Bøger

Af
| DMT Årgang 79 (2004-2005) nr. 04 - side 155-156

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

Af EVA MARIA JENSEN

Siglind Bruhn: Saints in the Limelight. Representations of the Religious Quest on the Post-1945 Operatic Stage, by. Dimension & Diversity Series No.5. Hillsdale, NY, Pendragon Press, 2003, 635 sider.

Den tysk-amerikanske musikforsker Siglind Bruhn udgav i 2003 en ny bog, der beskæftiger sig med et ret usædvanligt emne. Saints in the Limelight. Representations of the Religious Quest on the Post-1945 Operatic Stage er en undersøgelse af 37 sceniske musikværker (de bliver ofte kaldt meget andet end ‘opera’) skrevet af europæiske og amerikanske komponister i tiden efter 2. verdenskrig. Der er tale om værker, hvis hovedpersoner fremviser egenskaber, der kvalificerer dem til at blive kaldt ‘helgener’. Lad det blive sagt med det samme: der er ikke tale om helgener i den gængse forstand.

Ved siden af navne som Frans af Assisi, Jeanne a’Arc, Thomas af Canterbury, Knud den Hellige, møder vi også del mindre kendte, eller helt ukendte navne: Skt. Magnus, Thomas Anglicus af Finland, Maria Egiziana, Brendan of Clonfert. I persongalleriet finder vi også kirkereformatorer (Luther og den finske Paavo Ruotsalainen), fiktive personer (Manolios, fra Martinus Greek Passion, Annina fra Menottis The Saint of Bleecker Street), to kvindelige mystikere: den belgiske Hadewijch fra 1300-tallet eller den italienske Maria Maddalena fra 150—tallet. Andre, som Ghandi eller Buddha tilhører andre kulturkredse. En moderne martyr, den tyske Dietrich Bonhoeffer, offer for naziregimet, finder vi også i bogens imponerende samling af usædvanlige mænd og kvinder.

Siglind Bruhn opgav en kronologisk præsentation af de gennemgåede værker til fordel for en tematisk. Således repræsenterer hvert af de syv kapitler: “Allegories and the Embodied Christ”, “National Heroes”, ”Antiheroes”, “Messengers of Christ’s Saving Grace”, “Teachers of the Compassionate Path”, ”Charismatics and Mystics”, “Victims and Martyrs”, en særlig afart af ‘hellighed’. Også bland de 34 moderne operakomponister finder vi kendte og ukendte navne. Ved siden af Poulenc, Martinu, Messaien, Menotti, Ruatavaara, Nørgård, Tavener, Menläs, Davies, Glass og Andriessen kan vi stifte bekendskab med Pizzettei, Tomasi, Karetikov, Szokolay, Capdenat, Gebuhr, Sciarrino og mange andre.

Det kan glæde den danske læser at Singlind Bruhn også leverer grundige gennemgange af Per Nørgårds Siddharta og Nils Holger Petersens Vigilie for Thomas Becket.

Forfatteren går grundigt til værks. Hver ny hovedperson introduceres med hagiografisk gennemgang efterfulgt med personens tidligere ‘optræden’ i litteraturen eller teatret. Derefter analyserer forfatter musikværkernes tekstlige grundlag og slutter med musikanalyser.

Siglind Bruns hermeneutiske læsninger er både spændende og dybtgående. I de afsluttende bemærkninger: “Why Now? Why Opera?” (s. 586-588) prøver forfatteren at give bud på, hvad der gør den slags ‘metafysiske emner’ attraktive for moderne komponister i en tid præget af materialisme og ateisme. Et af svarene kan være, at man sædvanligvis netop ikke har taget den slags ‘ophøjede’ emner op i musikdramatiske værker. Derfor forblev genren som sådan ‘ubesmittet’ af dogmatiske tolkninger og fri fra indflydelse af de officielle kirkelige instanser.

Årgang 79/2004-2005, nr. 04