysninger musiker, underviser (på bl.a. MGK og konservatoriet – hvor?) og cand.psych. På bogens bagside priser Bo Møhl, psykolog på Rigshospitalet, forfatteren som værende en førende dansk kapacitet i beskrivelsen af musikalsk talent. Javel, ja. Under citatet er der et foto af en guitarspillende Donna m/k. Er det Flemming Jensen? Eller Bo Møhl? Eller et musikalsk talent?

Således lettere mystificeret – og foruroliget – går man da i gang med bogen, der viser sig at være en ujævn affære. Sideopsætning og stavning kunne godt have brugt et grundigt og professionelt eftersyn. Det havde styrket formidlingen af bogens pointer, som ikke er helt tossede. Filosofisk lommeuld er blandet med overraskende gode og anvendelige iagttagelser.

Bogen rummer afsnit som “Den udøvende musiker”, “Den øvende musiker”, “Stresshåndtering”, “Den undervisende musiker”, “Musik og personlighed”, “Den talentfulde musiker”, “Gør drømmen til virkelighed” og “Menneskets musikalske dannelse”. Hvert afsnit indeholder så en række delafsnit, hvilket gør bogen praktisk som opslagsbog. Og det er nok her, den har sin styrke, som håndbog og som oplæg til refleksion og diskussion.

Bogen er tydeligvis resultatet af mange års arbejde med og refleksioner over emnet, og det må man naturligvis have respekt for. Litteraturlisten henviser til så forskellige værker som bøger af Peter Bastian og Jon-Roar Bjørkvold (o.k.), bøger om idrætspsykologi (o.k.) og NLP (hm) samt Daniel Perrets bog om musik og healing (uha).

Nogle vil hurtigt lægge bogen fra sig igen, andre vil givetvis finde megen inspiration. Selv oplevede jeg en blanding, men vil bestemt ikke frakende bogen værdi.

Modtaget fra forlagene

Inge Marstal: Dit musikalske barn. Om betydningen af at stimulere barnets medfødte musikalitet. Aschehoug 2004. 160 sider, kr. 249,00. ISBN 87-11-26091-2.

God og vægtig udgivelse om musikalsk pædagogik og opdragelse af og til de kære små. Inge Marstal er en kapacitet på området og giver her en velskrevet og kompetent indføring i emnet med henvisninger til en bred vifte af pædagogiske og psykologiske autoriteter på området, bl.a. Howard Gardner, Kjeld Fredens, Daniel Goleman, Don Campbell (Mozart-effekten) og Jan Fagius (Hemisfärernes musik).

Minder om Estrid Heerups Musikken – en del af barnet (Gyldendal 1980), men naturligvis langt mere aktuel og derfor også mere vedkommende i 2005.

Med de tidligere omtalte artikler in mente (under For Skolen og for Livet og Nordisk musikkpedagogisk forskning), om musikundervisning for musikkens egen skyld – og ikke kun på grund af dens mulige synergieffekt i forhold til andre kompetencer – får man (igen, igen) en ubændig lyst til at proppe en bog som denne ned i halsen på embedsmænd og politikere med ansvar for skolelovgivningen.

•

Benedicte Riis: Musiske Rum . 200 sider, illustreret. Kr. 272,00/340,00. ISBN 87-7621-054-6. Udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening 2004. Kan bestilles hos Dansk Sang, Gudenåvej 162, 7400 Herning. Tlf. 97 12 94 52. www.dansksang.dk

Denne stak af anmeldte bøger har – med en enkelt undtagelse – haft musikuddannelse og uddannelse til og med musik som den røde tråd. Denne del af anmeldelserne rundes af med et smukt og imponerende, men også næsten forvirrende kalejdoskopisk værk fra Musiklærerforeningen, der har de fysiske rammer for (musisk) indlæring som sit emne.

Forfatteren, Benedicte Riis, er uddannet folkeskolelærer, cand.phil. i musik, sanger, journalist, underviser m.m. Har medvirket i Teatergruppen “Tante Andante” og siden været initiativtager til flere “Tante Andante”-huse i ind- og udland, bl.a. i Ebeltoft.

At arkitekturen er væsentlig for en given indlærings kvalitet (og for trivsel generelt) er da gudskelov gradvist ved at gå op for flere og flere. Aldrig mere Brøndby Strand!!

Efter et kort forord (“Ouverture”) går det bare derudaf med masser af nedslag, der tilsammen danner en fascinerende mosaik om børn, læring og musik, formidlet på brede opslag i mange farver og vekslende mellem tekst, billeder og noder.

Spøjs, men inspirerende bog, der vinder ved fordybelse og gentagelser.

•

Eva Fock: Musikken omkring os. Om musik i Tyrkiet, Pakistan ... og Danmark. Edition Wilhelm Hansen 2003/2004. 177 sider, kr. 199,00. ISBN 87-598-1132-3. Dobbelt-cd med eksempler, kr. 125,00. CD30540WH. ISBN 87-598-1167-6

Der afsluttes med en kort opfølgning på en bog, der blev omtalt i disse spalter for et års tid siden (DMT nr. 3, 2003-04).

Eva Focks bog er god og udtryk for Rettidig Omhu i disse globaliserede tider. Men i den tidligere omtale af denne bog ymtede undertegnede beklagelse over, at bogen ikke var ledsaget af en cd med eksempler, hvilket ville være helt oplagt til en bog med dette emne. Nu (gen)udsendes bogen – med en dobbelt-cd med en masse gode eksempler, og til og med til en yderst rimelig pris.

Af Hjertet Tak! Det forøger glæden og nytten ved den i øvrigt glimrende bog betydeligt, at man kan aflytte det faktisk klingende fænomen og ikke må nøjes med den sekunda-vare, som et nodeeksempel uvægerligt vil blive, specielt inden for dette felt.