En livsvigtig kulturoperation

Vigtigheden af at opbygge og udvikle et kulturliv er det essentielle omdrejningspunkt i Makedonien, og jo bedre og jo mere dette føres ud i konkrete handlinger, jo stærkere er det politiske signal. Days of Macedonian Music er en af de vigtige platforme i denne proces.

Af Anna Berit Asp Christensen

Festivalen har været i fuld gang i en lille uges tid, da jeg ankommer til det forårslune Skopje. Af programmet kan man se, at der allerede har været både symfoniske koncerter, kammerkoncerter, børneforestillinger og ballet-performances. Min første koncertoplevelse er med det unge ny musik- ensemble Alea, som fortrinsvis spiller værker af yngre makedonske komponister. Første værk er Stojche Toshevskis When Carnations Blossomed (2004), og det får ikke superlativer frem i tastaturet.

I de efterfølgende værker går det bedre, men overordnet giver koncertoplevelsen flere mindelse til øvelokalet end til koncertsalen. Mest oplivende var koncertens sidste værk, som var et genhør med værket Heavy Macedonien Dance (2004) af Goce Kolarovski. Et værk, som blev uropført af Athelas Sinfonietta Copenhagen ved den seneste Musikhøst Festival, og som også ved et gentaget møde gjorde et godt indtryk.

Aleas koncert, som er den første i række af i alt tre denne aften, har en behagelig varighed af tre kvarter (den perfekte koncentrationsramme), hvorefter scenen overtages af ensemblet Rudina. Men først er der rygepause! Og her taler vi seriøs, topprioriteret rygepolitik, hvor selv malerierne på koncertstedet – City Museum af Skopje – ikke er vigtigere end den pulsende folkemængde, som er ude for at nyde og hygge. Billedet, af at helt andre emner og visioner er i spil på denne festival, begynder at tegne sig, og det understøttes af koncerten med gruppen Rudina, som spiller et program ‘kun’ bestående af traditionel makedonsk folkemusik.

Orkestret er charmerende i sin fremtoning med nationale gevandter og har en livsbekræftende sammenblanding af flere generationer (den ældste nærmer sig de 80, de yngste er drenge på 16-17 år). Musikglæden lyser ud af dem alle, og oplevelsen af både deres helt specielle folkemusikinstrumenter samt landets meget karakteristiske sangteknik mærkes som spændende nye krydderier i næsen. Igen er det spilletekniske niveau lavere end på forhånd forventet, men det her handler ikke om gourmetmåltider, det handler om overlevelse, og det er det billede, som bliver mere og mere tydeligt for mig, som aftenen skrider frem.

Festivalen Days of Macedonian Music har eksisteret i 28 år og strækker sig her på sit niogtyvende år over i alt 10 dage. På den kunstneriske leder, komponisten Soni Petrovski (f. 1977), forstår jeg, at det er nye tiltag, at man inddrager et så bredt felt af genrer i festivalens program. Det er også en ny strategi, at festivalen i år har gjort så meget ud af at promovere sig selv i alle tænkelige medier, med reklamestandere og flyers, samt at man har indgået samarbejder med sponsorer som Toyota, Cosmofon og andre virksomheder. Days of Macedonian Music satser på gratis adgang til næsten alle koncerterne – og de er langt hen ad vejen rigtig flot besøgt.

Festivalen, der tidligere var en mere eller mindre ren (og sparsommelig) statsstøttet begivenhed, er gået hen og blevet en lidt større forretning. Dette tydeligvis til stor tilfredsstillelse for ledelsen. Pludselig er der råd til at engagere et professionelt reklamebureau og større solistnavne. Alt sammen med det tilbagevendende mål for øje: at få fat i flere mennesker. Flere publikummere for i sidste ende at kunne legitimere en eksistensberettigelse.

Days of Macedonien Music har to mål: et kulturelt og et politisk. Dette er mål, som helt bogstaveligt er af langt større vigtighed end et gennemarbejdet, skarpt profileret kunstnerisk koncept, spørgsmål og overvejelser for og imod hvilke komponister, hvilke ensembler og/eller hvilke genrer. Mål som grunder i en samfundsmæssig og dermed menneskelig efterkrigspræget situation, og som ligger milevidt fra vores egen her i Norden. Når festivalen favner bredt fra symfonikoncerter, elektroniske koncerter, bigband- og folkemusik-koncerter med en spredning fra professionelle til studenter- og ungdomsorkestre, handler det først og fremmest om at få spillet musikken, vi taler slet og ret om kulturoverlevelse. Vigtigheden af at opbygge og udvikle et kulturliv er det essentielle omdrejningspunkt i Makedonien, og jo bedre og jo mere dette føres ud i konkrete handlinger, jo stærkere er det politiske signal, jo større er sandsynligheden for politisk og økonomisk medspil.

