Anonym kritik

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 02 - side 35-36

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

ANONYM KRITIK

Statsradiofonien har udsendt dansk musik over den halve jord. Det er i sig selv prisvæ-rdigt - men enkelte indvendinger påtvinger sig.

Kapelmester Høeberg tager nu som altid indledningen til »Hakon Jarl«-ouverturen i adagiotempo, når komponisten foreskriver allegro non troppo - med det resultat, at en truende uvejrsstemning forvandles til en almindelig treven sørgemarch. Som følge af denne gale start må han sætte tempoet op i det lille inter-me7,zo for fløjte og harpe, som danner overgang til hovedsatsen, hvor komponisten foreskriver et meno mosso, - en betegnelse, der må~ være en sikker vejledning, med hensyn til den indledende allegros tempo. Hovedsatsen savnede den bratte

~1

o,, stærke afveksling mellem lys og skygge, der er grundlæggende for denne sats, ol, kodaen manglede apotheosens glans og styrke. Det er derfor dirigentens fejl og ikke komponistens, når dagspressens anmeldere kalder »Hakon Jarl« forældet.

Var det nødvendigt at indforskrive kapelmester Høeberg for atter at få en forkert opførelse af »Hakon Jarl«?

Er virkelig Aug. Enna og Georg Høeberg den naturlige repræsentation for de nulevende danske komponister - når vi endelig engang spiller for den halve verden?

Hvem vælger et sådant program?

Hvorfor kan vedkommende »udvælger« ikke se, at Carl Nielsens 5' symfoni er den til radioudsendelse mindst egnede af hans symphonier, fordi den fantastiske brug af. slagtøjet ikke er let at forstå i højttaleren, hvor den lange tromme- .solo kommer til at lyde som et forvildet telegram, der ikke kommer musikken ved? 4' symfoni, som for tiden synes glemt, vilde have egnet sig bedre. (Ovenstående anonyme kritik er prærnieret med 10 kr.).