Næsten alle de andre koncerter, jeg oplevede på festivalen, havde samme, i første omgang, betænkeligt lave niveau, men jo stærkere de medvirkendes overordnede situation tegnede sig i min bevidsthed, jo mindre vigtigt blev det. Jeg nød at se unge bigbandmedlemmer, der knoklede med deres instrumenter, og som glædestrålende og på samme tid nervøst og urutineret trådte ind på scenen i en sal fyldt med heppende familiemedlemmer og venner. Her var formålet at give de unge den vigtige oplevelse, det er at mærke suset ved at spille for et publikum – øvningens belønning og den videre drivkraft! – og ikke at give mig en kunstneriske oplevelse på højt niveau.

Som iagttager af en festival som Days of Macedonien Music og gennem samtaler med blandt andre konservatorielærere, komponister og akademikere, fornemmer man et meget stærkt behov for udenlandsk support, input og tilstedeværelse. En udveksling som er givtig og lærerig for alle parter. Og for en udefrakommende er det tydeligt at se, hvor meget det betyder for en sådan festival med deltagelsen af udenlandske kunstnere og ensembler.

I et par år har Nordisk Ministerråd haft Vest-Balkan som kulturelt satsningsområde. Under titlen Norden – Balkan – Culture – Switch er der gennemført en lang række projekter i nord og syd. Musikhøst Festivalen i Odense var en af partnerne i projektet (se artikel om festivalen i DMT nr. 4, februar 2004/05), og den makedonske festival kunne præsentere nordisk musik gennem et samarbejde med Ministerrådet. Resultaterne er ikke udeblevet: Med forbillede i den nordiske model dannes nu The Balkan Council of the Ministers of Culture; i marts måned kom ni kulturministre fra Balkan til København for at møde nordiske kolleger. Her underskrev kulturministrene fra Balkan en aftale om at etablere The Balkan Council of the Ministers of Culture. Hensigten med aftalen er at fremme det kulturelle samarbejde mellem landene i regionen.

Kulturprojektet i Vestbalkan har været stærkt medvirkende til, at der er taget skridt i den rigtige retning, men endnu er der meget, som gensidigt kan gøres. I flæng kan nævnes: Flere kvalificerede gæstelærere fra udlandet, flere ensemble-dannelser på tværs af landegrænser, flere komponistudvekslinger, muligheder for at skaffe sig adgang til kvalificeret litteratur og cd’er. Muligheder for at få indspillet ældre samt nye makedonske værker.

Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis de vestbalkanske lande efterhånden kunne begynde at bruge og samarbejde med hinanden, og her kommer de hårde menneskelige omkostninger ved en borgerkrig for alvor frem i lyset. Netop derfor er et stærk kulturprojekt, som det Nordisk Ministerråd har struktureret og støttet, et fremragende instrument. Med et af formålene for øje: at inspirere og opmuntre til at tage afsæt i vores ofte gode samarbejder i Norden ansporer man til en proces, som vil stille de balkanske lande meget stærkere, og som vil fremskynde en positiv udvikling – men det er en operation, som tager tid og tålmodighed. Med kunst og kultur som operationsværktøjer kan denne udvikling helt sikkert intensiveres.

FAKTA

Links:

www.norden.org

www.balkankult.org

www.mmc.edu.mk

www.nomus.org

Norden – Balkan – Culture – Switch er

et multilateralt projekt, der er skabt af Nordisk ministerråd. De enkelte projekter gennemføres af bl.a. Nordisk Institut for Samtidskunst (NIFCA), Nordisk Musik Komité (NOMUS), Nordisk Center for Scenekunst (NordScen) og Nordisk Museums Komité.

Days of Macedonian Music:

29 år gammel festival, som i år blev arrangeret af komponisten Soni Petrovski. Den makedonske præsident Branko Crvenkovski åbnede festivalen og for første gang er der andre sponsorer end den makedonske stat, da Toyota har hjulpet bl.a. med PR. Det er også første gang, at festivalen præsenterer andet end klassisk musik, da der i år også blev budt på traditionel makedonsk folkemusik, bigband- jazz, og elektronisk musik.

Fakta om Makedonien:

Indbyggertal: ca. 2,1 mio. Areal: 25.713 km2. Etniciteter: ca. 65 % makedonere, 25 % albanere, resten er serbere, romaer og tyrkere. Religioner: Makedonsk-ortodokse, sunni-muslimske, romersk-katolske.

De øvrige lande i Vestbalkan:

• Bosnien-Hercegovina: 4,1 mio. indb., hovedstad: Sarajevo.

• Kroatien: 4,7 mio. indb., hovedstad: Zagreb.

• Jugoslavien (Serbien og Montenegro): 10,5 mio., hovedstad: Beograd.

• Albanien: ca. 3,6 mio. indb., hovedstad: Tirana.

Læs & lyt i øvrigt:

På vej mod nye værdier. Om opbygningen af Serbiens kunst og kultur, af Pavle Jankovic, i: DMT 2003/04 nr. 7.

Kære E. Rejsebrev fra Balkan, af Anders Beyer, i: Dansk Musik Tidsskrift 2004/05 nr. 2

Radioudsendelse om festivalen på: www.dr.dk/p2/lyttilnyt/arkiv

Faktaboks til denne artikel: Per Rask Madsen.